Anmeldelse: Mor og far sidder i grøften

GAVE

Jeg elsker Tivoli. Som i elsker. Og som det Københavnerbarn jeg er, har jeg også tit holdt fødselsdag i hovedtadens fineste have, hvilket nok har gjort min kærlighed til Europas ældste forlystelsespark lidt større. Lyse sommeraftener, fuglekvidder blandet med glade hvin, candy floss, smukke lys, der glimter når mørket falder på, kilden i maven.

Tivoli har det hele. Og derfor var jeg også ekstra spændt på at se den nye sommer revyforestilling, Mor og far sidder i grøften, som mere eller mindre er en hyldest til Tivolis nu snart 175 år som forlystelseshøjborg.

Og med Peter Frodin, Kirsten Lehfeldt, Mia Lyhne og Anders W. Berthelsen på scenen samt vildt mange kendisser blandt publikum og premierevin i pausen var det en virkelig god aften. Især fordi jeg havde Bedsteveninden med som min plus-one.

Men også fordi de fire skuespillere gjorde det virkelig godt deroppe på scenen i Glassalen. Jeg bliver altid imponeret, når skuespillere formår at diskutere i munden på hinanden på en realistisk måde, og det kunne de fire her i den grad. Synge kunne de også, og det var især Peter Frodins Pjerrotsang, der fik mig til at klukle. Men det allersjoveste og bedste, hvis I spørger mig, var når det hele blev lidt mørkt. Når der blev prikket til Tivolis mere dunkle side med en fortælling om de børn, der gennem årene er forsvundet midt i legen og glæden og aldrig er blevet fundet igen. Fire granvoksne  skuespillere klædt ud om som forsvundne børn i 50’er tøj, og som talte som var de med i en Far til fire film, er stadig det, som sidder fast i mit hovede, når jeg tænker på forestillingen. Og så selvfølgelig Mia Lyhne som tissekone.

Tjek det ud her.

Reklamer

Podcastanbefaling: 10 podcasts du skal slå ørene ud for

Jeg er en seriøs podcastnørd. Jeg lytter til dem på farten, mens jeg vasker op, når jeg gør rent, når jeg er i bad og når jeg laver mad. Og nogle gange, hvis de er rigtig spændende, så lytter jeg også til dem uden at lave andet end at spidse ørerne. Her er 10 af mine favoritter til dig og din juleferie, din julegaveindpakning eller din julemadslavning.

1. Serial

Der er lavet tre sæsoner af podcasten Serial, og de er alle tre gode. Den første er dog helt klart den allerbedste. Alle tre sæsoner falder ind under kategorien True Crime, og har en journalist, der undersøger en sag og i alle tre tilfælde er med til at finde nye beviser eller teorier. Start med sæson et, og gør mig så den tjeneste at lytte til de andre bagefter. Selvom de i min mening ikke kommer op på niveau med historien om gymnaiseeleven Adnan Sayed, der i 1999 blev dømt for mordet på sin eks-kæreste, så er de stadigvæk nogle af de fineste podcasts, jeg har hørt.

2. Kvinden med den tunge kuffert

Third Ear står bag denne intet mindre end fantastiske podcast om en norsk kvinde, der gennem flere år har snydt sig til småbeløb og gratis ophold i kirker og klostre over hele Danmark. Den er fænomenalt lavet og sindssygt spændende, så spændende at jeg rent faktisk blev nødt til at sætte mig ned og lytte efter.

3. Dirty John

Hvis man er til historier om mænd, der giver sig ud for at være noget andet end de er, så de på den måde kan indgå i manipulerende parforhold, så skal man lytte til podcasten Dirty John. Den fortæller nemlig historien om en kvinde og hendes døtre, der blev forført, snydt og endda stukket ned af en mand, der gik under navnet Dirty John.

4. Selvmordstanker

Jeg har skrevet lidt om den før, og podcasten Selvmordstanker er stadig noget af det fineste, jeg har hørt. Vi følger journalisten Mikkel Frey Damgaard, der i serien afsnit for afsnit undersøger om det er muligt at arve sin fars selvmord. Temaer som sorg, skyld, skam, frygt og ikke mindst tilgivelse gør denne podcast til noget alle, og ikke kun mennesker, der har mistet folk til selvmord, bør lytte til.

5. This American Life

Hver uge sender This American Life, som også står bag serien Serial, et program ud, der kan handle om alt mellem himmel og jord. Nogle gange handler det om folks uønskede talenter andre gange om børns logiske sans. Det er politisk, socialrealistisk, sjovt, relevant og utrolig inspirerende at lytte sig igennem alle tre akter af programmet, hvor ugens tema får lov at udspille sig på forskellige planer og i forskellige historier.

6. Farfars to liv

Den første podcast jeg nogensinde hørte var Farfars to liv, hvilket jeg tror var godt. For den er nemlig virkelig god, virkelig spændende og et resultat af et virkelig godt håndværk. Jeg vil ikke afsløre, hvad den handler om, men siger blot at der også her er en mand, der lyver med og, at den trods det formår at få flere aspekter ind om det at leve flere liv og hvorfor nogen gør det.

7. Ringbindsattentatet

I denne podcast er der også en journalist, der undersøger en gammel sag og som finder ud af noget nyt. Sagen er denne gang en vild en fra 80’erne, hvor en mandbliver skudt af et ringbind. Det lyder vildt, ikk? Godt. Så gå ind og lyt til den og glæd dig samtidig over alle de mange 80’er referencer.

8. Strangers

Lea Tau er dansker, men taler med så perfekt amerikansk accent, at jeg først opdagede det, da hun fortalte historien om, hvordan det var at blive amerikansk statsborger. Strangers er ligesom This American Life, en podcast, der hver uge udkommer med et nyt tema eller historie, og formålet er her, at vi allesammen skal lære hinanden bedre at kende, så vi på den måde forstår hinanden bedre. Det forsøger den blandt andet fx ved at tale med modstandere af rettigheder for homoseksuelle, men også blot ved at fortælle fine historier om mennesker, vi ellers aldrig ville have hørt om.

9. Dobbletmordet

Et grusomt mord begået af en ukendt gerningsmand er stadig omgærdet af mystik og  teorier om nascisme. DR prøver at komme til bunds i sagen, skyder vilde og knap så vilde teorier af og inddrager lytterne i, hvad de tror, der skete med ægteparret, der i 1948 blev brutalt myrdet i deres lejlighed på Peter Bangsvej. Man bliver grebet fra første lyt og de mange teorier og scenarier bliver i Dobbeltmordet beskrevet ned til mindste detalje, så man som lytter kan se scenerne udspille sig som en film,

10. Missing Richard Simmons

Richard Simmons var i flere årtier en elskværdig fitness- og slankeguru, der havde tusindvis af følgere rundt omkring i USA. Han var altid venlig, smilende og sagde aldrig nej til en snak med sine fans. Men så en dag forsvandt han fra sin forretning, fra sine venner og fra spotlyset. En af hans bekendte, journalisten bag podcasten, forsøger i Missing Richard Simmons at finde ud af, hvad der skete med Richard, hvorfor han forsvandt og lod alt bag sig og hvorfor han ikke vil tale med ham eller nogen andre længere.


Følg med i trivialiteter og store tanker på instagram og facebook 

Serieanbefaling: 20 serier du skal binge i vintermørket

Jeg elsker serier. Som i virkelig elsker. Og jeg kan bruge alt for meget af min tid på at binge afsnit efter afsnit, hvis jeg ikke lige stopper mig selv. Faktisk er dette indlæg et forsøg på at få min hjerne til at tro, at jeg rent faktisk har været produktiv, så jeg efterfølgende med god samvittighed kan tænde for seriemaskinen igen. #SorryNotSorry

Og jeg synes ikke min kærlighed skal være skjult længere, og desuden er mine veninder vist lidt trætte af, at jeg hele tiden informerer dem om ny serier de SKAL se. Så derfor hælder jeg nu min seriekærlighed- og viden ud til jer, kære læsere. (I vilkårlig rækkefølge)

Her er de 20 bedste serier til når vintermørket lukker sig om Danmark:

1.  The Wire
En gammel kending, men ikke desto mindre noget af det bedste, jeg nogensinde har set. Jeg færdiggjorde femte og sidste sæson for lidt siden, og har siden da lidt af svære abstinenser. Serien gennemgår med et nyt tema for hver sæson, hvordan det amerikanske system har fejlet ift. narkotikalovgivning- og behandling, udsultningen af skolesystemet, korrupte politikere og politiets manglende viden og ressourcer til at kunne klare de problemer, der har fået lov at opstå. Den er ikke mindre en fantastisk, uhyggeligt realistisk og så er Idris Elba med. #KlikPåLinketOgSavl
HBO, 5 sæsoner 

2. Grey’s Anatomy
I en helt anden boldgade har vi den serie, jeg har fulgt med i længst. Serien handler om Meredith Grey, der starter i turnus som kirurg og vi følger hende og kollegaerne gennem vilde operationer, medicinske gennembrud og steamy hot sex i the-on-call-room. Det kan lyde sæbeoperaagtigt, og det er det måske også nogle gange, men jeg elsker virkelig den her serie. Den formår ofte at røre ved nogle vigtige og helt menneskelige problematikker, og så elsker jeg, at lægerne er portrætteret på en måde, jeg regner med er meget realistisk –  de elsker, når nogen kommer slemt til skade, så de kan få lov at være med til en vild operation. Altså, det er jo lidt sjovt.

