Fortællingen om Ikke At Være Helt Klar Til Sex 

Okay, det er lidt øh prekært emne. Og jeg har da også gået rundt om det rimelig længe og tænkt, at jeg slet ikke kunne skrive om det. (Min mor læser jo trods alt med) Men som det er hver gang, jeg får det sådan med et blogindlæg, så ender jeg altid med at tænke, at det netop fordi jeg har det sådan, er endnu vigtigere at skrive det, fordi der nok også er andre, der har det på samme måde som mig. Så here goes.

I kender det nok godt. (Det håber jeg virkelig, så jeg ikke bare sidder og spyr intime detaljer om mit sexliv ud til ingen verdens nytte) Nogle gange er man vildt klar til sex. Som i han-puster-bare-på-dig-og-så-er-du-klar, klar. Andre gange tager det virkelig lang tid, og nogle gange bliver du slet ikke klar. Og så er der de gange, som det her blogindlæg handler om, hvor du tror, at du er klar, men når det så kommer til stykket, er du det faktisk ikke helt.

Det er de der gange, hvor det sikkert har været all hot and heavy, og fyren har gjort en god del forarbejde, og du derfor føler dig pænt med på at gå ordentlig i gang med at knalde. Men når I så går i gang, føles det faktisk alligevel ikke sådan vildt rart. Det gør ikke ondt, men det er bare heller ikke rigtig lækkert. For du var åbenbart ikke helt klar. Til sex.

Og hvad gør man så? Well, mine veninder kender åbenbart ikke rigtig til problemet. For da jeg nævnte det for dem, var den eneste respons jeg fik, at man da bare siger at fyren lige skal vente lidt.

Dag 299, år 2


Som I nok kan gætte er det altså ikke er det, jeg siger, når situationen opstår.
Jeg siger nærmere ikke noget. Og ligger i stedet og håber på, at det enten snart slutter eller bare bliver bedre. Hvilket jo oftest sker på et tidspunkt. Både det ene og det andet. Nok mest det andet. Men nogle gange også det første.

Jeg tror egentlig ikke rigtig, at jeg har tænkt over det før. Jeg har nok bare set det som noget, der desværre nogle gange skete, når man havde sex, men som man nok ikke rigtig kunne gøre så meget ved. Lige indtil det for nogle måneder siden slog mig, at man jo egentlig nok godt kunne sige, at man altså ikke var helt klar alligevel. For altså, hvis en fyr ikke er helt klar, så er der jo ligesom ikke rigtig andet at gøre ved det end at gøre ham klar eller at droppe showet. Og det er der vel sjældent nogen piger, der bliver irriterede eller sure over.

Og læg lige mærke til ordene der – irriteret og sur. Akavet og ødelæggende kan også komme med. Det er altsammen noget, man som pige (i hvert fald mig) tit tænker, at man (jeg) ikke så gerne vil have skal være noget en fyr skal blive eller føle, når man er i gang med the dirty stuff. Og derfor vil man (jeg) hellere holde mund end at råbe op. Man skulle jo nødigt være til besvær, right? Men faktum er jo desværre bare, at det bliver ødelagt for dig. Du får det akavet helt alene. Og måske bliver du endda også sur og irriteret. På dig selv.

Der er sikkert masser af piger og kvinder, der sagtens kan finde ud af gøre opmærksom på diverse problematikker under sex. Og det er da heller ikke fordi jeg selv slet ikke kan finde ud af at sige fra eller til. Jeg ejer skam også en nej-hat og en gør-som-jeg-siger-hat. Men jeg bruger nok mest tid på at sige til. Og ja tak. Eller lidt til venstre. Men ikke så meget nej tak. Eller vent lidt eller av. Medmindre det altså gør sådan ondt for alvor.

Men det skal jeg blive bedre til. For helt ærligt, sex skal ikke bare være okay. Det skal lækkert. Og vidunderligt. Og fantastisk. Og sex skal slet ikke være et område, hvor vi føler, at vi ikke vil være til besvær. Hvor vi siger ja, selvom vi nok egentlig mener nej eller i hvert fald vent lidt og, hvor vi ikke er helt med – altsammen fordi vi ikke vil gøre fyren sur eller tror, at det bare er sådan sex nogle gange er. 

