Guide: Asien For Den Voksne Backpacker #Hongkong, Bali og Malaysia

I denne guide finder du tips til Hong Kong, Seminyak, Ubud, Gili Air, Kuala Lumpur, Melaka, Cameron Highlands og Penang. 

Jeg tænker, at det er ved at være på tide at komme med en overordnet guide til Asien og alle dets spektakulære sights, hostels, restauranter og meget mere. Den overordnede guide bliver dog delt op i et par indlæg, da jeg simpelthen har for meget at fortælle til, at det kan være i et indlæg alene. Denne guide kommer derfor til at omhandle Hong Kong, Bali, Gili Air og Malaysia. Den næste bliver Thailand og den sidste bliver Cambodia og Vietnam. Håber I kan bruge dem til noget, og I er altid mere end velkomne til at skrive, hvis I har spørgsmål eller bare gerne vil sige hej.

Jeg tog afsted den 3. september 2015 og landede som det første i London. Der var jeg dog kun i 2 timer, så her kan jeg ikke være til så meget hjælp. Altså ud over at sige, at hvis I skal til London, bør I virkelig booke bord til afternoon tea på Browns Hotel.

Anyways – Efter 13 gode timer i luften landede jeg i sveddryppende Hong Kong:
BO:
– Jeg boede her. Det var et meget lille hotelværelse, på et meget lille hotel, og jeg tilbragte sammenlagt omkring 7 timer der. Man kan sikkert finde andre lignende hoteller, men prisen var god i forhold til Hong Kong og mega dyr i forhold til resten af Asien.
SE:
– Jeg var kun i byen i 22 timer og så derfor ikke alverden. Jeg var dog oppe på Victoria Peak, som var flot, men meget turistet. Ellers gik jeg bare rundt og var mere eller mindre jetlagged, svedig og forvirret.

 

Derefter kom jeg til Bali. Åh, Bali:
BO: 
– De første tre dage tilbragte jeg i byen Seminyak og boede på dette hostel. Et virkelig fint og rent et, og et som er godt til folk, som aldrig har boet på hostels før, da man nemlig fik sin helt egen kasse, så det næsten ikke føltes som om, man boede sammen med andre, når man gik ind i den.
SPIS:
– Alle tre dage spiste jeg morgenmad på The Fat Turtle, som serverer de bedste pandekager, de bedste omeletter og de bedste juicer. Jeg kunne sagents være flyttet ind.
– Derudover oplevede jeg lækker beachlounge stemning på Potato Head Beach Club, som også serverer lækker panna cotta og gode drinks.
SE:
– Seminyak er også fyldt med flotte interiørbutikker, så hvis man er til sådan noget, bør man tage en ekstra kuffert med. Derudover er der selvfølgelig stranden, hvor man kan tage surfkurser eller bare dase dagen væk.

 

Herefter tog jeg til Ubud, som helt klart var mit favoritsted på Bali. Byen har en spændende vibe, god mad, lækre butikker og smuk, smuk natur omkring den.
BO:
– Jeg boede først på dette homestay og derefter på dette hotel. Det sidste var helt klart det bedste, men jeg har også kun hørt gode ting om dette sted, hvis man gerne vil have det lidt billigere.
SPIS:
– I Ubud vrimler det med masser af lækre cafeer og spisesteder, og hvis du klikker her, kan du læse om de fem bedste, som jeg har skrevet om i Berlingske. 
SE:
– I Ubud dyrkede jeg en masse yoga i The Yoga Barn, som også afholder spændende foredrag om aftenen.
– Derudover så jeg risterrasserne, The Holy Spring Temple, vulkanen Batur og en kaffeplantage. De tre første er helt klart et besøg værd, det sidste var lidt for turistet til min smag. Glem heller ikke The Sacred Monkey Forrest Sanctuary, men pas på at aberne ikke hapser lidt af dig.

Sådan kommer du fra Seminyak til Ubud:
Jeg bestilte en taxa på mit hostel, som tog mig direkte til mit hotel i Ubud. Det kostede cirka 250.000 rupies, og kunne måske have været gjort billigere, og måske ikke. Uanset følte jeg, at pengene var okay givet ud, da det alligevel tager omkring halvanden til to timer at komme frem. Og min taske var virkelig tung.

