Fortællingen om Min Nordiske Sjæl

Da jeg var i Asien blev jeg ofte blæst bagover af naturen. Høje, grønne og frodige bjerge, eksotiske regnskove med tårnhøje og snørklede træer og drypstenshuler i al verdens afskygninger. Den naturoplevelse, der dog står klarest for mig var synet af de grønklædte og bløde bjerge på The Ho Chi Minh Trail i Vietnam. De mindede mig nemlig om min farmors fjelde.

Min farmor bor i Nord Norge, langt, langt oppe, der hvor midnatssolen skinner om sommeren og mørket omslutter næsten alt om vinteren. Det var der min far voksede op, det han gennem hele sit liv i Danmark emmede af og det er det sted, som gennem hele mit liv har været omgærdet af mystik og længsel. Jeg kom der nemlig ikke tit, men de gange jeg har besøgt min farmor i hendes lille hvidmalede træhus, er jeg blevet væltet bagover af naturen. Alligevel har jeg dog aldrig rigtig tænkt på den, som den smukkeste og den vildeste natur. Den slags som næsten gør ondt at kigge på. Nej, den slags natur, tænkte jeg, skulle findes ude i verden, langt væk fra norden.

image

Dag 208 – Hej Nord Norge! 

Og der er den skam også. Jeg har næsten alle de steder, jeg har rejst fundet natur, som har fået mig til at måbe (det er måske egentlig ikke så svært, når man er fra Danmark), men jeg har aldrig fundet noget, der giver mig samme følelse som den nordiske. Og det var nok også derfor, at jeg samtidig med, at jeg faldt i staver over bjergene i Vietnam også følte et stort og dybt savn til norden. Til der hvor jeg er fra.

Jeg har nemlig indset, at uanset hvor meget jeg elsker at rejse, hvor meget jeg nyder at se og opleve steder langt fra det, som jeg selv er kendt med, er der intet som Danmark og Norge, der får mig til at føle en uendelig lykke. Gule rapsmarker og et gråt København, høje fjelde og bløde vafler. Flade vidder og søde danske jordbær, knirkende tyk sne og ild i pejsen. Det er det bedste, det er det jeg kender, det er der fylder mig med tryghed.

image

Dag 213 – Hygge med hygge ovenpå. Smukt med smukt på. 

Alt det, (det norske af det) fik jeg i sidste uge. Og det er også derfor, at har været helt opfyldt af lykke. Nordisk lykke, om man vil. Sidste mandag tog jeg nemlig til Nord Norge sammen med min gode veninde Tinne og seks andre journalister fra henholdvis England, Frankrig og USA. Vi var alle blevet inviteret af skibsfirmaet Hurtigruten, som sejler op og ned langs Norges kyst, gennem smukke fjorde, isklædte fjelde og sågar forbi polarcirklen.

image

Polarcirklen

På turen besøgte vi den nordligste by, jeg nogensinde har været i, Kirkenes, hvor vi kørte over frosne kæmpefjorde på snescootere og sov på et såkaldt ishotel. Vi tog til Tromsø og spiste ny nordisk mad, vi sejlede gennem Raftsundet, som jeg nu har døbt Norges Smukkeste Sted og vi fangede vores egne fisk ombord på en lille nuttet fiskekutter i Lofoten, alt imens vi langsomt sejlede fordi sneklædte fjelde, skrigende måger og gennem de klareste vand.

Under hele turen – i Kirkenes, i Tromsø, i Lofoten og ombord på MS Trollfjord og den nyrenoverede MS Kong Harald, blev jeg gang på gang overvældet af, hvad jeg nu for alvor har fået slået fast som min evige og kæmpestore kærlighed til norden.
Jeg ved ikke, om alle har det sådan, også folk som intet tæt forhold har til norden. Men da jeg stod på dækket af skibene vi besøgte, på toppen af sneklædte bakker og på midten af de frosne fjorde havde jeg det, som om jeg hørte til. Som om jeg var en del af det storslåede og som om jeg var hjemme.  Og ind imellem, når jeg stod og sukkede over endnu en smuk og iskold solnedgang, mærkede jeg ham. Min far. 

image

Norges Smukkeste Sted. 

Sponsoreret af Hurtigruten.

 

Reklamer

Guide: Asien For Den Voksne Backpacker #Thailand

I guiden finder du tips til Surat Thani, nationalparken Khao Sok, Phuket, Koh Lanta, Bangkok, Chiang Mai og Pai.

Thailand er nok det mest velsmurte turistland i Asien. Og det var også der jeg tilbragte mest tid. Thailand er nemlig fantastisk, eksotisk, har lækker mad, en overvenlig befolkning og så er det lige akkurat så vestligt og vant til turister, at det er et godt valg, hvis man aldrig har været i Asien før eller bare er lidt sart.

Man skal dog derfor være indstillet på, at man på intet tidspunkt kommer til at være det eneste hvide menneske, og at det Thailand som de oprindelige backpackere fandt en gang i 70’erne for længst er væk. For som Bjarne på 65 sagde, da vi mødte hinaden på et meditationsretreat; “Ja, der var sgu ingen pandekager eller kaffekultur. Hvis man var heldig fandt de noget nescafe frem, men det var også det.”
Men altså, hvem kan helt oprigtigt være kede af, at der ER pandekager?

Pandekager og kaffekultur eller ej, så er Thailand et dejligt land, fyldt med en spændende kultur, flotte attraktioner, vidunderlig natur og meget, meget mere.

Jeg tog fra Penang i Malaysia til Surat Thani, som ikke er synderligt spændende. Det er dog her man kommer til Nationalparken Khao Sok fra, som i den grad er det.
Jeg spenderede to nætter i Surat Thani, hvor jeg lavede ingenting. Som i virkelig ingenting. Som langtidsrejsende skal man nemlig også nogle gange huske at holde søndag, så det var det, jeg gjorde i Surat Thani.
BO:
– Jeg boede her, og det var ganske fint. Igen er Surat Thani ikke synderligt spændende, men jeg havde brug for at par dage on the low low og skulle også finde frem til og booke en tur til nationalparken, hvilket var lidt svært at gøre fra Malaysia af.
SPIS:
– Da Surat Thani ikke er et sted, hvor der er mange turister er maden helt sindsygt billig. Og apropos autentisk, så er byen nok i virkeligheden et af de mest autentiske steder i Thailand, jeg besøgte. Der var streetkitchens og små restauranter, som overhovedet ikke tænkte på turister, når de krydrede maden eller besluttede sig for, hvilket slags kød, der skulle kastes ned i wokken. Ret spændende.
SE:
– Der er et stort og flot tempel i byen, som er værd at kigge lidt på, hvis man alligevel bare venter på, at man skal videre med toget. (Der er altid en god del ventetid, hvis man tager toget i Thailand.)