For det er det ikke, har jeg fundet ud af. 

2016 Opgjort i Mænd Og Dates #2

Vi fortsætter, hvor vi slap igår med dette indlæg. Jeg lovede jer jo noget lidt mere juicy, så vidt jeg husker. Velbekomme.

Don Draper, 34 år

Don Draper er en gammel kending fra den korte periode for fire år siden, hvor jeg og Fodboldfyren havde slået op (En periode, jeg nu ville ønske havde varet for evigt. Men mere om det en anden dag) og er altså derfor ikke en af dem, der har tilføjet et nyt hak i mit ikke eksisterende sengegærde. Læs mere om sådanne typer og andre her.

Ikke desto mindre er han den, som jeg har set allermest til her i 2016. Han fungerede som det, vi kalder en bolleven, deraf navnet Penisen.

Don og jeg havde, udover at være facebookvenner, mistet kontakten indtil den dag han pludselig poppede op på min Tinder, fordi han var i København. Og ja, når man allerede en gang har givet hinanden bollehår, skal der åbenbart ikke megen flirt til før, man får mulighed får at give hinanden det igen. Det var i maj, og indtil oktober fungerede vores friendship with benefits nærmest upåklageligt. Og virkelig godt, hvis I forstår sådan en. I sommer til en solnedgang på taget af hans lejlighed i Odense og efter indtagelse af lidt meget hvidvin, var der dog en lille snert af noget, der kunne minde om en sommerfugl eller to, men efter et koldt brusebad og over en måned i hver vores by og ikke mindst land, var sommerfuglene fløjet deres vej igen. Pyha.

Og så var der oktober. Det var der, jeg ved hjælp af mine fantastiske stalkingevner, opdagede at hans ekskæreste ikke virkede, som om hun helt var klar over, at de var ekskærester. I hvert fald ikke, når man scrollede ned gennem hendes facebookvæg. Jeg konfronterede selvfølgelig manden, som først sagde at jo, de var ekskærester, men de sås stadig ret meget. Han var jo lidt ligesom Don Draper i Mad Men, sagde han. Dårlig til forhold. Og derefter var der radio silence i over en uge. Hvilket selvfølgelig resulterede i, at jeg skrev, at han mere eller mindre var en idiot. Og at Don Draper var meget pænere. Han fik dog, da han brød radiotavsheden og efter, at jeg først havde skældt ham huden fuld for at opføre sig som en kujon, alligevel overtalt mig til at vi burde ses igen. Jeg tror, det var kombinationen af liderlighed og det faktum at han ikke råbte tilbage og nægtede at høre, hvad jeg sagde, som er det, jeg er vant til sker, når jeg skændes med en fyr – der gjorde, at jeg endte med at sige, at han da godt kunne komme forbi, hvis det var det han ville. Og så selvfølgelig en venindes vise ord; Pizza er jo pizza. Og man har altid lidt lyst til pizza. Også selvom den har opført sig som en idiot.

Så ja. Vi ses stadig lidt en gang imellem. Men der er hverken solnedgange eller vin til pizzaen længere.

Verdens Dårligste Engangsknald, 23 år

Jeg har faktisk skrevet om VDE før. Det var nemlig en alt for nederen oplevelse til at jeg kunne lade være. Også selvom hjertet sad helt oppe i halsen, da jeg trykkede Udgiv. Vi mødtes til en fest hos Bedsteveninden, og jeg var egentlig ikke interesseret. Jeg var i stedet meget mere interesseret i hans ven, som jeg derfor også brugte hele aftenen på at flirte med. Vennen var dog ikke klar på at gå, da jeg var, men det var VDE. Og da jeg efterhånden var blevet ret fuld, og derudover også følte mig lidt forsmået, syntes jeg det virkede som den bedste ide nogensinde.