 

Efter Ubud tog jeg til Gili Air, som er en ud af tre bounty-øer, der ligger ud for Bali.
Gili-øerne består af Gili Tarawangan, Gili Air og Gili Meno. Gili T er den største og den med flest fester, Gili Air er midt i mellem og Gili Meno er den, hvor der sker absolut mindst.
BO:
Jeg boede her, og det var ganske fint, omend meget ungt.
SPIS:
Øen vrimler med lækre restauranter, barer og bambuscafeer, så man går i hvert fald ikke sulten derfra.
– Jeg spiste blandt andet på Scallywags Beach Club og fik den lækreste seafood.
– Derudover fik jeg mit koffeinfix på Coffee & Thyme, som også har et af øens bedste, dog stadig meget svage, wifisignal.
SE: – Der er ikke meget at lave på øen, hvilket også er meningen. Men man kan snorkle, tage dykkerkurser, sole, bade og spise en masse lækker mad.

Sådan kommer du fra Bali til Gili:
Der er mange forskellige måder at komme til Gili-øerne på, og mange af dem involverer en eller anden form af, at du bliver snydt. Så pas på. Ud fra min erfaring, var det lettest, at tage til kystbyen Padangbai, hvorfra båden til Gili går. Du kan komme til Padangbai med en hyret chauffør, og det bør ikke koste mere end 300.000 rupies og helst mindre.
Jeg købte min bådbillet via mit hostel i Padangbai, som fik den til mig meget billigere end, hvis jeg selv var gået ind på det lokale rejsebureau.
Jeg gav omkring 400.000 rupies for en returbillet, mens rejsebureauet ville have 600.000 for en enkelt. Det kan derfor virkelig godt betale sig at spørge sig frem, inden man finder pungen frem.
Jeg kun sov på hostlet en nat, og kun fordi jeg skulle til Gili Air og kom lidt sent hen ad eftermiddagen. Hvis man kommer tidligt om morgenen, kan man sikkert også gå ind og bede om hjælp til køb af billet uden at overnatte der. De laver en glimrende Nasi Goreng og har et væld af pandekager til morgenmad.

 

Malaysia, Malaysia, Malaysia: Jeg landede i Malaysia efter tre uger i Indonesien og blev blæst bagover af moderne Kuala Lumpur og dets mange enorme shopping-malls og høje skyskrabere.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, hvor jeg havde mit eget værelse, men delte bad og køkken med de andre beboere. Det var pænt, rent og hyggeligt, men lå ikke i et synderligt interessant område.
SPIS:
– En ting man skal prøve, når man er i Kuala Lumpur er at besøge Jalan Alor, som er en stor gade, der er lukket af for trafik. Fra hus til hus hænger der kulørte lamper og glimter i mørket og klimtende musik og gadesælgere forsøger at overdøve restauranternes og street-food sælgernes gode tilbud. Kom sulten, da gaden lægger op til, at man ikke kun spiser et sted.  
SE:
– I min tid i hovedstaden besøgte jeg KL Bird Park, som var et sjovt besøg, hvis man altså ikke er bange for fugle. De flakser frit rundt og er flotte.
– Jeg besøgte også China Town og KL-Tower, men tilbragte også en stor del af tiden med bare at gå rundt og kigge på gaderne og derefter søge ly for varmen i de gigantiske shopping-malls som har alt, hvad hjertet begærer.

Sådan kommer du fra Bali til Kuala Lumpur:
Tjek Momondo og find den billigste flybillet. Og så bare luk øjnene og sig til dig selv, at det kun er et par fly fra Air Asia, der er styrtet ned. Det kan til gengæld gøres for sølle 300 kroner.

 

Efter Kuala Lumpur tog jeg bussen til Melaka. Og Melaka er en virkelig hyggelig by, som også er rigtig historisk spændende, da den bærer stort præg af dets portugisiske og hollandske kolonier. Den er dog ikke større end, at man behøver at tilbringe mere end et par dage her.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, som var virkelig fint og lækkert med sødt personale, men ret langt væk fra byen. Jeg vil heller ikke anbefale det til kvinder, der rejser alene, da man skal over en rimelig mørk og øde plads, når man kommer hjem om aftenen.
SPIS:
– Kom gerne så du er her en søndag, så får du nemlig The Night Market med, der bliver afholdt i Jonker Street. Her er masser af boder, der sælger tingeltangel, lækker streetfood, slik og billige solbriller, men også lækre kokosolier.
– Læg også gerne vejen forbi Eleven Bistro, som serverer malaysisk mad inspireret af det portugisiske køkken. De laver de bedste honningdryppende kyllingevinger, jeg nogensinde har smagt.
– Til morgenmad kan du med fordel sætte dig godt til rette hos The Daily Fix Cafe, som har alt, hvad en morgenmadselsker kunne drømme om. Jeg var forbi to gange.
SE: 
– Under mit besøg besøgte jeg The Stadthuys, som er et historisk museum, der både dækker Malaysia generelt, men især Melaka og dets historie og traditioner.
– Tag også på bådtur rundt på byens kanaler og besøg derefter A Famosa, som er ruinen af et fort fra 1511. Det ligger højt på en bakketop, så man kan se ud over byen og bjergene, og så er der også ret mange søde katte, der hænger ud der. Pas dog på at forveksle fortet med resortet af samme navn. Det giver ikke helt den samme stemning.

