Ting man (jeg) tænker inden man (jeg) skal på date

1. Kunne jeg mon, som den første kvinde i verdenshistorien, lige nå at tabe mig ti kilo inden fredag?

2. Jeg er en smuk, selvstændig, stærk og fantastisk kvinde og alle burde være taknemmelige for at komme på date med mig.

3. Jeg ligner et æsel i ansigtet og mit shapewear er blevet for småt til at trække vejret i + jeg har intet lavet i denne uge, som på nogen måde kan spinnes til at lyde interessant. Jeg burde være taknemmelig, hvis han kun ligner en ork en lille smule.

4. Kommer man til at lyde tyk, hvis man siger, man laver god bearnaise?

5. Kommer man til at lyde spiseforstyrret, hvis man siger, man elsker grøntsager?

6. Kom så! Mand dig op! Du kan godt! Du er sej! Du er spændende! Og du kommer ikke til at dø alene!

7. Hvis man har en kat, kommer man jo teknisk set ikke til at dø alene + man slipper for at sidde mundlam og se på en mand, der i værste tilfælde kunne finde på kun at tale om sine frimærker.

8. Er det sjovt på sådan en quirky måde at sige, at man helst ikke bevæger sig unødigt medmindre det drejer sig om sex eller om at nå isbilen?

9. HVORFOR HAR JEG IKKE NOGET TØJ, DER BÅDE ER SEXET OG UNDERSPILLET?!

10. Whatever. Hvis ikke han kan lide din blå blazer er han jo alligevel en idiot.

PS. Daten gik godt.


Følg med i trivialiteter og store tanker på instagram og facebook 

Fortællingen om At Slette Tinder. Og Happn. Og Bumble.

Jeg har som bekendt været en del på Tinder. Ikke at den aktivitet har båret synderligt meget andet med sig end gode historier. Men jeg har været der, for det er man jo, når man er single. Det har dog godt nok været en noget halvhjertet tilstedeværelse, hvilket nok også er derfor, at det kun er blevet til et par gode datehistorier og to knald.

For jeg har ikke rigtig gidet. Eller haft behov for det. For det første så har jeg jo Don Draper, der når vi ses sørger for sex, indermad og nus på ryggen. (#bollevennegoals) Og så behøver man altså ikke så meget andet, når den anden grund til ikke rigtig at gide Tinder er, at udsigten til at få en kæreste for det meste bare gør mig helt træt. Derudover hader jeg, som i H.A.D.E.R jeg 1. dates. Det er jo noget af det mest forfærdelige i verden. Mig – der i forvejen ikke sådan umiddelbart holder vildt meget af at møde nye mennesker, når man efter at have sagt hej er tvunget til at tale med dem på bedste smalltalk maner og med ingen mulighed for at stikke af uden at det ville virke helt vildt mærkeligt – har det oftest ret stramt på 1. dates.

Dag 243, år 2 – Nej, tak!

Og ja, så er det sgu svært at holde Tindergejsten oppe, specielt når de fleste beskeder, jeg så får ikke består af meget andet end et Hej. Ja, faktisk så er gejst nok det, jeg har mindst af, når jeg befinder mig på Tinder. Irritation, surhed, afmagt og frustration derimod, det er der masser af.

Og så var det bare, at jeg en dag tænkte, at jeg jo egentlig har rimelig mange andre ting, der potientielt kan fylde mig med en eller alle af ovenstående følelser. Fx andre trafikanter, folk der stiller dumme spørgsmål og bloggere på Berlingskes hjemmeside. Så hvorfor ligesom bidrage til mere af den slags, ved næsten hver eneste dag at gå ind på Tinder og nærmest øjeblikkeligt få lyst til at kaste min telefon i toilettet?

Ja, det er der jo faktisk ikke rigtig nogen god grund til.

Så nu har jeg slettet lortet. Alt sammen. Alle apps og alle profiler. Og dermed også alle intetsigende beskeder. Og det er helt vildt rart. Og så kan det godt være, at jeg ender som en ensom kattedame eller enlig mor til et donorbarn, men det tror jeg nu ikke. Jeg tror faktisk godt på, at det er muligt at møde sådan en af de der mænd ude i virkeligheden. Jeg skal nok bare lige øve mig lidt på rent faktisk at kigge efter dem, og så også eventuelt lade være med automatisk at gå ud fra, at jeg har noget klamt siddende i mit ansigt, hvis der er en af dem, der kigger på mig.

