Guide: Asien For Den Voksne Backpacker #Hongkong, Bali og Malaysia

I denne guide finder du tips til Hong Kong, Seminyak, Ubud, Gili Air, Kuala Lumpur, Melaka, Cameron Highlands og Penang. 

Jeg tænker, at det er ved at være på tide at komme med en overordnet guide til Asien og alle dets spektakulære sights, hostels, restauranter og meget mere. Den overordnede guide bliver dog delt op i et par indlæg, da jeg simpelthen har for meget at fortælle til, at det kan være i et indlæg alene. Denne guide kommer derfor til at omhandle Hong Kong, Bali, Gili Air og Malaysia. Den næste bliver Thailand og den sidste bliver Cambodia og Vietnam. Håber I kan bruge dem til noget, og I er altid mere end velkomne til at skrive, hvis I har spørgsmål eller bare gerne vil sige hej.

Jeg tog afsted den 3. september 2015 og landede som det første i London. Der var jeg dog kun i 2 timer, så her kan jeg ikke være til så meget hjælp. Altså ud over at sige, at hvis I skal til London, bør I virkelig booke bord til afternoon tea på Browns Hotel.

Anyways – Efter 13 gode timer i luften landede jeg i sveddryppende Hong Kong:
BO:
– Jeg boede her. Det var et meget lille hotelværelse, på et meget lille hotel, og jeg tilbragte sammenlagt omkring 7 timer der. Man kan sikkert finde andre lignende hoteller, men prisen var god i forhold til Hong Kong og mega dyr i forhold til resten af Asien.
SE:
– Jeg var kun i byen i 22 timer og så derfor ikke alverden. Jeg var dog oppe på Victoria Peak, som var flot, men meget turistet. Ellers gik jeg bare rundt og var mere eller mindre jetlagged, svedig og forvirret.

 

Derefter kom jeg til Bali. Åh, Bali:
BO: 
– De første tre dage tilbragte jeg i byen Seminyak og boede på dette hostel. Et virkelig fint og rent et, og et som er godt til folk, som aldrig har boet på hostels før, da man nemlig fik sin helt egen kasse, så det næsten ikke føltes som om, man boede sammen med andre, når man gik ind i den.
SPIS:
– Alle tre dage spiste jeg morgenmad på The Fat Turtle, som serverer de bedste pandekager, de bedste omeletter og de bedste juicer. Jeg kunne sagents være flyttet ind.
– Derudover oplevede jeg lækker beachlounge stemning på Potato Head Beach Club, som også serverer lækker panna cotta og gode drinks.
SE:
– Seminyak er også fyldt med flotte interiørbutikker, så hvis man er til sådan noget, bør man tage en ekstra kuffert med. Derudover er der selvfølgelig stranden, hvor man kan tage surfkurser eller bare dase dagen væk.

 

Herefter tog jeg til Ubud, som helt klart var mit favoritsted på Bali. Byen har en spændende vibe, god mad, lækre butikker og smuk, smuk natur omkring den.
BO:
– Jeg boede først på dette homestay og derefter på dette hotel. Det sidste var helt klart det bedste, men jeg har også kun hørt gode ting om dette sted, hvis man gerne vil have det lidt billigere.
SPIS:
– I Ubud vrimler det med masser af lækre cafeer og spisesteder, og hvis du klikker her, kan du læse om de fem bedste, som jeg har skrevet om i Berlingske. 
SE:
– I Ubud dyrkede jeg en masse yoga i The Yoga Barn, som også afholder spændende foredrag om aftenen.
– Derudover så jeg risterrasserne, The Holy Spring Temple, vulkanen Batur og en kaffeplantage. De tre første er helt klart et besøg værd, det sidste var lidt for turistet til min smag. Glem heller ikke The Sacred Monkey Forrest Sanctuary, men pas på at aberne ikke hapser lidt af dig.

