Ghostingens fem faser fortalt i GIFs

Alle der har været på Tinder kender til det. Enten har de gjort det eller også har de været dem, nogle andre har gjort det imod. Vi taler om ghosting. Datingfænomenet som burde ophøjes til at være ordet, der beskriver min generation. I mine unge dage var jeg selv en ghoster ind imellem, fordi jeg den gang ikke havde nosserne til at sige tak, men nej tak. Og jeg skal da heller ikke sige mig for god til aldrig at have stoppet med at svare i en døende eller uinteressant Tindersamtale. For dem er der ved gud en del af.

Jeg har dog aldrig ghostet nogen, jeg har mødt i virkeligheden (altså efter jeg fik mig et par nosser, da jeg var omkring 22) og jeg har heller aldrig ghostet – og den helt onde – unmatchet nogen midt i en ellers velfungerende og behagelig samtale. Begge ting synes jeg nemlig, at jeg er alt for voksen til at gøre. Desværre er der en del, der ikke sætter sig selv op på den piedestal, og derfor bliver vi andre nogle gange ladt tilbage med en masse forvirrende og ikke særlig rare følelser. Og en del faser, vi skal igennem.

Her er fem af dem.

1. Hallo-er-du-der-du-kan-da-ikke-bare-forsvinde-fasen

confused pulp fiction GIF-downsized_large (1)

2. Ej-han-kom-nok-bare-til-at-trykke-unmatch-ved-en-fejl-fasen

not listening dumb and dumber GIF-downsized_large (1)

3. Jamen-så-fuck-da-dig-din-gigantiske-nar-fasen

kerry washington rage GIF by HULU-downsized_large

 

4. Jeg-kommer-til-at-dø-alene-og-blive-spist-af-min-egen-kat-fasen

sad how i met your mother GIF-downsized_large

5. Fuck-det-du-fortjener-mig-ikke-alligevel-din-amøbe-fasen

beyonce i slay GIF-downsized_large

Mandehadelisten #1

Andre har været her før mig, og de har gjort det godt. Meget godt. Stadigvæk føler jeg, at jeg har ting at tilføje, og derfor laver jeg nu min egen. Så here goes;

1. Mænd der siger numse i stedet for røv. Numse er noget man siger til børn, når de skal sætte sig ned. Røv er noget man siger til voksne, når man bliver opstemt af at kigge på deres bagdel og har lyst til at fortælle dem det.

2. Mænd der enten ikke drikker kaffe eller vin eller øl eller alle tre ting. Bliv nu voksen altså.

3. Mænd der ikke læser bøger, men forsøger at forsvare det ved, at de jo gerne ser filmen, når den kommer.

4. Mænd der skriver lange, følelsesladede det-er-ikke-dig-det-er-mig beskeder efter vi har været på to dates. Seriøst, get over yourself, så vidunderlig er der ingen, der kan nå at synes nogen er, så de har brug for sådan en.

5. Mænd der klør deres boller og snuser til deres fingre bagefter. Ligemeget hvor diskret du forsøger at være, så ser vi det. Og vi synes, du er klam.

6. Mænd der synes Jensens Bøfhus, den lokale kinabuffet restaurant og Bones er acceptable date-venues. Det er det ikke.

Du Ved Han Er En Douche Når #2 

Sidste år skrev jeg den første af sikkert mange douchelister. Og den blev modtaget med applaus, fantastiske kommentarer og er til dato stadig det mest læste blogindlæg i bloggens historie. Nu har jeg så skrevet nummer to i rækken. Og den kommer her

Du ved han er en douche når;

– Han har en Tinderprofl. Og er kærester med dig.

– Du siger til din bolleven, at I da snart skal ses, hvortil han svarer, at du ikke bør lægge alt ansvaret omkring dit sexliv over på hans skuldre.

– Når han insisterer på, at han bliver nødt til at gå i swingerklub for at blive seksuelt tilfredsstillet, fordi du har taget på.

– Han dropper dig og begrunder det med, at han har fundet ny, som bare er the one og som han drømmer om hver eneste nat.