Hulu, 14 sæsoner 

3. The Americans
En spionserie om russiske spioner forklædt som helt almindelige amerikanere. Serien finder sted i 80’erne og er både morsom og pisse uhyggelig i sin portrættering af den kolde krig og de mennesker, værdier og drømme, der måtte ofres for at undgå atomkrig. Derudover er det en mærkelig følelse at sidde og holde med de russiske spioner i USA, samtidig med at scenerne, der udspiller sig bag jerntæppet på ingen måde giver en lyst til at heppe på dem som vinderne.

Netflix, 4 sæsoner (I alt 5 sæsoner)

4. Jane The Virgin
En helt igennem fantastisk, velskrevet, velspillet og veludført serie, der lyder helt igennem vanvittig, når man læser beskrivelsen. Katolske Jane har gennem alle sine knap 25 år (tror jeg det er) afholdt sig fra sex før ægteskab, og bliver til et, hvad der skulle have været et rutinetjek hos gynækologen, ved en fejl kunstigt befrugtet med en rig hotelejers sæd = Det er næsten en bibelsk fortælling. Det lyder skørt og det er det også, men serieskaberne har gjort fortællingen så morsom og ikke mindst velfortalt og relevant, at det skøre passer perfekt ind. Derudover ser den rige hotelejer sådan her ud. #KlikPåLinketOgSavl

Netflix, 3 sæsoner (I alt 4 sæsoner) 

5. Boardwalk Empire
Den har et par år på bagen, og med år mener jeg virkelig kun et par, men er intet mindre end fantastisk, hvis man kan lide gangsters, de vilde 20’ere og kvinder i boaer. Serien handler om Nucky, der har bygget en god gangsterforretning op i Atlantic City i 1920’erne og beskriver først og fremmest, hvordan alkoholforbudet i USA gjorde det til god og big business and smugle og sælge drinks til folket. Derudover er det fantastisk at se Steve Buschemi i en reel rolle, hvor han får lov at vise sit talent og ikke blot er reduceret til ham den mærkelige, der siger skøre ting og har grimme tænder.

HBO, 5 sæsoner 

6. This Is Us
Jeg tuder til næsten hvert eneste afsnit af den her serie. Og ja, det har helt klar noget at gøre med mine egne daddy issues. This Is Us er nemlig fyldt med mænd og fædre, der kæmper for at være der for deres børn og gøre det bedste de kan. Arhmen altså, jeg kan slet ikke ikke håndtere det. Derudover er den fantastisk velspillet og velskrevet, og har den helt rette mængde twists, du ikke havde set komme. Og de der twists er også derfor, jeg næsten ikke kan fortælle, hvad den handler om uden at afsløre det første. Så se den bare, du vil ikke fortryde det, medmindre du har glemt at købe lommetørklæder. Men så kan du altid glæde dig over, at Milo Ventimiglia er med aka Jess fra Gilmore Girls. #KlikPåLinketOgSavlHeltVildtMeget

Hulu, 2 sæsoner 

7. The Tudors
Kan du lide tortur, flotte renæssancekjoler og Henrik den 8.? Så er The Tudors lige noget for dig. Det er nogle år siden, jeg har set den, men den var intet mindre end fænomenal. I serien følger vi Henrik den 8. gennem alle hans mange koner og powerstruggles, men vi er også med på sidelinjen hos hans rådgivere og ja, hans mange skræmte damer. Den er god, velspillet, kostumerne er fantastisk flotte og så spilles Henrik den 8. af Jonathan Rhys Meyers, hvilket bestemt ikke gør noget.

Showtime, 4 sæsoner 

8. Insecure
Vil du have en serie med ufatteligt mange virkelig lækre sorte mænd? Eller en serie, der fokuserer på race+racisme, at være ung og forvirret og at tro, at man har nailet livet for så bare at opdage, at det hele lige pludselig er blevet noget lort? Med Insecure behøver du heldigvis ikke at vælge, og det elsker jeg den for. Vi følger Issa, der i starten er i et forhold, hun ikke er sikker på og i et job, der langsomt trækker livet ud af hende. Det genkendelige 20’er issue krydret med rapbattles i spejlet og utrolig sjove replikker gør Insecure til en ægte binger-serie.

HBO, 2 sæsoner 

9. Mindhunter
Hvis du har en ting for seriemordere, 70’erne og FBI, så er Mindhunter lige noget for dig. Jeg kan skrive under på alle tre ting, og slugte derfor serien, der beskriver FBI’s gennembrud ift. kriminologi og profilering af seriemordere. Vi følger den lettere akavede, men egentlig meget pæne Holden Ford i kampen for at få lov at studere, hvad han i starten kalder sekvens-mordere og forskellen på de forskellige typer og deres motivation. Den er underspillet uhyggelig og sindssygt spændende og interessant, og skildringen af 70’ernes USA gør kun Mindhunter endnu bedre.

Netflix, 1 sæson 

10. Scandal
“Du skal bare Oliva Pope’ dem!” er en sætning, man nemt kan komme til at sige, når man har set Scandal, og der er nogen, der er onde ved folk man holder af. Olivia Pope er nemlig den sejeste og toughteste kvinde i Washington D.C, og nok egentlig hele verden, og klarer derfor både præsidentens PR-kriser og en hemmelig efterretningstjeneste, der dræber alt for mange mennesker uden grund. Der er altså gang i dramaet i Scandal, og man skal kunne lide hurtige plots (der nogen gange ikke giver helt mening, hvis man tænker for længe over det) og ikke mindst steamy hot sex i The Oval Office. Men hvis man kan det, så er man også i den grad in for a treat!

Hulu, 7 sæsoner 

11. The Handmaids’ Tale
I en nær fremtid har psykoagtige kristne med et forfærdeligt kvindesyn overtaget magten i USA, og har i den forbindelse taget alle frugtbare kvinder til fange og givet dem væk til højtrangerende generaler og politikere, der i et sygt ritual, hvor deres ufrugtbare kone også er til stede, skal gøre dem gravide. Serien er bygget på romanen af samme navn, skrevet af Margrethe Atwood og er nervepirrende spændende, alt for relevant og fantastisk skrevet og spillet.

HBO, 1 sæson 

12. Riverdale
Hvis du holder af ægte cliff-hangende mysterie-teenageserier, så er Riverdale lige noget for dig. I en lille by bliver rigmandens søn myrdet, og de fire hovedpersoner bliver hurtigt involveret i efterforskningen og dens mange mystiske forviklinger. Tænk Beverly Hills møder Pretty Little Liars og du har Riverdale –  en serie, hvor skuespillerne rent faktisk kan ja, spille skuespil og hvor næsten hvert afsnit slutter med endnu en mystisk afsløring eller et gisp. Derudover er ingen mindre end Dylan Mckay med som hovedpersonens far, og så bliver det jo altså næsten ikke bedre.

Netflix, 2 sæsoner 

13. Big Little Lies
Reese Witherspoon, Nicole Kidman, Shailene Woodley, Alexander Skaarsgaard og Laura Dern. Big Little Lies er pakket med stjerner. Og de gør det virkelig godt. Serien havde mig hooked fra første scene, og starter med et flash forward, hvor en af en ovenstående personer er blevet myrdet til et event på deres børns skole. Igennem hele serien ser vi, hvad der leder op til mordet på skolen uden at vide, hvem det er af dem, der er blevet slået ihjel. Det er dog ikke engang mysteriet om mordet, der er det mest spændende i serien, men i stedet de livskriser, svære valg og kæmpe konflikter, som især kvinderne står i, både sammen og hver for sig.