Sådan kommer du fra Penang til Surat Thani:
Da Penang er en ø, skal du have færgen til byen Butterworth på fastlandet for at komme nogle andre steder hen. Turen fra Penang koster ingen monetos, så du stiger bare ombord og kigger ud på vandet i alle de cirka 15 minutter overfarten tager. Derefter går man lige ind i busterminalen, hvor man igen skal være lidt vaks for at ikke blive overfaldet af ivrige sælgere.
Jeg bookede mig en minivantur fra Penang og til den Thailandske grænseby Hat Yai til omkring 50 kroner. Turen tager cirka 2 -3 timer og jeg blev sat af på den lokale togstation, hvor jeg købte mig en togbillet til Surat Thani. Den tur tog cirka 7 timer, men jeg endte med at vente på det altid forsinkede tog i omkring 4 timer.
Væbn dig derfor med tålmodighed, snacks og en god bog. Det bør egentlig bare være dit mantra, hver gang du skal noget som helst sted hen i Asien. Og især i Thailand.
Det var dog en ualmindelig fantastisk togtur, som jeg slet ikke ville have været foruden. Jeg kan derfor kun anbefale, at man i hvert fald prøver et Thailandsk tog en gang i sit liv.

 

Efter to dage i nattøj i Surat Thani tog jeg til Nationalparken Khao Sok.
BO:
– Jeg boede her og det var virkelig skønt og flot og fint. Der var dog absolut ingenting at lave, da man ikke bare sådan begiver sig ud i junglen på egen hånd. Den eneste grund til at jeg overhovedet bookede en overnatning her var dog også kun, fordi jeg ikke kunne finde ud af at booke en guidet tur rundt i parken fra nettet af, men havde læst at hotellet samarbejdede med en række turarrangører.
SPIS:
– Jeg tror nok, jeg fik den bedste Pad Thai jeg nogensinde har fået, da jeg spiste aftensmad på hotellet. Derudover fik jeg mad på min to-dages tur, som også var ganske glimrende.
SE:
– Grotter, vandfald, jungle, aber, fugle, klipper og bare natur, natur, natur. Jeg fandt frem til Khao Sok Smiley Bungalows and Lakehouse, som henter dig ved dit hotel, hvor du sammen med en gruppe andre sejler rundt på den gigantiske sø, der er parkens største attraktion og som man kan og skal bade i, bespiser dig tre gange dagligt, lader dig overnatte i fine, flydende bungalows, tager dig med ind i fantastiske grotter, på jungletrekking og på natsafari for at se på stjerner og abeøjne i mørket. Det. Var. Fantastisk.

Sådan kommer du fra Surat Thani til Khao Sok:
Jeg gik fra mit hotel og ned til busstationen og fandt der bussen, der gik til Khao Sok. Det er dog en helt almindelig offentlig bus, så husk at sige til buschaufføren, at du skal af ved Khao Sok. Turen tager cirka en time. Når du står af bussen vil der højest sandsynlig stå et par uautoriserede taxachauffører klar, og tag du bare med en af dem. De gør ikke noget, men husk at prutte om prisen, og så kører de dig hen til dit hotel og bærer også gerne al din bagage helt ind i receptionen, som de guttermænd de er.

 

Da jeg var færdig med at måbe af naturen tog jeg til øen Phuket. Det var egentlig aldrig en del af planen at tage forbi partyøen Phuket, men skæbnen ville at jeg skulle lægge vejen forbi det danske konsulat på øen for at hente to nye kreditkort, som min søde bankrådgiver havde sendt afsted til Thailand. Jeg fik nemlig kopieret mit kort i en indonesisk hæveautomat og fik stjålet omkring 17.000 kroner før banken og jeg opdagede noget = I was in critical need of new credit cards. Men Phuket viste sig nu at være meget fin.
BO: 
– Jeg boede på dette hostel, som var rigtig fint og lå midt i Old Town, hvilket gjorde det muligt at gå rundt til det meste, dog ikke til stranden.
SPIS:
– Jeg var forbi dette pandekagested to gange på samme dag, en gang til morgenmad og en gang til en omgang aftensdessert. Det var ren pandekageheaven.
– En af dagene fik jeg mig også en vældig god pizza hos OSOT Apotheke Cafe & Pizzeria, samt en meget interessant snak med ejeren, som havde boet i USA og derfor talte flydende engelsk, hvilket altså er en utrolig sjældenhed i Thailand.
SE:
– Gå op ad de mange trin til den tårnhøje og kridhvide Buddah, besøg den berømte og berygtede strand Patong Beach, gå igennem Old Towns gader og kig på gamle huse og fine butikker
– Og hvis du er på Phuket i midten af oktober måned, kan du opleve byen gå amok i vegetarisk mad og mærkelige ritualer, når Phuket Vegetarian Festival bliver afholdt.

Sådan kommer du fra Khao Sok til Phuket:
Bed din turarrangør om at sætte dig af ved busstoppestedet. Det er det samme sted, som du stod af, da du ankom til parken. (Det ligner overhovedet ikke en busstoppested, men det er det) Her kan du købe en billet i busstoppestedets lille kiosk, hvor du også gerne må sidde og vente på at bussen ankommer. Væbn dig også her med tålmodighed og en god bog. Når bussen ankommer behøver du ikke at gøre noget, for den kører direkte til Phuket. Turen tager cirka 5 timer og koster cirka 20-30 kroner.
Fra busterminalen på Phuket kan du tage en taxa til dit hostel. Generelt er Phuket en del dyrere end andre steder i Thailand, og du kan derfor godt risikere at komme af med omkring 200-300 bath.

 

Da jeg havde fået fat i mine nye kreditkort tog jeg til Koh Lanta = Himlen.
Koh Lanta er en lille ø på omkring 35 kilometer med store hvide sandstrande, lækre friskfangede fisk og masser af ro. Jeg valgte den ø, fordi jeg efter min hektiske Malaysiatur og mit spændende ophold i Khao Sok havde brug for afslapning og ro til at foretage al den der soul searching, som jeg jo havde planlagt at skulle i kast med. Og det skete da også.
BO:
Jeg blev på Koh Lanta i en hel uge og nød hvert øjeblik. Og det skyldtes nok også især mit hotel, hvor jeg splurgede og fik mig et værelse med havudsigt. Det var et rigtig hyggeligt hotel fem minutter fra stranden, værelset var hjemligt indrettet, havde en vidunderlig udsigt og i receptionen kunne man tanke op på gratis vand. (Det er altid et plus, når man render rundt i 35 graders varme og ikke kan drikke vandet fra hanen.)
SPIS: 
Det vrimler med lækre restauranter på øen, så spis til du segner!
– Et godt sted at spise morgenmad, hvis man er begyndt at savne brød er The Living Room. Her kan du få brød i alle afskygninger, god kaffe, smoothies og meget mere.
– Hvis du tager til Koh Lanta skal du spise på Fresh Restaurant, ellers tilgiver jeg dig aldrig. Her fik jeg den lækreste grillede fisk nogensinde. Jeg tænker stadig på den en gang imellem og savler lidt.
– Hvis du har lyst til ægte thaimad serveret af en sød og moderlig kvinde, bør du lægge vejen forbi Mays Kitchen. Her kan du få stillet sulten og lidt til.
– Og når du alligevel skal ned og ligge på stranden og sole, så køb dig nogle tempurarejer eller en god curryret hos Lanta Castaway  Beach Resort. Det smager SÅ godt og købet giver dig samtidig retten til at kapre en af deres bløde liggestole. De har derudover også massagedamer, der er parate til at gå lidt rundt på dig, hvilket varmt kan anbefales.
SE: _
– Der er ikke super mange attraktioner på øen, men lej en scooter og kør rundt og få vind i håret, slug nogle insekter og se på nogle udsigter.
– Læg også vejen forbi Lanta Animal Welfare og gå tur med en hund, klap en kat og doner nogle penge til de super nuttede dyr, som du også kan adoptere. De frivillige er smadder søde og fortæller gerne om centrets historie, viser dig de søde hunde- og kattebasser og lader dig kramme dem allesammen, hvis du har lyst.
– Og hvis du har fået nok af strand og søde dyr (who are you?!) så smut ind til Old Town og kig på de sjove huse på pæle i vandet, shop souvenirs og spis lækker mad på de mange restauranter og cafeer.

