Ting mine veninder siger #3

– Er det klamt ikke at have trusser på i den her kjole?

Ikke medmindre du altså har helt vildt meget udflåd.

God pointe.

– The mistakes I made, the men that I laid has made me the woman I am today.

– Det her vand er så salt! Det ville være perfekt at koge pasta i.

– Jeg har meldt mig til Slow Yoga i morgen kl. 7. Jeg håber det betyder, at man bare skal ligge ned.

– Skal nok arbejde på at være lidt mindre nederen, men det må blive efter nytår, kan ikke overskue det lige nu.

– Det er simpelthen en skam, at ingen skal se mig nøgen i de her dage. Jeg er så brun og lækker.

– Du er ikke overdressed, du er diller-dressed.

– Der er bare nogen tinderbilleder, hvor man vildt gerne vil kunne zoome. Som i vildt gerne.

– Jeg tror faktisk ikke, at jeg er til den indbagte alligevel. Jeg har simpelhen spist for meget brød i dag til at spise så meget mere brød.

– Vidste slet ikke, at jeg har været sammen med så mange. Det løber sgu op det møg.

– Husk lige at spørge om han har en ubåd, inden du tager med ham hjem.

Reklamer

Taknemmelighedsrunden #101

1. HAR I SET, AT DET ER BLEVE FORÅR?

2. Har to gange i denne uge mødtes med mine studdy buddies for at være fornuftige studerende, og det er både sjovt og meget mere produktivietsskabende end at sidde derhjemme i sit nattøj.

3. Drengevennen gav en øl og en snak på et tæppe i Kongens Have, og det var noget af det bedste.

4. Mødtes meget spontant og forårsagtigt med Verdens Bedste Anne for at spise pasta i Torvehallerne, og det var også noget af det bedste.

5. Min sødeste bror crashede på min sofa fra søndag til tirsdag og havde en toblerone med i tasken.

6. Min Louise gav solskinskaffe og jeg gav til gengæld et photoshoot, så hun kunne få nogle gode billeder af sig selv uden et barn på armen.

7. Bedsteveninden og jeg spiste verdens største burger sammen, mens vi fik vendt verdenssituationen for derefter at tage hen for at høre seje Puk Damsgaard tale om at have verdens sejeste job.

8. Min mor gav aftensmad og årets første jordbær.

9. Havde verdens længste telefonsamtale med Bedsteveninden, hvor vi igen fik vendt den fornyede verdenssituation, alt imens jeg gik rundt inde i byen og ordende ærinder, og da vi langt om længe lagde på var jeg så glad over, at nogen engang for længe siden fik den ide at opfinde telefonen, så man i en travl hverdag alligevel kan komme til at tale med dem, man holder af, også selvom man ikke altid har tid til at se dem.

10. Hørte en blanding af 90’er musik og lækker country, mens jeg spiste ravioli og spillede Bezzerwizzer med min veninde Sofie = Verdens bedste fredag.

11. Housewarming med masser af brød + dip, rosé og øl hos en af mine nye studdy buddies = Verdens bedste lørdag.

12. Og efter en arbejdsom søndag med tømmermænd kom Bedsteveninden og Verdens Bedste Anne forbi for at sladre og grine rigtig grimt. #WhatMoreCouldYouWant #Nothing

Taknemmelighedsrunden #100

I to år har jeg skrevet taknemmeligheder ned næsten hver uge. Nogle gange er det glippet, som de sidste to for eksempel, men de fleste uger igennem de sidste 24 måneder har jeg skrevet taknemmeligheder ned hver eneste søndag. For noget tid siden spurgte jeg ud på instagram, om jeg skulle gøre noget særligt ud af Taknemmelighedsrunden nummer 100, og da der kun var et enkelt nej, tager jeg det som et rungende ja. Og derfor er denne Taknemmelighedsrunde ikke som de andre, der er gået forud. I stedet rummer denne runde de store taknemmeligheder fra de sidste to år set i retrospekt. Dem som stadig står tydeligt frem. Dem som virkelig betyder noget.

1. Al den venindekærlighed

Og vennekærlighed. De sidste to år har budt på venskaber en masse. Noget som jeg slet ikke havde turde forestille mig, da jeg var yngre. Store formfuldendte venskaber. Små fine bekendstaber. Ældgamle venskaber. Og nye spirrende. Alle har de været en del af min liv, alle har de fyldt mit liv med tro, håb og kærlighed og alle har de prydet hver eneste Taknemmelighedsrunde.