HBO, 1 sæson 

14. Orphan Black
En hemmelig organisation forsker i kloning og gener, og har i den forbindelse kreeret et svimlende antal kloner, der til at starte med intet aner om deres virkelige oprindelse eller kender til det faktum, at der ude i verden findes hundredevis af andre kvinder, der ligner dem på en prik. I første afsnit møder vi seriens hovedperson, Sarah og følger hende opdage hendes “søstre” og sammen med dem kæmpe mod den organisation, der har skabt dem, men nu med al magt forsøger at styre deres liv. Det er en imponerende serie med et imponerende plot, og man sidder tit på kanten af sofaen og krydser fingre for, at ingen af klonerne dør. Derudover er alle klonerne spillet af den samme skuespiller, og hun gør et fascinerende godt stykke arbejde med udvikle alle deres karakterer, hvilket især er sjovt, når en klon i tilspidsede situationer bliver nødt til at lade som om de er en af de andre.

Netflix, 5 sæsoner 

15. Game Of Thrones
Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle sætte Game Of Thrones på listen. Ikke fordi den ikke er fabeagtig god, men fordi næsten hele verdens befolkning allerede følger med. Men den er simpelthen for god til at udlade uanset. Westeros er landet, hvor drager flyver og spyr ild, hvor iszombiers største ønske er at myrde alle i hele verden og hvor konger, dronninger, prinser og prinsesser kæmper om The Iron Trone. En veninde beskrev en gang Game Of Thrones som en blanding af eventyr og alt det frygtelige folk kunne finde på at gøre mod hinanden i middelalderen. Og det passer egentlig meget godt. Se den, hvis du elsker en god historie, spænding, humor, intriger og lækre mænd i rustning.

HBO, 7 sæsoner 

16. How To Get Away with Murder
Som nogen måske har opdaget er jeg en sucker for Shonda Rhimes, der både står bag Scandal og Grey’s Anatomy. Og hun er også kvinden bag denne gisp-inducing serie. I How To Get Away With Murder følger vi Annalise Keating, der er en hot shot forsvarsadvokat og universitetsprofessor i jura og hendes fem disciple (praktikanter) gennem en masse mord og drama. Annalise bliver spillet af Viola Davis, hende fra The Help, og det er især hendes fantastiske skuespil, der løfter serien op på et højt niveau, men også hendes og praktikanternes ofte traumatiske baggrundshistorier fører serien videre fra, hvad der ved første øjekast godt kan virke som en simpel plotdreven serie.

Netflix, 3 sæsoner (I alt 4 sæsoner) 

17. The Affair
Noah Holloway er forfatter, gift, har fire børn og en svigerfar fra helvede. Han er også lidt et røvhul, men er ret lækker og ender derfor med at indgå en affære med Alison, tidligere sygeplejerske, nu servitrice på den eneste diner i den lille by, som Noahs familie holder sommerferie i. Allison, der er dybt traumatiseret over sin lille søns død året før, er gift med pæne og søde Cole, der dog ikke formår at rumme deres fælles sorg, og Noah bliver hendes redning, men også hendes downfall. Historien kunne i sig selv gøre det godt, især på grund af skuespillernes præstationer, men det er opbygningen af historien, der gør The Affair til en af de bedste serier, jeg længe har set. Hvert afsnits historie bliver nemlig fortalt to gange – først gennem Noahs øjne og dernæst gennem Allisons med alt, hvad der dertil hører af forskellige perspektiver, minder og opfattelser af, hvad der egentlig skete.

HBO, 3 sæsoner 

18. Suits
Hvis jeg var sikker på, at Harvey Spector kunne redde mig ud af en kriminel knibe og efterfølgende ville lade mig betale i naturalier, ville jeg måske faktisk næsten gøre noget ulovligt. Han er nemlig fucking lækker og ikke mindst en badass advokat. Suits følger Harvey og hans protege Mike, der er et juridisk geni, men ikke uddannet er advokat, selvom Harvey lader ham lade som om, han er det. Dette medfører selvfølgelig en del forviklinger, og det er disse blandet med en masse lækre mænd i ja, suits, der alle har en mappe med papirer, der kan knuse deres modstander, som gør serien til en virkelig underholdende en af slagsen. Harvey og Mike er dog ikke de eneste interessante karakterer, også sekretæren Donna og advokaten Louis, der elsker katte, mudbaths og Harvey gør Suits aldeles seværdig.

Netflix, 5 sæsoner (I alt 7 sæsoner) 

19. House of Cards
I kender den nok godt, men jeg vil alligevel heppe lidt for, at dem der ikke gør og muligvis læser med her, ser den. House of Cards er nemlig intet mindre end fantastisk TV. I serien følger vi Frank Underwood og hans kone, der mere eller mindre plotter for at overtage verdensherredømmet eller i hvert fald The White House. Og de gør det på snedige og samvittighedsløse måder, hvilket får seeren til at sidde med et dilemma; Skal jeg holde med dem eller dem, der forsøger at stoppe dem. House of Cards er uhyggelig, spændende, morsom og sindssygt interessant, og man er lidt en idiot, hvis man ikke giver den en chance.

Netflix, 5 sæsoner 

20. Better Things
En lille, fin semi-komedieserie, der følger Sam, en b-skuespiller i Los Angeles, som er alene med sine tre sindssygt mærkelige døtre og som har sin endnu mærkeligere, britiske mor boende ved siden af. Serien handler hovedsageligt om de problemer, der opstår, når man er alene med tre børn og samtidig skal leve et liv, passe et arbejde og tage sig af sin forvirrede mor, og den gør det på en aldeles underholdende og skæv måde, som gør disse forholdsvist almindelige hverdagstemaer alt andet end kedelige.


Følg med i trivialiteter og store tanker på instagram og facebook 

Guide: Asien For Den Voksne Backpacker #Thailand

I guiden finder du tips til Surat Thani, nationalparken Khao Sok, Phuket, Koh Lanta, Bangkok, Chiang Mai og Pai.

Thailand er nok det mest velsmurte turistland i Asien. Og det var også der jeg tilbragte mest tid. Thailand er nemlig fantastisk, eksotisk, har lækker mad, en overvenlig befolkning og så er det lige akkurat så vestligt og vant til turister, at det er et godt valg, hvis man aldrig har været i Asien før eller bare er lidt sart.

Man skal dog derfor være indstillet på, at man på intet tidspunkt kommer til at være det eneste hvide menneske, og at det Thailand som de oprindelige backpackere fandt en gang i 70’erne for længst er væk. For som Bjarne på 65 sagde, da vi mødte hinaden på et meditationsretreat; “Ja, der var sgu ingen pandekager eller kaffekultur. Hvis man var heldig fandt de noget nescafe frem, men det var også det.”
Men altså, hvem kan helt oprigtigt være kede af, at der ER pandekager?

Pandekager og kaffekultur eller ej, så er Thailand et dejligt land, fyldt med en spændende kultur, flotte attraktioner, vidunderlig natur og meget, meget mere.

Jeg tog fra Penang i Malaysia til Surat Thani, som ikke er synderligt spændende. Det er dog her man kommer til Nationalparken Khao Sok fra, som i den grad er det.
Jeg spenderede to nætter i Surat Thani, hvor jeg lavede ingenting. Som i virkelig ingenting. Som langtidsrejsende skal man nemlig også nogle gange huske at holde søndag, så det var det, jeg gjorde i Surat Thani.
BO:
– Jeg boede her, og det var ganske fint. Igen er Surat Thani ikke synderligt spændende, men jeg havde brug for at par dage on the low low og skulle også finde frem til og booke en tur til nationalparken, hvilket var lidt svært at gøre fra Malaysia af.
SPIS:
– Da Surat Thani ikke er et sted, hvor der er mange turister er maden helt sindsygt billig. Og apropos autentisk, så er byen nok i virkeligheden et af de mest autentiske steder i Thailand, jeg besøgte. Der var streetkitchens og små restauranter, som overhovedet ikke tænkte på turister, når de krydrede maden eller besluttede sig for, hvilket slags kød, der skulle kastes ned i wokken. Ret spændende.
SE:
– Der er et stort og flot tempel i byen, som er værd at kigge lidt på, hvis man alligevel bare venter på, at man skal videre med toget. (Der er altid en god del ventetid, hvis man tager toget i Thailand.)