Sådan kommer du fra Phuket til Koh Lanta:
Spørg på dit hotel eller hostel om, hvad en færgebillet til Koh Lanta koster. Gå derefter ud og find det billigere på et af byens mange rejsebureauer. Mit hostel tilbød mig turen til 650 bath, og jeg fik den til 400 hos et rejsebureau, som også hentede mig på mit hostel og kørte mig til båden. Turen til Koh Lanta tager cirka 2 timer, da man stopper på Koh Phiphi og skifter til en mindre båd.

 

Three nights in Bangkok and badumbadumbadum… Jeg  var faktisk slet ikke sikker på, at jeg havde lyst til at tage til Bangkok. Jeg var der, da jeg var 12 og fandt byen rimelig overvældende. Men så fandt jeg ud af, at man kunne få de her is i Bangkok, og så tog jeg afsted! Og det var en god beslutning.
BO:
– Jeg boede på dette virkelig fine og farverige hostel, hvor personalet også talte rigtig godt engelsk. Som I nok har opdaget foretrækker jeg hostels, hvor man får sin egen lille kasse, og det gør man også her. Desuden ligger det centralt lige i nærheden af en metrostation.
SPIS:
– Tag forbi The Black Box og bestil The Hungry Man. Gå derfra mæt og glad. Bum.
Cafeen byder på masser af forskellig mad, både morgenmad, frokost og aftensmad, har et industrielt look og er helt klart et besøg værd.
– Hvis du kan lide dessert, (og hvis du ikke kan, så tror jeg altså ikke vi kan være venner) så skal du tage herhen. After You er nemlig desserthimlen over alle desserthimler, og du skal helt sikkert og uden tvivl prøve deres honey toast. Og derefter alt andet på menukortet.
– Hvis man er foodie som mig, bør man også lægge vejen forbi Siam Paragon Mall, som har en hel etage med mad, der er lidt ligesom Mad og Vin i Magasin bare gange 2380.
Spis dig mæt og glad og lidt til og tag derefter ud og få dig noget street-food inden du forlader Bangkok.
SE:
– Tag forbi Grand Palace, gå igennem China Town, sejl på floden, gå på marked og brug alle dine penge, lad dig opsluge af Bangkoks hårdtslående puls.
– Og når du har gjort alt det, så tag forbi Penistemplet. Det er sjovt.

Sådan kommer du fra Koh Lanta til Bangkok:
Jeg bookede en billet med minivan og minifærge fra Koh Lanta til Krabi, hvor jeg der blev sat af ved busstationen. Her købte jeg en busbillet til Bangkok VIP style. Turen tager cirka 12 timer, men man har nogle meget brede og lækre sæder, får gratis mad ved en rasteplads (og her taler vi ikke tyske rastepladspølser, men lækker thaimad) og man har sin egen skærm man kan se film på. Alt sammen for den nette sum af knap 50 kroner.

 

Efter Bangkok tog jeg lige en pause fra Thailand, men efter den tog jeg til Chiang Mai – den bedste by i Thailand.
Chiang Mai ligger i Nordthailand, tæt ved grænsen til Laos og Myanmar, så der tog jeg først hen, da jeg havde været igennem Cambodia og Vietnam. Og novra, hvor er det dog en dejlig by, som jeg også endte med at blive i, i en hel måned.
BO:
– Jeg fik mig et gig som journalist gennem Backpack Consulting, som jeg varmt kan anbefale at bruge. Derfor boede jeg ikke på hotel, men havde en hel lejlighed for mig selv for til gengæld at skrive et par artikler for en australsk fyrs firma. Rimelig god deal.
SPIS:
Jeg kan jo næsten ikke vælge, da der er SÅ mange lækre spisesteder i Chiang Mai. Jeg prøver dog alligevel lige.
– Spis din morgenmad på Rustic And Blue og bliv blown away. Det er så lækkert, så hyggeligt, og så fint. Så er det sagt.
– Hvis du har lyst til lidt vegansk mad og noget hippiatmosfære, så spis aftensmad på The Tea Tree Cafe. De laver en mega god burger og har mange forskellige og sjove arrangementer i løbet af ugen. Et sådan arrangement kan du blandt andet læse om her.
– Hvis du har lyst til salat, så smut inden om The Salad Concept. Deres menukort er fyldt med lækre, sunde og fyldige salater.
– Når nu du er i Thailand, skal du også prøve at smage en ægte Thai Iced Tea. Den bliver ikke lavet bedre end hos The Meeting Room Art Cafe, som i øvrigt også bare er mega hyggelig = fyldt med bøger.
SE:
– Gå tur rundt om den gamle bymur, der omkranser byens enorme og smukke voldgrav.
– Få dig en massage og andre spabehandlinger og føl dig som en nyfødt. (Jeg kan reelt ikke huske, hvordan det føltes at være nyfødt, men regner med, at jeg havde det ligeså dejligt, som da jeg var færdig med en omgang thaimassage og en økoansigtsbehandling på Green Bamboo Massage.
– Tag til Chiang Mai Grand Canyon. Der er virkelig smukt, man kan bade og man får en gratis herbal drink, når man betaler for indgangen.
– Bestig (kør op ad på en scooter) Thailands næsthøjeste bjerg, Doi Inthanon og kig ud på den smukkeste udsigt. Men husk varmt tøj. Bjerget rejser sig 2,5 kilometer over havets overflade, så der er pænt koldt.
– Tag til Monk Chat hver dag fra 17-19 og ja, snak med en munk. Du kan spørge om det meste og de vil mægtig gerne svare dig. Templet, der afholder Monk Chats tilbyder også et meditationsretreat, hvor man bliver indsluset i buddhisme og dens meditationsmetoder.
– Hvis du besøger Chiang Mai i slutningen af november får du chancen for at være med til lanternefestivalen Loi Kratong. Gør det og elsk det. Det var noget af det fineste, jeg har været med til.

