Taknemmelighedsrunden #118

1. Seje Sara gav gode råd og fødselsdagslagkage på La Glace. #Win

2. Rock&Roll AC fra studiet og jeg syntes, at det bedste man kunne bruge den varmeste aften i mands minde på selvfølgelig var at spise burgere og drikke øl. #OgViHavdeRet

3. Mødtes endelig med mit yndlingsfirkløver (Bedsteveninden, Verdens Bedste Anne og Dejlige Rikke) efter næsten en måned fra hinanden for at drikke os fuldstændig ned i rosé i Torvehallerne på en torsdag. #DetVarIkkeHeltMedVilje

4. Og inden fuldskaben gik i gang nåede jeg lige at grine og spise pomfritter med Life Saver Anne. #ThankGodForCarbs

5. Og som om jeg ikke havde fået nok alkohol, tog Bedsteveninden, Dejlige Rikke og jeg på den mest dramatiske bytur nogensinde. Og det var fantastisk. #AgurkerOgDørmændFTW

5. Min mormor er den sjoveste at have med til fødselsdag. Og min mor er den bedste at give gaver. #GodeGener

6. Life Saver Anne gav hindbærsnitter og en skulder at være sur ud over. Og det var lige det, jeg havde brug for. #EverythingIsLove

7. Og Min søde Anna og hendes søde Nanna fik fredagen til at blive den bedste dag på ugen. Fyldt med øl, vin og et virkelig sødt forsøg på at lære mig at spille Mejer. #DetLykkedesIkke

8. Bedsteveninden sluttede ugen af på bedste vis ved at gå rundt om Damhussøen med mig og sige alle de rigtige ting. #EverythingTotallyIsLove

9. Og min søde, søde tante Tine gav jordbærtærte og gode tanteråd. Og ikke mindst tantekærlighed. #TanteTid

Når håbet om kærligheden gør dig helt håbløs

Jeg brugte helt præcist 60 minutter på at være oprigtigt ked af, at det sluttede mellem Don Draper og mig. Og efter det var jeg videre. Jeg har været irriteret over, hvordan det sluttede, men jeg har ikke været ked af det. Lige indtil jeg kom hjem fra min sidste ferie i sidste uge, that is. Hele juli har jeg været travlt optaget af at have det sjovt, være i sorg og være en globetrotter, og derfor har jeg åbenbart ikke også haft tid til at føle noget særligt om det, at et to år langt forhold til en mand jeg, uanset hvad det så end var holdt af, sluttede.

Men det har jeg så haft nu. Også selvom jeg først fattede, hvorfor det var jeg var så sur i går. For ja, jeg har nemlig været pissesur. Sur på alle, der var glade og spændte over ny potientiel kærlighed. Sur på alle, der ikke kunne ses, fordi de skulle hjem og holde deres kæreste i hånden. Sur på mig selv over, at der jo tydeligvis er noget ravruskende galt med mig siden det eneste, jeg bliver mødt med på Tinder er mænd, der skriver “Hey…”. Og sur over, at være sur over, at det ikke er mig, der render rundt og smiler fjoget. Og så selvfølgelig sur over, at jeg overhovedet gerne vil smile fjoget. For så sker det jo fucking aldrig, det ved alle jo.

Det var dog som sagt først i går, at jeg indså, at min surhed måske egentlig ikke var surhed, men kedafdethed. Og at den kedafdethed nok alligevel, på trods af protester fra både hjerne og hjerte, sad derinde i mig fordi, det sluttede mellem Don Draper og jeg.

Det var det helt rigtige, at det sluttede. Ingen tvivl om det, og jeg er ikke heartbroken eller fyldt med savn. Men det at have været så tæt på nogen, det at have mærket intimitet, tosomhed og håbet om kærlighed – endelig efter så uendelig lang tid, hvor jeg ikke har tilladt mig selv eller andre at lade det komme mig nær – har for alvor åbnet op for, hvor meget jeg gerne vil det. Hvor meget jeg længes efter det. Og også, hvor langt væk det føles.