Sådan kommer du fra Seminyak til Ubud:
Jeg bestilte en taxa på mit hostel, som tog mig direkte til mit hotel i Ubud. Det kostede cirka 250.000 rupies, og kunne måske have været gjort billigere, og måske ikke. Uanset følte jeg, at pengene var okay givet ud, da det alligevel tager omkring halvanden til to timer at komme frem. Og min taske var virkelig tung.

 

Efter Ubud tog jeg til Gili Air, som er en ud af tre bounty-øer, der ligger ud for Bali.
Gili-øerne består af Gili Tarawangan, Gili Air og Gili Meno. Gili T er den største og den med flest fester, Gili Air er midt i mellem og Gili Meno er den, hvor der sker absolut mindst.
BO:
Jeg boede her, og det var ganske fint, omend meget ungt.
SPIS:
Øen vrimler med lækre restauranter, barer og bambuscafeer, så man går i hvert fald ikke sulten derfra.
– Jeg spiste blandt andet på Scallywags Beach Club og fik den lækreste seafood.
– Derudover fik jeg mit koffeinfix på Coffee & Thyme, som også har et af øens bedste, dog stadig meget svage, wifisignal.
SE: – Der er ikke meget at lave på øen, hvilket også er meningen. Men man kan snorkle, tage dykkerkurser, sole, bade og spise en masse lækker mad.

Sådan kommer du fra Bali til Gili:
Der er mange forskellige måder at komme til Gili-øerne på, og mange af dem involverer en eller anden form af, at du bliver snydt. Så pas på. Ud fra min erfaring, var det lettest, at tage til kystbyen Padangbai, hvorfra båden til Gili går. Du kan komme til Padangbai med en hyret chauffør, og det bør ikke koste mere end 300.000 rupies og helst mindre.
Jeg købte min bådbillet via mit hostel i Padangbai, som fik den til mig meget billigere end, hvis jeg selv var gået ind på det lokale rejsebureau.
Jeg gav omkring 400.000 rupies for en returbillet, mens rejsebureauet ville have 600.000 for en enkelt. Det kan derfor virkelig godt betale sig at spørge sig frem, inden man finder pungen frem.
Jeg kun sov på hostlet en nat, og kun fordi jeg skulle til Gili Air og kom lidt sent hen ad eftermiddagen. Hvis man kommer tidligt om morgenen, kan man sikkert også gå ind og bede om hjælp til køb af billet uden at overnatte der. De laver en glimrende Nasi Goreng og har et væld af pandekager til morgenmad.

 

Malaysia, Malaysia, Malaysia: Jeg landede i Malaysia efter tre uger i Indonesien og blev blæst bagover af moderne Kuala Lumpur og dets mange enorme shopping-malls og høje skyskrabere.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, hvor jeg havde mit eget værelse, men delte bad og køkken med de andre beboere. Det var pænt, rent og hyggeligt, men lå ikke i et synderligt interessant område.
SPIS:
– En ting man skal prøve, når man er i Kuala Lumpur er at besøge Jalan Alor, som er en stor gade, der er lukket af for trafik. Fra hus til hus hænger der kulørte lamper og glimter i mørket og klimtende musik og gadesælgere forsøger at overdøve restauranternes og street-food sælgernes gode tilbud. Kom sulten, da gaden lægger op til, at man ikke kun spiser et sted.  
SE:
– I min tid i hovedstaden besøgte jeg KL Bird Park, som var et sjovt besøg, hvis man altså ikke er bange for fugle. De flakser frit rundt og er flotte.
– Jeg besøgte også China Town og KL-Tower, men tilbragte også en stor del af tiden med bare at gå rundt og kigge på gaderne og derefter søge ly for varmen i de gigantiske shopping-malls som har alt, hvad hjertet begærer.