Sådan kommer du fra Kuala Lumpur til Melaka:
Jeg tog som sagt bussen fra KL til Melaka og billetten købte jeg på Terminal Bersepadu Selatan ved bare at troppe op en god time inden afgang og så erhverve mig den. Den kostede omkring 20 kroner, og det tager cirka 3 timer at komme fra KL til Melaka.

 

Efter Melaka tog jeg til Cameron Highlands, et sted jeg havde set utrolig meget frem til at besøge. Cameron Highlands ligger i Malaysias højland og er omringet af frodige bjerge og duftende teplantager. Derudover har stedet holdt stædigt fast i den engelske indflydelse fra kolonitiden, og derfor er det som at træde ind i et stykke af England, når man ankommer. Jeg var vild med det. Noget som du også kan læse mere om her.
BO:
Jeg havde scoret mig en journalistdeal og boede derfor på dette fantastiske hotel, som fuldt ud talte til mit anglofile hjerte. Jeg kan kun anbefale det, også selvom det koster kassen i forhold til de hostels, jeg ellers normalt frekventerede. Man kan argumentere for, at hvis man overhovedet kan finde midlerne, bør man booke et værelse, da Cameron Highlands alligevel godt kan klares på to dage. På den måde er det ikke hele ens budget, der ryger på en tur på luksushotel.
SPIS:
Hvis man alligevel skønner, at man ikke gider at lægge klejner til engelsk et luksus-sleepover, så kan man med fordel alligevel lægge vejen forbi hotellet for enten at indtage deres afternoon tea eller deres berømte og lokale steamboat-dinner. Og nej, det foregår ikke på en båd. Og nej, du er ikke den eneste, der troede det og blev overrasket.
SE:
Jeg bookede en tur med Eco Cameron Highland Tours, der tog mig og en gruppe andre rejsende med på The Mossy Forrest Tour, som var helt og aldeles fantastisk. Her kom man dybt ind i en del af skoven, som er beklædt med tykt, fugtig og grønne lag af mos, der fik en til at tro, at man var med i en Hobitten film. I turen var der også inkluderet et stop på en teplantage, en udkigspost og til sidst et besøg på den lokale tefabrik.

Sådan kommer du fra Melaka til Cameron Highlands:
Der er ingen direkte bus imellem de to byer, og derfor blev jeg nødt til at tage tilbage til Kuala Lumpur for så at tage bussen til Cameron Highlands. Jeg valgte at dele turen op i to, og dermed overnatte i KL, inden jeg om morgenen fortsatte videre til Cameron Highlands. Jeg købte en returbillet fra KL til Melaka, og da jeg kom tilbage til KL lagde jeg vejen forbi en af byens andre busstationer, som er der bussen til Cameron Highlands går fra. Ignorer alle sælgerne, der straks spotter dig, når du træder ind og gå målrettet efter firmaet Transnasional, som sælger billetter på ærlig og sikker vis.
Og så husk køresygepiller og at sikre dig en vinduesplads. Det meste af turen foregår på snørklede bjergveje.

 

Da jeg var færdig med at savle over Cameron Highlands tog jeg til Penang. Og her var der fanastisk! Penang er en stor ø lige ud for fastlandet tæt på grænsen til Thailand. Og den største og bedste by hedder George Town. Her er der fyldt med streetart, kaffebarer, uimodståelig lækker mad og søde mennesker. Jeg kunne snildt være blevet længere.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, og det var virkelig godt. Det var ikke noget særligt, men personalet var enormt søde, hjælpsomme og snakkede godt engelsk og det lå lige midt i det hele, men uden at det var larmende.
SPIS:
– De fleste aftenener spiste jeg på, steder der kan minde lidt om Copenhagen Street Food, bare billigere og bedre. Store pladser med madboder, der alle sælger deres egen specialitet. Det skal prøves! Og sådanne steder findes heldigvis flere steder i George Town.
– Der er som sagt et væld af lækre og hyggelige kaffebarer og en af dem, jeg kom til at holde meget af var denne. Derudover besøgte jeg også The Purrfect Cat Cafe, som laver fin kaffe, sælger alt i kattemerchandise og som også har levende katte boende, som man kan klappe og lege med.
SE:
– Skaf dig kortet, der viser vej hen til George Towns streetart og brug dagen på at se på den fede kunst, gå på kaffebarer og tøm de omkringliggende butikker.
– Meld dig også gerne til en rundtur på The Blue Mansion og hør, hvordan en kinesisk købmand byggede det eneste orginale kinesiske hus uden for Kina og om alle hans mange koner. Det var nok det smukkeste hus, jeg har set på min rejse.
– Hvis natur er noget, du lyster så brug også en af dagene på at tage til Malaysias mindste nationalpark og gå ad junglens små stier indtil du når vandet og stranden. Her er der babyskildpadder, og hvis du er heldig kan du se en abe langt opppe i træerne.