 

Har du base i Chiang Mai, men vil gerne se noget mere natur? Så tag til Pai.
Det gjorde jeg, og det var lækkert. Pai er en lille bjergby, der ligger cirka tre timer fra Chiang Mai. Her er der marker, bjerge, varme kilder og god mad.
BO:
– Jeg boede her på Bueng Pai Farm, og det var virkelig smukt, lækkert og hyggeligt.
SPIS: 
– I Pai er der også virkelig mange lækre spisesteder, et af dem hedder Fat Cat og serverer lækker morgenmad såsom smoothie bowls, havregrød med alskens toppings og yogurt med hjemmelavet müsli.
– Et andet godt morgenmads- og sundhedssted er Earth Tone, som serverer de lækreste glutenfri vafler, juicer og har en lille butik, hvor man kan købe alt fra chiafrø til vaniljepulver.
– Læg også vejen forbi Lemon Thyme. De serverer virkelig gode frokost- og aftensmad. Jeg tænker stadig på den shakshuka med oksekød, som jeg sad og stønnede over, da jeg var der.
SE:
– De varme kilder er helt klart et besøg værd. Der er flere “bassiner”, hvor temperaturen i vandet falder, jo længere du bevæger dig op eller ned.
– Gå en tur op og ned af markedsgaden, læg ned og slap af, og bare nyd den lettere hippieagtige atmosfære, der i byen.

Sådan kommer du fra Chiang Mai til Pai:
Tag en tuktuk, en rød bil eller en taxa til busstationen i Chiang Mai og spørg efter busser til Pai. Man skal gå igennem selve stationen og over den store parkeringsplads, man kommer ud på. Men spørg, det er nemmest. Turen koster knap 50+60 kroner og man sidder dejlig tæt i en minivan, som snørkler sig op og ned af bjergene for at komme frem. Så husk køresygepillerne!

 

OBS: Da Thailand ikke bruger latinske bogstaver i deres alfabet er der mange thailændere, der ikke kan læse engelske skilte, adresser osv. Sørg derfor for at få skrevet adressen på dit hotel eller den restaurant du skal besøge ned på thai, hvis du fx skal have en taxa. Ellers kan det blive vanskeligt.

Guide: Asien For Den Voksne Backpacker #Hongkong, Bali og Malaysia

I denne guide finder du tips til Hong Kong, Seminyak, Ubud, Gili Air, Kuala Lumpur, Melaka, Cameron Highlands og Penang. 

Jeg tænker, at det er ved at være på tide at komme med en overordnet guide til Asien og alle dets spektakulære sights, hostels, restauranter og meget mere. Den overordnede guide bliver dog delt op i et par indlæg, da jeg simpelthen har for meget at fortælle til, at det kan være i et indlæg alene. Denne guide kommer derfor til at omhandle Hong Kong, Bali, Gili Air og Malaysia. Den næste bliver Thailand og den sidste bliver Cambodia og Vietnam. Håber I kan bruge dem til noget, og I er altid mere end velkomne til at skrive, hvis I har spørgsmål eller bare gerne vil sige hej.

Jeg tog afsted den 3. september 2015 og landede som det første i London. Der var jeg dog kun i 2 timer, så her kan jeg ikke være til så meget hjælp. Altså ud over at sige, at hvis I skal til London, bør I virkelig booke bord til afternoon tea på Browns Hotel.

Anyways – Efter 13 gode timer i luften landede jeg i sveddryppende Hong Kong:
BO:
– Jeg boede her. Det var et meget lille hotelværelse, på et meget lille hotel, og jeg tilbragte sammenlagt omkring 7 timer der. Man kan sikkert finde andre lignende hoteller, men prisen var god i forhold til Hong Kong og mega dyr i forhold til resten af Asien.
SE:
– Jeg var kun i byen i 22 timer og så derfor ikke alverden. Jeg var dog oppe på Victoria Peak, som var flot, men meget turistet. Ellers gik jeg bare rundt og var mere eller mindre jetlagged, svedig og forvirret.

 

Derefter kom jeg til Bali. Åh, Bali:
BO: 
– De første tre dage tilbragte jeg i byen Seminyak og boede på dette hostel. Et virkelig fint og rent et, og et som er godt til folk, som aldrig har boet på hostels før, da man nemlig fik sin helt egen kasse, så det næsten ikke føltes som om, man boede sammen med andre, når man gik ind i den.
SPIS:
– Alle tre dage spiste jeg morgenmad på The Fat Turtle, som serverer de bedste pandekager, de bedste omeletter og de bedste juicer. Jeg kunne sagents være flyttet ind.
– Derudover oplevede jeg lækker beachlounge stemning på Potato Head Beach Club, som også serverer lækker panna cotta og gode drinks.
SE:
– Seminyak er også fyldt med flotte interiørbutikker, så hvis man er til sådan noget, bør man tage en ekstra kuffert med. Derudover er der selvfølgelig stranden, hvor man kan tage surfkurser eller bare dase dagen væk.

 

Herefter tog jeg til Ubud, som helt klart var mit favoritsted på Bali. Byen har en spændende vibe, god mad, lækre butikker og smuk, smuk natur omkring den.
BO:
– Jeg boede først på dette homestay og derefter på dette hotel. Det sidste var helt klart det bedste, men jeg har også kun hørt gode ting om dette sted, hvis man gerne vil have det lidt billigere.
SPIS:
– I Ubud vrimler det med masser af lækre cafeer og spisesteder, og hvis du klikker her, kan du læse om de fem bedste, som jeg har skrevet om i Berlingske. 
SE:
– I Ubud dyrkede jeg en masse yoga i The Yoga Barn, som også afholder spændende foredrag om aftenen.
– Derudover så jeg risterrasserne, The Holy Spring Temple, vulkanen Batur og en kaffeplantage. De tre første er helt klart et besøg værd, det sidste var lidt for turistet til min smag. Glem heller ikke The Sacred Monkey Forrest Sanctuary, men pas på at aberne ikke hapser lidt af dig.

Sådan kommer du fra Seminyak til Ubud:
Jeg bestilte en taxa på mit hostel, som tog mig direkte til mit hotel i Ubud. Det kostede cirka 250.000 rupies, og kunne måske have været gjort billigere, og måske ikke. Uanset følte jeg, at pengene var okay givet ud, da det alligevel tager omkring halvanden til to timer at komme frem. Og min taske var virkelig tung.

 

Efter Ubud tog jeg til Gili Air, som er en ud af tre bounty-øer, der ligger ud for Bali.
Gili-øerne består af Gili Tarawangan, Gili Air og Gili Meno. Gili T er den største og den med flest fester, Gili Air er midt i mellem og Gili Meno er den, hvor der sker absolut mindst.
BO:
Jeg boede her, og det var ganske fint, omend meget ungt.
SPIS:
Øen vrimler med lækre restauranter, barer og bambuscafeer, så man går i hvert fald ikke sulten derfra.
– Jeg spiste blandt andet på Scallywags Beach Club og fik den lækreste seafood.
– Derudover fik jeg mit koffeinfix på Coffee & Thyme, som også har et af øens bedste, dog stadig meget svage, wifisignal.
SE: – Der er ikke meget at lave på øen, hvilket også er meningen. Men man kan snorkle, tage dykkerkurser, sole, bade og spise en masse lækker mad.