Sådan kommer du fra Bali til Kuala Lumpur:
Tjek Momondo og find den billigste flybillet. Og så bare luk øjnene og sig til dig selv, at det kun er et par fly fra Air Asia, der er styrtet ned. Det kan til gengæld gøres for sølle 300 kroner.

 

Efter Kuala Lumpur tog jeg bussen til Melaka. Og Melaka er en virkelig hyggelig by, som også er rigtig historisk spændende, da den bærer stort præg af dets portugisiske og hollandske kolonier. Den er dog ikke større end, at man behøver at tilbringe mere end et par dage her.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, som var virkelig fint og lækkert med sødt personale, men ret langt væk fra byen. Jeg vil heller ikke anbefale det til kvinder, der rejser alene, da man skal over en rimelig mørk og øde plads, når man kommer hjem om aftenen.
SPIS:
– Kom gerne så du er her en søndag, så får du nemlig The Night Market med, der bliver afholdt i Jonker Street. Her er masser af boder, der sælger tingeltangel, lækker streetfood, slik og billige solbriller, men også lækre kokosolier.
– Læg også gerne vejen forbi Eleven Bistro, som serverer malaysisk mad inspireret af det portugisiske køkken. De laver de bedste honningdryppende kyllingevinger, jeg nogensinde har smagt.
– Til morgenmad kan du med fordel sætte dig godt til rette hos The Daily Fix Cafe, som har alt, hvad en morgenmadselsker kunne drømme om. Jeg var forbi to gange.
SE: 
– Under mit besøg besøgte jeg The Stadthuys, som er et historisk museum, der både dækker Malaysia generelt, men især Melaka og dets historie og traditioner.
– Tag også på bådtur rundt på byens kanaler og besøg derefter A Famosa, som er ruinen af et fort fra 1511. Det ligger højt på en bakketop, så man kan se ud over byen og bjergene, og så er der også ret mange søde katte, der hænger ud der. Pas dog på at forveksle fortet med resortet af samme navn. Det giver ikke helt den samme stemning.

Sådan kommer du fra Kuala Lumpur til Melaka:
Jeg tog som sagt bussen fra KL til Melaka og billetten købte jeg på Terminal Bersepadu Selatan ved bare at troppe op en god time inden afgang og så erhverve mig den. Den kostede omkring 20 kroner, og det tager cirka 3 timer at komme fra KL til Melaka.

 

Efter Melaka tog jeg til Cameron Highlands, et sted jeg havde set utrolig meget frem til at besøge. Cameron Highlands ligger i Malaysias højland og er omringet af frodige bjerge og duftende teplantager. Derudover har stedet holdt stædigt fast i den engelske indflydelse fra kolonitiden, og derfor er det som at træde ind i et stykke af England, når man ankommer. Jeg var vild med det. Noget som du også kan læse mere om her.
BO:
Jeg havde scoret mig en journalistdeal og boede derfor på dette fantastiske hotel, som fuldt ud talte til mit anglofile hjerte. Jeg kan kun anbefale det, også selvom det koster kassen i forhold til de hostels, jeg ellers normalt frekventerede. Man kan argumentere for, at hvis man overhovedet kan finde midlerne, bør man booke et værelse, da Cameron Highlands alligevel godt kan klares på to dage. På den måde er det ikke hele ens budget, der ryger på en tur på luksushotel.
SPIS:
Hvis man alligevel skønner, at man ikke gider at lægge klejner til engelsk et luksus-sleepover, så kan man med fordel alligevel lægge vejen forbi hotellet for enten at indtage deres afternoon tea eller deres berømte og lokale steamboat-dinner. Og nej, det foregår ikke på en båd. Og nej, du er ikke den eneste, der troede det og blev overrasket.
SE:
Jeg bookede en tur med Eco Cameron Highland Tours, der tog mig og en gruppe andre rejsende med på The Mossy Forrest Tour, som var helt og aldeles fantastisk. Her kom man dybt ind i en del af skoven, som er beklædt med tykt, fugtig og grønne lag af mos, der fik en til at tro, at man var med i en Hobitten film. I turen var der også inkluderet et stop på en teplantage, en udkigspost og til sidst et besøg på den lokale tefabrik.

