Hej Solo-travel, jeg har savnet dig

Jeg sidder på min altan med en kop kaffe i hånden og glor ud på de grønne, nyudsprungne træer, der rammer Berlins sporvognsspor ind. Det er min anden dag i byen, jeg skal hjem med bussen i nat og jeg ville ønske at jeg kunne blive meget længere.

Det er snart tre år siden, at jeg tog alene afsted til Asien og opdagde, hvor fuldstændig fantastisk det var at rejse på egen hånd. Men siden jeg vendte hjem er det kun blevet til et par dage alene i New York og Washington før og efter min roadtrip med de sjoveste fyre i verdenshistorien. Og hvor har jeg dog savnet det.

Jeg har savnet at kunne gøre nøjgtig, hvad jeg vil i mit helt eget tempo, spise hvad jeg vil og kun, når jeg er sulten, gå langsomt, gå hurtigt, være doven, være ivrig. Men det jeg har savnet allermest, og som også er det absolut bedste ved at rejse alene, er følelsen af wonder.

Den følelse jeg får, når jeg går gennem gaderne og ser op mod himlen, den følelse jeg får, når jeg stiger opbord på metroen sammen med alle berlinerne og ingen ved, at jeg ikke er en af dem. Den følelse jeg får, når jeg snuser sommerluften ind i lungerne og byens duft fylder mine næsebor. Den følese af ivrig, fjantet, fnisende og lykkelig wanderlust. 

Det er det bedste i hele verden. Og den kommer med 100 gange mere styrke, end når jeg går hånd i hånd med en rejsemakker. Også selvom jeg elsker at rejse med andre. De grin, de indforståede jokes, der opstår. Det trygge i at vide, at man ikke er alene. Det vidunderlige i at kunne dele alle indtrykkene. Det er også på top 10 over ydlingsaktiviteter.

Men jeg ved bare nu, eller jeg er måske rettere blevet mindet om, at jeg må og skal mere ud på egen hånd. For det er der, uden at ville lyde cheesy, at jeg virkelig mærker at jeg lever.

Fortællingen om Den Første Dag I Resten Af Mit Liv

I dag er det præcis et år siden, jeg steg ombord på det fly, der bogstavelig talt førte mig væk fra mit gamle liv og ind i mit nye. Den 3. september 2015 pakkede jeg min rygsæk og sagde farvel til Den Lyshårede Fodboldfyr og vores liv sammen, og tog afsted til Asien uden at vide, hvornår jeg ville vende hjem igen. Det var ret vildt. Og det er det stadig. Den rejse, jeg var på fylder stadig helt utroligt i min bevidsthed, og har betydet så meget for, hvor jeg er lige nu, at det er svært at forstå fuldstændigt. Og det lyder måske for nogen også lidt banalt. “Så du tog til Asien og rejste rundt alene i fire måneder, big deal. Not.”

Men det var en mega big deal, og er det stadig. For det var på den rejse, at jeg for alvor begyndte at grave i mig selv, mærke mig selv, være mig selv. Det var her, jeg lagde grundstenen for, hvilket liv jeg fremover gerne ville leve, og hvem jeg gerne ville være. Det var her jeg virkelig mærkede, at hende den usikre, pleasende, bange-for-at-blive-forladt-Amalie, ikke behøvede at være den Amalie, som jeg skulle være resten af mit liv. Jeg fandt ud af, at jeg kunne være så meget andet og mere end det, og jeg kan stadig blive helt rørt og vildt stolt over, hvor modig jeg egentlig var. Hvor sejt det var at tage afsted helt alene, og hvor meget styrke jeg havde i mig, da jeg skulle sige endeligt farvel til den person som i knap seks år, havde været mit livs kærlighed på godt og ondt.

Jeg synes, det er vildt, at der allerede er gået et helt år. Alt står stadig så lysende klart for mig, og på en måde føler jeg også en tristhed over, at tiden er gået så hurtigt. At det år, som har været Mit År, nu er slut. Det er som om, at den der magiske følelse og vished om, at noget vildt og livsændrende ville ske, er forsvundet, som om jeg nu ikke længere kan blive ved at med at tro på og tale om, at jeg er på vej hen et nyt sted. Men det er jeg, og det ved jeg. Jeg er hele tiden på vej, også selvom det måske ikke er ligeså vildt, som da jeg tog til Asien for at finde mig selv. Og selvom jeg kan savne følelsen af frihed og et blankt lærred, så har jeg egentlig alligevel ikke lyst til at vende tilbage til hende Amalie, der stod der i lufthavnen og hulkede. Hende som nogle uger senere sad og gloede udover rismarkerne på Bali og tænkte så det knagede, hende som var opløftet og fuld af gåpåmod i Thailand, og hende som følte inderlig tristhed i Vietnam. For selvom det netop kun er et år siden, er der sket så meget, at jeg slet ikke er nogen af de Amalier længere. De er der allesammen stadigvæk, men hende som er her i København på en solrig september lørdag, hun er er helt anden. Og hende vil jeg egentlig allerhelst være.

Dag 35, år 2 -Hende her, det er mig i år.

 

Læs mere om Min Store Rejse her og her. Og læs mere om en stor beslutning og et stort farvel. 

Guide: Asien For Den Voksne Backpacker #Thailand

I guiden finder du tips til Surat Thani, nationalparken Khao Sok, Phuket, Koh Lanta, Bangkok, Chiang Mai og Pai.

Thailand er nok det mest velsmurte turistland i Asien. Og det var også der jeg tilbragte mest tid. Thailand er nemlig fantastisk, eksotisk, har lækker mad, en overvenlig befolkning og så er det lige akkurat så vestligt og vant til turister, at det er et godt valg, hvis man aldrig har været i Asien før eller bare er lidt sart.

Man skal dog derfor være indstillet på, at man på intet tidspunkt kommer til at være det eneste hvide menneske, og at det Thailand som de oprindelige backpackere fandt en gang i 70’erne for længst er væk. For som Bjarne på 65 sagde, da vi mødte hinaden på et meditationsretreat; “Ja, der var sgu ingen pandekager eller kaffekultur. Hvis man var heldig fandt de noget nescafe frem, men det var også det.”
Men altså, hvem kan helt oprigtigt være kede af, at der ER pandekager?