Og hvis ikke, ja så er det jo meget heldigt, at jeg elsker både katte og donerbørn.

2016 Opgjort i Mænd Og Dates #2

Vi fortsætter, hvor vi slap igår med dette indlæg. Jeg lovede jer jo noget lidt mere juicy, så vidt jeg husker. Velbekomme.

Don Draper, 34 år

Don Draper er en gammel kending fra den korte periode for fire år siden, hvor jeg og Fodboldfyren havde slået op (En periode, jeg nu ville ønske havde varet for evigt. Men mere om det en anden dag) og er altså derfor ikke en af dem, der har tilføjet et nyt hak i mit ikke eksisterende sengegærde. Læs mere om sådanne typer og andre her.

Ikke desto mindre er han den, som jeg har set allermest til her i 2016. Han fungerede som det, vi kalder en bolleven, deraf navnet Penisen.

Don og jeg havde, udover at være facebookvenner, mistet kontakten indtil den dag han pludselig poppede op på min Tinder, fordi han var i København. Og ja, når man allerede en gang har givet hinanden bollehår, skal der åbenbart ikke megen flirt til før, man får mulighed får at give hinanden det igen. Det var i maj, og indtil oktober fungerede vores friendship with benefits nærmest upåklageligt. Og virkelig godt, hvis I forstår sådan en. I sommer til en solnedgang på taget af hans lejlighed i Odense og efter indtagelse af lidt meget hvidvin, var der dog en lille snert af noget, der kunne minde om en sommerfugl eller to, men efter et koldt brusebad og over en måned i hver vores by og ikke mindst land, var sommerfuglene fløjet deres vej igen. Pyha.

Og så var der oktober. Det var der, jeg ved hjælp af mine fantastiske stalkingevner, opdagede at hans ekskæreste ikke virkede, som om hun helt var klar over, at de var ekskærester. I hvert fald ikke, når man scrollede ned gennem hendes facebookvæg. Jeg konfronterede selvfølgelig manden, som først sagde at jo, de var ekskærester, men de sås stadig ret meget. Han var jo lidt ligesom Don Draper i Mad Men, sagde han. Dårlig til forhold. Og derefter var der radio silence i over en uge. Hvilket selvfølgelig resulterede i, at jeg skrev, at han mere eller mindre var en idiot. Og at Don Draper var meget pænere. Han fik dog, da han brød radiotavsheden og efter, at jeg først havde skældt ham huden fuld for at opføre sig som en kujon, alligevel overtalt mig til at vi burde ses igen. Jeg tror, det var kombinationen af liderlighed og det faktum at han ikke råbte tilbage og nægtede at høre, hvad jeg sagde, som er det, jeg er vant til sker, når jeg skændes med en fyr – der gjorde, at jeg endte med at sige, at han da godt kunne komme forbi, hvis det var det han ville. Og så selvfølgelig en venindes vise ord; Pizza er jo pizza. Og man har altid lidt lyst til pizza. Også selvom den har opført sig som en idiot.

Så ja. Vi ses stadig lidt en gang imellem. Men der er hverken solnedgange eller vin til pizzaen længere.

Verdens Dårligste Engangsknald, 23 år

Jeg har faktisk skrevet om VDE før. Det var nemlig en alt for nederen oplevelse til at jeg kunne lade være. Også selvom hjertet sad helt oppe i halsen, da jeg trykkede Udgiv. Vi mødtes til en fest hos Bedsteveninden, og jeg var egentlig ikke interesseret. Jeg var i stedet meget mere interesseret i hans ven, som jeg derfor også brugte hele aftenen på at flirte med. Vennen var dog ikke klar på at gå, da jeg var, men det var VDE. Og da jeg efterhånden var blevet ret fuld, og derudover også følte mig lidt forsmået, syntes jeg det virkede som den bedste ide nogensinde.

Det var det ikke. Den første grund til, at det var en dårlig ide, var at jeg jo egentlig ikke rigtig havde lyst. Altså, jo, jo, jeg havde lyst, men den lyst var mere generel og ikke rettet mod ham, hvilket jeg igennem tiden har lært er grund nok til at pakke lysten væk eller bare ordne den selv senere. Der er nemlig intet værre end at vågne op næste dag og tænke, at beslutningen om sex var en dårlig ide for derefter at tilbringe tre timer under bruseren. Men min erfaring var taget på ferie på det tidspunkt, jeg sagde ja til at følge med Verdens Dårligste Engangsknald med hjem. Og ja, det var virkelig dårligt. Ikke fordi han som sådan ikke vidste, hvad han lavede, men mere fordi han syntes, at det var helt i orden at skælde mig ud, fordi jeg insisterede på at kondomer er en god opfindelse og at man burde bruge dem, og derudover også fandt det at kritisere dem man har sex med som en ganske normal og helt og aldeles okay ting at gøre. Heldigvis vendte erfarne Amalie tilbage i det øjeblik, og besluttede sig for at skide på, at han endnu var umådeligt uforløst og skred hjem. Godt nok uden sine trusser, men med en ganske glimrende orgasme i baglommen.