Sådan kommer du fra Melaka til Cameron Highlands:
Der er ingen direkte bus imellem de to byer, og derfor blev jeg nødt til at tage tilbage til Kuala Lumpur for så at tage bussen til Cameron Highlands. Jeg valgte at dele turen op i to, og dermed overnatte i KL, inden jeg om morgenen fortsatte videre til Cameron Highlands. Jeg købte en returbillet fra KL til Melaka, og da jeg kom tilbage til KL lagde jeg vejen forbi en af byens andre busstationer, som er der bussen til Cameron Highlands går fra. Ignorer alle sælgerne, der straks spotter dig, når du træder ind og gå målrettet efter firmaet Transnasional, som sælger billetter på ærlig og sikker vis.
Og så husk køresygepiller og at sikre dig en vinduesplads. Det meste af turen foregår på snørklede bjergveje.

 

Da jeg var færdig med at savle over Cameron Highlands tog jeg til Penang. Og her var der fanastisk! Penang er en stor ø lige ud for fastlandet tæt på grænsen til Thailand. Og den største og bedste by hedder George Town. Her er der fyldt med streetart, kaffebarer, uimodståelig lækker mad og søde mennesker. Jeg kunne snildt være blevet længere.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, og det var virkelig godt. Det var ikke noget særligt, men personalet var enormt søde, hjælpsomme og snakkede godt engelsk og det lå lige midt i det hele, men uden at det var larmende.
SPIS:
– De fleste aftenener spiste jeg på, steder der kan minde lidt om Copenhagen Street Food, bare billigere og bedre. Store pladser med madboder, der alle sælger deres egen specialitet. Det skal prøves! Og sådanne steder findes heldigvis flere steder i George Town.
– Der er som sagt et væld af lækre og hyggelige kaffebarer og en af dem, jeg kom til at holde meget af var denne. Derudover besøgte jeg også The Purrfect Cat Cafe, som laver fin kaffe, sælger alt i kattemerchandise og som også har levende katte boende, som man kan klappe og lege med.
SE:
– Skaf dig kortet, der viser vej hen til George Towns streetart og brug dagen på at se på den fede kunst, gå på kaffebarer og tøm de omkringliggende butikker.
– Meld dig også gerne til en rundtur på The Blue Mansion og hør, hvordan en kinesisk købmand byggede det eneste orginale kinesiske hus uden for Kina og om alle hans mange koner. Det var nok det smukkeste hus, jeg har set på min rejse.
– Hvis natur er noget, du lyster så brug også en af dagene på at tage til Malaysias mindste nationalpark og gå ad junglens små stier indtil du når vandet og stranden. Her er der babyskildpadder, og hvis du er heldig kan du se en abe langt opppe i træerne.

Sådan kommer du fra Cameron Highlands til Penang:
Da jeg skulle tilbage fra Cameron Highlands fik jeg hotellet til at tjekke tiderne og købte derefter blot en billet på den lokale og eneste busstation i byen kort inden afgang. Turen tager omkring fem timer, og det første stræk er ned af det samme snørklede bjerg, så husk flere køresygepiller!

 

OBS: Da Malaysia er et muslimsk land, bør man som kvinde være opmærksom på, at nogle mænd kan være lidt nærgående. Klæd dig derfor lidt mere tækkeligt, end du ellers ville i et tropisk klima, og pak dine shorts helt væk. Det er åbenbart noget, der signalerer, at man er med på den værste.

