Tanker fra Amalies verden

– Jeg kom forleden til at tænke på noget, som jeg tror alle singler, der bor alene har overvejet; Hvis jeg nu en mørk og stormfuld aften gik hen og døde, hvor længe ville der mon så gå, før nogen ville opdage det? Jeg mener, hvis jeg nu dagen forinden eller på selve dagen fx lige havde talt med min mor, og hvis dagen efter var en helligdag efterfuldt af en weekend, så kunne jeg jo i teorien, hvis jeg ingen faste aftaler havde, godt ende med at ligge og blive godt og grundigt ekstra stendød før nogen ville opdage det. Oh, the troubles. Well, i det mindste har jeg ingen kat.

– Jeg har opdaget, at tiden fra jeg lægger mit hoved på puden om aftenen og til jeg falder i søvn, åbenbart er det tidspunkt, hvor de fleste af mine geniale ideer til blandt andet fremtidige blogindlæg synes de skal give sig til kende. Problemet er bare, at jeg indtil for nyligt hver eneste gang har sagt til mig selv midt i trætheden, at jeg da sagtens vil kunne huske ideen næste morgen. Hvilket aldrig er lykkedes mig. Derfor forsøgte jeg forleden at skrive en af de pisse gode sætninger ned, som poppede op i mit hoved i den tro, at jeg da så bare kunne skrive videre næste dag. Fast forward til i dag: Jeg aner stadigvæk ikke, hvad denne sætning handler om. Men jeg er sikker på, at det ville have været et svært underholdende blogindlæg.

– Selvom jeg så småt har indset, hvorfor det er, at jeg cirka hver anden dag allermest har lyst til at pakke mit lort og i ly af natten snige mig afsted ud i verden igen, så har det desværre ikke hjulpet på lysten. Heldigvis har jeg slet, slet ingen penge, og da man desværre hverken kan betale for flybilletter eller aftensmad med gamle knapper eller lommeuld, så er jeg tvunget til at forblive i alt mit lort og mærke det hele. Og samtidig være sulten og dernæst forhåbentlig et par kilo lettere. Win win.

– Jeg er blevet nødt til at indse, at jeg nok er ved at blive gråhåret. Mit syn er dog åbenbart også så dårligt, at det alligevel har været svært for mig at fastslå om de hår, der pludselig ser meget lysere ud end de andre, bare ser sådan ud på grund af solen eller om det er min koloenormt høje alder, (26 år og 11 måneder) der er ved at ødelægge resten af mit liv. For et par måneder siden fandt ingen anden end Den fucking Lyshårede Fodboldfyr et gråt hår midt i alt det brune, men efter den første panik og pinlighed havde lagt sig, slog jeg det hen som en tilfældighed. Men nu hvor solen skinner så fandens meget hele tiden, at det jo nærmest er umuligt at skjule nogen som helst fejl må jeg nok erkende, at det slet ingen tilfældighed var. I’m going grey. Ville bare ønske at det så i det mindste var med ham der Christian.

Dag 294 – I kan selv få lov at lege Find Fem Grå, mens jeg stirrer fortvivlet hen mod alderdommen.

Taknemmelighedsrunden #1

Jeg prøver lige noget nyt. Det var min seje coach, der sagde at jeg måske burde prøve at tænke lidt mere positivt, når nu jeg for tiden synes, at det hele er lidt nederen. Og da jeg ikke af natur er den mest sprudlende og positive person i verden foreslog de, at jeg hver aften skulle skrive tre ting ned, som jeg var glad for var sket i løbet af dagen.
Og for at holde “Dovne Amalie” ved ilden blev det aftalt, at jeg ikke bare kunne nøjes med at skrive dem ned i en lille bog eller sige dem højt for mig selv. Nej, hver eneste aften i de næste to uger skal jeg via SMS belemre min stakkels coach med mine tre taknemmelighedsting. Indtil videre er det gået meget godt = Det har været muligt for mig at finde tre ting, der ikke var nederen hver aften, og derfor synes jeg, at jeg vil udfordre mig selv lidt mere.

image

Dag 248 – Sådan en smuk grå gåtur kan også gøre en helt taknemmelig.

Så nu, mine damer og herrer præsenterer jeg hermed (trommehvirvel) Taknemmelighedsrunden! (Skal råbes som en af de der overgearede cirkusmænd)
Denne fine og P-O-S-I-T-I-V-E liste vil blive postet en gang om ugen fra nu af og indtil der absolut på ingen måde er mere at være taknemmelig for i mit liv, (eller indtil gud forbyde det, bloggen lukker) hvilket forhåbentlig aldrig sker, men den kan og vil nok variere i antal – nogle uger er bare lorteuger)

1. Jeg har været lærervikar hele to gange i denne uge, hvilket betyder flere dollars i min tomme pengekasse. Det betyder også en rimelig hæs stemme, fordi nutidens børn absolut ingen manerer har, men det er en anden snak til et andet tidspunkt.

2. Jeg har med min enormt søde papfars hjælp fået bygget mig mit helt eget fucking flotte plankebord, som jeg helt selv og som en anden handy og kreativ sjæl har stået og slebet ude i haven hele lørdagen.

3. En af mine veninder kom med flødeboller i torsdags. Og vin.

4. En anden veninde kom med et byg-din-egen-burger-kit i tirsdags og introducerede mig samtidig for Happn, der har et lidt andet og ganske underholdende klientel. (Ved forresten ikke, hvorfor folk lige pludselig kommer med mad til mig. Jeg er jo faktisk ikke syg, jeg har bare ikke noget arbejde)

5. Det lykkedes mig kun at bruge 256 kroner, da jeg var i Ikea, hvilket aldrig nogensinde er sket før. De der Lyt-til-dine-grænser -øvelser (eller din økonomis) har altså åbenbart virket.

6. Jeg har lige fundet to kroner i en potteplante. (Lidt er også godt)

7. Igår havde jeg en fabelagtig god dag med den førnævnte flødebollemedbringer-veninde, hvor jeg ind imellem dobble cooked fries, heavy metal, øl og tarteletter virkelig nåede at sætte pris på det der med at være ung og fri.

8. Jeg har verdens længste kat hjemme hos mig mor. Og den er virkelig, virkelig nuttet og sød.