Sådan kommer du fra Bali til Gili:
Der er mange forskellige måder at komme til Gili-øerne på, og mange af dem involverer en eller anden form af, at du bliver snydt. Så pas på. Ud fra min erfaring, var det lettest, at tage til kystbyen Padangbai, hvorfra båden til Gili går. Du kan komme til Padangbai med en hyret chauffør, og det bør ikke koste mere end 300.000 rupies og helst mindre.
Jeg købte min bådbillet via mit hostel i Padangbai, som fik den til mig meget billigere end, hvis jeg selv var gået ind på det lokale rejsebureau.
Jeg gav omkring 400.000 rupies for en returbillet, mens rejsebureauet ville have 600.000 for en enkelt. Det kan derfor virkelig godt betale sig at spørge sig frem, inden man finder pungen frem.
Jeg kun sov på hostlet en nat, og kun fordi jeg skulle til Gili Air og kom lidt sent hen ad eftermiddagen. Hvis man kommer tidligt om morgenen, kan man sikkert også gå ind og bede om hjælp til køb af billet uden at overnatte der. De laver en glimrende Nasi Goreng og har et væld af pandekager til morgenmad.

 

Malaysia, Malaysia, Malaysia: Jeg landede i Malaysia efter tre uger i Indonesien og blev blæst bagover af moderne Kuala Lumpur og dets mange enorme shopping-malls og høje skyskrabere.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, hvor jeg havde mit eget værelse, men delte bad og køkken med de andre beboere. Det var pænt, rent og hyggeligt, men lå ikke i et synderligt interessant område.
SPIS:
– En ting man skal prøve, når man er i Kuala Lumpur er at besøge Jalan Alor, som er en stor gade, der er lukket af for trafik. Fra hus til hus hænger der kulørte lamper og glimter i mørket og klimtende musik og gadesælgere forsøger at overdøve restauranternes og street-food sælgernes gode tilbud. Kom sulten, da gaden lægger op til, at man ikke kun spiser et sted.  
SE:
– I min tid i hovedstaden besøgte jeg KL Bird Park, som var et sjovt besøg, hvis man altså ikke er bange for fugle. De flakser frit rundt og er flotte.
– Jeg besøgte også China Town og KL-Tower, men tilbragte også en stor del af tiden med bare at gå rundt og kigge på gaderne og derefter søge ly for varmen i de gigantiske shopping-malls som har alt, hvad hjertet begærer.

Sådan kommer du fra Bali til Kuala Lumpur:
Tjek Momondo og find den billigste flybillet. Og så bare luk øjnene og sig til dig selv, at det kun er et par fly fra Air Asia, der er styrtet ned. Det kan til gengæld gøres for sølle 300 kroner.

 

Efter Kuala Lumpur tog jeg bussen til Melaka. Og Melaka er en virkelig hyggelig by, som også er rigtig historisk spændende, da den bærer stort præg af dets portugisiske og hollandske kolonier. Den er dog ikke større end, at man behøver at tilbringe mere end et par dage her.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, som var virkelig fint og lækkert med sødt personale, men ret langt væk fra byen. Jeg vil heller ikke anbefale det til kvinder, der rejser alene, da man skal over en rimelig mørk og øde plads, når man kommer hjem om aftenen.
SPIS:
– Kom gerne så du er her en søndag, så får du nemlig The Night Market med, der bliver afholdt i Jonker Street. Her er masser af boder, der sælger tingeltangel, lækker streetfood, slik og billige solbriller, men også lækre kokosolier.
– Læg også gerne vejen forbi Eleven Bistro, som serverer malaysisk mad inspireret af det portugisiske køkken. De laver de bedste honningdryppende kyllingevinger, jeg nogensinde har smagt.
– Til morgenmad kan du med fordel sætte dig godt til rette hos The Daily Fix Cafe, som har alt, hvad en morgenmadselsker kunne drømme om. Jeg var forbi to gange.
SE: 
– Under mit besøg besøgte jeg The Stadthuys, som er et historisk museum, der både dækker Malaysia generelt, men især Melaka og dets historie og traditioner.
– Tag også på bådtur rundt på byens kanaler og besøg derefter A Famosa, som er ruinen af et fort fra 1511. Det ligger højt på en bakketop, så man kan se ud over byen og bjergene, og så er der også ret mange søde katte, der hænger ud der. Pas dog på at forveksle fortet med resortet af samme navn. Det giver ikke helt den samme stemning.

Sådan kommer du fra Kuala Lumpur til Melaka:
Jeg tog som sagt bussen fra KL til Melaka og billetten købte jeg på Terminal Bersepadu Selatan ved bare at troppe op en god time inden afgang og så erhverve mig den. Den kostede omkring 20 kroner, og det tager cirka 3 timer at komme fra KL til Melaka.

 

Efter Melaka tog jeg til Cameron Highlands, et sted jeg havde set utrolig meget frem til at besøge. Cameron Highlands ligger i Malaysias højland og er omringet af frodige bjerge og duftende teplantager. Derudover har stedet holdt stædigt fast i den engelske indflydelse fra kolonitiden, og derfor er det som at træde ind i et stykke af England, når man ankommer. Jeg var vild med det. Noget som du også kan læse mere om her.
BO:
Jeg havde scoret mig en journalistdeal og boede derfor på dette fantastiske hotel, som fuldt ud talte til mit anglofile hjerte. Jeg kan kun anbefale det, også selvom det koster kassen i forhold til de hostels, jeg ellers normalt frekventerede. Man kan argumentere for, at hvis man overhovedet kan finde midlerne, bør man booke et værelse, da Cameron Highlands alligevel godt kan klares på to dage. På den måde er det ikke hele ens budget, der ryger på en tur på luksushotel.
SPIS:
Hvis man alligevel skønner, at man ikke gider at lægge klejner til engelsk et luksus-sleepover, så kan man med fordel alligevel lægge vejen forbi hotellet for enten at indtage deres afternoon tea eller deres berømte og lokale steamboat-dinner. Og nej, det foregår ikke på en båd. Og nej, du er ikke den eneste, der troede det og blev overrasket.
SE:
Jeg bookede en tur med Eco Cameron Highland Tours, der tog mig og en gruppe andre rejsende med på The Mossy Forrest Tour, som var helt og aldeles fantastisk. Her kom man dybt ind i en del af skoven, som er beklædt med tykt, fugtig og grønne lag af mos, der fik en til at tro, at man var med i en Hobitten film. I turen var der også inkluderet et stop på en teplantage, en udkigspost og til sidst et besøg på den lokale tefabrik.

