Fortællingen om At Være En Blegfis i Grækenland 

Såeh, det er tredjedagen i Grækenland, og jeg er allerede blevet solbrændt. Heldigvis ikke så voldsomt, men stadigvæk irriterende. En ny tendens er nemlig i de sidste par år opstået – jeg bliver kun solbrændt i pletter. Og bliver derfor altså også kun solbrun i pletter. Hvilket nu har mundet ud i, at jeg har fået et helt nyt kælenavn – Plet. 

Men udover pletterne og den ikke eksisterende wifi på hotellet, så går det ganske fantastisk her i Grækenland. Det er noget virkelig særligt over at være væk sammen, og Bedsteveninden, Kage-Anne og jeg nyder hinandens selskab gevaldigt og har nok også snart skræmt halvdelen af vores hotelnaboer væk med vores høje, grimme grin og vores sjofle samtaler. (Godt her ikke er så mange børnefamilier) 

Og lige nu ligger jeg på en solseng på en strand i Parga og lader det salte middelhavsvand tørre bort, mens jeg kigger på mine to veninder, der pjatter videre i vandet, og som tidligere i dag trøstede mig med store kram og store ord, da en ond tvivl om mit eget værd, skyllede ind over mig. En tvivl som nu er blevet skubbet væk af følelsen af lykke. 

Blege lår i Grækenland, dag 343, år 2

Taknemmelighedsrunden #62

1. Jeg er begyndt at gå aftentur med god musik i ørerne, og det er noget af det dejligste i verden. Jeg går og går. Også midt ud i sommerregnen.

2. Pizza-Anne kom forbi og havde taget hvidvin med, fordi vi skulle fejre, at hun endelig har fået afleveret sit speciale. Så det gjorde vi. Med aftensmad, den førnævnte vin og et afsnit af Love. #perfekthed

3. Jeg slog vejen forbi min veninde Michala, som er den største shopper i verden, men også den største udsmider af tøj, hun ikke længere går med. Og derfor scorede jeg mig lige et skjorte og en nederdel, inden jeg gik hjem.

4. Holdt oplæg om min forretning, (som jeg lover at fortælle mere om lige om lidt. Jeg skal nok) og selvom jeg glemte alt, hvad jeg havde planlagt at sige og i stedet sagde noget andet, så gik det godt = der var fire, der kom hen og spurgte mere ind til, hvad jeg kan og vil og 10, der skrev sig op til mit nyhedsbrev. (Note to self; 1. Lav et nyhedsbrev. 2. Find på noget at skrive i dit nyhedsbrev) #bosslady

5. Hele ugen har vi prøvesmagt karameller på arbejdet, fordi der evt., måske, vistnok skal sælges karameller i kursistcafeen. #drømmejob

6. Min mor gav aftensmad i fredags. Og jordbær med fløde. Og en mandelcroissant. Og masser af ros, ikke mindst. #dejligtmeddejligtpå

7. Hang ud med de dejligste to, Bedsteveninden og Kage-Anne igår aftes, hvor fejrede, at vi endelig har fået bestilt vores ferie til Grækenland. Og det gjorde vi selvfølgelig med mad fra LeLe og rosé. Det der græske får vi jo, når vi kommer derned.

8. Har været på det mest vidunderlige kursus/retreat i denne weekend, med denne fantastiske mand, jeg lidt bare har lyst til at følge rundt i verden, så noget af hans visdom evt. drysser af på mig. Et retreat, hvor jeg endelig er kommet tæt nok på til at lugte friheden, tilgivelsen og det at kunne give endeligt slip. Mere om det i næste uge.

Dag 315, år 2 – Girls Night

Taknemmelighedsrunden #60

1. Fik afsluttet et begyndende skænderi med Bedsteveninden blandt syrener og under solskin i Ørstedsparken. Et skænderi som nærmest ikke nåede at gå i gang, og i stedet blev afløst af søsterlignende kærlighed og en lyst til bare at sidde og glo lidt på hinanden. Tænk at man kan have det sådan med en veninde.

2. Har fået gjort et stort indhug i arbejdet med min virksomhed, også selvom jeg stadig mangler en masse og ikke helt har styr på alting. Specielt ikke min hjemmeside, som driller noget så voldsomt. Men det bliver godt, det er jeg sikker på.

3. Var til Kunsten at Flirte hos den seje og søde Marianna Demant, og selvom jeg fik det lidt stramt, da vi skulle danse en følelse, cyklede jeg alligevel derfra med kriller i maven og faktisk også en lidt større lyst til at danse.