Iraneren, 29 år

Åh, Iraneren. Han var sød. Og nok en af mine bedste dates. Desværre mærkede jeg ingen synderlig gnist. Også selvom han var virkelig sjov, læste psykologi og generelt bare virkede som en ordentlig fyr. I ved, sådan en som ikke synes utroskab og flere kærester er the shit. Vi mødtes også på Tinder, og besluttede at gå en tur en kold og lettere stormfuld tirsdag i november. Og det var virkelig hyggeligt. Fra vi mødtes og til daten sluttede med et lettere akavet mormorkys, snakkede vi nonstop om alt, hvad der faldt os ind. Og da jeg nåede hjem sent om aftenen og kiggede på min telefon, havde han allerede skrevet og sagt tak for i aften, og spurgt om vi ikke skulle ses igen. Jeg var ret smigret, og fandt ham jo også ret interessant og ikke mindst sød, men kunne godt mærke, at jeg alligevel ikke var helt hooked. Men jeg besluttede mig alligevel til at give ham en chance til, da der jo egentlig slet ikke var noget i vejen med ham, andet end det faktum at han var nærmest ligeså høj som mig. Og jeg er altså ikke særlig høj.

Så ugen efter mødtes vi i Huset i Magstræde for at spille brætspil, og det var igen rigtig hyggeligt, sjovt og underholdende. Og så jeg shinede mit allerbedste, sådan som man kun kan shine, når man ikke rigtig er interesseret. Og således sluttede mit datingeventyr med Iraneren den aften med endnu et akavet mormorkys. Han skrev igen, at det havde været hyggeligt, og jeg skrev i lige måde tilbage. Og siden har jeg intet hørt og heller intet skrevet. Og det er nok for det bedste. Jeg bryder mig nemlig virkelig ikke om mormorkys.

Den Allergiske Skjorte, 29 år

DAS skrev virkelig gode Tinderbeskeder. Og så glemte han, at møde op til vores date. Han var dog utrolig hurtig til at komme afsted, da jeg mindede ham om, at jeg stod og blomstrede foran Planetariet, men desværre havde al den løben lidt gjort, at han lugtede ret meget af karry, da jeg krammede ham goddag. Eller altså, jeg tror egentlig ikke det var løbeturen, men jeg kan ikke forklare hvorfor man ellers lugter som man lige har taget et karrybad. Derudover var han desværre heller ikke ligeså lækker, som han var på sine Tinderbilleder, hvilket ret hurtigt satte en dæmper på mit engagement. Men DAS var både sød og sjov, så vores tur rundt om søerne og det efterfølgende cafebesøg var ganske hyggeligt. Altså hvis man ser bort fra hans hvide og kortærmede skjorte, samt det øjeblik, hvor hans ansigt krympede sig sammen og han begyndte at lave mærkelige bevægelser med munden. DAS viste det sig, var nemlig allergisk overfor æbler, og æble var præcis det, der var i den eksotiske smoothie han havde bestilt.

Det blev altså kun til en date med DAS.

Linkedinfyren, 39 år

Linekdin var ligesom Verdens Hurtigste Date i sidste indlæg også en gammel en. Og meget voksen. Så voksen, at han på vores date både diskede op med bobler, rosé og øl, da vi mødtes på Vinhanen på Vesterbro. Og han var ret interessant, spændende at tale med og havde lige købt sig en lejlighed på Værnedamsvej.

Vores date varede knap fire timer og vi talte både om skøre tidligere Tinderdates, coaching, at være selvstændig og så selvfølgelig den lille krølle på halen, at han havde to børn med to forskellige kvinder. Ikke noget, der skræmte mig synderligt, da jeg mest bare så ham som den der “Ældre-Mand-Oplevelse”, man jo skal have med sig i bagagen. Jeg fik dog aldrig tilføjet ham til nogen som helst liste, andet end her selvfølgelig, for som han skrev til mig, da jeg dagen efter skrev og takkede for en hyggelig aften og alkohol, syntes han ikke vi var et match. Men han ville dog alligevel rigtig gerne holde kontakten, sagde han. Måske på Linkedin?