Sådan kommer du fra Melaka til Cameron Highlands:
Der er ingen direkte bus imellem de to byer, og derfor blev jeg nødt til at tage tilbage til Kuala Lumpur for så at tage bussen til Cameron Highlands. Jeg valgte at dele turen op i to, og dermed overnatte i KL, inden jeg om morgenen fortsatte videre til Cameron Highlands. Jeg købte en returbillet fra KL til Melaka, og da jeg kom tilbage til KL lagde jeg vejen forbi en af byens andre busstationer, som er der bussen til Cameron Highlands går fra. Ignorer alle sælgerne, der straks spotter dig, når du træder ind og gå målrettet efter firmaet Transnasional, som sælger billetter på ærlig og sikker vis.
Og så husk køresygepiller og at sikre dig en vinduesplads. Det meste af turen foregår på snørklede bjergveje.

 

Da jeg var færdig med at savle over Cameron Highlands tog jeg til Penang. Og her var der fanastisk! Penang er en stor ø lige ud for fastlandet tæt på grænsen til Thailand. Og den største og bedste by hedder George Town. Her er der fyldt med streetart, kaffebarer, uimodståelig lækker mad og søde mennesker. Jeg kunne snildt være blevet længere.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, og det var virkelig godt. Det var ikke noget særligt, men personalet var enormt søde, hjælpsomme og snakkede godt engelsk og det lå lige midt i det hele, men uden at det var larmende.
SPIS:
– De fleste aftenener spiste jeg på, steder der kan minde lidt om Copenhagen Street Food, bare billigere og bedre. Store pladser med madboder, der alle sælger deres egen specialitet. Det skal prøves! Og sådanne steder findes heldigvis flere steder i George Town.
– Der er som sagt et væld af lækre og hyggelige kaffebarer og en af dem, jeg kom til at holde meget af var denne. Derudover besøgte jeg også The Purrfect Cat Cafe, som laver fin kaffe, sælger alt i kattemerchandise og som også har levende katte boende, som man kan klappe og lege med.
SE:
– Skaf dig kortet, der viser vej hen til George Towns streetart og brug dagen på at se på den fede kunst, gå på kaffebarer og tøm de omkringliggende butikker.
– Meld dig også gerne til en rundtur på The Blue Mansion og hør, hvordan en kinesisk købmand byggede det eneste orginale kinesiske hus uden for Kina og om alle hans mange koner. Det var nok det smukkeste hus, jeg har set på min rejse.
– Hvis natur er noget, du lyster så brug også en af dagene på at tage til Malaysias mindste nationalpark og gå ad junglens små stier indtil du når vandet og stranden. Her er der babyskildpadder, og hvis du er heldig kan du se en abe langt opppe i træerne.

Sådan kommer du fra Cameron Highlands til Penang:
Da jeg skulle tilbage fra Cameron Highlands fik jeg hotellet til at tjekke tiderne og købte derefter blot en billet på den lokale og eneste busstation i byen kort inden afgang. Turen tager omkring fem timer, og det første stræk er ned af det samme snørklede bjerg, så husk flere køresygepiller!

 

OBS: Da Malaysia er et muslimsk land, bør man som kvinde være opmærksom på, at nogle mænd kan være lidt nærgående. Klæd dig derfor lidt mere tækkeligt, end du ellers ville i et tropisk klima, og pak dine shorts helt væk. Det er åbenbart noget, der signalerer, at man er med på den værste.

Fortællingen om At Pakke Knalde-Malle væk

Inden jeg tog afsted på Min Store Rejse besluttede jeg mig for, at jeg lige skulle holde Knalde-Malle, som jeg blev døbt under mit højskoleophold, i en lidt kort snor. Knalde-Malle har det nemlig med at være lidt for frisk.
Og hermed ikke sagt, at hun kender samtlige af Københavns flotte fyre, selvom jeg har da har tænkt på, hvad det ikke kunne være blevet til, hvis det ikke forholdt sig sådan, at vi trods alt har været i mere eller mindre faste forhold siden vi var 14. (Det mindsker altså øgningen af talforhøjende møder med en hel del, sådan nogle faste forhold vil jeg bare lige sige)

Anyways –  Hende Knalde-Malle ville jo altså endnu en gang blive sat fri af det faste parforholds rammer, når vi sammen sagde farvel til Den Lyshårede Fodboldfyr og det havde jeg, uden at have konsulteret mig med hende, besluttet mig for ikke rigtig skulle ske. I hvert fald ikke i en ligeså frisk grad, som det eventuelt er sket tidligere.

Først og fremmest var det jo ikke meningen, at turen skulle bruges som et alternativ til en Sunny Beach ferie og for det andet kunne jeg også mærke, at jeg faktisk slet ikke rigtig havde lyst til den der slags tilfældige encounters, som man ellers ofte plejer at begive sig ud i, når man lige pludselig går fra at være to til en.
Så jeg besluttede mig for, at hvis jeg endelig skulle kysse lidt på sådan en fyr der, så skulle det også virkelig kun være, hvis jeg slet ikke kunne lade være.

Det skulle ikke være fordi jeg følte, at jeg burde, det skulle ikke være fordi jeg i virkeligheden bare savnede Den Lyshårede Fodboldfyr og det skulle i hvert fald ikke være fordi, jeg følte mig jaloux eller ville få ham til at føle det. (Noget som jeg måske, måske ikke har gjort i et tidligere liv. Eller noget…)

strandhjerte

Dag 112 – Det her hjerte var sgu den eneste form for kærlighed i sandet jeg fik mig. Og det var helt fint.

Nej. Hvis der skulle være lidt romance der under palmerne så skulle det sgu være noget ægte. Og her mener jeg ikke, at det skulle ende med, at han faldt på knæ og erklærede sin inderlige kærlighed til mig.
Faktisk overhovedet helst ikke.

Med ægte mener jeg bare, at der skulle være en ordentlig connection. Sådan en der gør, at man ikke kan lade være med at kysse ham eller at kysse ham tilbage og sådan en der gør, at man på ingen måde har nogen skrupler dagen efter, når solskinnet skyller ind over gårsdagens spetakkel.

Så jeg drog afsted fast besluttet på netop det og holder stadig, (måske faktisk en anelse krampagtigt) fast i det. Og det er nok også derfor, at der heller ikke skete noget som helst romantisk eller sexet på min rejse og nok heller ikke kommer til at ske noget i den dur lige foreløbig herhjemme.

Jo, jeg har da været forbi Tinder og kigget lidt, men intet af det, de sikkert meget søde fyre har skrevet til mig, har virket. Jeg gider ikke.
Eller altså, i svage øjeblikke, hvor Knalde-Malle har overtaget, så gider jeg virkelig godt. Noget I sikkert også kunne læse jer frem til her.
Men det varer aldrig længe nok til at jeg gider at gøre noget ved det.

Jeg håber dog ikke, at denne ugidelighed ender med at sende mig helt i jomfrudvale, men jeg kan dog mærke, at det er det rigtige for mig lige nu. Der er sikkert mange, der får noget godt ud af at hoppe i kanen med en ny sød fyr efter et breakup, gå på dates og skrive sexede beskeder til fyre på Tinder. Det er bare ikke mig. I hvert fald ikke lige nu. Også selvom det så var det en gang.