4. Drak et glas velfortjent rødvin med Morher aka min Louise en sen aften, mens vi fnisede og lo af noget, jeg ikke rigtig kan huske, hvad var, men som stadig sidder i kroppen og lugter lidt af venindelykke- og kærlighed.

5. Var på gåtur, cafetur og på brudekjolejagt-tur med min mor, som også havde overskud til at finde en kjole til mig. Nu skal jeg bare lige forene mig med, at den er meget kvindelig. Som i femme fatal agtig kvindelig.

6. Den lilla-elskende Amalie har gloet forelsket på syrenerne og alle de andre blomster i denne uge, og må vist konstatere, at jeg er helt og aldeles forårskulret.

7. Lavede stegt flæsk med persillesovs til min kære mormor og min søde tante. Og det var præcis ligeså godt og hyggeligt, som det lyder.

8. Kage-Anne tog mig med i Tivoli for at se Medina til Fredagsrock, og selvom Medina besvimede på scenen, var det den hyggeligste aften i lang tid. Sommeraftener, Tivolis hvinende lyde og skrålsang am i arm.

9. Tilbragte hele dage igår i min mors have på en liggestol og med en bog i den ene hånd og en kold øl i den anden.

10. Og nu er det Bedstevenindetid igen. Den bedste tid, der findes.

Dag 301, år 2 – Lilla lykke

Taknemmelighedsrunden #59

1. Jeg taler ret meget om coaching, selvudvikling og personlighedstyper til dem omkring mig, der gider at lytte. Og egentlig også dem, der ikke rigtig gider. I mandags talte jeg igen, igen om sidstnævnte, da min mor gav middag til min bror, hans kæreste og jeg. Og derfor var det en lille (stor) fryd, da både min bror og hans kæreste ikke længere kunne holde ud at høre mere om Enneagramtyper uden at vide, hvad de selv var, og derfor tog en test, som jeg længe har anbefalet dem at tage. Og en endnu større fryd var det, at jeg fik bekræftet, at jeg havde haft ret om bror all along. #muhahaha

2. Ja, jeg kan godt lide at putte folk i kasser. Så ved man jo, hvor man har dem. Og hvad, der er bedst at sige, når de er sure.

3. Jeg har arbejdet ret meget i denne uge, men på intet tidspunkt har jeg tænkt, at jeg hellere ville lave noget andet. #joblykke

4. Var til businesssparringsmøde i min fagforening og fik et “Det ser vist ud til, at du har meget godt styr på det” med på vejen. Og det var sgu meget rart. Lover forresten, at jeg nok snart skal fortælle jer om, hvad det er, jeg går og brygger på.

5. Spiste spontan toast og is sammen med Kage-Anne i torsdags, da sommeren fucking endelig kom til Danmark. Og da jeg kørte hjem med alle mulige forskellige slags kulhydrater i maven, og så på sommersolen, der gjorde himlen helt lyserød var jeg rimelig meget lykkelig. #venindeogsommerkærlighed

6. Fik også endelig set den dejligste Louise i denne uge. Og fik samtidig en glædelige nyhed, som jeg er virkelig stolt af og som fylder mig rimelig meget med kærlighed, når jeg tænker på det. 

7. Skulle holde møde med en kommende praktikant på arbejdet, og følte mig meget voksen og lidt mærkelig tilpas over at sidde på den anden side af bordet. Men så igen – det var også ret fedt lige pludselig at være blevet sådan en type.

8. Synes lige jeg endnu en gang vil nævne det der psykogode vejr, der ramte Danmark torsdag og fredag, og som stadig hænger lidt ved.

9. Min Sofie kommer om lidt og spiser aftensmad. Og vi skal have dahl. #lovemedlovepå

tak

Dag 293, år 2 – Sommer i København

Taknemmelighedsrunden #58

1. Har fået trænet og lært en masse mere om coaching på masterniveau i denne uge, og det har både givet ro og har skabt tumult. Så det er præcis, som det skal være og altid plejer at være.

2. Har faret frem og tilbage til møder nærmest alle dage, og har derfor følt mig meget voksen og businessagtig. Også selvom det har betydet, at jeg på grund af alle møderne ikke rigtig har fået lavet så meget andet.