2. Tid til mig selv

Jeg begyndte at skrive her på bloggen, da mit liv stod til at ændre sig drastisk, og jeg har skrevet lige siden. Igennem alle forandringerne, the ups and downs, åbenbaringerne, sorgen og glæden. Og alle de skriverier har hjulpet mig til at kunne se tingene – forandringerne i et andet lys, hvilket jeg igen tror har hjulpet mig til at være i stand til at give mig selv den tid, jeg har haft brug for. Tid til at lære mig selv at kende igen. Helt forfra. Tid til at være mig selv og kun mig. Tid til kun at gøre det, jeg havde lyst til. Tid til at mærke efter, hvad der er var det rigtige. Og ikke mindst tid til at komme mig.

3. Vreden

Det var ikke alene vreden, det var helt klart også en sandhed, jeg ikke kunne ignorere blandet med en masse tid til at mærke efter. Men vreden er det vigtigste i det her. I det endeligt at lukke døren i hovedet på Fodboldfyren og smide nøglen i blenderen og trykke på knappen. Vi taler ofte om at vrede er noget, man helst skal hurtigt væk fra. Og man skal helt sikkert heller ikke hænge sig for hårdt fast i den. Men vrede er også godt. Den fylder en ud og hjælper en med at sætte grænser. Med at stå op for sig selv. Med at sige; nok er nok. Og det er jeg virkelig, virkelig taknemmelig for, at den også gjorde ved mig.

4. Min bror

Min bror og jeg er blevet voksne. Og i voksenheden har vi fundet hinanden. Ikke at vi var blevet væk fra hinanden, vi har altid været tætte. Men i nogen år var der lidt en mur mellem os (Hej Xander), som gjorde at tætheden ikke var ligeså tæt, som jeg kunne ønske mig. Men muren blev brudt sidste år. Først brød jeg noget af den, og derefter brød min bror resten. Og nu er der helt frit. Vi taler om rigtige ting. Bruger hinanden. Og er der både når alt er godt og når alt bestemt ikke er det. Og det er noget af det bedste i hele verden.

5. Min on-going eksistientielle krise

Jeg startede ud med at tage om på den anden side af jorden for at finde mig selv, og fandt en del af den. Så tog jeg hjem for at finde den del, der vidste, hvad jeg skulle stille op med det, som skulle give mig brød på bordet. Jeg troede, at jeg fandt det masser af gange, men ved nu, at jeg slet ikke har fundet det endnu. Måske finder jeg det heller aldrig helt. Men jeg er begyndt at finde en ro i det ikke at vide. Nogle gange er jeg virkelig dårlig til det og længes efter en sikkerhed og et drive, der tager mig hen, hvor jeg bare ved, at jeg skal være. Men efterhånden lader jeg mig selv gå mere og mere med strømmen. Siger ja, når nogen spørger eller tilbyder noget og prøver og ser. Det hjælper helt sikkert også, at jeg har givet mig selv en helt lovlig pause ved at begynde på en kandidat. Noget som skal gøre mig klogere og dygtigere, men som i sig selv ikke er et ræs mod karrieretoppen. Og det er virkelig rart. Jeg ved ikke, hvad jeg helt præcist skal være, når jeg bliver stor. Og lige nu er det faktisk ret spændende.

Ghostingens fem faser fortalt i GIFs

Alle der har været på Tinder kender til det. Enten har de gjort det eller også har de været dem, nogle andre har gjort det imod. Vi taler om ghosting. Datingfænomenet som burde ophøjes til at være ordet, der beskriver min generation. I mine unge dage var jeg selv en ghoster ind imellem, fordi jeg den gang ikke havde nosserne til at sige tak, men nej tak. Og jeg skal da heller ikke sige mig for god til aldrig at have stoppet med at svare i en døende eller uinteressant Tindersamtale. For dem er der ved gud en del af.

Jeg har dog aldrig ghostet nogen, jeg har mødt i virkeligheden (altså efter jeg fik mig et par nosser, da jeg var omkring 22) og jeg har heller aldrig ghostet – og den helt onde – unmatchet nogen midt i en ellers velfungerende og behagelig samtale. Begge ting synes jeg nemlig, at jeg er alt for voksen til at gøre. Desværre er der en del, der ikke sætter sig selv op på den piedestal, og derfor bliver vi andre nogle gange ladt tilbage med en masse forvirrende og ikke særlig rare følelser. Og en del faser, vi skal igennem.

Her er fem af dem.

1. Hallo-er-du-der-du-kan-da-ikke-bare-forsvinde-fasen

confused pulp fiction GIF-downsized_large (1)

2. Ej-han-kom-nok-bare-til-at-trykke-unmatch-ved-en-fejl-fasen

not listening dumb and dumber GIF-downsized_large (1)

3. Jamen-så-fuck-da-dig-din-gigantiske-nar-fasen

kerry washington rage GIF by HULU-downsized_large

 

4. Jeg-kommer-til-at-dø-alene-og-blive-spist-af-min-egen-kat-fasen

sad how i met your mother GIF-downsized_large

5. Fuck-det-du-fortjener-mig-ikke-alligevel-din-amøbe-fasen

beyonce i slay GIF-downsized_large

Taknemmelighedsrunden #99

1. Min søde veninde Anna gav middag og en god omgang dissekering af mande-relaterede sms’er. Altså dermed en sand ven.

2. JEG ER BLEVET KLIPPET. OG DET SER VIRKELIG PÆNT UD.

3. Hjalp Life-Saver-Anne med at gøre hendes og hendes Significant Other’s lejlighed ren til de nye mennesker, der skal bo i den, og til gengæld gav hun gode råd og hjemmebagte boller.