Nej. Jeg orker det ikke. Jeg bliver faktisk sådan helt reelt lidt træt, når jeg overvejer det. Og dermed ikke sagt, at I aldrig vil kunne finde mig ude på en date. Jeg overgiver mig nok på et tidspunkt, men jeg tror nu alligevel, at jeg vil stå ved min beslutning. Der skal være en connection.
Ikke bare ønsket om et knald. Men heller ikke nødvendigvis meget mere end en god gnist. Og slet helst ikke en lovning på et liv sammen.
Jeg skal nemlig lige leve lidt selv nu her. Helt alene. Med min kat.

migogminkat

Dag 161 – Bare mig og min kat. Lidt endnu.

 

Fortællingen om At Holde Jul Under Palmerne Og Ikke At Savne Or The Story of Celebrating Christmas Underneath The Palm Trees

*** SCROLL DOWN TO READ; THE STORY OF CELEBRATING CHRISTMAS UNDERNEATH THE PALM TREES ***

Først og fremmest glædelig jul! Jeg håber, at alle der læser med (hej mor) har haft en dejlig jul med overdådig julemad, julehygge og julegaver.
Her i Asien blev juleaften tilbragt i smukke Pai, en lille bjergby tre timer fra Chiang Mai. Min veninde Anne og jeg havde bestilt bord på byens eneste fine restaurant, hvor vi nød en treretters julemenu, lidt rødvin og en enkelt cigaret. (Yes I know, living on the egde!) Aftenen sluttede vi af med Den Store Julebagedyst, der blev set under dynen i vores bungalow.
Det var ret så fint og meget stille og roligt.

En følelse som man nogle gange ikke plejer at have juleaften.
Min familie har i hvert fald haft sin del af dramaer, brændte flæskestege og lidt for meget rødvin, og selvom det efterhånden ikke længere er noget, der præger vores juleaftener i lige så stor stil (brændt flæskesteg eller lidt smækken med dørene kan man dog aldrig vide sig sikker fra) var det alligevel rart at holde en julepause.

jul

Julepause ja. Intet juletræ? Nej. 

Jeg elsker ellers julen og juleaften, men det er som om, at jeg i løbet af de sidste fem år har mistet lidt af gejsten. Der skal lidt mere til for at få mig i stødet, og da min dejlige onkel døde for snart to år siden blev min miniputfamilie endnu mindre, hvilket resulterede i at vi blot var fire til juleaften sidste år, da min mors kæreste, som ellers plejer at joine os, havde lovet sig ud til sit barnebarn. (Hvilket jo altså er fair nok)

Og det var da hyggeligt, men som min lillebror og jeg blev enige om, så manglede der noget. Måske nogle børn, der ligesom kunne live stemningen lidt op. Men børn er der ingen af, der er bare mig, min bror, min mor og min mormor tilbage. (Ja, alle mændende i min familie er døde, hvilket også er derfor jeg har installeret en åndedræts- og hjerteslagstjekker på min brors IPhone)
Og selvom det er hyggeligt at tilbringe tid med de fire, der endnu ikke har stillet træskoene, så tror jeg desværre ikke, at julen kommer til at blive superhittet på min chokoladelagkage, før end vi har fået lokket nogle andre til at blive en del af vores udrydningstruede familie.
Og det kan jeg jo af gode grunde ikke (jeg kan for eksempel overhovedet ikke læse hænder eller tarotkort) vide, hvornår sker. Eller om det overhovedet gør det.

Så jeg har nydt min “jul” her i Thailand. Jeg har nydt at slippe for at blive mindet om alle dem, der mangler. Jeg har nydt at slippe for hysteriet over, om vi skal have flæskesteg OG and. Jeg har nydt at slippe for at føle, at noget ikke er helt som det skal være. Og det har været rart. 

pai

Dag 147 – De bedste sted at holde jul. 

The story of celebrating christmas underneath the palm trees

First of all, merry christmas to all of you! I hope that all of you readers (hi mom) has had a wonderful christmas.

In Asia christmas eve was celebrated in beautiful Pai, a small village in the mountains about three hours from Chiang Mai. My friend Anne and I had made reservations at the only fancy restaurant in town and there we had a three course christmas menu, red wine and a single cigaret (Yes I know, living on the edge!) and then we ended the night under the covers in our bungalow watching The Great Danish Christmas Bakeoff .
It was all very nice and very peaceful.

Something that is not always the case at christmas. My family has had theie fair share of drama, burnt christmas dinner and a little too much red wine, and even though that is mostly not the case anymore (burnt roast or the slamming of doors is never something you can be certain to avoid completely) I for one thought it was nice to take a break from christmas this year.

jul

Avoiding christmas? Yes. Missing out in a christmas tree? No.

I do love christmas though, but it seems I have lost some of the christmas spirit. It takes a lot more to get me in the mood for christmas and when my sweet uncle died almost two years ago my tiny family grew even smaller which resulted in a christmas eve with only four people last year. And of course it was a nice evening, but as my younger brother and I agreed upon, something is missing. Perhaps some kids could lighten up the mood, but there are no kids here. There is only me, my brother, my mum and my grandmother. (Yes, you are correct, all of the men in family have died which is also why I’ve installed a heartbeat checker on my brothers IPhone)

And even though it’s nice to spend time with the remaining four I dont think christmas will be the super-icing on my chocolate fudge cake until we have lured some other people to join our endangered family. And who knows when or if that’s gonna happen. 

So I’ve enjoyed my “christmas” in Thailand. I’ve enjoyed not having to be reminded of all the people that’s missing. I’ve enjoyed not having to argue over the christmas menu or the presents.
I’ve enjoyed not having to feel like things aren’t the way they are supposed to be. And that’s been nice.

pai

Day 147 – The best place for christmas.

Du Ved Du Længes Hjem Når… Or You Know You Long For Home When…

  • Du Googlemapper din egen adresse i Danmark og stirrer længselsfuldt på dit lejlighedsvindue i flere minutter
  • Dit hedeste madønske er lige pludselig stegt flæsk
  • Du bliver lidt for glad og mærker samtidig et stik i hjertet, da du opdager at dit thailandske supermarked sælger Arlas Harvati ost
  • Du bruger en hel dag på at gemme dig under dynen, fordi du bare ikke orker mere Thailand
  • Du tager dig selv i at tænke, at den sidegade du lige gik igennem faktisk godt kunne ligne noget fra Danmark, hvis bare man kniber øjnene lidt sammen og lægger hovedet en anelse på skrå.
    Og så selvfølgelig lader som om at alle scooterne er cykler.
  • Du skriver lister som denne
  • Selv lyden af Lars Løftebrud Løkkes stemme virker beroligende
  • Du bliver en smule misundelig, over, at dine venner har halstørklæder og andet varmt og hyggeligt tøj på, på deres facebookbilleder
  • Du får lyst til at købe din mor et par diamantøreringe, da hun sender en halv pose snebolde med i sin carepackage

 

gave

Dag 139 – En pakke hjemmefra 

 