3. Var til et “Brug din stemme ordentligt” event hos Journalistforbundet tirsdag morgen sammen med søde Linnea, som efterfølgende over en kop kaffe spurgte om jeg da ikke ville holde tale på Røst festivalen næste weekend. Så det skal jeg nu. Du kan komme og høre mig lørdag d. 27. maj.

4. Havde Bedsteveninden til middag og vin tirsdag aften lige efter, at endnu en af Fodboldfyrens damer meldte sig på banen. Og det var rart at have hende ved hånden lige efter det. Specielt fordi hendes syn på hævn er meget… konservativt.

5. Apropos Fodboldfyren, så mødtes jeg med en af hans medstuderende fra dengang, han læste i Odense, og det var også ganske rart og hyggeligt. Specielt fordi hendes syn på Fodboldfyren…minder meget om mit eget.

6. Spiste mig mæt i burgers og sundaes sammen med Kage-Anne, i torsdags (som jeg btw lige vil pointere altså har en af de smækreste kroppe, jeg længe har set, også selvom hun elsker kage) og det var en af de aftener, hvor min perlelatter kunne høres langvejs fra. Altså fordi det var virkelig hyggeligt og sjovt.

7. Fredag fik jeg talt med Fodboldfyrens Kvinde Nummer 4, og det var som det plejer at være i sådanne situationer, både ganske brugbart og ganske hyggeligt. Så tænker umiddelbart, at jeg i det mindste må give ham det, at han indtil videre kun har formået at finde kvinder med både humor og intelligens at være mig langvarigt utro med….

8. Fredag var også dagen (eller aftenen) hvor jeg slog Drengevennen ikke en, ikke to, men tre gange i petanque. Hvilket var aldeles underholdende. Og hyggeligt.

9. Lørdagen tilbragte jeg mest på langs. Først i min egen sofa, mens jeg så Sense8, som seriøst bare er en monstergod serie, og derefter på Kage-Annes sofa, mens vi så Eurovision og spiste oceaner af slik.

10. Og i dag har jeg gået tur og nydt vejret. Tænkt gode tanker og glædet mig over, at jeg for det meste er glad, ja nærmest lykkelig. Og så har jeg også taget et billede af de her mælkebøtter.

Dag 289, år 2 – Mælkebøtteland 

Taknemmelighedsrunden #57

1. Kaffe i solen med den sødeste mor, en masse bryllupsplanlægning og en datter, der næsten ikke kan vente med gifte sin mor væk. #daughterzilla

2. Kyllingetærte, jordbær med fløde og kvalitetstid med Bedsteveninden.

3. Seje kvindelige journalister i et sejt journalistisk netærk, en inspirerende podcastskaber og forfatter, samt en lovning på en fredagsbar i sommerlandet.

4. Ingen huller i mine tænder, også selvom den sidste, der havde fingrene i min mund, var en cambodjiansk tandlæge for halvandent år siden. #phew

5. Workinglunch med Bedsteveinden, og med udsigt til et hav af mænd.

6. Nye, sorte støvler. #fuckingfinally

7.  Kaffe med Pizza-Anne, som ellers er begravet i specialeskrivning.

8. En weekend, der slet ikke har været ensom alligevel;

9. Statens Museum for Kunst, sødeste Sofie, stegte ting og bobler og grin.

10. Kaffe med den sødeste tante og ikke mindst hjælp til at få styr på, hvad mine kommende firmaer skal hedde. (Ja, jeg skal åbenbart have to) #workinggirl

11. Den første sommeraften, grillfest hos lillebroderen, øl, vin og grin. Pølser og pølsesnak. Kram og kærlighed.

12. Brunch med min Anna. #venindekærlighed

13. Gule rapsmarker

Dag 281, år 2 – gult hav

Fortællingen om At Være Ensom i Et Hav Af Venner

Jeg håber, det er muligt at skrive det her indlæg uden at lyde som en stor whiny brokkerøv. For det er virkelig ikke det, jeg vil. Eller synes, jeg er. Og jeg har da også overvejet slet ikke skrive noget. Men så igen, hvad fanden skal man ellers bruge sin blog til, hvis altså ikke man er sådan en, der finder det vigtigt at fortælle verden, hvilke par strømper, man har valgt at tage på i dag. (Av, nu kom jeg vist alligevel til at lyde….bitchy)

Så nu fortæller jeg det. Og håber samtidig, at folk forstår, at det ikke er en anklage, brok eller surhed. For det er det ikke. Jeg tror egentlig mest det er frygt og gamle sår. Blandet med en lille smule tristhed. Okay, lidt mere end en lille smule.