Det var det ikke. Den første grund til, at det var en dårlig ide, var at jeg jo egentlig ikke rigtig havde lyst. Altså, jo, jo, jeg havde lyst, men den lyst var mere generel og ikke rettet mod ham, hvilket jeg igennem tiden har lært er grund nok til at pakke lysten væk eller bare ordne den selv senere. Der er nemlig intet værre end at vågne op næste dag og tænke, at beslutningen om sex var en dårlig ide for derefter at tilbringe tre timer under bruseren. Men min erfaring var taget på ferie på det tidspunkt, jeg sagde ja til at følge med Verdens Dårligste Engangsknald med hjem. Og ja, det var virkelig dårligt. Ikke fordi han som sådan ikke vidste, hvad han lavede, men mere fordi han syntes, at det var helt i orden at skælde mig ud, fordi jeg insisterede på at kondomer er en god opfindelse og at man burde bruge dem, og derudover også fandt det at kritisere dem man har sex med som en ganske normal og helt og aldeles okay ting at gøre. Heldigvis vendte erfarne Amalie tilbage i det øjeblik, og besluttede sig for at skide på, at han endnu var umådeligt uforløst og skred hjem. Godt nok uden sine trusser, men med en ganske glimrende orgasme i baglommen.

Iraneren, 29 år

Åh, Iraneren. Han var sød. Og nok en af mine bedste dates. Desværre mærkede jeg ingen synderlig gnist. Også selvom han var virkelig sjov, læste psykologi og generelt bare virkede som en ordentlig fyr. I ved, sådan en som ikke synes utroskab og flere kærester er the shit. Vi mødtes også på Tinder, og besluttede at gå en tur en kold og lettere stormfuld tirsdag i november. Og det var virkelig hyggeligt. Fra vi mødtes og til daten sluttede med et lettere akavet mormorkys, snakkede vi nonstop om alt, hvad der faldt os ind. Og da jeg nåede hjem sent om aftenen og kiggede på min telefon, havde han allerede skrevet og sagt tak for i aften, og spurgt om vi ikke skulle ses igen. Jeg var ret smigret, og fandt ham jo også ret interessant og ikke mindst sød, men kunne godt mærke, at jeg alligevel ikke var helt hooked. Men jeg besluttede mig alligevel til at give ham en chance til, da der jo egentlig slet ikke var noget i vejen med ham, andet end det faktum at han var nærmest ligeså høj som mig. Og jeg er altså ikke særlig høj.

Så ugen efter mødtes vi i Huset i Magstræde for at spille brætspil, og det var igen rigtig hyggeligt, sjovt og underholdende. Og så jeg shinede mit allerbedste, sådan som man kun kan shine, når man ikke rigtig er interesseret. Og således sluttede mit datingeventyr med Iraneren den aften med endnu et akavet mormorkys. Han skrev igen, at det havde været hyggeligt, og jeg skrev i lige måde tilbage. Og siden har jeg intet hørt og heller intet skrevet. Og det er nok for det bedste. Jeg bryder mig nemlig virkelig ikke om mormorkys.

Den Allergiske Skjorte, 29 år

DAS skrev virkelig gode Tinderbeskeder. Og så glemte han, at møde op til vores date. Han var dog utrolig hurtig til at komme afsted, da jeg mindede ham om, at jeg stod og blomstrede foran Planetariet, men desværre havde al den løben lidt gjort, at han lugtede ret meget af karry, da jeg krammede ham goddag. Eller altså, jeg tror egentlig ikke det var løbeturen, men jeg kan ikke forklare hvorfor man ellers lugter som man lige har taget et karrybad. Derudover var han desværre heller ikke ligeså lækker, som han var på sine Tinderbilleder, hvilket ret hurtigt satte en dæmper på mit engagement. Men DAS var både sød og sjov, så vores tur rundt om søerne og det efterfølgende cafebesøg var ganske hyggeligt. Altså hvis man ser bort fra hans hvide og kortærmede skjorte, samt det øjeblik, hvor hans ansigt krympede sig sammen og han begyndte at lave mærkelige bevægelser med munden. DAS viste det sig, var nemlig allergisk overfor æbler, og æble var præcis det, der var i den eksotiske smoothie han havde bestilt.

Det blev altså kun til en date med DAS.