Pandekager og kaffekultur eller ej, så er Thailand et dejligt land, fyldt med en spændende kultur, flotte attraktioner, vidunderlig natur og meget, meget mere.

Jeg tog fra Penang i Malaysia til Surat Thani, som ikke er synderligt spændende. Det er dog her man kommer til Nationalparken Khao Sok fra, som i den grad er det.
Jeg spenderede to nætter i Surat Thani, hvor jeg lavede ingenting. Som i virkelig ingenting. Som langtidsrejsende skal man nemlig også nogle gange huske at holde søndag, så det var det, jeg gjorde i Surat Thani.
BO:
– Jeg boede her, og det var ganske fint. Igen er Surat Thani ikke synderligt spændende, men jeg havde brug for at par dage on the low low og skulle også finde frem til og booke en tur til nationalparken, hvilket var lidt svært at gøre fra Malaysia af.
SPIS:
– Da Surat Thani ikke er et sted, hvor der er mange turister er maden helt sindsygt billig. Og apropos autentisk, så er byen nok i virkeligheden et af de mest autentiske steder i Thailand, jeg besøgte. Der var streetkitchens og små restauranter, som overhovedet ikke tænkte på turister, når de krydrede maden eller besluttede sig for, hvilket slags kød, der skulle kastes ned i wokken. Ret spændende.
SE:
– Der er et stort og flot tempel i byen, som er værd at kigge lidt på, hvis man alligevel bare venter på, at man skal videre med toget. (Der er altid en god del ventetid, hvis man tager toget i Thailand.)

Sådan kommer du fra Penang til Surat Thani:
Da Penang er en ø, skal du have færgen til byen Butterworth på fastlandet for at komme nogle andre steder hen. Turen fra Penang koster ingen monetos, så du stiger bare ombord og kigger ud på vandet i alle de cirka 15 minutter overfarten tager. Derefter går man lige ind i busterminalen, hvor man igen skal være lidt vaks for at ikke blive overfaldet af ivrige sælgere.
Jeg bookede mig en minivantur fra Penang og til den Thailandske grænseby Hat Yai til omkring 50 kroner. Turen tager cirka 2 -3 timer og jeg blev sat af på den lokale togstation, hvor jeg købte mig en togbillet til Surat Thani. Den tur tog cirka 7 timer, men jeg endte med at vente på det altid forsinkede tog i omkring 4 timer.
Væbn dig derfor med tålmodighed, snacks og en god bog. Det bør egentlig bare være dit mantra, hver gang du skal noget som helst sted hen i Asien. Og især i Thailand.
Det var dog en ualmindelig fantastisk togtur, som jeg slet ikke ville have været foruden. Jeg kan derfor kun anbefale, at man i hvert fald prøver et Thailandsk tog en gang i sit liv.

 

Efter to dage i nattøj i Surat Thani tog jeg til Nationalparken Khao Sok.
BO:
– Jeg boede her og det var virkelig skønt og flot og fint. Der var dog absolut ingenting at lave, da man ikke bare sådan begiver sig ud i junglen på egen hånd. Den eneste grund til at jeg overhovedet bookede en overnatning her var dog også kun, fordi jeg ikke kunne finde ud af at booke en guidet tur rundt i parken fra nettet af, men havde læst at hotellet samarbejdede med en række turarrangører.
SPIS:
– Jeg tror nok, jeg fik den bedste Pad Thai jeg nogensinde har fået, da jeg spiste aftensmad på hotellet. Derudover fik jeg mad på min to-dages tur, som også var ganske glimrende.
SE:
– Grotter, vandfald, jungle, aber, fugle, klipper og bare natur, natur, natur. Jeg fandt frem til Khao Sok Smiley Bungalows and Lakehouse, som henter dig ved dit hotel, hvor du sammen med en gruppe andre sejler rundt på den gigantiske sø, der er parkens største attraktion og som man kan og skal bade i, bespiser dig tre gange dagligt, lader dig overnatte i fine, flydende bungalows, tager dig med ind i fantastiske grotter, på jungletrekking og på natsafari for at se på stjerner og abeøjne i mørket. Det. Var. Fantastisk.

Sådan kommer du fra Surat Thani til Khao Sok:
Jeg gik fra mit hotel og ned til busstationen og fandt der bussen, der gik til Khao Sok. Det er dog en helt almindelig offentlig bus, så husk at sige til buschaufføren, at du skal af ved Khao Sok. Turen tager cirka en time. Når du står af bussen vil der højest sandsynlig stå et par uautoriserede taxachauffører klar, og tag du bare med en af dem. De gør ikke noget, men husk at prutte om prisen, og så kører de dig hen til dit hotel og bærer også gerne al din bagage helt ind i receptionen, som de guttermænd de er.

 

Da jeg var færdig med at måbe af naturen tog jeg til øen Phuket. Det var egentlig aldrig en del af planen at tage forbi partyøen Phuket, men skæbnen ville at jeg skulle lægge vejen forbi det danske konsulat på øen for at hente to nye kreditkort, som min søde bankrådgiver havde sendt afsted til Thailand. Jeg fik nemlig kopieret mit kort i en indonesisk hæveautomat og fik stjålet omkring 17.000 kroner før banken og jeg opdagede noget = I was in critical need of new credit cards. Men Phuket viste sig nu at være meget fin.
BO: 
– Jeg boede på dette hostel, som var rigtig fint og lå midt i Old Town, hvilket gjorde det muligt at gå rundt til det meste, dog ikke til stranden.
SPIS:
– Jeg var forbi dette pandekagested to gange på samme dag, en gang til morgenmad og en gang til en omgang aftensdessert. Det var ren pandekageheaven.
– En af dagene fik jeg mig også en vældig god pizza hos OSOT Apotheke Cafe & Pizzeria, samt en meget interessant snak med ejeren, som havde boet i USA og derfor talte flydende engelsk, hvilket altså er en utrolig sjældenhed i Thailand.
SE:
– Gå op ad de mange trin til den tårnhøje og kridhvide Buddah, besøg den berømte og berygtede strand Patong Beach, gå igennem Old Towns gader og kig på gamle huse og fine butikker
– Og hvis du er på Phuket i midten af oktober måned, kan du opleve byen gå amok i vegetarisk mad og mærkelige ritualer, når Phuket Vegetarian Festival bliver afholdt.