Sådan kommer du fra Cameron Highlands til Penang:
Da jeg skulle tilbage fra Cameron Highlands fik jeg hotellet til at tjekke tiderne og købte derefter blot en billet på den lokale og eneste busstation i byen kort inden afgang. Turen tager omkring fem timer, og det første stræk er ned af det samme snørklede bjerg, så husk flere køresygepiller!

 

OBS: Da Malaysia er et muslimsk land, bør man som kvinde være opmærksom på, at nogle mænd kan være lidt nærgående. Klæd dig derfor lidt mere tækkeligt, end du ellers ville i et tropisk klima, og pak dine shorts helt væk. Det er åbenbart noget, der signalerer, at man er med på den værste.

Du Ved Du Lige Er Kommet Hjem Fra Asien Når…

  • Du lige pludselig tager dig selv i frejdigt at starte en samtale op med folk i Nettokøen, medpassagerer i togene og den søde tjener på Grød.
  • Du helt frivilligt går ud i snevejret og tager store mundfulde af den iskolde luft.
  • Du slet ikke har noget imod at blive sendt i Føtex efter rugbrød.
  • Du snapper hidsigt efter vejret, når du skal betale for noget.
  • Du imodsætning til de andre passagerer ikke farer op, når toget er 10 minutter forsinket. Asia has made you strong.
  • Du stadig har status som en mindre berømthed i din venneflok = Alle vil se dig. (Det varer ikke ved)
  • Du synes, at frikadeller eller generelt bare alt kød formet som kugler er the shit.
  • Skilte som dette lige pludselig bliver læst som var det første gang. Og bliver derefter stemplet som virkelig dårligt kommunikativt arbejde. I hvert fald for folk, der tager tingene meget bogstaveligt.

skilt

Fortællingen om At Pakke Knalde-Malle væk

Inden jeg tog afsted på Min Store Rejse besluttede jeg mig for, at jeg lige skulle holde Knalde-Malle, som jeg blev døbt under mit højskoleophold, i en lidt kort snor. Knalde-Malle har det nemlig med at være lidt for frisk.
Og hermed ikke sagt, at hun kender samtlige af Københavns flotte fyre, selvom jeg har da har tænkt på, hvad det ikke kunne være blevet til, hvis det ikke forholdt sig sådan, at vi trods alt har været i mere eller mindre faste forhold siden vi var 14. (Det mindsker altså øgningen af talforhøjende møder med en hel del, sådan nogle faste forhold vil jeg bare lige sige)

Anyways –  Hende Knalde-Malle ville jo altså endnu en gang blive sat fri af det faste parforholds rammer, når vi sammen sagde farvel til Den Lyshårede Fodboldfyr og det havde jeg, uden at have konsulteret mig med hende, besluttet mig for ikke rigtig skulle ske. I hvert fald ikke i en ligeså frisk grad, som det eventuelt er sket tidligere.

Først og fremmest var det jo ikke meningen, at turen skulle bruges som et alternativ til en Sunny Beach ferie og for det andet kunne jeg også mærke, at jeg faktisk slet ikke rigtig havde lyst til den der slags tilfældige encounters, som man ellers ofte plejer at begive sig ud i, når man lige pludselig går fra at være to til en.
Så jeg besluttede mig for, at hvis jeg endelig skulle kysse lidt på sådan en fyr der, så skulle det også virkelig kun være, hvis jeg slet ikke kunne lade være.

Det skulle ikke være fordi jeg følte, at jeg burde, det skulle ikke være fordi jeg i virkeligheden bare savnede Den Lyshårede Fodboldfyr og det skulle i hvert fald ikke være fordi, jeg følte mig jaloux eller ville få ham til at føle det. (Noget som jeg måske, måske ikke har gjort i et tidligere liv. Eller noget…)

strandhjerte

Dag 112 – Det her hjerte var sgu den eneste form for kærlighed i sandet jeg fik mig. Og det var helt fint.

Nej. Hvis der skulle være lidt romance der under palmerne så skulle det sgu være noget ægte. Og her mener jeg ikke, at det skulle ende med, at han faldt på knæ og erklærede sin inderlige kærlighed til mig.
Faktisk overhovedet helst ikke.