Sådan kommer du fra Penang til Surat Thani:
Da Penang er en ø, skal du have færgen til byen Butterworth på fastlandet for at komme nogle andre steder hen. Turen fra Penang koster ingen monetos, så du stiger bare ombord og kigger ud på vandet i alle de cirka 15 minutter overfarten tager. Derefter går man lige ind i busterminalen, hvor man igen skal være lidt vaks for at ikke blive overfaldet af ivrige sælgere.
Jeg bookede mig en minivantur fra Penang og til den Thailandske grænseby Hat Yai til omkring 50 kroner. Turen tager cirka 2 -3 timer og jeg blev sat af på den lokale togstation, hvor jeg købte mig en togbillet til Surat Thani. Den tur tog cirka 7 timer, men jeg endte med at vente på det altid forsinkede tog i omkring 4 timer.
Væbn dig derfor med tålmodighed, snacks og en god bog. Det bør egentlig bare være dit mantra, hver gang du skal noget som helst sted hen i Asien. Og især i Thailand.
Det var dog en ualmindelig fantastisk togtur, som jeg slet ikke ville have været foruden. Jeg kan derfor kun anbefale, at man i hvert fald prøver et Thailandsk tog en gang i sit liv.

 

Efter to dage i nattøj i Surat Thani tog jeg til Nationalparken Khao Sok.
BO:
– Jeg boede her og det var virkelig skønt og flot og fint. Der var dog absolut ingenting at lave, da man ikke bare sådan begiver sig ud i junglen på egen hånd. Den eneste grund til at jeg overhovedet bookede en overnatning her var dog også kun, fordi jeg ikke kunne finde ud af at booke en guidet tur rundt i parken fra nettet af, men havde læst at hotellet samarbejdede med en række turarrangører.
SPIS:
– Jeg tror nok, jeg fik den bedste Pad Thai jeg nogensinde har fået, da jeg spiste aftensmad på hotellet. Derudover fik jeg mad på min to-dages tur, som også var ganske glimrende.
SE:
– Grotter, vandfald, jungle, aber, fugle, klipper og bare natur, natur, natur. Jeg fandt frem til Khao Sok Smiley Bungalows and Lakehouse, som henter dig ved dit hotel, hvor du sammen med en gruppe andre sejler rundt på den gigantiske sø, der er parkens største attraktion og som man kan og skal bade i, bespiser dig tre gange dagligt, lader dig overnatte i fine, flydende bungalows, tager dig med ind i fantastiske grotter, på jungletrekking og på natsafari for at se på stjerner og abeøjne i mørket. Det. Var. Fantastisk.

Sådan kommer du fra Surat Thani til Khao Sok:
Jeg gik fra mit hotel og ned til busstationen og fandt der bussen, der gik til Khao Sok. Det er dog en helt almindelig offentlig bus, så husk at sige til buschaufføren, at du skal af ved Khao Sok. Turen tager cirka en time. Når du står af bussen vil der højest sandsynlig stå et par uautoriserede taxachauffører klar, og tag du bare med en af dem. De gør ikke noget, men husk at prutte om prisen, og så kører de dig hen til dit hotel og bærer også gerne al din bagage helt ind i receptionen, som de guttermænd de er.

 

Da jeg var færdig med at måbe af naturen tog jeg til øen Phuket. Det var egentlig aldrig en del af planen at tage forbi partyøen Phuket, men skæbnen ville at jeg skulle lægge vejen forbi det danske konsulat på øen for at hente to nye kreditkort, som min søde bankrådgiver havde sendt afsted til Thailand. Jeg fik nemlig kopieret mit kort i en indonesisk hæveautomat og fik stjålet omkring 17.000 kroner før banken og jeg opdagede noget = I was in critical need of new credit cards. Men Phuket viste sig nu at være meget fin.
BO: 
– Jeg boede på dette hostel, som var rigtig fint og lå midt i Old Town, hvilket gjorde det muligt at gå rundt til det meste, dog ikke til stranden.
SPIS:
– Jeg var forbi dette pandekagested to gange på samme dag, en gang til morgenmad og en gang til en omgang aftensdessert. Det var ren pandekageheaven.
– En af dagene fik jeg mig også en vældig god pizza hos OSOT Apotheke Cafe & Pizzeria, samt en meget interessant snak med ejeren, som havde boet i USA og derfor talte flydende engelsk, hvilket altså er en utrolig sjældenhed i Thailand.
SE:
– Gå op ad de mange trin til den tårnhøje og kridhvide Buddah, besøg den berømte og berygtede strand Patong Beach, gå igennem Old Towns gader og kig på gamle huse og fine butikker
– Og hvis du er på Phuket i midten af oktober måned, kan du opleve byen gå amok i vegetarisk mad og mærkelige ritualer, når Phuket Vegetarian Festival bliver afholdt.

Sådan kommer du fra Khao Sok til Phuket:
Bed din turarrangør om at sætte dig af ved busstoppestedet. Det er det samme sted, som du stod af, da du ankom til parken. (Det ligner overhovedet ikke en busstoppested, men det er det) Her kan du købe en billet i busstoppestedets lille kiosk, hvor du også gerne må sidde og vente på at bussen ankommer. Væbn dig også her med tålmodighed og en god bog. Når bussen ankommer behøver du ikke at gøre noget, for den kører direkte til Phuket. Turen tager cirka 5 timer og koster cirka 20-30 kroner.
Fra busterminalen på Phuket kan du tage en taxa til dit hostel. Generelt er Phuket en del dyrere end andre steder i Thailand, og du kan derfor godt risikere at komme af med omkring 200-300 bath.

 

Da jeg havde fået fat i mine nye kreditkort tog jeg til Koh Lanta = Himlen.
Koh Lanta er en lille ø på omkring 35 kilometer med store hvide sandstrande, lækre friskfangede fisk og masser af ro. Jeg valgte den ø, fordi jeg efter min hektiske Malaysiatur og mit spændende ophold i Khao Sok havde brug for afslapning og ro til at foretage al den der soul searching, som jeg jo havde planlagt at skulle i kast med. Og det skete da også.
BO:
Jeg blev på Koh Lanta i en hel uge og nød hvert øjeblik. Og det skyldtes nok også især mit hotel, hvor jeg splurgede og fik mig et værelse med havudsigt. Det var et rigtig hyggeligt hotel fem minutter fra stranden, værelset var hjemligt indrettet, havde en vidunderlig udsigt og i receptionen kunne man tanke op på gratis vand. (Det er altid et plus, når man render rundt i 35 graders varme og ikke kan drikke vandet fra hanen.)
SPIS: 
Det vrimler med lækre restauranter på øen, så spis til du segner!
– Et godt sted at spise morgenmad, hvis man er begyndt at savne brød er The Living Room. Her kan du få brød i alle afskygninger, god kaffe, smoothies og meget mere.
– Hvis du tager til Koh Lanta skal du spise på Fresh Restaurant, ellers tilgiver jeg dig aldrig. Her fik jeg den lækreste grillede fisk nogensinde. Jeg tænker stadig på den en gang imellem og savler lidt.
– Hvis du har lyst til ægte thaimad serveret af en sød og moderlig kvinde, bør du lægge vejen forbi Mays Kitchen. Her kan du få stillet sulten og lidt til.
– Og når du alligevel skal ned og ligge på stranden og sole, så køb dig nogle tempurarejer eller en god curryret hos Lanta Castaway  Beach Resort. Det smager SÅ godt og købet giver dig samtidig retten til at kapre en af deres bløde liggestole. De har derudover også massagedamer, der er parate til at gå lidt rundt på dig, hvilket varmt kan anbefales.
SE: _
– Der er ikke super mange attraktioner på øen, men lej en scooter og kør rundt og få vind i håret, slug nogle insekter og se på nogle udsigter.
– Læg også vejen forbi Lanta Animal Welfare og gå tur med en hund, klap en kat og doner nogle penge til de super nuttede dyr, som du også kan adoptere. De frivillige er smadder søde og fortæller gerne om centrets historie, viser dig de søde hunde- og kattebasser og lader dig kramme dem allesammen, hvis du har lyst.
– Og hvis du har fået nok af strand og søde dyr (who are you?!) så smut ind til Old Town og kig på de sjove huse på pæle i vandet, shop souvenirs og spis lækker mad på de mange restauranter og cafeer.

Sådan kommer du fra Phuket til Koh Lanta:
Spørg på dit hotel eller hostel om, hvad en færgebillet til Koh Lanta koster. Gå derefter ud og find det billigere på et af byens mange rejsebureauer. Mit hostel tilbød mig turen til 650 bath, og jeg fik den til 400 hos et rejsebureau, som også hentede mig på mit hostel og kørte mig til båden. Turen til Koh Lanta tager cirka 2 timer, da man stopper på Koh Phiphi og skifter til en mindre båd.