Sådan kommer du fra Khao Sok til Phuket:
Bed din turarrangør om at sætte dig af ved busstoppestedet. Det er det samme sted, som du stod af, da du ankom til parken. (Det ligner overhovedet ikke en busstoppested, men det er det) Her kan du købe en billet i busstoppestedets lille kiosk, hvor du også gerne må sidde og vente på at bussen ankommer. Væbn dig også her med tålmodighed og en god bog. Når bussen ankommer behøver du ikke at gøre noget, for den kører direkte til Phuket. Turen tager cirka 5 timer og koster cirka 20-30 kroner.
Fra busterminalen på Phuket kan du tage en taxa til dit hostel. Generelt er Phuket en del dyrere end andre steder i Thailand, og du kan derfor godt risikere at komme af med omkring 200-300 bath.

 

Da jeg havde fået fat i mine nye kreditkort tog jeg til Koh Lanta = Himlen.
Koh Lanta er en lille ø på omkring 35 kilometer med store hvide sandstrande, lækre friskfangede fisk og masser af ro. Jeg valgte den ø, fordi jeg efter min hektiske Malaysiatur og mit spændende ophold i Khao Sok havde brug for afslapning og ro til at foretage al den der soul searching, som jeg jo havde planlagt at skulle i kast med. Og det skete da også.
BO:
Jeg blev på Koh Lanta i en hel uge og nød hvert øjeblik. Og det skyldtes nok også især mit hotel, hvor jeg splurgede og fik mig et værelse med havudsigt. Det var et rigtig hyggeligt hotel fem minutter fra stranden, værelset var hjemligt indrettet, havde en vidunderlig udsigt og i receptionen kunne man tanke op på gratis vand. (Det er altid et plus, når man render rundt i 35 graders varme og ikke kan drikke vandet fra hanen.)
SPIS: 
Det vrimler med lækre restauranter på øen, så spis til du segner!
– Et godt sted at spise morgenmad, hvis man er begyndt at savne brød er The Living Room. Her kan du få brød i alle afskygninger, god kaffe, smoothies og meget mere.
– Hvis du tager til Koh Lanta skal du spise på Fresh Restaurant, ellers tilgiver jeg dig aldrig. Her fik jeg den lækreste grillede fisk nogensinde. Jeg tænker stadig på den en gang imellem og savler lidt.
– Hvis du har lyst til ægte thaimad serveret af en sød og moderlig kvinde, bør du lægge vejen forbi Mays Kitchen. Her kan du få stillet sulten og lidt til.
– Og når du alligevel skal ned og ligge på stranden og sole, så køb dig nogle tempurarejer eller en god curryret hos Lanta Castaway  Beach Resort. Det smager SÅ godt og købet giver dig samtidig retten til at kapre en af deres bløde liggestole. De har derudover også massagedamer, der er parate til at gå lidt rundt på dig, hvilket varmt kan anbefales.
SE: _
– Der er ikke super mange attraktioner på øen, men lej en scooter og kør rundt og få vind i håret, slug nogle insekter og se på nogle udsigter.
– Læg også vejen forbi Lanta Animal Welfare og gå tur med en hund, klap en kat og doner nogle penge til de super nuttede dyr, som du også kan adoptere. De frivillige er smadder søde og fortæller gerne om centrets historie, viser dig de søde hunde- og kattebasser og lader dig kramme dem allesammen, hvis du har lyst.
– Og hvis du har fået nok af strand og søde dyr (who are you?!) så smut ind til Old Town og kig på de sjove huse på pæle i vandet, shop souvenirs og spis lækker mad på de mange restauranter og cafeer.

Sådan kommer du fra Phuket til Koh Lanta:
Spørg på dit hotel eller hostel om, hvad en færgebillet til Koh Lanta koster. Gå derefter ud og find det billigere på et af byens mange rejsebureauer. Mit hostel tilbød mig turen til 650 bath, og jeg fik den til 400 hos et rejsebureau, som også hentede mig på mit hostel og kørte mig til båden. Turen til Koh Lanta tager cirka 2 timer, da man stopper på Koh Phiphi og skifter til en mindre båd.

 

Three nights in Bangkok and badumbadumbadum… Jeg  var faktisk slet ikke sikker på, at jeg havde lyst til at tage til Bangkok. Jeg var der, da jeg var 12 og fandt byen rimelig overvældende. Men så fandt jeg ud af, at man kunne få de her is i Bangkok, og så tog jeg afsted! Og det var en god beslutning.
BO:
– Jeg boede på dette virkelig fine og farverige hostel, hvor personalet også talte rigtig godt engelsk. Som I nok har opdaget foretrækker jeg hostels, hvor man får sin egen lille kasse, og det gør man også her. Desuden ligger det centralt lige i nærheden af en metrostation.
SPIS:
– Tag forbi The Black Box og bestil The Hungry Man. Gå derfra mæt og glad. Bum.
Cafeen byder på masser af forskellig mad, både morgenmad, frokost og aftensmad, har et industrielt look og er helt klart et besøg værd.
– Hvis du kan lide dessert, (og hvis du ikke kan, så tror jeg altså ikke vi kan være venner) så skal du tage herhen. After You er nemlig desserthimlen over alle desserthimler, og du skal helt sikkert og uden tvivl prøve deres honey toast. Og derefter alt andet på menukortet.
– Hvis man er foodie som mig, bør man også lægge vejen forbi Siam Paragon Mall, som har en hel etage med mad, der er lidt ligesom Mad og Vin i Magasin bare gange 2380.
Spis dig mæt og glad og lidt til og tag derefter ud og få dig noget street-food inden du forlader Bangkok.
SE:
– Tag forbi Grand Palace, gå igennem China Town, sejl på floden, gå på marked og brug alle dine penge, lad dig opsluge af Bangkoks hårdtslående puls.
– Og når du har gjort alt det, så tag forbi Penistemplet. Det er sjovt.

