Spørgsmål Fra Amalies Verden

  • Gad vide om de fyre, der på Tinder ikke har et billede af sig selv, fordi de simpelthen er alt for vigtige til at blive genkendt, rent faktisk får likes? Jeg har sådan lyst til swipe til højre bare så jeg kan høre, hvordan det skrider frem.
  • Kunne Liberal Alliance ikke snart gøre lidt nytte og gå bort fra at fokusere på enlige forsørgere og kontanthjælpsmodtageres kontoudtog, og i stedet gøre det ulovligt for gamle mennesker at køre bil eller i det mindste selv at tanke benzin?
    Det. Går. Så. Langsomt.
  • Burde man forresten søge hjælp, hvis man bruger over halvdelen af tiden som bilist på at råbe af de andre trafikanter?
  • Når håndværksfirmaer beregner eventuelle risici ved fx stilladsarbejde, medregner de så også depressions-og selvmordsrisikoen for de beboere, der bor i de ejendomme, de pakker ind i stilladser og plastforhæng? = Jeg har ikke set solen i en måned.
  • Hvordan er det lige pludselig sket, at jeg næsten kun har jyske venner? Sådan nogen jyske venner, der hver gang en helligdag viser sig på kalenderen tager hjem til det mørke Jylland og  dermed lader deres københavnske ven alene tilbage med alt for mange karameller og ingen at dele dem med?
  • Hvornår bliver bacon for gammelt?
  • Og har Anton Bergs påskeæg altid smagt så dårligt?

 

image

Dag 234 – Spørgsmål fra hende her.

Spørgsmål Fra Singleland

Efter at have været i mere eller mindre faste parforhold i omkring 12 år (12 år?! Enten er jeg virkelig gammel eller også startede jeg bare meget tidligt….) er jeg blevet virkelig, virkelig single nu. Og det har affødt en del spørgsmål om denne nye, fagre verden.

  • Hvad skal man gøre, hvis man hedder Amalie og man finder Ulven Peter på Tinder? 
  • Når man på en date bliver spurgt om, hvorvidt man er misundelig på de veninder man har, som har børn – er det så et trickspørgsmål? Sådan et som, hvis man siger ja, så finder manden straks et kors og et par hvidløg frem og begynder at hvæse som en vred kat? Eller er det, fordi han bare gerne vil vide om, man eventuelt kunne være frisk på at lægge krop til et par babyer? 
  • Helt seriøst – hvor meget betydning skal man lægge i smileys eller mangel på samme?
  • Forventer mænd over 35 også, at man er glatbarberet?
  • Hvorfor kan voksne mennesker, der sikkert normalt godt kan finde ud af at sige klart og tydeligt nej tak til kage eller rosenkål, hvis de har ikke lyst – ikke finde ud af, at sige det samme til mennesker, som de har ikke har lyst til?
  • Er man en slut, hvis man bare gerne vil ses med nogen, drikke vin og knalde, men ikke rigtig gider at ligge i ske bagefter?
  • Hvorfor hedder alle pæne mænd i alderen 28-35 år enten Christian eller Martin? Magen til uopfindsomme 80’er forældre skal man da så overhovedet ikke lede længe efter.
  • Hvornår er det i orden at nævne en eks-kæreste? Og her mener jeg selvfølgelig ikke på sådan en; “Ej, det er sjovt, du siger det, der har jeg en gang også været med min eks-kæreste. Det var helt vildt romantisk!” Men mere sådan en; “Nårh, nej, der er ikke nogen, der har stjålet halvdelen af mine møbler, jeg har bare ikke lige fået købt nogle nye efter min eks-kæreste flyttede.”
  • Burde man i stedet bare få sig en kat og så sige, at det var det?
  • Og er det med vilje, at supermarkedernes singlepakker giver en lyst til at sætte en pistol for panden?

 

singlemenu

Ja, så fuck da mig, da.