Linkedinfyren, 39 år

Linekdin var ligesom Verdens Hurtigste Date i sidste indlæg også en gammel en. Og meget voksen. Så voksen, at han på vores date både diskede op med bobler, rosé og øl, da vi mødtes på Vinhanen på Vesterbro. Og han var ret interessant, spændende at tale med og havde lige købt sig en lejlighed på Værnedamsvej.

Vores date varede knap fire timer og vi talte både om skøre tidligere Tinderdates, coaching, at være selvstændig og så selvfølgelig den lille krølle på halen, at han havde to børn med to forskellige kvinder. Ikke noget, der skræmte mig synderligt, da jeg mest bare så ham som den der “Ældre-Mand-Oplevelse”, man jo skal have med sig i bagagen. Jeg fik dog aldrig tilføjet ham til nogen som helst liste, andet end her selvfølgelig, for som han skrev til mig, da jeg dagen efter skrev og takkede for en hyggelig aften og alkohol, syntes han ikke vi var et match. Men han ville dog alligevel rigtig gerne holde kontakten, sagde han. Måske på Linkedin?

Det blev et nej tak herfra.

Og således afsluttes denne opgørelse af mænd, jeg har mødt, kendt, kysset og eller bollet med i 2016. Det har været sjovt, interessant, underholdende og til tider ret lækkert. Og jeg håber, at 2017 vil blive endnu bedre på den front.

Dag 154, år 2

Kvinde Kend Din Penis: 20 Piktyper Du Kan Støde På I Singleland

Såeh, her den anden aften sad jeg og drak vin med en veninde og talte om fyre. Og penis. Og som det jo kan ske, når man er tætte veninder og der er vin involveret gik samtalen fra at analysere en vis fyrs simrende engagement til pludselig at handle om alle de forskellige slags pikke, man kan støde på, når man bor i Singleland. Og her taler vi ikke nødvendigvis om form eller længde, selvom det også optræder på nedenstående liste, men egentlig mere om de situationer, man kan havne i og de penisvalg man kan tage, når man er ung, fri og single.

20 piktyper du kan støde på i Singleland:

1. Trøstepik. Når alt er noget lort, og penis virker som det eneste, der kan løfte stemningen en smule. (pun totally intended)

2. Erstatningspik. Når ham du havde udset dig går/afviser dig/har en kæreste/er for langsom, og du derfor finder en erstaning(spik)

3. Satsepik. Han har små hænder, men er høj, har en lys stemme, men har brede skuldre. Så du satser.

4. Kontinuerlig-pik. Sidder på en bolleven.

5. Ung-og-viril-pikken. En yngre fyr, der er v.i.r.k.e.l.i.g klar.

6. Gammel-og-erfaren-pikken. En ældre mand, der sikkert ikke kan to gange i træk, men som ved, hvad han laver.

7. Den-smukke-pik. Hænger enten på en, der på grund af pikken tager sin evner for givet og derfor ikke rigtig ved, hvad han laver eller ikke gør sig umage eller på en, der har styr på det hele, men også er billedet i ordbogen, når du slår op under douche, og som i slemme tilfælde kan få dig til at udbryde; “Hvorfor skal noget så smukt dog hænge på noget så dumt?!”

8. Den-grimme-pik. Hænger ofte på en, der imodsætning til ovenstående i den grad ved, hvordan man skal bruge den eller som i hvert fald kan kompensere med andre evner.

9. Jeg-vil-hellere-bruge-min-dildo-resten-af-livet-end-at-hoppe-på-den-der-pikken. Enten er den meget lille, meget deform eller har gevækster, der virkelig ikke burde være der.

10. Fortidspikken. Den der ligeså godt kan bruges, hvis der ikke er andet, da den jo allerede er med i beregningen.

11. Den-virkelig-gode-historie-pikken. Hænger gerne på en kendis af en art.

12. Hævnpik. Den du springer på alene for at hævne dig på en ekskæreste/eksdate/eks-et-eller-andet.

13. Ekskærestepikken. Den der sidder på en, du virkelig bare burde løbe helt vildt langt væk fra, men som desværre ofte er lidt for tiltrækkende, fordi du kender den og de der arme, der evt. holder om dig bagefter.