Find Din Indre Hippie Frem i Ubud – Balis Bedste By

Er der et sted jeg helt sikkert vil vende tilbage til, hvis jeg en anden gang besøger Bali, så er det Ubud. En by midt inde på øen omgivet af risterrasser, templer og yogadyrkende vesterlændinge.
Det er svært at forklare, hvorfor Ubud er så fantastisk, for selve byen er ikke fyldt med forfærdelig mange sights, medmindre man synes templer bare er det fedeste i hele verden, og der er hverken strand eller feststeder i nærheden.
I stedet flyder der en ganske særlig stemning hen over hele byen, en ro og åbenhed, der for det meste overdøver lyden af dyttende scootere og balinesiske massagesælgeres råben.

Derudover har jeg aldrig været en i så fremmedartet by og følt mig så tryg, som jeg gjorde i Ubud, og min indre hippie og ikke mindst foodie havde under hele opholdet et lyksaligt smil på læberne.
Jeg kan derfor kun anbefale at besøge denne spøjse by midt på Bali, da du med garanti vil vende hjem med både flotte souvenirs, oplevelser og måske endda en højere grad af indre ro.
Og hvis du ikke allerede er ved at booke flybilletten nu, så vil denne guide forhåbentlig få dig ind på Momondos hjemmeside hurtigere, end jeg kan nå at sige hindu.

Sov sødt i Ubud
Hvis du kan lide rismarker, god mad og stilhed, bør du booke en bungalow hos Nurs Guesthouse i Ubud. Stedet ligger oppe på en bakke, gemt væk bag rismarker og palmer, og det tager cirka ti minutter at gå til Ubuds hovedgade. Der er både pool, restaurant og en fabelagtig udsigt. Derudover ligger stedet ikke langt fra den berømte økologiske restaurant Sari Organik, hvor man kan spise sin aftensmad, mens man ser solen gå ned over risterrasserne.

nurh

Dag 45 – Nur Guesthouse og rismarker

Du kan også gå i forfatteren til Eat, Pray, Love, Elizabeth Gilberts fodspor og booke et værelse i The Liyer House, som er ejet af medicinmanden Ketut og hans familie. Den selvsamme som hjalp forfatteren med at finde sig selv og dermed til sidst kærligheden. (Ja, det lyder rimelig godt, ikk?) Stedet er omgivet af en smuk have med springvand, har en infinity pool, restaurant og spamuligheder. Og så koster det billigste værelse 184 kroner.
Så deeet.

love

Dag 50 – The Liyer House.

Mad din indre foodie
Du kan næsten ikke komme frem uden at falde over lækre spisesteder i Ubud, hvis du altså bevæger dig ned af sidegaderne. Der er alt, hvad man kunne ønske sig af sunde, spændende, kvalitetsbevidste, vegetariske, snaskede og hippe cafeer og restauranter.
Oplev hippieviben på Soma, hvor lækre vegetarretter, rawfood og sunde is og kager bliver langet over disken, mens vesterlændinge og balinesere sammen sidder og spiller guitar.

soma

Dag 49 – Grøn juice på Soma

Hvis du er mere til wraps, bjergudsigt og hjemmelavet is, så tag på The Clear Cafe, hvor man kan spise sig mæt i en fremragende tunwrap (Tunbøf, ikke fesen dåsetun) og en iskold mango-passionsfrugts juice, mens man nyder bjergudsigten.
Og hvis du er ved at sprænges for at smage nogle indonesiske retter, så smut ind i Dewa Warung, der ligger lige ved siden af Soma, og som sælger og laver de lækreste retter til åndssvagt billige penge.

clear

Soya vaniljelatte på Clear Cafe

Åben sindet og slap af
Der er tonsvis af yogasteder i Ubud, men det mest berømte er The Yogabarn, som tilbyder ustyrligt mange forskellige slags yogatimer, meditation og ikke mindst gratis foredrag af forskellig art hver eneste aften. Derudover er The Yogabarn også et godt sted at møde andre rejsende, hvis man har brug for lidt selskab.

yoga

The Yoga Barn

I Ubud er der også plads til stillesiddende afslapning, for eksempel på Bali Botanica Dayspa, hvor du kan forkæle dig selv med lækre massager og andre behandlinger. Jeg har aldrig følt mig så afslappet, som da jeg gik ud derfra efter en times kropsmassage, bodyscrub og blomsterbad, en ansigtsbehandling og en omgang fodmassage til den nette sum af 250 kroner.