Sådan kommer du fra Koh Lanta til Bangkok:
Jeg bookede en billet med minivan og minifærge fra Koh Lanta til Krabi, hvor jeg der blev sat af ved busstationen. Her købte jeg en busbillet til Bangkok VIP style. Turen tager cirka 12 timer, men man har nogle meget brede og lækre sæder, får gratis mad ved en rasteplads (og her taler vi ikke tyske rastepladspølser, men lækker thaimad) og man har sin egen skærm man kan se film på. Alt sammen for den nette sum af knap 50 kroner.

 

Efter Bangkok tog jeg lige en pause fra Thailand, men efter den tog jeg til Chiang Mai – den bedste by i Thailand.
Chiang Mai ligger i Nordthailand, tæt ved grænsen til Laos og Myanmar, så der tog jeg først hen, da jeg havde været igennem Cambodia og Vietnam. Og novra, hvor er det dog en dejlig by, som jeg også endte med at blive i, i en hel måned.
BO:
– Jeg fik mig et gig som journalist gennem Backpack Consulting, som jeg varmt kan anbefale at bruge. Derfor boede jeg ikke på hotel, men havde en hel lejlighed for mig selv for til gengæld at skrive et par artikler for en australsk fyrs firma. Rimelig god deal.
SPIS:
Jeg kan jo næsten ikke vælge, da der er SÅ mange lækre spisesteder i Chiang Mai. Jeg prøver dog alligevel lige.
– Spis din morgenmad på Rustic And Blue og bliv blown away. Det er så lækkert, så hyggeligt, og så fint. Så er det sagt.
– Hvis du har lyst til lidt vegansk mad og noget hippiatmosfære, så spis aftensmad på The Tea Tree Cafe. De laver en mega god burger og har mange forskellige og sjove arrangementer i løbet af ugen. Et sådan arrangement kan du blandt andet læse om her.
– Hvis du har lyst til salat, så smut inden om The Salad Concept. Deres menukort er fyldt med lækre, sunde og fyldige salater.
– Når nu du er i Thailand, skal du også prøve at smage en ægte Thai Iced Tea. Den bliver ikke lavet bedre end hos The Meeting Room Art Cafe, som i øvrigt også bare er mega hyggelig = fyldt med bøger.
SE:
– Gå tur rundt om den gamle bymur, der omkranser byens enorme og smukke voldgrav.
– Få dig en massage og andre spabehandlinger og føl dig som en nyfødt. (Jeg kan reelt ikke huske, hvordan det føltes at være nyfødt, men regner med, at jeg havde det ligeså dejligt, som da jeg var færdig med en omgang thaimassage og en økoansigtsbehandling på Green Bamboo Massage.
– Tag til Chiang Mai Grand Canyon. Der er virkelig smukt, man kan bade og man får en gratis herbal drink, når man betaler for indgangen.
– Bestig (kør op ad på en scooter) Thailands næsthøjeste bjerg, Doi Inthanon og kig ud på den smukkeste udsigt. Men husk varmt tøj. Bjerget rejser sig 2,5 kilometer over havets overflade, så der er pænt koldt.
– Tag til Monk Chat hver dag fra 17-19 og ja, snak med en munk. Du kan spørge om det meste og de vil mægtig gerne svare dig. Templet, der afholder Monk Chats tilbyder også et meditationsretreat, hvor man bliver indsluset i buddhisme og dens meditationsmetoder.
– Hvis du besøger Chiang Mai i slutningen af november får du chancen for at være med til lanternefestivalen Loi Kratong. Gør det og elsk det. Det var noget af det fineste, jeg har været med til.

 

Har du base i Chiang Mai, men vil gerne se noget mere natur? Så tag til Pai.
Det gjorde jeg, og det var lækkert. Pai er en lille bjergby, der ligger cirka tre timer fra Chiang Mai. Her er der marker, bjerge, varme kilder og god mad.
BO:
– Jeg boede her på Bueng Pai Farm, og det var virkelig smukt, lækkert og hyggeligt.
SPIS: 
– I Pai er der også virkelig mange lækre spisesteder, et af dem hedder Fat Cat og serverer lækker morgenmad såsom smoothie bowls, havregrød med alskens toppings og yogurt med hjemmelavet müsli.
– Et andet godt morgenmads- og sundhedssted er Earth Tone, som serverer de lækreste glutenfri vafler, juicer og har en lille butik, hvor man kan købe alt fra chiafrø til vaniljepulver.
– Læg også vejen forbi Lemon Thyme. De serverer virkelig gode frokost- og aftensmad. Jeg tænker stadig på den shakshuka med oksekød, som jeg sad og stønnede over, da jeg var der.
SE:
– De varme kilder er helt klart et besøg værd. Der er flere “bassiner”, hvor temperaturen i vandet falder, jo længere du bevæger dig op eller ned.
– Gå en tur op og ned af markedsgaden, læg ned og slap af, og bare nyd den lettere hippieagtige atmosfære, der i byen.

Sådan kommer du fra Chiang Mai til Pai:
Tag en tuktuk, en rød bil eller en taxa til busstationen i Chiang Mai og spørg efter busser til Pai. Man skal gå igennem selve stationen og over den store parkeringsplads, man kommer ud på. Men spørg, det er nemmest. Turen koster knap 50+60 kroner og man sidder dejlig tæt i en minivan, som snørkler sig op og ned af bjergene for at komme frem. Så husk køresygepillerne!

 

OBS: Da Thailand ikke bruger latinske bogstaver i deres alfabet er der mange thailændere, der ikke kan læse engelske skilte, adresser osv. Sørg derfor for at få skrevet adressen på dit hotel eller den restaurant du skal besøge ned på thai, hvis du fx skal have en taxa. Ellers kan det blive vanskeligt.

Guide: Asien For Den Voksne Backpacker #Hongkong, Bali og Malaysia

I denne guide finder du tips til Hong Kong, Seminyak, Ubud, Gili Air, Kuala Lumpur, Melaka, Cameron Highlands og Penang. 