Med ægte mener jeg bare, at der skulle være en ordentlig connection. Sådan en der gør, at man ikke kan lade være med at kysse ham eller at kysse ham tilbage og sådan en der gør, at man på ingen måde har nogen skrupler dagen efter, når solskinnet skyller ind over gårsdagens spetakkel.

Så jeg drog afsted fast besluttet på netop det og holder stadig, (måske faktisk en anelse krampagtigt) fast i det. Og det er nok også derfor, at der heller ikke skete noget som helst romantisk eller sexet på min rejse og nok heller ikke kommer til at ske noget i den dur lige foreløbig herhjemme.

Jo, jeg har da været forbi Tinder og kigget lidt, men intet af det, de sikkert meget søde fyre har skrevet til mig, har virket. Jeg gider ikke.
Eller altså, i svage øjeblikke, hvor Knalde-Malle har overtaget, så gider jeg virkelig godt. Noget I sikkert også kunne læse jer frem til her.
Men det varer aldrig længe nok til at jeg gider at gøre noget ved det.

Jeg håber dog ikke, at denne ugidelighed ender med at sende mig helt i jomfrudvale, men jeg kan dog mærke, at det er det rigtige for mig lige nu. Der er sikkert mange, der får noget godt ud af at hoppe i kanen med en ny sød fyr efter et breakup, gå på dates og skrive sexede beskeder til fyre på Tinder. Det er bare ikke mig. I hvert fald ikke lige nu. Også selvom det så var det en gang.

Nej. Jeg orker det ikke. Jeg bliver faktisk sådan helt reelt lidt træt, når jeg overvejer det. Og dermed ikke sagt, at I aldrig vil kunne finde mig ude på en date. Jeg overgiver mig nok på et tidspunkt, men jeg tror nu alligevel, at jeg vil stå ved min beslutning. Der skal være en connection.
Ikke bare ønsket om et knald. Men heller ikke nødvendigvis meget mere end en god gnist. Og slet helst ikke en lovning på et liv sammen.
Jeg skal nemlig lige leve lidt selv nu her. Helt alene. Med min kat.

migogminkat

Dag 161 – Bare mig og min kat. Lidt endnu.

 

Fortællingen om At Holde Jul Under Palmerne Og Ikke At Savne Or The Story of Celebrating Christmas Underneath The Palm Trees

*** SCROLL DOWN TO READ; THE STORY OF CELEBRATING CHRISTMAS UNDERNEATH THE PALM TREES ***

Først og fremmest glædelig jul! Jeg håber, at alle der læser med (hej mor) har haft en dejlig jul med overdådig julemad, julehygge og julegaver.
Her i Asien blev juleaften tilbragt i smukke Pai, en lille bjergby tre timer fra Chiang Mai. Min veninde Anne og jeg havde bestilt bord på byens eneste fine restaurant, hvor vi nød en treretters julemenu, lidt rødvin og en enkelt cigaret. (Yes I know, living on the egde!) Aftenen sluttede vi af med Den Store Julebagedyst, der blev set under dynen i vores bungalow.
Det var ret så fint og meget stille og roligt.

En følelse som man nogle gange ikke plejer at have juleaften.
Min familie har i hvert fald haft sin del af dramaer, brændte flæskestege og lidt for meget rødvin, og selvom det efterhånden ikke længere er noget, der præger vores juleaftener i lige så stor stil (brændt flæskesteg eller lidt smækken med dørene kan man dog aldrig vide sig sikker fra) var det alligevel rart at holde en julepause.

jul

Julepause ja. Intet juletræ? Nej. 

Jeg elsker ellers julen og juleaften, men det er som om, at jeg i løbet af de sidste fem år har mistet lidt af gejsten. Der skal lidt mere til for at få mig i stødet, og da min dejlige onkel døde for snart to år siden blev min miniputfamilie endnu mindre, hvilket resulterede i at vi blot var fire til juleaften sidste år, da min mors kæreste, som ellers plejer at joine os, havde lovet sig ud til sit barnebarn. (Hvilket jo altså er fair nok)

Og det var da hyggeligt, men som min lillebror og jeg blev enige om, så manglede der noget. Måske nogle børn, der ligesom kunne live stemningen lidt op. Men børn er der ingen af, der er bare mig, min bror, min mor og min mormor tilbage. (Ja, alle mændende i min familie er døde, hvilket også er derfor jeg har installeret en åndedræts- og hjerteslagstjekker på min brors IPhone)
Og selvom det er hyggeligt at tilbringe tid med de fire, der endnu ikke har stillet træskoene, så tror jeg desværre ikke, at julen kommer til at blive superhittet på min chokoladelagkage, før end vi har fået lokket nogle andre til at blive en del af vores udrydningstruede familie.
Og det kan jeg jo af gode grunde ikke (jeg kan for eksempel overhovedet ikke læse hænder eller tarotkort) vide, hvornår sker. Eller om det overhovedet gør det.