You Know You Long For Home When…

  • You go on Google Maps and type in your home address and then sit and stare at your apartment window for several minutes
  • You suddenly crave weird food from home that you never actually liked before
  • You feel happy and a little sad at the same time when you find out that your thai supermarket sell your favorite cheese from back home
  • You spend a whole day in bed because you just cant deal with anymore Thailand
  • You write lists like these
  • Even the prime minister of your country’s voice suddenly seems soothing
  • You get a little jealous when you see pictures of your friends on facebook wearing scarfs and other warm and cozy clothing
  • You feel like buying a pair of diamant earrings for your mother when she sends you half a box of your favorite christmas candy

 

gave

Day 139 – A care package from home

Fortællingen om Forskellen På Drenge Og Piger Or The Story About The Difference Between Boys And Girls

*** SCROLL DOWN TO READ; THE STORY ABOUT THE DIFFERENCE BETWEEN BOYS AND GIRLS ***

Jeg har efterhånden mødt mange forskellige mennesker på min vej, og de fleste har været søde, spændende og sjove at bruge tid med. Nogen kun for en enkelt aften, andre et par dage. Jeg havde troet, at jeg på min tur ville møde nogen, som jeg ville ende med at rejse rundt sammen med.
Det skete dog kun en enkelt gang og kun i en uges tid og alle mine andre møder og bekendtskaber har derfor kun varet indtil en af os skulle videre til den næste destination.

Størstedelen af de mennesker jeg har mødt på min tur har været piger. Piger, der ligesom mig også rejser rundt alene. Og det har næsten alle gangene været fantastisk at møde andre seje hunkønsvæsener, der har begivet sig ud på egen hånd, selvom de stort set allesammen er blevet mødt med skepsis og frygt for om de nu også kunne klare det.
Møderne med dem har været sjove, pudsige og grinagtige, men først og fremmest har de fleste været dybe.

Jeg tror aldrig jeg har mødt så mange andre ligesindede på så kort tid, hvilket naturligt har ført til en masse dybe snakke om kærlighed, selvværd, forhold og ikke mindst det ikke at være i et forhold længere.
Og det har været vidunderligt. Vidunderligt at møde så mange jeg kunne dele mine tanker med og som alle vidste præcis, hvordan jeg havde det. (Her må jeg vist lige tilføje, at det altså åbenbart ikke kun er mig, der fik tanken om at tage meget langt væk med en rygsæk efter et breakup = Asien vrimler med nye singler)

Derfor kom det faktisk som en overraskelse, da jeg en aften i sidste uge mødte tre fyre, som jeg endte med at have det så morsomt med, at jeg på ingen måde savnede de dybe snakke. Faktisk var det nærmest befriende at tale om noget andet og i stedet næsten konstant fyre jokes af, som var vi fire slap-stick komikere, der hele tiden prøvede at overgå hinanden.

bjerget

Dag 136 – Skyggedyst

Vi talte skam en del om seriøse emner, om politik, om kultur og om kærlighed, med det var oftest på et mere overordnet plan, der gjorde at man snarere blev klogere i stedet for blot at blive bekræftet i, at det man føøøøler er helt okay eller at ham eks-kæresten, da virkelig også lyder som en idiot med lort på. (Ingen onde ord om Den Lyshårede Foldboldfyr, blot et eksempel på hvordan piger desværre ofte tyer til trash-talk, når grædende veninder skal opmuntres)

Under, hvad der endte med at være tre restaurantbesøg og en tur op på Thailands højeste bjerg, havde jeg det konstant så sjovt, at jeg da vi endelig sagde farvel, havde det som om, der var nogen, der havde hevet i mine kinder i tre dage i træk. Og det var dermed også med et tungt hjerte, at jeg sagde farvel til irlænderen, englænderen og amerikaneren og oprigtigt mente, at jeg håbede at vi ville se hinanden igen en dag.

De to dage jeg tilbragte med dem har været nogen af de sjoveste på min tur, og ikke kun fordi de allesammen var i besiddelse af en fremragende form for humor. Det var sjovt, morsomt og befriende at være blandt hankønsvæsener, og ikke kun på grund af det åbenlyse, men også fordi det var anderledes og det var lettere.
Det var nemt at være sammen med dem på en måde, der er svær at beskrive ordentligt uden at ty til klicheer, som at drenge ikke tænker så meget over, hvad andre tænker eller at de ikke går så meget op i detaljer eller behøver at tale alting til døde.

Så det lader jeg være med og slutter i stedet bare af med at sige, at forskellene på drenge og piger for det meste er fantastisk og at vi aldrig må glemme at holde fast i dem.
Også selvom vi er midt i kønskampe om lyserøde legekøkkener.

drengene

Amerikaneren, irlænderen og englænderen ❤

 

The Story About The Difference Between Boys and Girls 

During my trip I’ve met a lot of different people, and most of them have been nice, interesting and fun to spend time with. Some only for an evening, others for a couple of days. I had thought that I at one point would meet someone, that I would end up traveling with for a while, but that only happenend once and only for a week. All of the other friendships has only lasted until one of us went on to our next destination.

Most of the people I’ve met have been girls. Girls that like my self are traveling the world alone. And almost everyone of them have been fantastic and brilliant to meet. The friendships have been filled with fun, but first and foremost they have been filled with big talks.
I actually dont think I’ve ever met som many likeminded people in such a short period of time, which naturally have led to deep talks of love, self esteem, relationships and about not being in one anymore.

And that has been wonderful. It’s been truly wonderful to meet so many people I could share my thoughts with and who all knew exactly how I felt. (And here I think I have to add that it apparently isn’t just me that got the amazing a groundbreaking idea to go somewhere very far away after a breakup = Asia is filled with newly single people)

And that’s why I was kind of surprised when I one evening met three guys, who I ended up having so much fun with, that I in no way missed those big talks. It was actually kind of liberating to talk about something else and instead just joke around like we were all four slap-stick comedians trying to outperform each other.

bjerget

Day 136 – Playing in the shadows

We did talk about a lot af serious topics though. We covered politics, culture and even love, but it was mostly on a more overall level, that made you smarter and not just ended up confirming, that the things you are feeling is okay and that ex of yours sure does sound like a complete ass. (Not a mean reference to The Blond Haired Football Guy, just an example of how girls often resort to trash talk when crying friends need comforting)

During our time together I constantly had a blast. I laughed so hard and so often that I by the time we had to say goodbye, felt like something had been pulling at my cheeks for three days straight. It also meant that it felt truly sad to say goodbye to the American, the Irishman and the Englishman and that I actually really meant that I hoped to see them again someday.

Those two days I spend with them was some of the funniest on my trip, but not only because they all had a brilliant sense of humor. It was fun, funny and liberating to be amongst guys. And not just for the obvious reasons.

It was fun, funny and liberating because it was different and easier than it is to hang out with girls. It was easier in a way that is hard to describe without the use of cliches, like the one that guys dont think that much about what others think of them or the one that says that guys dont need to talk about e-v-e-r-y-t-h-i-n-g.

So I wont do that. Instead I will end this post with a plea. A plea that you remember that the difference between boys and girls are amazing and that you should never not hold on to them. Even when we are in the midsts of a fight between the sexes and pink play kitchens.

drengene

An American, an Irishman and an Englishman walk into a bar ❤