Jeg har ingen planer i weekenden. Eller det er løgn. Jeg skal spise brunch med min sødeste Anna på søndag, men indtil da skal jeg ingenting. For alle mine veninder er optagede. Og da jeg fandt ud af det igår, efter en ellers dejlig formiddag med et tandlægebesøg, der viste ingen huller og frokost med Bedsteveninden, så blev jeg først trist og derefter tvær. Og måske også lidt skuffet.

Selvfølgelig er det ikke nogens skyld, og man kunne da også argumentere for, at jeg kunne have været ude i bedre tid, og at mine veninder og venner jo altså ikke er ansvarlige for, at jeg har noget at lave i weekenden. Så det gjorde jeg. Altså argumenterede. Men følelserne blev alligevel siddende. Ja, faktisk voksede de sig større og satte sig endnu bedre fast, indtil jeg endte med at råbe af min ovn, fordi den blæste varm damp i hovedet på mig, da jeg åbnede lågen for at tage den pizza ud, jeg aggressivt havde klasket sammen.

Og så måtte jeg lige sætte mig ned og tale lidt med mig selv. For at finde ud af, hvorfor det gik mig sådan på. Og hvorfor det i dag stadig svier lidt. Det var ikke let, for det hele føltes blandet sammen i en stor pærevælling af nederenhed, men der var alligevel en sætning, der blev ved at skille sig ud og dukke op.

Det er altid mig, der spørger. 

Det er det nu ikke. Hvis jeg skal være ærlig. Der er masser af gange, hvor jeg er den, der bliver spurgt. Og jeg nærer slet ingen tvivl om, at mine veninder vil mig. Men jeg tror dog alligevel, at jeg “vinder”, hvis der nogensinde er nogen, der laver et regnskab over, hvem der tager mest initiativ. Og det gør lidt ondt. Og sender mig samtidig direkte tilbage til alle de gange, hvor jeg har følt mig udenfor og forkert. Og hvor jeg ikke måtte være med. Hvilket egentlig førte mig direkte videre til den næste gennemgående følelse – frygt.

Dag 266, år 2 – Alene

Jeg er bange for at miste. Jeg er bange for, at alt det jeg har kæmpet for at opbygge og al den kærlighed – som jeg gerne indrømmer, at jeg er dybt afhængig af, fordi det er den eneste, udover min families, som jeg har – vil forsvinde. For så ved jeg ærlig talt ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg har altid følt mig lidt alene. Lidt forkert. Lidt på kanten. Men i løbet af det sidste halvandet år, har jeg følt mig mere rigtig end, jeg nogensinde har følt mig før. Jeg har følt, at jeg hører til. At dem jeg holder af og elsker, elsker og holder af mig, fordi jeg er, som jeg er. Jeg har følt mig langt væk fra kanten, og meget mere midt i midten. Og der vil jeg gerne blive ved med at være. Men jeg ved også, at det kommer jeg ikke til. Livet i 20’erne er flygtigt. Det er en tid fuld af forandring, og det liv man lever i dag er ikke nødvendigvis det liv, man lever i morgen. Det er både det, der gør 20’erne til noget af det mest fantastiske, men også til noget af det sværeste. For jeg ved god, at mine venskaber ikke kommer til at blive ved med at være, som de er nu. Og selvom jeg synes, jeg udvikler mig, endelig har fundet min rette hylde og er på vej hen et sted, så føles det alligevel som om mine veninder bevæger sig lidt hurtigere end mig. Og det gør det nogle gang lidt svært at trække vejret. For hvad hvis de alle sammen bevæger sig for langt væk?

Det hele er stadig lidt rodet. Og det er jo, som I kan se, heller ikke bare en ting, der fik mig til at råbe af ovnen. Det er både fortidsshit, nutidsshit og fremtidsshit. Og der er nok egentlig ikke rigtig så meget at gøre ved det andet end at trække vejret ned i maven, give mine tanker plads og lytte til mig selv. Det er dog bare lidt svært, når en anden insisterende stemme bliver ved med at råbe op.

Nogle gange kunne det bare være rart, hvis jeg ikke altid selv skulle sørge for, at jeg har planer for weekenden. 

Men det er nok utopi. Og nok utopi for de fleste. Medmindre du er en af de der bloggere, der viser deres sokker frem, måske.