 

Three nights in Bangkok and badumbadumbadum… Jeg  var faktisk slet ikke sikker på, at jeg havde lyst til at tage til Bangkok. Jeg var der, da jeg var 12 og fandt byen rimelig overvældende. Men så fandt jeg ud af, at man kunne få de her is i Bangkok, og så tog jeg afsted! Og det var en god beslutning.
BO:
– Jeg boede på dette virkelig fine og farverige hostel, hvor personalet også talte rigtig godt engelsk. Som I nok har opdaget foretrækker jeg hostels, hvor man får sin egen lille kasse, og det gør man også her. Desuden ligger det centralt lige i nærheden af en metrostation.
SPIS:
– Tag forbi The Black Box og bestil The Hungry Man. Gå derfra mæt og glad. Bum.
Cafeen byder på masser af forskellig mad, både morgenmad, frokost og aftensmad, har et industrielt look og er helt klart et besøg værd.
– Hvis du kan lide dessert, (og hvis du ikke kan, så tror jeg altså ikke vi kan være venner) så skal du tage herhen. After You er nemlig desserthimlen over alle desserthimler, og du skal helt sikkert og uden tvivl prøve deres honey toast. Og derefter alt andet på menukortet.
– Hvis man er foodie som mig, bør man også lægge vejen forbi Siam Paragon Mall, som har en hel etage med mad, der er lidt ligesom Mad og Vin i Magasin bare gange 2380.
Spis dig mæt og glad og lidt til og tag derefter ud og få dig noget street-food inden du forlader Bangkok.
SE:
– Tag forbi Grand Palace, gå igennem China Town, sejl på floden, gå på marked og brug alle dine penge, lad dig opsluge af Bangkoks hårdtslående puls.
– Og når du har gjort alt det, så tag forbi Penistemplet. Det er sjovt.

Sådan kommer du fra Koh Lanta til Bangkok:
Jeg bookede en billet med minivan og minifærge fra Koh Lanta til Krabi, hvor jeg der blev sat af ved busstationen. Her købte jeg en busbillet til Bangkok VIP style. Turen tager cirka 12 timer, men man har nogle meget brede og lækre sæder, får gratis mad ved en rasteplads (og her taler vi ikke tyske rastepladspølser, men lækker thaimad) og man har sin egen skærm man kan se film på. Alt sammen for den nette sum af knap 50 kroner.

 

Efter Bangkok tog jeg lige en pause fra Thailand, men efter den tog jeg til Chiang Mai – den bedste by i Thailand.
Chiang Mai ligger i Nordthailand, tæt ved grænsen til Laos og Myanmar, så der tog jeg først hen, da jeg havde været igennem Cambodia og Vietnam. Og novra, hvor er det dog en dejlig by, som jeg også endte med at blive i, i en hel måned.
BO:
– Jeg fik mig et gig som journalist gennem Backpack Consulting, som jeg varmt kan anbefale at bruge. Derfor boede jeg ikke på hotel, men havde en hel lejlighed for mig selv for til gengæld at skrive et par artikler for en australsk fyrs firma. Rimelig god deal.
SPIS:
Jeg kan jo næsten ikke vælge, da der er SÅ mange lækre spisesteder i Chiang Mai. Jeg prøver dog alligevel lige.
– Spis din morgenmad på Rustic And Blue og bliv blown away. Det er så lækkert, så hyggeligt, og så fint. Så er det sagt.
– Hvis du har lyst til lidt vegansk mad og noget hippiatmosfære, så spis aftensmad på The Tea Tree Cafe. De laver en mega god burger og har mange forskellige og sjove arrangementer i løbet af ugen. Et sådan arrangement kan du blandt andet læse om her.
– Hvis du har lyst til salat, så smut inden om The Salad Concept. Deres menukort er fyldt med lækre, sunde og fyldige salater.
– Når nu du er i Thailand, skal du også prøve at smage en ægte Thai Iced Tea. Den bliver ikke lavet bedre end hos The Meeting Room Art Cafe, som i øvrigt også bare er mega hyggelig = fyldt med bøger.
SE:
– Gå tur rundt om den gamle bymur, der omkranser byens enorme og smukke voldgrav.
– Få dig en massage og andre spabehandlinger og føl dig som en nyfødt. (Jeg kan reelt ikke huske, hvordan det føltes at være nyfødt, men regner med, at jeg havde det ligeså dejligt, som da jeg var færdig med en omgang thaimassage og en økoansigtsbehandling på Green Bamboo Massage.
– Tag til Chiang Mai Grand Canyon. Der er virkelig smukt, man kan bade og man får en gratis herbal drink, når man betaler for indgangen.
– Bestig (kør op ad på en scooter) Thailands næsthøjeste bjerg, Doi Inthanon og kig ud på den smukkeste udsigt. Men husk varmt tøj. Bjerget rejser sig 2,5 kilometer over havets overflade, så der er pænt koldt.
– Tag til Monk Chat hver dag fra 17-19 og ja, snak med en munk. Du kan spørge om det meste og de vil mægtig gerne svare dig. Templet, der afholder Monk Chats tilbyder også et meditationsretreat, hvor man bliver indsluset i buddhisme og dens meditationsmetoder.
– Hvis du besøger Chiang Mai i slutningen af november får du chancen for at være med til lanternefestivalen Loi Kratong. Gør det og elsk det. Det var noget af det fineste, jeg har været med til.

 

Har du base i Chiang Mai, men vil gerne se noget mere natur? Så tag til Pai.
Det gjorde jeg, og det var lækkert. Pai er en lille bjergby, der ligger cirka tre timer fra Chiang Mai. Her er der marker, bjerge, varme kilder og god mad.
BO:
– Jeg boede her på Bueng Pai Farm, og det var virkelig smukt, lækkert og hyggeligt.
SPIS: 
– I Pai er der også virkelig mange lækre spisesteder, et af dem hedder Fat Cat og serverer lækker morgenmad såsom smoothie bowls, havregrød med alskens toppings og yogurt med hjemmelavet müsli.
– Et andet godt morgenmads- og sundhedssted er Earth Tone, som serverer de lækreste glutenfri vafler, juicer og har en lille butik, hvor man kan købe alt fra chiafrø til vaniljepulver.
– Læg også vejen forbi Lemon Thyme. De serverer virkelig gode frokost- og aftensmad. Jeg tænker stadig på den shakshuka med oksekød, som jeg sad og stønnede over, da jeg var der.
SE:
– De varme kilder er helt klart et besøg værd. Der er flere “bassiner”, hvor temperaturen i vandet falder, jo længere du bevæger dig op eller ned.
– Gå en tur op og ned af markedsgaden, læg ned og slap af, og bare nyd den lettere hippieagtige atmosfære, der i byen.

Sådan kommer du fra Chiang Mai til Pai:
Tag en tuktuk, en rød bil eller en taxa til busstationen i Chiang Mai og spørg efter busser til Pai. Man skal gå igennem selve stationen og over den store parkeringsplads, man kommer ud på. Men spørg, det er nemmest. Turen koster knap 50+60 kroner og man sidder dejlig tæt i en minivan, som snørkler sig op og ned af bjergene for at komme frem. Så husk køresygepillerne!

 

OBS: Da Thailand ikke bruger latinske bogstaver i deres alfabet er der mange thailændere, der ikke kan læse engelske skilte, adresser osv. Sørg derfor for at få skrevet adressen på dit hotel eller den restaurant du skal besøge ned på thai, hvis du fx skal have en taxa. Ellers kan det blive vanskeligt.

Guide: Asien For Den Voksne Backpacker #Hongkong, Bali og Malaysia

I denne guide finder du tips til Hong Kong, Seminyak, Ubud, Gili Air, Kuala Lumpur, Melaka, Cameron Highlands og Penang. 

Jeg tænker, at det er ved at være på tide at komme med en overordnet guide til Asien og alle dets spektakulære sights, hostels, restauranter og meget mere. Den overordnede guide bliver dog delt op i et par indlæg, da jeg simpelthen har for meget at fortælle til, at det kan være i et indlæg alene. Denne guide kommer derfor til at omhandle Hong Kong, Bali, Gili Air og Malaysia. Den næste bliver Thailand og den sidste bliver Cambodia og Vietnam. Håber I kan bruge dem til noget, og I er altid mere end velkomne til at skrive, hvis I har spørgsmål eller bare gerne vil sige hej.