Så jeg har nydt min “jul” her i Thailand. Jeg har nydt at slippe for at blive mindet om alle dem, der mangler. Jeg har nydt at slippe for hysteriet over, om vi skal have flæskesteg OG and. Jeg har nydt at slippe for at føle, at noget ikke er helt som det skal være. Og det har været rart. 

pai

Dag 147 – De bedste sted at holde jul. 

The story of celebrating christmas underneath the palm trees

First of all, merry christmas to all of you! I hope that all of you readers (hi mom) has had a wonderful christmas.

In Asia christmas eve was celebrated in beautiful Pai, a small village in the mountains about three hours from Chiang Mai. My friend Anne and I had made reservations at the only fancy restaurant in town and there we had a three course christmas menu, red wine and a single cigaret (Yes I know, living on the edge!) and then we ended the night under the covers in our bungalow watching The Great Danish Christmas Bakeoff .
It was all very nice and very peaceful.

Something that is not always the case at christmas. My family has had theie fair share of drama, burnt christmas dinner and a little too much red wine, and even though that is mostly not the case anymore (burnt roast or the slamming of doors is never something you can be certain to avoid completely) I for one thought it was nice to take a break from christmas this year.

jul

Avoiding christmas? Yes. Missing out in a christmas tree? No.

I do love christmas though, but it seems I have lost some of the christmas spirit. It takes a lot more to get me in the mood for christmas and when my sweet uncle died almost two years ago my tiny family grew even smaller which resulted in a christmas eve with only four people last year. And of course it was a nice evening, but as my younger brother and I agreed upon, something is missing. Perhaps some kids could lighten up the mood, but there are no kids here. There is only me, my brother, my mum and my grandmother. (Yes, you are correct, all of the men in family have died which is also why I’ve installed a heartbeat checker on my brothers IPhone)

And even though it’s nice to spend time with the remaining four I dont think christmas will be the super-icing on my chocolate fudge cake until we have lured some other people to join our endangered family. And who knows when or if that’s gonna happen. 

So I’ve enjoyed my “christmas” in Thailand. I’ve enjoyed not having to be reminded of all the people that’s missing. I’ve enjoyed not having to argue over the christmas menu or the presents.
I’ve enjoyed not having to feel like things aren’t the way they are supposed to be. And that’s been nice.

pai

Day 147 – The best place for christmas.

Du Ved Du Længes Hjem Når… Or You Know You Long For Home When…

  • Du Googlemapper din egen adresse i Danmark og stirrer længselsfuldt på dit lejlighedsvindue i flere minutter
  • Dit hedeste madønske er lige pludselig stegt flæsk
  • Du bliver lidt for glad og mærker samtidig et stik i hjertet, da du opdager at dit thailandske supermarked sælger Arlas Harvati ost
  • Du bruger en hel dag på at gemme dig under dynen, fordi du bare ikke orker mere Thailand
  • Du tager dig selv i at tænke, at den sidegade du lige gik igennem faktisk godt kunne ligne noget fra Danmark, hvis bare man kniber øjnene lidt sammen og lægger hovedet en anelse på skrå.
    Og så selvfølgelig lader som om at alle scooterne er cykler.
  • Du skriver lister som denne
  • Selv lyden af Lars Løftebrud Løkkes stemme virker beroligende
  • Du bliver en smule misundelig, over, at dine venner har halstørklæder og andet varmt og hyggeligt tøj på, på deres facebookbilleder
  • Du får lyst til at købe din mor et par diamantøreringe, da hun sender en halv pose snebolde med i sin carepackage

 

gave

Dag 139 – En pakke hjemmefra 

 

You Know You Long For Home When…

  • You go on Google Maps and type in your home address and then sit and stare at your apartment window for several minutes
  • You suddenly crave weird food from home that you never actually liked before
  • You feel happy and a little sad at the same time when you find out that your thai supermarket sell your favorite cheese from back home
  • You spend a whole day in bed because you just cant deal with anymore Thailand
  • You write lists like these
  • Even the prime minister of your country’s voice suddenly seems soothing
  • You get a little jealous when you see pictures of your friends on facebook wearing scarfs and other warm and cozy clothing
  • You feel like buying a pair of diamant earrings for your mother when she sends you half a box of your favorite christmas candy

 

gave

Day 139 – A care package from home

Fortællingen om Verdens Stærkeste Pige Or The Story About The Strongest Girl In The World

*** SCROLL DOWN TO READ; THE STORY ABOUT THE STRONGEST GIRL IN THE WORLD ***

Igår besøgte jeg en boghandel. Ikke fordi jeg på nogen måde mangler bøger, men fordi jeg nærmest ikke kan gå forbi en boghandel uden lige at kigge indenfor. Det kunne jo være, man fandt en sand juvel.