14. Forbedringspikken. En du har prøvet før, og som ikke var noget at skrive hjem om, men som, når du pludselig støder ind i den igen, er blevet meget, meget bedre.

15. Pornopikken. Enten en HELT vild stor en af slagsen, men ofte bare en, der hænger på en fyr, der har set alt for meget porno og derfor tror, at alle piger da altid og helt vildt gerne vil kommes i ansigtet og slås i hovedet med spidsen af den.

16. Ordpikken. Hænger på en, der desværre ofte kun har sine dirty moves i munden.

17. Klamydiapikken. Den du næsten med sikkerhed ved har i hvert fald en kønssygdom siddende på sig, når du scroller igennem ejermandens venneliste på facebook. Hej Melissa, og Randi, og Nicole-Karina.

18. Kan-ikke-finde-ud-af-at-bruge-kondom-pikken. Den der altså bare slet ikke kan mærke noget, hvis der kommer kondom på.

19. Følelsespikken. Hænger på ham, der blidt aer dig på kinden og som gerne bruger ordet elskov, om det I skal i gang med.

20. Pikken-der-ikke-ringer-tilbage-pikken.

img_1523-1

Dag 77, år 2 – Penis eller grøntsager? 

 

Fortællingen om At Knalde Med En Du Egentlig Ikke Rigtig Gad Knalde Med

Han var vennen til ham, jeg havde flirtet med hele aftenen. Han var egentlig meget sød, men ikke mere end det. Og som sagt var jeg meget mere interesseret i hans ven, en fyr med det der tilfældige, lidt vilde hår og skægstubbe. En af de der typer, som man ikke helt kan finde ud af. Hans ven var dog meget nem at tyde. Han ville gerne. Og da klokken blev 4 om morgenen, og fyren med skægstubbene stadig sendte mixede signaler, endte jeg med at tage hjem med den anden. Vennen. Ham der da var meget sød, men ikke mere end det.

Jeg har ellers opført mig som et voksent og velafbalanceret menneske siden, jeg blev single. Noget som jeg ikke nødvendigvis har været altid, og som jeg derfor nu gerne ville bestræbe mig på at være. Jeg orkede ikke flere post- sexfortrydelser, hvor følelsen af at have gjort noget, jeg i virkeligheden ikke havde rigtig lyst til eller af de helt forkerte grunde, fyldte alt for meget når solen atter stod op og lyset skinnede ind på en mand, jeg simpelthen ikke vidste, hvorfor jeg egentlig havde knaldet med. Det er ikke sket mange gange i mine 12 år som et mennesker, der har sex, men det er alligevel sket for mange gange. Og i lørdags skete det igen.

Som sagt havde jeg ellers svoret, at jeg ikke længere ville lade sådan noget ske. At jeg kun ville være sammen med nogen, hvis jeg simpelthen ikke kunne lade være. Og det har jeg også holdt fast ved i et helt år nu. Og så i lørdags faldt jeg i. Eller faldt i og faldt i. Det lyder sgu så alvorligt. Og det er nok nærmere bare seriøst, vigtigt. Men altså ikke slemt eller forfærdeligt. Jeg blev hverken tvunget eller overtalt, men jeg gik ikke med, fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være. Jeg gik nok nærmere med, fordi jeg var blevet fortryllet af tanken om det vilde singleliv, one-night-stands, den gode historie. At der skulle ske noget vildt. Hvilket er totalt åndssvagt, for selvom der ikke er mange one-nights stands i mit liv, har jeg allerede gode og vilde historier med en, jeg aldrig kan lade være med. En som jeg ved er god, og som jeg ved, jeg ikke vil fortryde.

Men fortryllet ved tanken, det var jeg. Og så nok også en anelse forsmået over fyren med skægstubbene og hans “mixed signals”. Så jeg tog vennen i hånden og skred. Hjem til det dårligste og mærkeligste one-night-stand jeg nogensinde har haft. Og så skred jeg igen. Hjem til mig selv, midt i det hele og uden mine trusser. Og mens jeg cyklede hjem i bare tæer, fordi mine fødder på ingen måde kunne komme ned i mine stilletter igen, føltes singlelivet slet ikke ligeså sjovt, som det havde gjort for bare et par dage siden.