Jeg tog afsted den 3. september 2015 og landede som det første i London. Der var jeg dog kun i 2 timer, så her kan jeg ikke være til så meget hjælp. Altså ud over at sige, at hvis I skal til London, bør I virkelig booke bord til afternoon tea på Browns Hotel.

Anyways – Efter 13 gode timer i luften landede jeg i sveddryppende Hong Kong:
BO:
– Jeg boede her. Det var et meget lille hotelværelse, på et meget lille hotel, og jeg tilbragte sammenlagt omkring 7 timer der. Man kan sikkert finde andre lignende hoteller, men prisen var god i forhold til Hong Kong og mega dyr i forhold til resten af Asien.
SE:
– Jeg var kun i byen i 22 timer og så derfor ikke alverden. Jeg var dog oppe på Victoria Peak, som var flot, men meget turistet. Ellers gik jeg bare rundt og var mere eller mindre jetlagged, svedig og forvirret.

 

Derefter kom jeg til Bali. Åh, Bali:
BO: 
– De første tre dage tilbragte jeg i byen Seminyak og boede på dette hostel. Et virkelig fint og rent et, og et som er godt til folk, som aldrig har boet på hostels før, da man nemlig fik sin helt egen kasse, så det næsten ikke føltes som om, man boede sammen med andre, når man gik ind i den.
SPIS:
– Alle tre dage spiste jeg morgenmad på The Fat Turtle, som serverer de bedste pandekager, de bedste omeletter og de bedste juicer. Jeg kunne sagents være flyttet ind.
– Derudover oplevede jeg lækker beachlounge stemning på Potato Head Beach Club, som også serverer lækker panna cotta og gode drinks.
SE:
– Seminyak er også fyldt med flotte interiørbutikker, så hvis man er til sådan noget, bør man tage en ekstra kuffert med. Derudover er der selvfølgelig stranden, hvor man kan tage surfkurser eller bare dase dagen væk.

 

Herefter tog jeg til Ubud, som helt klart var mit favoritsted på Bali. Byen har en spændende vibe, god mad, lækre butikker og smuk, smuk natur omkring den.
BO:
– Jeg boede først på dette homestay og derefter på dette hotel. Det sidste var helt klart det bedste, men jeg har også kun hørt gode ting om dette sted, hvis man gerne vil have det lidt billigere.
SPIS:
– I Ubud vrimler det med masser af lækre cafeer og spisesteder, og hvis du klikker her, kan du læse om de fem bedste, som jeg har skrevet om i Berlingske. 
SE:
– I Ubud dyrkede jeg en masse yoga i The Yoga Barn, som også afholder spændende foredrag om aftenen.
– Derudover så jeg risterrasserne, The Holy Spring Temple, vulkanen Batur og en kaffeplantage. De tre første er helt klart et besøg værd, det sidste var lidt for turistet til min smag. Glem heller ikke The Sacred Monkey Forrest Sanctuary, men pas på at aberne ikke hapser lidt af dig.

Sådan kommer du fra Seminyak til Ubud:
Jeg bestilte en taxa på mit hostel, som tog mig direkte til mit hotel i Ubud. Det kostede cirka 250.000 rupies, og kunne måske have været gjort billigere, og måske ikke. Uanset følte jeg, at pengene var okay givet ud, da det alligevel tager omkring halvanden til to timer at komme frem. Og min taske var virkelig tung.

 

Efter Ubud tog jeg til Gili Air, som er en ud af tre bounty-øer, der ligger ud for Bali.
Gili-øerne består af Gili Tarawangan, Gili Air og Gili Meno. Gili T er den største og den med flest fester, Gili Air er midt i mellem og Gili Meno er den, hvor der sker absolut mindst.
BO:
Jeg boede her, og det var ganske fint, omend meget ungt.
SPIS:
Øen vrimler med lækre restauranter, barer og bambuscafeer, så man går i hvert fald ikke sulten derfra.
– Jeg spiste blandt andet på Scallywags Beach Club og fik den lækreste seafood.
– Derudover fik jeg mit koffeinfix på Coffee & Thyme, som også har et af øens bedste, dog stadig meget svage, wifisignal.
SE: – Der er ikke meget at lave på øen, hvilket også er meningen. Men man kan snorkle, tage dykkerkurser, sole, bade og spise en masse lækker mad.

Sådan kommer du fra Bali til Gili:
Der er mange forskellige måder at komme til Gili-øerne på, og mange af dem involverer en eller anden form af, at du bliver snydt. Så pas på. Ud fra min erfaring, var det lettest, at tage til kystbyen Padangbai, hvorfra båden til Gili går. Du kan komme til Padangbai med en hyret chauffør, og det bør ikke koste mere end 300.000 rupies og helst mindre.
Jeg købte min bådbillet via mit hostel i Padangbai, som fik den til mig meget billigere end, hvis jeg selv var gået ind på det lokale rejsebureau.
Jeg gav omkring 400.000 rupies for en returbillet, mens rejsebureauet ville have 600.000 for en enkelt. Det kan derfor virkelig godt betale sig at spørge sig frem, inden man finder pungen frem.
Jeg kun sov på hostlet en nat, og kun fordi jeg skulle til Gili Air og kom lidt sent hen ad eftermiddagen. Hvis man kommer tidligt om morgenen, kan man sikkert også gå ind og bede om hjælp til køb af billet uden at overnatte der. De laver en glimrende Nasi Goreng og har et væld af pandekager til morgenmad.

 

Malaysia, Malaysia, Malaysia: Jeg landede i Malaysia efter tre uger i Indonesien og blev blæst bagover af moderne Kuala Lumpur og dets mange enorme shopping-malls og høje skyskrabere.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, hvor jeg havde mit eget værelse, men delte bad og køkken med de andre beboere. Det var pænt, rent og hyggeligt, men lå ikke i et synderligt interessant område.
SPIS:
– En ting man skal prøve, når man er i Kuala Lumpur er at besøge Jalan Alor, som er en stor gade, der er lukket af for trafik. Fra hus til hus hænger der kulørte lamper og glimter i mørket og klimtende musik og gadesælgere forsøger at overdøve restauranternes og street-food sælgernes gode tilbud. Kom sulten, da gaden lægger op til, at man ikke kun spiser et sted.  
SE:
– I min tid i hovedstaden besøgte jeg KL Bird Park, som var et sjovt besøg, hvis man altså ikke er bange for fugle. De flakser frit rundt og er flotte.
– Jeg besøgte også China Town og KL-Tower, men tilbragte også en stor del af tiden med bare at gå rundt og kigge på gaderne og derefter søge ly for varmen i de gigantiske shopping-malls som har alt, hvad hjertet begærer.

Sådan kommer du fra Bali til Kuala Lumpur:
Tjek Momondo og find den billigste flybillet. Og så bare luk øjnene og sig til dig selv, at det kun er et par fly fra Air Asia, der er styrtet ned. Det kan til gengæld gøres for sølle 300 kroner.

 

Efter Kuala Lumpur tog jeg bussen til Melaka. Og Melaka er en virkelig hyggelig by, som også er rigtig historisk spændende, da den bærer stort præg af dets portugisiske og hollandske kolonier. Den er dog ikke større end, at man behøver at tilbringe mere end et par dage her.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, som var virkelig fint og lækkert med sødt personale, men ret langt væk fra byen. Jeg vil heller ikke anbefale det til kvinder, der rejser alene, da man skal over en rimelig mørk og øde plads, når man kommer hjem om aftenen.
SPIS:
– Kom gerne så du er her en søndag, så får du nemlig The Night Market med, der bliver afholdt i Jonker Street. Her er masser af boder, der sælger tingeltangel, lækker streetfood, slik og billige solbriller, men også lækre kokosolier.
– Læg også gerne vejen forbi Eleven Bistro, som serverer malaysisk mad inspireret af det portugisiske køkken. De laver de bedste honningdryppende kyllingevinger, jeg nogensinde har smagt.
– Til morgenmad kan du med fordel sætte dig godt til rette hos The Daily Fix Cafe, som har alt, hvad en morgenmadselsker kunne drømme om. Jeg var forbi to gange.
SE: 
– Under mit besøg besøgte jeg The Stadthuys, som er et historisk museum, der både dækker Malaysia generelt, men især Melaka og dets historie og traditioner.
– Tag også på bådtur rundt på byens kanaler og besøg derefter A Famosa, som er ruinen af et fort fra 1511. Det ligger højt på en bakketop, så man kan se ud over byen og bjergene, og så er der også ret mange søde katte, der hænger ud der. Pas dog på at forveksle fortet med resortet af samme navn. Det giver ikke helt den samme stemning.