Og jeg har ikke lyst til at have det sådan. Jeg har hverken lyst til at have lyst til finde kærligheden, fordi så kommer den jo aldrig (jeg ved godt, det ikke er rigtigt, men det er svært at shake følelsen), og jeg har heller ikke lyst til at være en lorteveninde, der bliver misundelig på mine veninders kærlighedsglæder, for altså det er sgu da ucharmerende. Og nederen ikke mindst.

Men lige nu ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg stille op med alle de her føleser. Så derfor har jeg i stedet bingewatchet The Newsroom. En serie, jeg allerede har set, men ikke destomindre en serie, der får alt i verden til at føles lidt mere rigtigt.

Og det ved alle jo er super konstruktivt..

No men in sight

Ting jeg fucking aldrig nogensinde vil

 

1. Til Nordkorea. Med min track record for uheldighed så ved jeg bare, at det ville ende galt.

2. Hoppe i faldskærm, bungy jumpe, klatre op på siden af et bjerg eller stille mig på den her. Nope. Niks. Kommer ikke til at ske.

3. Spise ting med en mærkelig konsistens såsom fårehoveder, tyrenosser, hjerner, hjerter, lever og østers.

4. Dykke. Jeg er i ikke en havfrue, fisk er lidt uhyggelige og DET ER IKKE NATURLIGT AT TRÆKKE VEJRET UNDER VAND.

5. Tage til bryllup eller fest, hvor jeg ikke må sidde ved siden af dem, jeg rent faktisk kender. Alt inde i mig får lyst til at lægge sig ned på gulvet og skrige ved tanken om en hel aften ved siden af tante Oda eller din kusine, der gerne måske gerne vil være journalist. Jeg. Vil. Ikke.

6. Tage bussen længere end til Amager. Okay, måske det lige går med Odense, men længere end det og det nærmer sig tortur.

7. Jeg troede faktisk, at denne liste ville være længere…

 

nope

Taknemmelighedsrunden #117

1. Jeg fik endelig spurgt min farmor om alle de ting, jeg har savnet svar på så længe. Og det var virkelig rart.

2. Og jeg fik også endelig lært at lave norsk labskovs.

3. Og derefter kom jeg endelig hjem til dejlige og savnede København.

4. Hvor jeg mødtes med søde Katrine fra bachelorstudiet, som jeg ikke har set i flere år. #GensynsGlæde

5. Studdy buddy Elias gav pizza og jeg gav drømmekage, som vi sammen spiste i hans fine, nye lejlighed. #HerreMegetGensynsglæde

6. Min mor, min mormor og jeg tog forbi kirkegården for at plante en blomst på min morfars grav i anledningen af det, der ville have været hans 91-års fødselsdag. Og bagefter spiste vi en kæmpe stor portion rødgrød med fløde. Præcis som min morfar ville kunne lide det.

7. Fredag boardede jeg endnu et fly, denne god mod Irland for at besøge den sjoveste og sødeste irer jeg kender. Og her var gensynsglæden alligevel den største af dem alle.

8. I går købte jeg de fineste lyserøde gummisko, så Dublin, som jeg allerde elsker og fik både scones og te. Og selvfølgelig utrolig mange øjeblikke fyldt med højlydte grin, fordi den bedste irer jeg kender også er den sjoveste irer, jeg kender.

9. Og i dag har vi set rolling hills, spist fish and chips og drukket plenty of pints. Life is good.

I Norge er sorgen med mig hele tiden

Der er ingen fjelde mere. I stedet er der bytårne og dansk hedebølge. Jeg er kommet hjem fra Nord Norge, og som altid er det en ambivalent følelse. Akkurat ligesom, når jeg er der.

Det er dejligt at komme hjem, men svært at sige farvel. Og det er noget af det fineste at kigge på fjelde med min farmor, spise vafler og spille yatzy. Men min krop er næsten også hele tiden fyldt med sorg.

Det at gå igennem min fars barndomsland, at se alt det, han engang så hver eneste dag, det får mig til at føle mig tættere på ham end nogensinde. Og det er pisse hårdt. Også selvom jeg ikke ville være følelsen af tæthed foruden. Når jeg er i Norge og ser ud på alle de tusindvis af graner, der står på ræd og række som stolte soldater oppe på min farmors fjeld, når jeg hører elven risle og klukke og når jeg stirrer ud over havet fra midten af Dyrøyabroen, så fyldes mit hjerte med lige dele kærlighed og tristhed.