4.  Og senere gav jeg en kop kaffe og et stykke kanelknækbrød til min mor, der trillede forbi.

5. Mødte to af mine søde medstuderende i toget til Odense en meget tidlig morgen, og selvom jeg egentlig havde planer om at sove turen væk, brugte jeg den i stedet på at sladre med dem, og det var egentlig meget sjovere.

6. Don Draper gav burger. Og pizza.

7. Og min dejlige veninde Kristina og hendes ligeså dejlige søde søn Wille gav lasagne og grøn saftevand aftenen efter. Og gjorde mig samtidig helt varm om hjertet.

8. En af mine undervisere troppede op med hjemmebagt brød- og kage til vores sidste undervisningsgang og fik dermed os alle sammen til at klappe i vores små tykke hænder.

9. Bedsteveninden sendte mig et billede af min favorit hårolie, som hun havde købt til mig, fordi den var på tilbud i Netto. Og jeg begyndte næsten at græde lidt. #FriendshipGoals

10. Og senere købte Tipsy-Amalie en ananas som værtindegave til hende, som vi skulle til fest os, for hvorfor ikk? #ThePineappleIncident

11. I går havde jeg behov for noget at se frem til, så derfor købte jeg mig selv en omgang indisk fra JustEat. Og min aftenen blev straks meget bedre.

12. Og i dag gav min mor en biftur og et kram. Og så kunne man da vist ikke ønske mere for den her uge.

Mandehadelisten #1

Andre har været her før mig, og de har gjort det godt. Meget godt. Stadigvæk føler jeg, at jeg har ting at tilføje, og derfor laver jeg nu min egen. Så here goes;

1. Mænd der siger numse i stedet for røv. Numse er noget man siger til børn, når de skal sætte sig ned. Røv er noget man siger til voksne, når man bliver opstemt af at kigge på deres bagdel og har lyst til at fortælle dem det.

2. Mænd der enten ikke drikker kaffe eller vin eller øl eller alle tre ting. Bliv nu voksen altså.

3. Mænd der ikke læser bøger, men forsøger at forsvare det ved, at de jo gerne ser filmen, når den kommer.

4. Mænd der skriver lange, følelsesladede det-er-ikke-dig-det-er-mig beskeder efter vi har været på to dates. Seriøst, get over yourself, så vidunderlig er der ingen, der kan nå at synes nogen er, så de har brug for sådan en.

5. Mænd der klør deres boller og snuser til deres fingre bagefter. Ligemeget hvor diskret du forsøger at være, så ser vi det. Og vi synes, du er klam.

6. Mænd der synes Jensens Bøfhus, den lokale kinabuffet restaurant og Bones er acceptable date-venues. Det er det ikke.

Ting man (jeg) tænker inden man (jeg) skal på date

1. Kunne jeg mon, som den første kvinde i verdenshistorien, lige nå at tabe mig ti kilo inden fredag?

2. Jeg er en smuk, selvstændig, stærk og fantastisk kvinde og alle burde være taknemmelige for at komme på date med mig.

3. Jeg ligner et æsel i ansigtet og mit shapewear er blevet for småt til at trække vejret i + jeg har intet lavet i denne uge, som på nogen måde kan spinnes til at lyde interessant. Jeg burde være taknemmelig, hvis han kun ligner en ork en lille smule.

4. Kommer man til at lyde tyk, hvis man siger, man laver god bearnaise?

5. Kommer man til at lyde spiseforstyrret, hvis man siger, man elsker grøntsager?

6. Kom så! Mand dig op! Du kan godt! Du er sej! Du er spændende! Og du kommer ikke til at dø alene!

7. Hvis man har en kat, kommer man jo teknisk set ikke til at dø alene + man slipper for at sidde mundlam og se på en mand, der i værste tilfælde kunne finde på kun at tale om sine frimærker.

8. Er det sjovt på sådan en quirky måde at sige, at man helst ikke bevæger sig unødigt medmindre det drejer sig om sex eller om at nå isbilen?

9. HVORFOR HAR JEG IKKE NOGET TØJ, DER BÅDE ER SEXET OG UNDERSPILLET?!

10. Whatever. Hvis ikke han kan lide din blå blazer er han jo alligevel en idiot.

PS. Daten gik godt.


Følg med i trivialiteter og store tanker på instagram og facebook