Sådan kommer du fra Kuala Lumpur til Melaka:
Jeg tog som sagt bussen fra KL til Melaka og billetten købte jeg på Terminal Bersepadu Selatan ved bare at troppe op en god time inden afgang og så erhverve mig den. Den kostede omkring 20 kroner, og det tager cirka 3 timer at komme fra KL til Melaka.

 

Efter Melaka tog jeg til Cameron Highlands, et sted jeg havde set utrolig meget frem til at besøge. Cameron Highlands ligger i Malaysias højland og er omringet af frodige bjerge og duftende teplantager. Derudover har stedet holdt stædigt fast i den engelske indflydelse fra kolonitiden, og derfor er det som at træde ind i et stykke af England, når man ankommer. Jeg var vild med det. Noget som du også kan læse mere om her.
BO:
Jeg havde scoret mig en journalistdeal og boede derfor på dette fantastiske hotel, som fuldt ud talte til mit anglofile hjerte. Jeg kan kun anbefale det, også selvom det koster kassen i forhold til de hostels, jeg ellers normalt frekventerede. Man kan argumentere for, at hvis man overhovedet kan finde midlerne, bør man booke et værelse, da Cameron Highlands alligevel godt kan klares på to dage. På den måde er det ikke hele ens budget, der ryger på en tur på luksushotel.
SPIS:
Hvis man alligevel skønner, at man ikke gider at lægge klejner til engelsk et luksus-sleepover, så kan man med fordel alligevel lægge vejen forbi hotellet for enten at indtage deres afternoon tea eller deres berømte og lokale steamboat-dinner. Og nej, det foregår ikke på en båd. Og nej, du er ikke den eneste, der troede det og blev overrasket.
SE:
Jeg bookede en tur med Eco Cameron Highland Tours, der tog mig og en gruppe andre rejsende med på The Mossy Forrest Tour, som var helt og aldeles fantastisk. Her kom man dybt ind i en del af skoven, som er beklædt med tykt, fugtig og grønne lag af mos, der fik en til at tro, at man var med i en Hobitten film. I turen var der også inkluderet et stop på en teplantage, en udkigspost og til sidst et besøg på den lokale tefabrik.

Sådan kommer du fra Melaka til Cameron Highlands:
Der er ingen direkte bus imellem de to byer, og derfor blev jeg nødt til at tage tilbage til Kuala Lumpur for så at tage bussen til Cameron Highlands. Jeg valgte at dele turen op i to, og dermed overnatte i KL, inden jeg om morgenen fortsatte videre til Cameron Highlands. Jeg købte en returbillet fra KL til Melaka, og da jeg kom tilbage til KL lagde jeg vejen forbi en af byens andre busstationer, som er der bussen til Cameron Highlands går fra. Ignorer alle sælgerne, der straks spotter dig, når du træder ind og gå målrettet efter firmaet Transnasional, som sælger billetter på ærlig og sikker vis.
Og så husk køresygepiller og at sikre dig en vinduesplads. Det meste af turen foregår på snørklede bjergveje.

 

Da jeg var færdig med at savle over Cameron Highlands tog jeg til Penang. Og her var der fanastisk! Penang er en stor ø lige ud for fastlandet tæt på grænsen til Thailand. Og den største og bedste by hedder George Town. Her er der fyldt med streetart, kaffebarer, uimodståelig lækker mad og søde mennesker. Jeg kunne snildt være blevet længere.
BO:
– Jeg boede på dette hostel, og det var virkelig godt. Det var ikke noget særligt, men personalet var enormt søde, hjælpsomme og snakkede godt engelsk og det lå lige midt i det hele, men uden at det var larmende.
SPIS:
– De fleste aftenener spiste jeg på, steder der kan minde lidt om Copenhagen Street Food, bare billigere og bedre. Store pladser med madboder, der alle sælger deres egen specialitet. Det skal prøves! Og sådanne steder findes heldigvis flere steder i George Town.
– Der er som sagt et væld af lækre og hyggelige kaffebarer og en af dem, jeg kom til at holde meget af var denne. Derudover besøgte jeg også The Purrfect Cat Cafe, som laver fin kaffe, sælger alt i kattemerchandise og som også har levende katte boende, som man kan klappe og lege med.
SE:
– Skaf dig kortet, der viser vej hen til George Towns streetart og brug dagen på at se på den fede kunst, gå på kaffebarer og tøm de omkringliggende butikker.
– Meld dig også gerne til en rundtur på The Blue Mansion og hør, hvordan en kinesisk købmand byggede det eneste orginale kinesiske hus uden for Kina og om alle hans mange koner. Det var nok det smukkeste hus, jeg har set på min rejse.
– Hvis natur er noget, du lyster så brug også en af dagene på at tage til Malaysias mindste nationalpark og gå ad junglens små stier indtil du når vandet og stranden. Her er der babyskildpadder, og hvis du er heldig kan du se en abe langt opppe i træerne.

Sådan kommer du fra Cameron Highlands til Penang:
Da jeg skulle tilbage fra Cameron Highlands fik jeg hotellet til at tjekke tiderne og købte derefter blot en billet på den lokale og eneste busstation i byen kort inden afgang. Turen tager omkring fem timer, og det første stræk er ned af det samme snørklede bjerg, så husk flere køresygepiller!

 

OBS: Da Malaysia er et muslimsk land, bør man som kvinde være opmærksom på, at nogle mænd kan være lidt nærgående. Klæd dig derfor lidt mere tækkeligt, end du ellers ville i et tropisk klima, og pak dine shorts helt væk. Det er åbenbart noget, der signalerer, at man er med på den værste.

Find Din Indre Hippie Frem i Ubud – Balis Bedste By

Er der et sted jeg helt sikkert vil vende tilbage til, hvis jeg en anden gang besøger Bali, så er det Ubud. En by midt inde på øen omgivet af risterrasser, templer og yogadyrkende vesterlændinge.
Det er svært at forklare, hvorfor Ubud er så fantastisk, for selve byen er ikke fyldt med forfærdelig mange sights, medmindre man synes templer bare er det fedeste i hele verden, og der er hverken strand eller feststeder i nærheden.
I stedet flyder der en ganske særlig stemning hen over hele byen, en ro og åbenhed, der for det meste overdøver lyden af dyttende scootere og balinesiske massagesælgeres råben.

Derudover har jeg aldrig været en i så fremmedartet by og følt mig så tryg, som jeg gjorde i Ubud, og min indre hippie og ikke mindst foodie havde under hele opholdet et lyksaligt smil på læberne.
Jeg kan derfor kun anbefale at besøge denne spøjse by midt på Bali, da du med garanti vil vende hjem med både flotte souvenirs, oplevelser og måske endda en højere grad af indre ro.
Og hvis du ikke allerede er ved at booke flybilletten nu, så vil denne guide forhåbentlig få dig ind på Momondos hjemmeside hurtigere, end jeg kan nå at sige hindu.

Sov sødt i Ubud
Hvis du kan lide rismarker, god mad og stilhed, bør du booke en bungalow hos Nurs Guesthouse i Ubud. Stedet ligger oppe på en bakke, gemt væk bag rismarker og palmer, og det tager cirka ti minutter at gå til Ubuds hovedgade. Der er både pool, restaurant og en fabelagtig udsigt. Derudover ligger stedet ikke langt fra den berømte økologiske restaurant Sari Organik, hvor man kan spise sin aftensmad, mens man ser solen gå ned over risterrasserne.

nurh

Dag 45 – Nur Guesthouse og rismarker

Du kan også gå i forfatteren til Eat, Pray, Love, Elizabeth Gilberts fodspor og booke et værelse i The Liyer House, som er ejet af medicinmanden Ketut og hans familie. Den selvsamme som hjalp forfatteren med at finde sig selv og dermed til sidst kærligheden. (Ja, det lyder rimelig godt, ikk?) Stedet er omgivet af en smuk have med springvand, har en infinity pool, restaurant og spamuligheder. Og så koster det billigste værelse 184 kroner.
Så deeet.

love

Dag 50 – The Liyer House.