Tag ud i naturen
Selvom selve byen byder på mange aktiviteter såsom shopping og yoga, for ikke at tale om The Sared Monkey Forrest, hvor vilde aber hopper rundt omkring en og elsker, når man giver dem bananer, så bør man også bevæge sig lidt udenfor Ubud for at opleve de smukkeste risterrasser, templer og sågar en vulkan.

abeer

Dag 47 – Aber en masse i Sacred Monkey Forrest

Der findes tusindvis af bureauer, der gerne vil tilbyde dig sådanne ture, men du får mest ud af selv at planlægge, hvad du gerne vil se og så spørge dig for hos de mange taxachaufførrer, der står overalt og vifter med taxaskilte.

tempeld

En familie besøger den hellige kildes tempel for at bede.

En tur til for eksempel The Holy Spring Tempel, risterrarsserne, en kaffeplantage, vulkanen Batur og måske et andet lille tempel på vejen bør ikke koste dig mere end 300.000 rupiers (140 kroner), men find din indre gnier frem og forhandl dig frem til prisen, ellers kan du nemt komme til at betale for meget.

risterrassere

Dag 51 – Risterrasserne i Ubud

Fortællingen om Malle Alene i Verden

Der er sket så meget, og samtidig så lidt siden jeg ankom til Bali for snart to uger siden. Jeg er blevet snydt, krammet, tilbudt massage og saronger, spist pandekager en masse og endnu flere risretter. Jeg har badet og gået langt, set templer og risterrasser og svedt som en i helvede.
Jeg har grædt og grinet, smalltalket og bigtalket og begravet mig selv i bøgernes verden, når det hele blev lidt for meget.
Og så har jeg været helt, helt alene sammen med tusindvis af andre mennesker. 

pandekager

Dag 48 – De bedste peanut- og bananpandeager på The Fat Turtle.

Lige nu er jeg i Ubud, en hippie/hipster kind of kunsterby med massere af udlændinge, der mere eller mindre har slået sig ned for at udbrede tanken om zen og yoga til turister og andre søgende mennesker. Der er veganer- og sunde juicesteder over alt, og der er ikke langt imellem vesterlændinge, der målrettet går mod The Yoga Barn i løstsiddende tøj og en aura af ro omkring sig.

Først elskede jeg det, så hadede jeg det og nu elsker jeg det igen. Jeg er selv blevet lettere forfalden til lækre juicer, vegetarretter og ikke mindst The Yoga Barn, hvor jeg har været fire gange i løbet af min tid her. Både til yoga og til foredrag om selvrealisering og om, hvordan man faster sig sund. Mit københavnerskeptiske-jeg har dog lidt svært ved at tage det helt så seriøst, men mit Bali-jeg er ret nede med det hele, måske fordi det virker som en opnåelig måde, at få det bedre med mig selv på.
Så i morgen, som er min sidste dag i Ubud, tager jeg til Gong-meditation med en svensk pige, jeg har mødt og som jeg allerede har haft lange dybe big-talk snakke med, snakke som jeg slet ikke troede, man kunne have med nogen, man kun har kendt i tre dage.

soma

Dag 49 – En meget sund juice på restauranten Soma.

Jeg griner dog alligevel stadig lidt af de kjortelklædte vesterlændinge, som oser af alt for meget hippi-hed, og jeg bed heller ikke helt på påstanden, som faste-oplægsholderen kom med om, at hvis bare man øver sig længe nok, så kan man sagtens leve af solens energi og intet andet. I ved, ligesom planterne gør.