Jeg tænker, at det er ved at være på tide at komme med en overordnet guide til Asien og alle dets spektakulære sights, hostels, restauranter og meget mere. Den overordnede guide bliver dog delt op i et par indlæg, da jeg simpelthen har for meget at fortælle til, at det kan være i et indlæg alene. Denne guide kommer derfor til at omhandle Hong Kong, Bali, Gili Air og Malaysia. Den næste bliver Thailand og den sidste bliver Cambodia og Vietnam. Håber I kan bruge dem til noget, og I er altid mere end velkomne til at skrive, hvis I har spørgsmål eller bare gerne vil sige hej.

Jeg tog afsted den 3. september 2015 og landede som det første i London. Der var jeg dog kun i 2 timer, så her kan jeg ikke være til så meget hjælp. Altså ud over at sige, at hvis I skal til London, bør I virkelig booke bord til afternoon tea på Browns Hotel.

Anyways – Efter 13 gode timer i luften landede jeg i sveddryppende Hong Kong:
BO:
– Jeg boede her. Det var et meget lille hotelværelse, på et meget lille hotel, og jeg tilbragte sammenlagt omkring 7 timer der. Man kan sikkert finde andre lignende hoteller, men prisen var god i forhold til Hong Kong og mega dyr i forhold til resten af Asien.
SE:
– Jeg var kun i byen i 22 timer og så derfor ikke alverden. Jeg var dog oppe på Victoria Peak, som var flot, men meget turistet. Ellers gik jeg bare rundt og var mere eller mindre jetlagged, svedig og forvirret.

 

Derefter kom jeg til Bali. Åh, Bali:
BO: 
– De første tre dage tilbragte jeg i byen Seminyak og boede på dette hostel. Et virkelig fint og rent et, og et som er godt til folk, som aldrig har boet på hostels før, da man nemlig fik sin helt egen kasse, så det næsten ikke føltes som om, man boede sammen med andre, når man gik ind i den.
SPIS:
– Alle tre dage spiste jeg morgenmad på The Fat Turtle, som serverer de bedste pandekager, de bedste omeletter og de bedste juicer. Jeg kunne sagents være flyttet ind.
– Derudover oplevede jeg lækker beachlounge stemning på Potato Head Beach Club, som også serverer lækker panna cotta og gode drinks.
SE:
– Seminyak er også fyldt med flotte interiørbutikker, så hvis man er til sådan noget, bør man tage en ekstra kuffert med. Derudover er der selvfølgelig stranden, hvor man kan tage surfkurser eller bare dase dagen væk.

 

Herefter tog jeg til Ubud, som helt klart var mit favoritsted på Bali. Byen har en spændende vibe, god mad, lækre butikker og smuk, smuk natur omkring den.
BO:
– Jeg boede først på dette homestay og derefter på dette hotel. Det sidste var helt klart det bedste, men jeg har også kun hørt gode ting om dette sted, hvis man gerne vil have det lidt billigere.
SPIS:
– I Ubud vrimler det med masser af lækre cafeer og spisesteder, og hvis du klikker her, kan du læse om de fem bedste, som jeg har skrevet om i Berlingske. 
SE:
– I Ubud dyrkede jeg en masse yoga i The Yoga Barn, som også afholder spændende foredrag om aftenen.
– Derudover så jeg risterrasserne, The Holy Spring Temple, vulkanen Batur og en kaffeplantage. De tre første er helt klart et besøg værd, det sidste var lidt for turistet til min smag. Glem heller ikke The Sacred Monkey Forrest Sanctuary, men pas på at aberne ikke hapser lidt af dig.

Sådan kommer du fra Seminyak til Ubud:
Jeg bestilte en taxa på mit hostel, som tog mig direkte til mit hotel i Ubud. Det kostede cirka 250.000 rupies, og kunne måske have været gjort billigere, og måske ikke. Uanset følte jeg, at pengene var okay givet ud, da det alligevel tager omkring halvanden til to timer at komme frem. Og min taske var virkelig tung.

 

Efter Ubud tog jeg til Gili Air, som er en ud af tre bounty-øer, der ligger ud for Bali.
Gili-øerne består af Gili Tarawangan, Gili Air og Gili Meno. Gili T er den største og den med flest fester, Gili Air er midt i mellem og Gili Meno er den, hvor der sker absolut mindst.
BO:
Jeg boede her, og det var ganske fint, omend meget ungt.
SPIS:
Øen vrimler med lækre restauranter, barer og bambuscafeer, så man går i hvert fald ikke sulten derfra.
– Jeg spiste blandt andet på Scallywags Beach Club og fik den lækreste seafood.
– Derudover fik jeg mit koffeinfix på Coffee & Thyme, som også har et af øens bedste, dog stadig meget svage, wifisignal.
SE: – Der er ikke meget at lave på øen, hvilket også er meningen. Men man kan snorkle, tage dykkerkurser, sole, bade og spise en masse lækker mad.

Sådan kommer du fra Bali til Gili:
Der er mange forskellige måder at komme til Gili-øerne på, og mange af dem involverer en eller anden form af, at du bliver snydt. Så pas på. Ud fra min erfaring, var det lettest, at tage til kystbyen Padangbai, hvorfra båden til Gili går. Du kan komme til Padangbai med en hyret chauffør, og det bør ikke koste mere end 300.000 rupies og helst mindre.
Jeg købte min bådbillet via mit hostel i Padangbai, som fik den til mig meget billigere end, hvis jeg selv var gået ind på det lokale rejsebureau.
Jeg gav omkring 400.000 rupies for en returbillet, mens rejsebureauet ville have 600.000 for en enkelt. Det kan derfor virkelig godt betale sig at spørge sig frem, inden man finder pungen frem.
Jeg kun sov på hostlet en nat, og kun fordi jeg skulle til Gili Air og kom lidt sent hen ad eftermiddagen. Hvis man kommer tidligt om morgenen, kan man sikkert også gå ind og bede om hjælp til køb af billet uden at overnatte der. De laver en glimrende Nasi Goreng og har et væld af pandekager til morgenmad.