– Han kommer dig i munden uden at spørge.

– Han har været dig utro, og sletter dig derefter fra facebook med den undskyldning, at facebook jo ikke er en “Big deal”.

– Du er den, der hiver de fleste penge hjem, og er derfor en dag nødt til at tage på forretningsrejse med dit arbejde – han takker dig ved at tage i byen med fire smukke piger, mens du er væk. Og den eneste grund til, at du får det at vide er, fordi hans egne venner fortæller dig det.

– Han aldrig gør noget for dig. Nogensinde.

– Du konfronterer ham med, at han har bollet en anden kvinde i jeres fælles seng og hans forsvar er, at det jo kun skete to gange.

– Han glemmer din fødselsdag på trods af, at I har fødselsdag samme dag.

Læs også “Du Ved Hun Er En Kælling Når” her. 

2016 Opgjort i Mænd Og Dates #1

Jeg tænkte, at det var på tide at begynde at tale om nogle andre mænd end Fodboldfyren. Ikke at jeg er helt færdig med min fortælling, men da det I læser nu er en opgørelse over de mænd, jeg har mødt og kendt i 2016 tænker jeg, at det nok ville være en god ide at få den ud, mens det rent faktisk stadig er år 2016.

Så here goes; 2016 Opgjort i Mænd Og Dates Del 1.

 

Tøsedrengen, 33 år

Tøsedrengen var min første rigtige Tinderdate. Vi begyndte at skrive sammen i slutningen af januar, og besluttede at mødes til en bid mad på Papirøen netop, da kalenderen skiftede til februar. Jeg var egentlig ikke meget for det, og slet ikke da manden skrev en time inden, vi skulle mødes for at fortælle mig, at han lige havde opdaget, at Papirøen først åbnede ugen efter, men at jeg da altid kunne komme hjem til et glas vin hos ham. Jeg ved stadig ikke, om det her var et trick, og the change of plans krævede da også et konfererende opkald til Bedsteveninden, da vi jo alle ved hvad “et-glas-vin-hos-mig-” egentlig betyder. Men afsted tog jeg altså. Jeg havde trods alt lige brugt en time på at gøre mig klar.

Tøsedrengen var en rigtig voksen. Sådan en, der er færdig med at læse, har et rigtigt voksenarbejde, en lejlighed med møbler, der ikke hovedsageligt har svenske navne, billeder på væggen, en opvaskemaskine og vin fra Irma. Og det var interessant to say the least. Han var også ret pæn og vi snakkede godt sammen, så da han efter vinflasken var tom spurgte, om jeg ikke ville have en tour i lejligheden, havde jeg ikke noget imod, at den sluttede i soveværelset. Det viste sig dog desværre, at Tøsedrengen slet ikke var så voksen, som han virkede. For da jeg rejste mig op fra hans futonseng (et møbelvalg, der i sig selv virkelig burde have været alarmerende nok) sagde han, at han virkelig gerne ville se mig igen, og spurgte om vi måske skulle lave noget sammen i weekenden. En udmelding jeg senere fandt ud af, at Tøsedrengen slet, slet ikke mente, og som jeg ikke mindst blev overrasket over, da jeg ikke selv havde tænkt tanken, men som jeg alligevel blev glad for, da aftenen jo havde været hyggelig.

Så da jeg næste dag skrev for både at forhøre mig om den halskæde, jeg havde glemt hos ham, (og nej, det var altså ikke med vilje, men blot fordi den var ganske lang og i vejen, og fordi jeg er ret glemsom generelt) og i samme vending spurgte om vi skulle gøre alvor af det der med at ses igen, fik jeg Verdens Mest Nederen Besked:

img_2711

Jeg hørte selvfølgelig ikke fra manden næste dag. Eller dagen efter den. Noget som jeg egentlig ville have været ligeglad med, hvis det ikke var været fordi, jeg havde glemt min halskæde, og så det lille bitte faktum, at det var ham, der havde sagt, at han ville ses igen, og ikke mig. Så jeg skrev til ham. Skrev, at han altså ikke havde behøvet at sige, at han gerne ville ses, når han egentlig ikke havde lyst, men at jeg stadig gerne ville have min halskæde igen. Og så kom den besked, der sidenhen har givet ham øgenavnet Tøsedrengen eller Kællingen blandt mine veninder:

img_2712.jpg

Og så, så man lige mig kaste lidt op. Og derudover spørge, om der virkelig er cafeer, der er villige til at have folks engangsknalds efterladenskaber liggende omme bag disken?