Det blev et nej tak herfra.

Og således afsluttes denne opgørelse af mænd, jeg har mødt, kendt, kysset og eller bollet med i 2016. Det har været sjovt, interessant, underholdende og til tider ret lækkert. Og jeg håber, at 2017 vil blive endnu bedre på den front.

Dag 154, år 2

Spørgsmål Fra Amalies Verden

  • Gad vide om de fyre, der på Tinder ikke har et billede af sig selv, fordi de simpelthen er alt for vigtige til at blive genkendt, rent faktisk får likes? Jeg har sådan lyst til swipe til højre bare så jeg kan høre, hvordan det skrider frem.
  • Kunne Liberal Alliance ikke snart gøre lidt nytte og gå bort fra at fokusere på enlige forsørgere og kontanthjælpsmodtageres kontoudtog, og i stedet gøre det ulovligt for gamle mennesker at køre bil eller i det mindste selv at tanke benzin?
    Det. Går. Så. Langsomt.
  • Burde man forresten søge hjælp, hvis man bruger over halvdelen af tiden som bilist på at råbe af de andre trafikanter?
  • Når håndværksfirmaer beregner eventuelle risici ved fx stilladsarbejde, medregner de så også depressions-og selvmordsrisikoen for de beboere, der bor i de ejendomme, de pakker ind i stilladser og plastforhæng? = Jeg har ikke set solen i en måned.
  • Hvordan er det lige pludselig sket, at jeg næsten kun har jyske venner? Sådan nogen jyske venner, der hver gang en helligdag viser sig på kalenderen tager hjem til det mørke Jylland og  dermed lader deres københavnske ven alene tilbage med alt for mange karameller og ingen at dele dem med?
  • Hvornår bliver bacon for gammelt?
  • Og har Anton Bergs påskeæg altid smagt så dårligt?

 

image

Dag 234 – Spørgsmål fra hende her.

Spørgsmål Fra Singleland

Efter at have været i mere eller mindre faste parforhold i omkring 12 år (12 år?! Enten er jeg virkelig gammel eller også startede jeg bare meget tidligt….) er jeg blevet virkelig, virkelig single nu. Og det har affødt en del spørgsmål om denne nye, fagre verden.

  • Hvad skal man gøre, hvis man hedder Amalie og man finder Ulven Peter på Tinder? 
  • Når man på en date bliver spurgt om, hvorvidt man er misundelig på de veninder man har, som har børn – er det så et trickspørgsmål? Sådan et som, hvis man siger ja, så finder manden straks et kors og et par hvidløg frem og begynder at hvæse som en vred kat? Eller er det, fordi han bare gerne vil vide om, man eventuelt kunne være frisk på at lægge krop til et par babyer? 
  • Helt seriøst – hvor meget betydning skal man lægge i smileys eller mangel på samme?
  • Forventer mænd over 35 også, at man er glatbarberet?
  • Hvorfor kan voksne mennesker, der sikkert normalt godt kan finde ud af at sige klart og tydeligt nej tak til kage eller rosenkål, hvis de har ikke lyst – ikke finde ud af, at sige det samme til mennesker, som de har ikke har lyst til?
  • Er man en slut, hvis man bare gerne vil ses med nogen, drikke vin og knalde, men ikke rigtig gider at ligge i ske bagefter?
  • Hvorfor hedder alle pæne mænd i alderen 28-35 år enten Christian eller Martin? Magen til uopfindsomme 80’er forældre skal man da så overhovedet ikke lede længe efter.
  • Hvornår er det i orden at nævne en eks-kæreste? Og her mener jeg selvfølgelig ikke på sådan en; “Ej, det er sjovt, du siger det, der har jeg en gang også været med min eks-kæreste. Det var helt vildt romantisk!” Men mere sådan en; “Nårh, nej, der er ikke nogen, der har stjålet halvdelen af mine møbler, jeg har bare ikke lige fået købt nogle nye efter min eks-kæreste flyttede.”
  • Burde man i stedet bare få sig en kat og så sige, at det var det?
  • Og er det med vilje, at supermarkedernes singlepakker giver en lyst til at sætte en pistol for panden?

 

singlemenu

Ja, så fuck da mig, da.