 

Malaysia, Malaysia, Malaysia: Jeg landede i Malaysia efter tre uger i Indonesien og blev blæst bagover af moderne Kuala Lumpur og dets mange enorme shopping-malls og høje skyskrabere.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, hvor jeg havde mit eget værelse, men delte bad og køkken med de andre beboere. Det var pænt, rent og hyggeligt, men lå ikke i et synderligt interessant område.
SPIS:
– En ting man skal prøve, når man er i Kuala Lumpur er at besøge Jalan Alor, som er en stor gade, der er lukket af for trafik. Fra hus til hus hænger der kulørte lamper og glimter i mørket og klimtende musik og gadesælgere forsøger at overdøve restauranternes og street-food sælgernes gode tilbud. Kom sulten, da gaden lægger op til, at man ikke kun spiser et sted.  
SE:
– I min tid i hovedstaden besøgte jeg KL Bird Park, som var et sjovt besøg, hvis man altså ikke er bange for fugle. De flakser frit rundt og er flotte.
– Jeg besøgte også China Town og KL-Tower, men tilbragte også en stor del af tiden med bare at gå rundt og kigge på gaderne og derefter søge ly for varmen i de gigantiske shopping-malls som har alt, hvad hjertet begærer.

Sådan kommer du fra Bali til Kuala Lumpur:
Tjek Momondo og find den billigste flybillet. Og så bare luk øjnene og sig til dig selv, at det kun er et par fly fra Air Asia, der er styrtet ned. Det kan til gengæld gøres for sølle 300 kroner.

 

Efter Kuala Lumpur tog jeg bussen til Melaka. Og Melaka er en virkelig hyggelig by, som også er rigtig historisk spændende, da den bærer stort præg af dets portugisiske og hollandske kolonier. Den er dog ikke større end, at man behøver at tilbringe mere end et par dage her.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, som var virkelig fint og lækkert med sødt personale, men ret langt væk fra byen. Jeg vil heller ikke anbefale det til kvinder, der rejser alene, da man skal over en rimelig mørk og øde plads, når man kommer hjem om aftenen.
SPIS:
– Kom gerne så du er her en søndag, så får du nemlig The Night Market med, der bliver afholdt i Jonker Street. Her er masser af boder, der sælger tingeltangel, lækker streetfood, slik og billige solbriller, men også lækre kokosolier.
– Læg også gerne vejen forbi Eleven Bistro, som serverer malaysisk mad inspireret af det portugisiske køkken. De laver de bedste honningdryppende kyllingevinger, jeg nogensinde har smagt.
– Til morgenmad kan du med fordel sætte dig godt til rette hos The Daily Fix Cafe, som har alt, hvad en morgenmadselsker kunne drømme om. Jeg var forbi to gange.
SE: 
– Under mit besøg besøgte jeg The Stadthuys, som er et historisk museum, der både dækker Malaysia generelt, men især Melaka og dets historie og traditioner.
– Tag også på bådtur rundt på byens kanaler og besøg derefter A Famosa, som er ruinen af et fort fra 1511. Det ligger højt på en bakketop, så man kan se ud over byen og bjergene, og så er der også ret mange søde katte, der hænger ud der. Pas dog på at forveksle fortet med resortet af samme navn. Det giver ikke helt den samme stemning.

Sådan kommer du fra Kuala Lumpur til Melaka:
Jeg tog som sagt bussen fra KL til Melaka og billetten købte jeg på Terminal Bersepadu Selatan ved bare at troppe op en god time inden afgang og så erhverve mig den. Den kostede omkring 20 kroner, og det tager cirka 3 timer at komme fra KL til Melaka.

 

Efter Melaka tog jeg til Cameron Highlands, et sted jeg havde set utrolig meget frem til at besøge. Cameron Highlands ligger i Malaysias højland og er omringet af frodige bjerge og duftende teplantager. Derudover har stedet holdt stædigt fast i den engelske indflydelse fra kolonitiden, og derfor er det som at træde ind i et stykke af England, når man ankommer. Jeg var vild med det. Noget som du også kan læse mere om her.
BO:
Jeg havde scoret mig en journalistdeal og boede derfor på dette fantastiske hotel, som fuldt ud talte til mit anglofile hjerte. Jeg kan kun anbefale det, også selvom det koster kassen i forhold til de hostels, jeg ellers normalt frekventerede. Man kan argumentere for, at hvis man overhovedet kan finde midlerne, bør man booke et værelse, da Cameron Highlands alligevel godt kan klares på to dage. På den måde er det ikke hele ens budget, der ryger på en tur på luksushotel.
SPIS:
Hvis man alligevel skønner, at man ikke gider at lægge klejner til engelsk et luksus-sleepover, så kan man med fordel alligevel lægge vejen forbi hotellet for enten at indtage deres afternoon tea eller deres berømte og lokale steamboat-dinner. Og nej, det foregår ikke på en båd. Og nej, du er ikke den eneste, der troede det og blev overrasket.
SE:
Jeg bookede en tur med Eco Cameron Highland Tours, der tog mig og en gruppe andre rejsende med på The Mossy Forrest Tour, som var helt og aldeles fantastisk. Her kom man dybt ind i en del af skoven, som er beklædt med tykt, fugtig og grønne lag af mos, der fik en til at tro, at man var med i en Hobitten film. I turen var der også inkluderet et stop på en teplantage, en udkigspost og til sidst et besøg på den lokale tefabrik.

Sådan kommer du fra Melaka til Cameron Highlands:
Der er ingen direkte bus imellem de to byer, og derfor blev jeg nødt til at tage tilbage til Kuala Lumpur for så at tage bussen til Cameron Highlands. Jeg valgte at dele turen op i to, og dermed overnatte i KL, inden jeg om morgenen fortsatte videre til Cameron Highlands. Jeg købte en returbillet fra KL til Melaka, og da jeg kom tilbage til KL lagde jeg vejen forbi en af byens andre busstationer, som er der bussen til Cameron Highlands går fra. Ignorer alle sælgerne, der straks spotter dig, når du træder ind og gå målrettet efter firmaet Transnasional, som sælger billetter på ærlig og sikker vis.
Og så husk køresygepiller og at sikre dig en vinduesplads. Det meste af turen foregår på snørklede bjergveje.