Dag 55, år 2 – ‘Shame – and denial’ brillen.

Spørgsmål Fra Singleland

Efter at have været i mere eller mindre faste parforhold i omkring 12 år (12 år?! Enten er jeg virkelig gammel eller også startede jeg bare meget tidligt….) er jeg blevet virkelig, virkelig single nu. Og det har affødt en del spørgsmål om denne nye, fagre verden.

  • Hvad skal man gøre, hvis man hedder Amalie og man finder Ulven Peter på Tinder? 
  • Når man på en date bliver spurgt om, hvorvidt man er misundelig på de veninder man har, som har børn – er det så et trickspørgsmål? Sådan et som, hvis man siger ja, så finder manden straks et kors og et par hvidløg frem og begynder at hvæse som en vred kat? Eller er det, fordi han bare gerne vil vide om, man eventuelt kunne være frisk på at lægge krop til et par babyer? 
  • Helt seriøst – hvor meget betydning skal man lægge i smileys eller mangel på samme?
  • Forventer mænd over 35 også, at man er glatbarberet?
  • Hvorfor kan voksne mennesker, der sikkert normalt godt kan finde ud af at sige klart og tydeligt nej tak til kage eller rosenkål, hvis de har ikke lyst – ikke finde ud af, at sige det samme til mennesker, som de har ikke har lyst til?
  • Er man en slut, hvis man bare gerne vil ses med nogen, drikke vin og knalde, men ikke rigtig gider at ligge i ske bagefter?
  • Hvorfor hedder alle pæne mænd i alderen 28-35 år enten Christian eller Martin? Magen til uopfindsomme 80’er forældre skal man da så overhovedet ikke lede længe efter.
  • Hvornår er det i orden at nævne en eks-kæreste? Og her mener jeg selvfølgelig ikke på sådan en; “Ej, det er sjovt, du siger det, der har jeg en gang også været med min eks-kæreste. Det var helt vildt romantisk!” Men mere sådan en; “Nårh, nej, der er ikke nogen, der har stjålet halvdelen af mine møbler, jeg har bare ikke lige fået købt nogle nye efter min eks-kæreste flyttede.”
  • Burde man i stedet bare få sig en kat og så sige, at det var det?
  • Og er det med vilje, at supermarkedernes singlepakker giver en lyst til at sætte en pistol for panden?

 

singlemenu

Ja, så fuck da mig, da.

Fortællingen om At Pakke Knalde-Malle væk

Inden jeg tog afsted på Min Store Rejse besluttede jeg mig for, at jeg lige skulle holde Knalde-Malle, som jeg blev døbt under mit højskoleophold, i en lidt kort snor. Knalde-Malle har det nemlig med at være lidt for frisk.
Og hermed ikke sagt, at hun kender samtlige af Københavns flotte fyre, selvom jeg har da har tænkt på, hvad det ikke kunne være blevet til, hvis det ikke forholdt sig sådan, at vi trods alt har været i mere eller mindre faste forhold siden vi var 14. (Det mindsker altså øgningen af talforhøjende møder med en hel del, sådan nogle faste forhold vil jeg bare lige sige)

Anyways –  Hende Knalde-Malle ville jo altså endnu en gang blive sat fri af det faste parforholds rammer, når vi sammen sagde farvel til Den Lyshårede Fodboldfyr og det havde jeg, uden at have konsulteret mig med hende, besluttet mig for ikke rigtig skulle ske. I hvert fald ikke i en ligeså frisk grad, som det eventuelt er sket tidligere.

Først og fremmest var det jo ikke meningen, at turen skulle bruges som et alternativ til en Sunny Beach ferie og for det andet kunne jeg også mærke, at jeg faktisk slet ikke rigtig havde lyst til den der slags tilfældige encounters, som man ellers ofte plejer at begive sig ud i, når man lige pludselig går fra at være to til en.
Så jeg besluttede mig for, at hvis jeg endelig skulle kysse lidt på sådan en fyr der, så skulle det også virkelig kun være, hvis jeg slet ikke kunne lade være.