Jeg har skrevet om det før. Det med at ville ønske at jeg kunne spørge min far om alt det, jeg ikke nåede at få at vide, at tænke over, som jeg ikke vidste var vigtigt, mens han levede. Og det ønske bliver tusind gange større, når jeg sidder på min farmors trappe og kigger ind i den skov, min far han legede i, da han var en lille dreng.

Min bror har det ikke sådan. Han ser Norge som det land, hvor vores farmor bor. Der hvor man kan fiske, spise brun ost og spille uanede mængder af kortspil. For ham hænger det ikke sammen med vores far, for det var jo aldrig der han boede, da han var i vores liv. Der boede han i Danmark, og Norge var et sted man tog hen for at besøge den norske del af familien. Og ikke mere end det.

Og det har han jo ret i. Brønshøj og Hundested, der hvor vi boede sammen og der, hvor han boede de sidste 15 år af sit liv burde betyde mere. Det burde være de steder, der gjorde ondt at være. Men det er det ikke. For mig i hvert fald.For mig er det landet langt mod nord, der hvor min far blev født, hvor han lærte at tegne, spille musik og lave norsk husmandskost, hvor han hjalp sin blinde farfar tilbage i huset, når han var faret vild, der hvor han fiskede i elven og der hvor han helt forelsket tog min mor med hen for at vise hende frem til sine forældre.

Det er Norge.

Taknemmelighedsrunden #116

1. Det hus min bror, hans kæreste og jeg ankom til i Nord Norge i mandags var det lækreste hus med den lækreste udsigt. I verden.

2. Men det lækreste var nu at se min dejlige, gamle farmor, som fylder 93 til december.

3. Det var også ret lækkert at spise vafler og mæske mig i rømme aka. norsk creme fraiche med 35% fedt.

4. Og ligeså lækkert var det at vandre på fjeld og sejle på søer og have.

5. Lækkerhedsskalaen blev dog ved med at blive udvidet. Især da vi stod på den smukkeste bro, i det smukkeste solskin og fiskede i det smukkeste turkisblå hav. Sammen med den smukkeste faster.

6. Det er også pænt lækkert at crusie rundt på de snørklede veje omringet af fjelde i en stor bil med automatgear.

7. Og næsten ligeså lækkert var det, at jeg endte med at vinde den Rommyturnering, som min brors kæreste havde sat i gang, og som hun var ret sikker på, at hun ville vinde.

8. Men som sagt så slår intet at se min gamle, fine farmor.

Ting mine veninder siger #4

 

img_3589-1

Efter lang, lang tids tørke; Amalie, jeg er simpelthen bare så glad for ikke at være jomfru mere.

– Jeg gider da ikke bare sige ja til sådan en popdreng!

– Jeg har længe manglet nipple covers.

– Hvad koster en fortrydelsespille nu om dage?

– Nå, det var godt, at vi lige fik snakket kønsbehåring.

– Jeg tror, du skal overveje om det ikke skal være en nødpik i stedet for en fast pik.

– How I Met Your Mother er bare lidt som at gå ind i Fakta. Kedelig discount.

– Det er bare fordi du ikke ved, om du får pik eller ej, at du er så sur.

– Det er utroligt, at det selv under et kristent og sindssygt diktatur er muligt for slaveinde June at få et forhold op at køre, mens det i København er noget nær umuligt at møde en mand, der er noget værd.

– Jeg gjorde rent i går og opdagede, at jeg havde 60 par sko. Det er jo sindssygt!

– Det gode ved ikke at bruge kondom er, at man aldrig rigtig ved, hvornår den kommer.

– Jeg har haft masser af rotter oppe i mit ærme.

– Du er min lille hamsterven.

– Man må ikke blive kærester med ham med den pæne pik. Den skal sendes videre!

– Altså han er fra Køge, så regner ikke som sådan med, at det bliver en succesfuld date.