 

Da jeg var færdig med at savle over Cameron Highlands tog jeg til Penang. Og her var der fanastisk! Penang er en stor ø lige ud for fastlandet tæt på grænsen til Thailand. Og den største og bedste by hedder George Town. Her er der fyldt med streetart, kaffebarer, uimodståelig lækker mad og søde mennesker. Jeg kunne snildt være blevet længere.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, og det var virkelig godt. Det var ikke noget særligt, men personalet var enormt søde, hjælpsomme og snakkede godt engelsk og det lå lige midt i det hele, men uden at det var larmende.
SPIS:
– De fleste aftenener spiste jeg på, steder der kan minde lidt om Copenhagen Street Food, bare billigere og bedre. Store pladser med madboder, der alle sælger deres egen specialitet. Det skal prøves! Og sådanne steder findes heldigvis flere steder i George Town.
– Der er som sagt et væld af lækre og hyggelige kaffebarer og en af dem, jeg kom til at holde meget af var denne. Derudover besøgte jeg også The Purrfect Cat Cafe, som laver fin kaffe, sælger alt i kattemerchandise og som også har levende katte boende, som man kan klappe og lege med.
SE:
– Skaf dig kortet, der viser vej hen til George Towns streetart og brug dagen på at se på den fede kunst, gå på kaffebarer og tøm de omkringliggende butikker.
– Meld dig også gerne til en rundtur på The Blue Mansion og hør, hvordan en kinesisk købmand byggede det eneste orginale kinesiske hus uden for Kina og om alle hans mange koner. Det var nok det smukkeste hus, jeg har set på min rejse.
– Hvis natur er noget, du lyster så brug også en af dagene på at tage til Malaysias mindste nationalpark og gå ad junglens små stier indtil du når vandet og stranden. Her er der babyskildpadder, og hvis du er heldig kan du se en abe langt opppe i træerne.

Sådan kommer du fra Cameron Highlands til Penang:
Da jeg skulle tilbage fra Cameron Highlands fik jeg hotellet til at tjekke tiderne og købte derefter blot en billet på den lokale og eneste busstation i byen kort inden afgang. Turen tager omkring fem timer, og det første stræk er ned af det samme snørklede bjerg, så husk flere køresygepiller!

 

OBS: Da Malaysia er et muslimsk land, bør man som kvinde være opmærksom på, at nogle mænd kan være lidt nærgående. Klæd dig derfor lidt mere tækkeligt, end du ellers ville i et tropisk klima, og pak dine shorts helt væk. Det er åbenbart noget, der signalerer, at man er med på den værste.

Du Ved Du Længes Hjem Når… Or You Know You Long For Home When…

  • Du Googlemapper din egen adresse i Danmark og stirrer længselsfuldt på dit lejlighedsvindue i flere minutter
  • Dit hedeste madønske er lige pludselig stegt flæsk
  • Du bliver lidt for glad og mærker samtidig et stik i hjertet, da du opdager at dit thailandske supermarked sælger Arlas Harvati ost
  • Du bruger en hel dag på at gemme dig under dynen, fordi du bare ikke orker mere Thailand
  • Du tager dig selv i at tænke, at den sidegade du lige gik igennem faktisk godt kunne ligne noget fra Danmark, hvis bare man kniber øjnene lidt sammen og lægger hovedet en anelse på skrå.
    Og så selvfølgelig lader som om at alle scooterne er cykler.
  • Du skriver lister som denne
  • Selv lyden af Lars Løftebrud Løkkes stemme virker beroligende
  • Du bliver en smule misundelig, over, at dine venner har halstørklæder og andet varmt og hyggeligt tøj på, på deres facebookbilleder
  • Du får lyst til at købe din mor et par diamantøreringe, da hun sender en halv pose snebolde med i sin carepackage

 

gave

Dag 139 – En pakke hjemmefra 

 

You Know You Long For Home When…

  • You go on Google Maps and type in your home address and then sit and stare at your apartment window for several minutes
  • You suddenly crave weird food from home that you never actually liked before
  • You feel happy and a little sad at the same time when you find out that your thai supermarket sell your favorite cheese from back home
  • You spend a whole day in bed because you just cant deal with anymore Thailand
  • You write lists like these
  • Even the prime minister of your country’s voice suddenly seems soothing
  • You get a little jealous when you see pictures of your friends on facebook wearing scarfs and other warm and cozy clothing
  • You feel like buying a pair of diamant earrings for your mother when she sends you half a box of your favorite christmas candy

 

gave

Day 139 – A care package from home

Fortællingen om At Gøre Hvad Du Vil Or The Story of Doing What You Want To

*** SCROLL DOWN TO READ; THE STORY OF DOING WHAT YOU WANT ***

Kalenderen viser snart den 3. november og dermed, at jeg har rejst rundt i verden alene i to måneder. Og jeg kan ikke helt fatte det. På den ene side er tiden gået meget hurtig, og to måneder lyder derfor af meget mere, end det føles. Men på den anden side har jeg alligevel været væk så længe, at det at rejse efterhånden er begyndt at føles helt normalt. Der skal mere til at overraske mig, forundre mig og overvælde mig, jeg kender efterhånden de fleste rejsekneb og jeg er blevet virkelig god til at pakke min rygsæk på en praktisk måde. Og alt det tydeliggør, at jeg har været væk længe. Og så det faktum, at jeg snart ville kunne slå ihjel for et stykke rugbrød.

Tiden der er gået har også gjort det mere end normalt for mig at være på egen hånd. Og at nyde det. For det er virkelig fantastisk, at være helt alene og dermed kunne bestemme alting selv, uden at være bange for at gøre nogen kede af det, skuffede eller sure.

is

Dag 86 – Is på pind kan sagtens betegnes som en oplevelse.