Det skulle ikke være fordi jeg følte, at jeg burde, det skulle ikke være fordi jeg i virkeligheden bare savnede Den Lyshårede Fodboldfyr og det skulle i hvert fald ikke være fordi, jeg følte mig jaloux eller ville få ham til at føle det. (Noget som jeg måske, måske ikke har gjort i et tidligere liv. Eller noget…)

strandhjerte

Dag 112 – Det her hjerte var sgu den eneste form for kærlighed i sandet jeg fik mig. Og det var helt fint.

Nej. Hvis der skulle være lidt romance der under palmerne så skulle det sgu være noget ægte. Og her mener jeg ikke, at det skulle ende med, at han faldt på knæ og erklærede sin inderlige kærlighed til mig.
Faktisk overhovedet helst ikke.

Med ægte mener jeg bare, at der skulle være en ordentlig connection. Sådan en der gør, at man ikke kan lade være med at kysse ham eller at kysse ham tilbage og sådan en der gør, at man på ingen måde har nogen skrupler dagen efter, når solskinnet skyller ind over gårsdagens spetakkel.

Så jeg drog afsted fast besluttet på netop det og holder stadig, (måske faktisk en anelse krampagtigt) fast i det. Og det er nok også derfor, at der heller ikke skete noget som helst romantisk eller sexet på min rejse og nok heller ikke kommer til at ske noget i den dur lige foreløbig herhjemme.

Jo, jeg har da været forbi Tinder og kigget lidt, men intet af det, de sikkert meget søde fyre har skrevet til mig, har virket. Jeg gider ikke.
Eller altså, i svage øjeblikke, hvor Knalde-Malle har overtaget, så gider jeg virkelig godt. Noget I sikkert også kunne læse jer frem til her.
Men det varer aldrig længe nok til at jeg gider at gøre noget ved det.

Jeg håber dog ikke, at denne ugidelighed ender med at sende mig helt i jomfrudvale, men jeg kan dog mærke, at det er det rigtige for mig lige nu. Der er sikkert mange, der får noget godt ud af at hoppe i kanen med en ny sød fyr efter et breakup, gå på dates og skrive sexede beskeder til fyre på Tinder. Det er bare ikke mig. I hvert fald ikke lige nu. Også selvom det så var det en gang.

Nej. Jeg orker det ikke. Jeg bliver faktisk sådan helt reelt lidt træt, når jeg overvejer det. Og dermed ikke sagt, at I aldrig vil kunne finde mig ude på en date. Jeg overgiver mig nok på et tidspunkt, men jeg tror nu alligevel, at jeg vil stå ved min beslutning. Der skal være en connection.
Ikke bare ønsket om et knald. Men heller ikke nødvendigvis meget mere end en god gnist. Og slet helst ikke en lovning på et liv sammen.
Jeg skal nemlig lige leve lidt selv nu her. Helt alene. Med min kat.

migogminkat

Dag 161 – Bare mig og min kat. Lidt endnu.

 

Du Ved Det Er Lang Tid Siden Du Sidst Fik Noget Når…

  • ti år gamle sexminder lige pludselig kan få det til at kilde i maven
  • du siden du kom til snerpede Asien er blevet lidt for gode venner med Hola og andre IP-adresse-ændrende programmer…
  • du bruger fire timer af din første dag i Bangkok  på at lede efter et såkaldt Penisalter, som du har hørt om.
penis

De kører den ind med penis i Bangkok

  • du lukker øjnene og forestiller dig, at din venlige og kvindelige strandmassør er en Adonis-lignende mand, der bare har meget små hænder.
  • en del flere mænd end normalt er begyndt at falde ind under kategorien Ku’ Godt.
  • PG-ratede kyssescener i teenagerserier som Switched at Birth og Pretty Little Liars kan nu snildt få dine tanker til at vandre.
  • du overvejer at købe en eltandbørste…
sex

Dag 88 – Længe leve reklamer.