Mad din indre foodie
Du kan næsten ikke komme frem uden at falde over lækre spisesteder i Ubud, hvis du altså bevæger dig ned af sidegaderne. Der er alt, hvad man kunne ønske sig af sunde, spændende, kvalitetsbevidste, vegetariske, snaskede og hippe cafeer og restauranter.
Oplev hippieviben på Soma, hvor lækre vegetarretter, rawfood og sunde is og kager bliver langet over disken, mens vesterlændinge og balinesere sammen sidder og spiller guitar.

soma

Dag 49 – Grøn juice på Soma

Hvis du er mere til wraps, bjergudsigt og hjemmelavet is, så tag på The Clear Cafe, hvor man kan spise sig mæt i en fremragende tunwrap (Tunbøf, ikke fesen dåsetun) og en iskold mango-passionsfrugts juice, mens man nyder bjergudsigten.
Og hvis du er ved at sprænges for at smage nogle indonesiske retter, så smut ind i Dewa Warung, der ligger lige ved siden af Soma, og som sælger og laver de lækreste retter til åndssvagt billige penge.

clear

Soya vaniljelatte på Clear Cafe

Åben sindet og slap af
Der er tonsvis af yogasteder i Ubud, men det mest berømte er The Yogabarn, som tilbyder ustyrligt mange forskellige slags yogatimer, meditation og ikke mindst gratis foredrag af forskellig art hver eneste aften. Derudover er The Yogabarn også et godt sted at møde andre rejsende, hvis man har brug for lidt selskab.

yoga

The Yoga Barn

I Ubud er der også plads til stillesiddende afslapning, for eksempel på Bali Botanica Dayspa, hvor du kan forkæle dig selv med lækre massager og andre behandlinger. Jeg har aldrig følt mig så afslappet, som da jeg gik ud derfra efter en times kropsmassage, bodyscrub og blomsterbad, en ansigtsbehandling og en omgang fodmassage til den nette sum af 250 kroner.

Tag ud i naturen
Selvom selve byen byder på mange aktiviteter såsom shopping og yoga, for ikke at tale om The Sared Monkey Forrest, hvor vilde aber hopper rundt omkring en og elsker, når man giver dem bananer, så bør man også bevæge sig lidt udenfor Ubud for at opleve de smukkeste risterrasser, templer og sågar en vulkan.

abeer

Dag 47 – Aber en masse i Sacred Monkey Forrest

Der findes tusindvis af bureauer, der gerne vil tilbyde dig sådanne ture, men du får mest ud af selv at planlægge, hvad du gerne vil se og så spørge dig for hos de mange taxachaufførrer, der står overalt og vifter med taxaskilte.

tempeld

En familie besøger den hellige kildes tempel for at bede.

En tur til for eksempel The Holy Spring Tempel, risterrarsserne, en kaffeplantage, vulkanen Batur og måske et andet lille tempel på vejen bør ikke koste dig mere end 300.000 rupiers (140 kroner), men find din indre gnier frem og forhandl dig frem til prisen, ellers kan du nemt komme til at betale for meget.

risterrassere

Dag 51 – Risterrasserne i Ubud

8 Steder Nye Københavnere Bør Kende Til

Jeg begiver mig ud i guidernes verden i dag, og det gør jeg selvfølgelig med en guide til byen over alle byer, København. Det kan dog være svært at være helt nyskabende over for rigtige københavnere, og derfor henvender denne her sig nok også mest til alle de mange tilflyttere, der kører ind over bygrænsen i disse dage.

kbh

Den bedste boghandel – Politikkens boghal

Da jeg boede i USA og arbejdede som au pair var stedet for størstedelen af mit tidsfordriv boghandlerkæden Barnes And Noble. Der kunne man i blandt hundredevis af rækker med ufattelig billige bøger synke ned i bløde lænestole og begive sig ind i bøgernes verden. I Politikens boghal er der lidt af den samme vibe. Der er ikke hundredevis af rækker med bøger eller bløde lænestole, men det er en moderne boghandel, hvor man gerne må læse i bøgerne inden man køber dem, og der er sågar også en blød sofa og en masse Haystole, man kan sidde i, mens man læser. Derudover kan man købe kaffe, kage og juice, hvis man vil forsøde læsningen en smule. Jeg tilbringer lidt for ofte en time eller to i bunden af boghallen med favnen fuld af bøger.

politiken

Flot brugskunst til billige penge – Notre Dame

Jeg er lidt af en bolignørd, og har siden jeg fandt ud af IKEA-katologet eksisterede læst det som en bibel. I dag går jeg dog lidt mere efter unikt design, men det er desværre ofte lidt dyrt. Hvis man er på SU har man for eksempel sjældent lige 500 kroner til en megamussel-tallerken. Men frygt ej, hos Notre Dame i Nørregade kan man finde virkelig flotte ting til boligen, og de koster sjældent det samme som en bondegård. Der er både lamper, puder, service, æsker, pynteting og andre køkkenting. Et sandt mekka for en bolignørd.

Lækker, sund og billig mad – Chilimili

Hvis jeg er lidt på røven eller bare får lyst til en god salat, så tager jeg på Chilimili. Der kan man få alskens forskellige salater, falaffel, wraps, sandwich og dagens varme ret. Det er i sig selv åndssvagt billigt, men alligevel kan man få 20 procent i studierabat. Og som om det ikke er nok, kan man hver dag efter klokken 21 få alt til halvpris, når der er happy hour.

chilimili

Gaden over alle gader – Jægersborggade

I kender den sikkert godt, da man efterhånden skal  have boet under en sten i nogle år, hvis man skal have undgået at høre om den berygtede gade, som nu er blevet berømt for dets små fine butikker og lækre spisesteder. Men jeg ville jeg alligevel lige highlighte den med kærlighed, da det virkelig er en af de hyggeligste gader i København, når det kommer til originale butikker og cafeer.
Det er her man både finder Grød og Manfreds, samt den hippie og bæredygtige kjolebutik, Resecond.
Og husk så endelig at fortsæt ud i Nørrebroparken, når du har oset nok.
Her er der nemlig byhaver, sjove legepladser og dejlig grønne pletter midt i byen.

Sandwich og juicestedet – Big Apple

Big Apple har flere filialer, men den hyggeligste ligger på hjørnet af Krystalgade og Fiolstræde. Der kan man synke ned i bløde veloursæder, mens man spiser lækre sandwich, som ALLE indeholder avokado. Der er flere forskellige slags juicer, og ikke kun de supersunde, som man får hønsemund af, når man tager en tår. 

bigappel

Det alternative burgersted – Burger and Bun

Et af de eneste økologiske burgersteder i København ligger selvfølgelig på Nørrebro, og der får man udover økologi også en anderledes burgeroplevelse.
Jeg har med Den Lyshårede Fodboldfyr været på utallige burgersteder i løbet af vores fem år lange forhold, men Burger and Bun slog virkelig benene væk under mig. Her kan man nemlig udover en sædvanlig amerikansk burger, både få en japansk, en australsk, en dansk, en fransk, en italiensk og en mexicansk burger, samt en hangoverburger og vegetarisk version. Derudover har de forskelligt lækkert tilbehør, milkshakes og desserter.

De hippiste og lækreste småkagebageri – Leckerbaer

Her kan du få de fineste småkager, når lysten til kage melder sig. Du kan også få almindelige kager, samt lækre desserter to go, og selvom der på billedet er fire småkager, advarer jeg lige: De ser små ud, men de mætter utroligt godt.
Så du kan sagtens spare din mave og pengepung lidt ved kun at købe to eller tre. Men uanset hvad, bør du besøge
Leckerbaer,
hvis du bare er halvt så kageglad, som jeg er.
(Jeg skrev bachelor om kager, så kan du selv regne ud efter det) 

leckerbaer

Den allerbedste mundvandsskabende croissant – Democratic coffee bar

Jeg er egentlig ikke særlig vild med crossainter. Ikke at jeg ikke kan lide dem, de har bare aldrig sagt mig det store. Alle de flager, der ender på skødet af en, når man tager en bid, det er ikke lige mig. Men på Democratic Coffee bar, som ligger på Hovedbiblioteket i Krystalgade, findes der den bedste croissant i verden.
Og her taler jeg ikke om deres almindelige croissant, som godt er nok har vundet prisen som Københavns bedste croissant hos AOK.
Nej, jeg taler om deres mandelcroissant.
Det mest vidunderlige, snaskende, men stadig sprøde form for bagværk, jeg nærmest nogensinde har smagt.
Prøv den, og gør det gerne når du alligevel har siddet og studeret i flere timer på biblioteket. Jeg tilskriver gerne denne mandelcroissant noget af æren for, at jeg kom igennem min bachelor.   

democratic