Hvis jeg har lyst til at tilbringe en hel dag i Bangkoks største shoppingcenter og læse bøger og spise is, så kan jeg bare gøre det. Også selvom nogen måske ville synes, at jeg burde tage ud og se noget kulturelt og autentisk.
Hvis jeg har lyst til at spise aftensmad klokken 22 den ene aften og klokken 17 den næste, så gør jeg det. Også selvom nogen måske ville mene, at man helst skal have faste spisetider.
Hvis jeg vågner klokken otte og vil ud og nyde dagen, behøver jeg ikke vente på, at der er nogen, der først lige skal vågne, bade, føntørre hår og gennemleve en tøjkrise. Jeg kan bare gå ud af døren, når jeg vil.
Hvis jeg har brug for at blive i min seng en hel dag og spise slik og se tv-serier, så gør jeg det. Også selvom nogen måske ville mene, at jeg burde få noget ud af alt den tid, jeg er et sted.

scandal

Dag 75 – Kvalitetstid

Hvis jeg ikke gider på museum og hellere vil på bådtur, så gør jeg det!
Hvis jeg gerne vil fordybe mig i malaysiske bryllupsskikke, så gør jeg det!
Hvis jeg gerne vil shoppe, så gør jeg det!
Hvis jeg ikke har lyst til flere nudler, men hellere vil have en pizza, så spiser jeg pizza!
Og jeg kunne blive ved.

For for fanden, hvor er det lækkert at kunne bestemme alting selv. At være helt igennem mega meget ego-malle og bare skide alle andre et kæmpe stykke. Og med andre mener jeg egentlig mest bare mine egne tanker om, hvad jeg burde lave i stedet for det, jeg faktisk laver. Det har nemlig taget mig ret lang tid at få det sådan her.

I starten var det dejligt at kunne bestemme, hvornår jeg skulle ud af døren og hvornår jeg skulle ind af den igen, men jeg følte stadig, at der var en masse ting, jeg burde gøre og lave, ting som jeg måske egentlig ikke havde super meget lyst til eller ting. Det er jeg heldigvis holdt op med. Nu gør jeg næsten kun ting, som jeg virkelig gerne vil og synes er spændende eller som jeg tror kan være med til at skubbe mig videre på min færd mod selvkærlighed og gode oplevelser.
Og det er sådan en lettelse. 

dessert

Dag 87 – Når man er solo traveler kan ingen rynke på næsen af to desserter til en person.

Det at lytte til mig selv og på den måde være tro mod, hvad jeg i virkeligheden gerne vil, har også gjort, at jeg har lært mig selv bedre at kende, og at jeg accepterer mig selv mere. I dag er der næsten ikke flere onde djævle på min skulder, der muggent siger, at jeg burde lade være at være så kedelig og blive til festen i stedet for at tage hjem, eller at jeg burde være mere videbegærlig og ikke gå fra museet, før alle skiltene er læst. I stedet sidder der en lille sød kanin og hvisker; hop hen, hvor du lyst, Amalie!

jump

Dag 85 – Hop!

The Story of Doing What You Want 

On the 3rd of November I will have been traveling for two whole months, and I almost can’t believe it. On one hand it feels like I haven’t been away for that long, and on the other traveling is starting to feel like the norm. I don’t get surprised, overwhelmed or baffled as much as I did in the beginning, and I’ve gotten to know most of the travel hacks, you need to survive out in the wild. And that makes it clear to me, that I actually have been gone for a long time. The fact that I could almost kill for a piece of danish rye bread is just another little sign that I really have been away for a good long while. 

But time has also made it feel much more normal for me to be on my own.
And to enjoy it. Because it really, truly is amazing to be completely on your own and thereby being able to decide everything yourself without worrying about making other people sad, disappointed or mad.

is

Day 86 – Popsicles can be an experience themselves.

If I want to spend a whole day in one of Bangkoks biggest shopping malls and read books and eat ice cream, I can do that. Even though some might think I should go out and experience something authentic instead.
If I want to have dinner at 10 pm one day and then at 5 pm the next, I can do that. Even though some might think that fixed meal times are best for you.

If I wake up at 8 in the morning and want to go out and seize the day I dont have to wait for anyone to wake up, shower, blow dry their hair and then go through ten different outfits. I can just walk out the door whenever I want to.
If I feel that I need to stay in bed all day and eat candy and watch Netflix, I can do that. Even though some might say, that I should get the most out of the time I’m traveling.

If I dont want to go to a museum, but would rather go on a boat trip, I’ll do that!
If I wanna know everything about Malaysian wedding customs, I can do that!
If I want to go shopping, I’ll do that!
If I absolutely cant eat anymore noodles and would rather have a pizza, I will eat a pizza!
I could keep going.

scandal

Day 75 – Quality Me Time

It is by far the best thing to be able to decide everything yourself. To be totally selfish and just say screw you to everybody else. And by everybody else I mean my own mean thoughts about what I really should be doing, instead of what I’m actually doing. I didn’t start out feeling this way, you know. And it has indeed taken me a long time to get where I am today. At first it was just nice to able to decide when I would be leaving and when I would be getting back. But I still felt, that there where a lot of things, that I should do, things that I actually didn’t really want to. Fortunately I’ve stopped doing that. Now I only do things that I really find exiting or things that I think will be able to push me further towards loving myself or towards new and great experiences. And that is such a relief.

dessert

Day 87 – Of course you can eat for two by yourself!

By listening to myself and being faithful to what I actually want to be doing, I’ve also gotten to know my self better. And furthermore I’ve come to accept my self for who I really am. There’s almost no more tiny and mean devils sitting on my shoulder saying that I shouldn’t be so boring by leaving the party early or that I should be more inquisitive and not leave the museum before I’ve read all the posters.
Instead a little cute rabbit has taken their place and it’s saying; Jump of to wherever you want to, Amalie!

jump

Jump!

Du Ved Det Er Lang Tid Siden Du Sidst Fik Noget Når…

  • ti år gamle sexminder lige pludselig kan få det til at kilde i maven
  • du siden du kom til snerpede Asien er blevet lidt for gode venner med Hola og andre IP-adresse-ændrende programmer…
  • du bruger fire timer af din første dag i Bangkok  på at lede efter et såkaldt Penisalter, som du har hørt om.
penis

De kører den ind med penis i Bangkok

  • du lukker øjnene og forestiller dig, at din venlige og kvindelige strandmassør er en Adonis-lignende mand, der bare har meget små hænder.
  • en del flere mænd end normalt er begyndt at falde ind under kategorien Ku’ Godt.
  • PG-ratede kyssescener i teenagerserier som Switched at Birth og Pretty Little Liars kan nu snildt få dine tanker til at vandre.
  • du overvejer at købe en eltandbørste…
sex

Dag 88 – Længe leve reklamer.