Men det er nogle mærkelig følelser, som jeg går rundt med her på Bali.
Det ene øjeblik er jeg lykkelig over at være her, og over at gøre det på egen hånd, for så at blive fyldt med tunghed og gråt humør det næste. For hvor er jeg dog alene.
Og selvom jeg efterhånden har mødt en del mennesker, som jeg har nydt at tilbringe tid med, så er jeg her virkelig helt, helt alene. All by my self, som Bridget Jones så grimt synger.

tempel

Dag 46 – Templet hvor man kan vaske alle sine synder bort.

Det er både skræmmende og spændende, selvom jeg egentlig tror, at det mest skræmmende er, hvis jeg kommer hjem som præcis den samme, som jeg var, da jeg tog afsted. Fuck lommetyve og diarre, det uhyggeligste jeg kan forestille mig (lige bortset fra en indisk massevoldtægt eller at blive smidt i et thailandsk fængsel) er, at jeg lander i Kastrup Lufthavn og ikke har rykket mig en skid. At jeg bare falder tilbage i de samme gamle mønstre og ikke har fundet ind til hende, som jeg så gerne vil lære at kende. Hende, som ved jeg er derinde et sted, og som kan og vil meget mere, end hende jeg er lige nu.

Når de tanker kommer, og chokolade eller yoga ikke får dem skubbet væk, så trøster jeg mig selv ved at huske på den følelse, som overvældede mig og fyldte mig helt op, den første dag jeg var på Bali.

Jeg var lige ankommet til byen Seminyak, og det eneste jeg ville var at finde havet. Jeg ville ikke bade eller sole, jeg ville bare se det store hav, der spredte sig uendeligt langt ud foran mig. Og efter en noget turbulent tur bag på en scooter, fandt jeg det. Havet.
Det lå badet i solnedgangens lys og store bølger skyllede ind over stranden og hev i mig, da jeg stak mine fødder i vandet.
Og der ved havet i solen gik det op for mig, at jeg rent faktisk havde gjort det.
Jeg var taget afsted. Helt om på den anden side af jorden, helt alene og uden at vende om. Og så lo jeg.

bali

Dag 42 – Den bedste solnedgang.

Du Er En Idiot Abroad Når…

  • Du ankommer til Hong Kong og vælger at tage en kjole på syet af stof, der minder umiskendeligt meget om det stof, som voksduge er gjort af. Du tilbringer derfor resten af den 30 grader varme dag i en mere eller mindre flydende tilstand.
sved

80 procents luftfugtighed og u-åndbart stof. Win Win.

  • I stedet for at købe en billet fra lufthavnen og ind til Hong Kong, stormer du væk fra billetkontoret med ordene; det er da alt for dyrt, du må være sindssyg, for derefter foretage en skamfuld u-vending, da det går op for dig, at prisen selvfølgelig ikke er i amerikanske dollars, men i Hong Kong dollars. Et beløb der svarer til cirka 36 sølle kroner. 
  • Du har puttet så meget lort ned i din backpacker-taske, at du er tæt på at tippe over, hver gang du tager den på. Men i stedet for at brokke dig, hvilket du alligevel ikke kan, fordi du er helt alene, messer du bare; Jeg er Cheryl Strayed, Jeg er Cheryl Strayed, alt imens du vakler frem mod dit hostel. 
  • Du næsten jubler af lykke, fordi der er gået hele fem dage og det eneste, du har mistet er din ladyshaver. Du tænker derfor, at din tendens til at miste alle dine ejendele når du bliver distræt, måske endelig er ovre. Lige indtil du ikke kan finde dit dankort.
  • Du tager på stranden og smører dig selvfølglige godt ind i solcreme. Derefter falder du i søvn i solen og bliver så forbrændt på dit ene baglår, at du ikke kan sidde ned i to dage.
av

Solcreme, min bare røv.

Fortsættes med garanti….