Globetrotteren, 32 år

Globetrotteren var min næste Tinderdate. Et åbenlyst booty call, men som viste sig at være en ganske glimrende date og underholdende fyr. På min Tinderprofil stod der på det tidspunkt, at jeg godt kunne lide chokolade, pingviner og gangsterfilm, hvilket fik den 32-årige techfyr, der viste sig også at have bygget sin egen bil og kørt fra Danmark til Sydafrika, til at skrive til mig og spørge om vi ikke skulle se en gangsterfilm sammen og eventuelt spise noget pingvinmix. Og da det der med “at se film” er et af mine gamle og højest succesfulde moves, og vi samtidig her var nået til marts og det dermed var over en måned siden, jeg sidst besøgte nogens soveværelse, tænkte jeg, at det da egentlig lød som en meget god ide. Og det var det også.

GLobetrotteren viste sig nemlig at være ret interessant. Han vidste en masse om blogs, hjemmesider, hvordan man promoverer sig selv online og serverede så vidt jeg husker også en ganske glimerende lemonade. Derudover var det også svært spændende at høre om hans rejser, når man som jeg er en stor rejsenørd. Og så lærte han mig tilmed også at spille backgammon. Win win. Derudover var han, i modsætning til Valdemar, ikke en fyr, der tænkte så højt om sig selv at han følte, at han blev nødt til at love noget efterfølgende, så den stakkels pige, der sandsynligvis nok allerede var tæt på at være forelsket i ham efter et knald, ikke blev såret, når vi skulle sige farvel.

Nej, Globetrotteren han bryggede mig blot en kop kaffe og sagde pænt farvel, og jeg det samme. Altså ikke kaffen, men farvellet. Og vi har aldrig talt sammen igen = opskriften på et perfekt engangsknald.

Tagterrassefyren, 34 år

Tagteressefyren var en happnfyr. En som i maj skrev til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at drikke noget vin med ham. Han var nemlig en vinkender, lod han mig vide. Naive mig, troede selvfølgelig at vi skulle mødes på en vinbar et sted, men da jeg dagen inden daten skrev og spurgte, hvor vi skulle mødes skrev han, at vi da skulle drikke vin hos ham på hans tagterrasse. Jeg var lidt nølende, da jeg efterhånden gerne ville lidt mere end booty calls med eller uden vin, men tænkte også, at det jo altså ikke er hver dag man møder en fyr med en tagterrasse. Så jeg tog til Østerbro og fandt, da døren blev åbnet, at Tagteressefyren kun har en god vinkel. Og at det er den, han benytter sig af på sin profil.

Men hvad skulle jeg gøre? Gå baglæns ned ad trappen igen? Nej, nu var jeg jo kørt hele vejen til Østerbro, og var derudover heller ikke en douche, så jeg pressede Ja-hatten godt ned over ørerne og fulgte med manden op på, hvad jeg fandt ud af ikke var hans egen tagterrasse, men hele boligforeningens.

Da vi satte os ned viste det sig også, at Tagteressefyren kun er sjov på skrift. Eller faktisk nærmere også kun er en rar person på skrift. Han begyndte straks en tale om, hvor nederen han syntes, at hans bedste ven var, fordi han var taget til Budapest med sin kæreste i Kristi Himmelfartsferien i stedet for at blive hjemme sammen med ham. Derefter nægtede han at fortælle mig, hvad det egentlig var han lavede som fuldmægtig i et af Danmarks mange ministerier, og sagde i stedet for; Det er bare noget med et kontor en computer og en telefon, du ved. En sætning der blev afsluttet med en latter, der mindede umiskendelig meget om den irriterende og heldigvis fiktive ejendomsmægler fra Danish Dynamite, Jeppe K.
Tagteressefyren dog ikke færdig med ikke at ville fortælle noget om sig selv, og nægtede derfor også at svare på, hvor han var fra, da jeg spurgte. Til det spørgsmål kom der bare et; Syd fra København. Det er vist nok. 