Normalt er jeg ikke videre heldig, når det kommer til juveler, hverken ægte eller metaforiske, og jeg ender derfor ofte mine boghandelsbesøg med enten endnu en Haruki Murakami bog eller tomme hænder.
Men igår var jeg heldig. Midt mellem bøger om arkitektur, madlavning og om, hvordan monogami er den eneste rigtige vej frem, stødte jeg på ingen ringere end selveste Pippi Langstrømpe.

Hun befandt sig i en kasse med ligesindede gamle grammofonplader og smilede op til mig sammen med Hr. Nilson. Først fandt jeg det bare pudsigt – hvad fanden lavede en svensk plade med Pippi Langstrømpe i Chiang Mai? Det var da besynderligt og underligt og lidt fjollet – for hvem ville dog købe den?

Men så fandt jeg det mere som om det var meant to be.
Det skete nogenlunde samtidig med, at jeg samlede pladen op og kiggede
på Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Langstrømpe og hendes skæve smil.

Det var som om, hun talte til mig. Som om hun med sit smil forsøgte at fortælle mig, at hun havde ventet på mig. At grunden til at hun lå der i en kasse med gamle grammofonplader i en boghandel i Chiang Mai, var så netop jeg kunne finde hende og dermed få lidt af hendes styrke.

Jeg er dog ret sikker på, at den følelse ikke ville have overrumplet og overmandet mig, hvis ikke jeg i forvejen følte, at frygten for at vende hjem langsomt var begyndt at snige sig ind på mig eller hvis ikke jeg havde gjort mit forarbejde. Et forarbejde som nu føltes langt mindre tilfældigt end før.

Og med forarbejde mener jeg, at jeg under denne rejse har læst den nyeste og bedste biografi om Astrid Lindgren, og dermed fået en voksen indsigt i en af mine yndlings børnebogskarakterer. En karakter, som ifølge forfatteren selv blev skabt som et oprør mod voksnes tyranni mod børn og for samtidig at give de små poder troen på, at de var gode og stærke nok præcis som de var.

Og det var nøjagtig det, som Pippi nu forsøgte at formidle til mig gennem pladecoveret. At jeg er god nok og at jeg er stærk. Præcis som den jeg er.
Og ikke mindst, at jeg nok skal klare det, også når jeg vender hjem til hverdagen og alt, hvad den så end måtte indeholde.

Det var i hvert fald det, som jeg tænkte og følte, da jeg besluttede mig for at erhverve mig albummet, også selvom jeg ingen pladespiller har derhjemme og heller ikke taler eller synger svensk.

Men følelsen var der og den blev kun stærkere, da jeg et par minutter senere kørte væk med verdens stærkeste pige i min rygsæk og et stort smil på læben. Jeg er nemlig sikker på, at vi får det godt sammen, mig og Pippi.

pippi

Dag 131 – Verdens stærkeste pige.

 

The Story About The Strongest Girl In The World

Yesterday I went to a bookstore. Not because I any way needed more books, but because I simply can’t walk by a bookstore without looking inside. I mean, what if I found a jewel?

Normally though I’m not that lucky, I rarely find any metaphorical or real jewels, and therefore mostly just end up with a new Haruki Murakami book or nothing at all.
But yesterday I was lucky. In the middle of books about architecture, cooking and about how monogami is truly the only way, I came across no other than Pippi Longstocking. (If you have no idea who that is get one by reading this)

She was hanging out with some other old records and smiled at me with Mr. Nelson on her shoulder (Mr. Nelson is her monkey. She also has a horse, that she sometimes carries around, since she is the strongest girl in the world and sometimes likes to show off)
At first I found it odd – what the hell was an old swedish record with Pippi Longstocking doing in Chiang Mai? That’s just weird and who would want to buy it?

But then I saw at as kind of meant to be. That happened around the same time as I picked up the record and looked at Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Longstocking and her crooked smile.
It was as if she was trying to tell me something, as if she through her smile tried to let me know that she had been waiting for me, that the reason she found herself in this bookstore in Chiang Mai was so that I would find her and in that way get some of her strength.

I am fairly certain though that the feeling wouldn’t have overwhelmed me if another feeling weren’t starting to creep up on me – the feeling of fear of returning home. But also it probably wouldn’t have overwhelmed me if I hadn’t done my homework before hand.
A kind of homework that at that moment didn’t feel coincidental at all.