På det tidspunkt havde jeg ikke flere spørgsmål til manden, der var ligeså dygtig til at tale udenom som vores statsminister, hvilket fik Mathias til at spørge om jeg kendte til den tagterrasse, vi sad på. Vores samtale lød nogenlunde sådan her:

TTF: “Såeh, kender du egentlig den her tagterrasse? ”
Mig: “Øh, nej altså jeg har ikke været her før, hvis det er det, du mener?”
TTF: “Nej nej, jeg mener bare, at den ligesom sådan er ret kendt.”
Mig? “Fordi, der bor kendte her eller?”
TTF: “Nej, nej. Den er bare ret kendt. Du ved, i området.”
Mig. “Aha.”

Jeg tror, han kunne se, hvor ikke-imponeret jeg var over ham og tagterrassen, for efter cirka 10 sekunders tavshed imellem os spurgte han på en ikke særlig spørgende måde, om vi ikke bare skulle sige, at det var det. Jo sagde jeg, det synes jeg, vi skal og satte mig efter to minutter op på cyklen mod Vanløse, mens jeg rystede på hovedet hele vejen hjem.

Verdens Hurtigste Date, 41 år

VHD var en gammel mand. Altså i hvert fald i forhold til mig. Men jeg tænkte, og tænker stadig, at man i løbet af sit liv skal have prøvet kræfter med sådan en. Så det gjorde jeg. Eller, det gjorde jeg egentlig ikke, da daten med Verdens Hurtigste Date, som hans øgenavn hentyder til, var ganske, ganske kort.

Vi mødtes ved Christianshavn for at gå tur rundt om kanalerne, og i løbet af vores cirka 30 minutter lange gåtur, lærte jeg intet om ham. Altså udover at han ved ufattelig meget om kastanjetræer og bor på Amager. (Overvejede derfor kort at kalde ham for Amagermanden, men tænkte, at det alligevel ville være lidt over the top) Udover det fortalte han, ligesom Tagteressefyren, intet om sig selv og spurgte heller ikke ind til mig. I stedet brugte han tiden på at kommentere på samtlige ting, vi gik forbi, deriblandt kastanjetræerne, og sagde derudover også en sjælden gang sådan nogle far-agtige ting såsom; Ja, det lærer du nok med tiden eller Ja, det er mange unge, der godt kan lide appleprodukter.

På et tidspunkt begyndte det at regne, så vi vendte om og gik tilbage mod Lagkagehuset, hvor vi havde mødtes. Han snakkede stadig om alle andre ting end sig selv, mig eller os, og jeg gik ved siden af og nikkede pænt og kom med de obligatoriske lytte-lyde. Og da vi nåede Lagkagehuset stoppede han pludselig op og sagde, mens han bankede hånden ned i en cykelsaddel; “Nå, det her er mig. Det har været hyggeligt, du må have det godt.”

Jeg, som til at starte med ikke havde opdaget, at han var stoppet op og derfor nu befandt mig cirka fem meter fra ham, stod lettere målløs og kiggede på ham. For godt nok havde det ikke været verdens mest interessante date, men hvis det ikke at tale om sig selv eller at spørge ind til den anden var hans måde at tage på date på, hvordan kunne han så overhovedet vurdere om den anden var værd at lære bedre at kende? Jeg endte med at mumle i lige måde, selvom jeg slet ikke mente det og stikke af ned af metroens trapper, mens jeg forbandede at have brugt to klip på en mand, der ikke havde stillet mig et eneste spørgsmål.

Læs med i morgen for at få 2. del af 2016 Opgjort i Mænd og Dates. Der bliver det nemlig for alvor juicy.