And by homework I mean reading the newest and best biography about the author behind Pippi Longstocking, Astrid Lindgren.
By reading it during my travels I had gotten an adult insight into one of my favorite childrens books characters. A character that was created to rise up against the kind of tyranni only adults can expose children to. And also to let these kids know that they were good and strong just the way as they were.

And that was exactly what Pippi Longstocking was trying to convey to me through the album cover. That I am good and that I am strong, just the way I am. And that I will continue to be that when I return home to my everyday life, no matter what that might entail.

At least that’s what I thought and felt when I decided to buy the album, even though I dont have a record player at home and dont speak or sing Swedish either.

But the feeling was there and it only got stronger when I a couple of minutes later drove away with the strongest girl in the world in my backpack and with a big grin on my face.
Cause I’m sure Pippi and I will have a great time. Together and forever.

pippi

Day 131 – The strongest girl in the world. 

Ting Jeg Skal I Danmark Or Things I’m Going To Do In Denmark

*** SCROLL DOWN TO READ; THINGS I WILL DO IN DENMARK ***

I dag har det været et underligt vejr. Det blæser og solen har næsten ikke været fremme. Og nu regner det sgu også. Normale mennesker ville sikkert synes det var irriterende, og jeg skal da heller ikke kunne sige, at jeg ikke også vil synes det er pænt frustrerende lige om lidt at skulle ud og sidde på en scooter i øs pøs regnvejr, men lige nu nyder jeg lyden af regnen, der falder, mens jeg tænker på alle de ting, jeg skal, når jeg kommer hjem den 28. december.

  • Kramme alle mine veninder, venner og famile virkelig meget.
  • Kramme og nusse og pusse og kysse min kat så meget, at den med garanti løber hjemmefra.
  • Spise rugbrød en masse.
  • Gå i Netto. Og i Irma.
  • Mærke vinterkulden på mine kinder.
  • Kigge på regnen, der siler ned udenfor og tænde stearinlys.
  • Spise romkugler.
  • Spise ægte lasagne og frikadeller og hakkebøffer og risalamande og smørrebrød.
  • Kramme mine veninder igen. Og sladre og snakke og tale. Og kramme lidt mere.
  • Nusse og putte og fjolle med de sødeste søde venindenevøer og venindeniecer.
  • Holde filmaften med den dejligste lillebror, der findes.
  • Lave mad til den flinkeste og sjoveste mormor.
  • Bare generelt gå amok som kok.
  • Kigge ud ad vinduet og se sneen falde.
  • Cykle gennem mit København.
  • Nyde at komme indenfor i varmen igen.
  • Besøge Grød, Madklubben, Coffoco, Torvehallerne, Jægersborggade, Vesterbro, Frederiksberg, Valby, Nørrebro og Amager.
  • Endelig hente de labre cookies jeg vandt hos Leckerberg lige inden jeg tog afsted.
  • Se DR’s søndagsserie i familiens skød.
  • Kramme min mor.

Og inden jeg smutter ud i regnen, så får I altså lige den her med. Enjoy!

cph

København ❤

Things I’m Going To Do In Denmark

Today’s been weird, weather wise. It’s windy and the sun hasn’t really been out. And now it’s raining, like really pouring down. Normal people would probably find it annoying, and I’m not saying that I wont be one of them, when I’m getting on my scooter in a few minutes, but right now om enjoying it. I love listening to the rain and today the rain made me think of all the things I’m going to do when I go back home on the 28th of December.

  • Hug all of my friends and my family. A lot.
  • Kiss and hug og cuddle my sweet cat so hard that it’ll probably run away.
  • Eat a loads of rye bread.
  • Go to the supermarket and smile.
  • Feel the cold of winter on my cheeks.
  • Look out at the rain and light candles.
  • Eat rum balls.
  • Eat real lasagna and danish pork meatballs and danish rice pudding and danish open-faced sandwiches.
  • Hug my friends some more. And then gossip, chat and talk and then hug again.
  • Cuddle and kiss the sweetest friend-niece and friend-nephew.
  • Have a movie night with the best littlebrother in the world.
  • Cook dinner for the funniest and nicest grandmother there is.
  • And just go bananas in the kitchen.
  • Look out the window and see the snow falling.
  • Bike through my Copenhagen.
  • Enjoy going inside where it’s warm again.
  • Visit all of my favorite restaurants and places.
  • Finally go collect those gourmet cookies that I won at Leckerberg’s right before I left.
  • Watch the Sunday night tv-show with my family.
  • Hug my mum.

And I wont venture out into the rain before giving this one to you. Enjoy!

cph

Copenhagen ❤