Taknemmelighedsrunden #106

1. Sommeraftensøl og drengesnak med Min Louise.

2. Snaskede burgere og gode råd fra Søde Sofie.

3. Avokadomadder, isvafler og huskøbsdrømme med Life-Saver-Anne.

4. Mere is og friske jordbær med min søde mor.

5. Inspirerende karrieretanker fra Lucia Odoom.

6. Etiopisk mad og lange snakke med Bedsteveninden.

7. Verdens bedste dag med brunch, Greys Anatomy, shopping, vin og grin, middag i Kødbyen og øl på Berlin Bar med Min Louise.

8. Øl med den dejligste bror og hans dejligste Josefine.

9. The handmaids tale, rabarbertærte og hårnusning med Bedsteveninden.

10. Solnedgang når det er bedst.

Reklamer

Problemet med at være “kendt” på Tinder

Da jeg startede den her blog var jeg ikke på Tinder. Og jeg havde et arbejde. Derfor tænkte slet ikke over, at det en dag kunne blive et problem at have hældt sit hjerte ud på internettet, når det gjaldt mænd eller job. Jeg hældte bare løs. Og det er som sådan heller ikke et problem nu. Jeg skal ikke være en vigtig journalist, der står neutralt og rapporterer om et eller andet, og hvis jeg endelig skulle blive en big-shot indenfor mit felt, tænker jeg at det givetvis vil have noget at gøre med det, jeg allerede laver. Som blandt andet er at observere livet og så derefter skrive om det.

Så selvom jeg nogle gange alligevel tænker en lille smule over, at en kommende chef kan læse sig igennem store dele af mit liv og få ting at vide om mig, som de normalt ikke ville kende til, så skræmmer det mig ikke nok til at holde op. For min kamp for at stå op for sig selv, at være ærlig, at fortælle, når det gør ondt og at vise livets skyggesider sammen med solskinssiderne er vigtigere end meget andet. Det er essientielt for mig at få lov at udtrykke mig som jeg vil, og det er også det, jeg drømmer allermest om at kunne få lov til at tjene penge på. På den ene eller anden måde.

Men så er der Tinder. Og bare dating generelt. Og det faktum, at der ikke er nogen andre i verden, der hedder det samme som mig, og derfor er jeg ufattelig let at finde på de sociale medier. Og det bliver jeg så også. Tit. Og nogle gange bliver jeg valgt fra på grund af det. Måske på grund af noget, jeg har skrevet som de blev overvældet af, men oftest fordi de ikke selv vil skrives om. Og det er jo på sin vis fair nok. Det er bare også ret irriterende. Især fordi jeg i bloggens levetid kun har lavet to indlæg om Tindermænd tilbage i 2016, en føljeton der godt nok blev læst og grint af en del, men det er altså ikke sket siden. Men med det sagt, så kunne jeg aldrig nogensinde finde på at skrive om, at en eventuel kæreste var en nar, fordi han ikke havde taget opvasken eller at vi havde skændtes, fordi han tog i byen med sine venner. Aldrig.

Men jeg ville skrive om ham, hvem end han så ender med at blive. Jeg ville skrive om min lykke, min usikkerhed, min frygt, mine håb, mine drømme. For det ville være det, der fyldte i mit liv. Men jeg ville aldrig skrive noget, som jeg vidste han ikke ville synes om, at jeg skrev. (Medmindre det viser sig, at han også har to andre kærester, så kan jeg altså ikke love noget)

Så med undtagelse af Fodboldfyren, så skriver jeg ikke på den måde om andre mennesker. Jeg skriver om mine veninder, om min bror, min far, min mor, mine studiekammerater, men altid udfra mig selv. Jeg skriver om, hvad jeg føler for dem, men aldrig hvad jeg tror, de tænker, aldrig hvad de gør eller laver uden mig og aldrig om, hvis jeg på et tidspunkt føler noget knapt så hyggeligt for dem.

Men jeg har brug for at skrive. For at dele. For at observere. For at reflektere. Det er en så indgroet del af mig, og jeg bliver så høj af at gøre alle ovenstående ting, at jeg også ved med mig selv, at jeg aldrig ville kunne være sammen med en, der ville begrænse mig i det.

Min forfatterlærer på Vallekilde højskole sagde engang, at hvis man vil være i familie, være venner, kærester eller gift med en forfatter, så må man finde sig i nogle gange at blive brugt i en historie. Man må finde sig i, at nogle af de ting man siger vil blive skrevet ned og fortalt, man må finde sig i, at dele af ens personlighed vil blive portætteret, og man må finde sig i, at ens historie måske ikke altid kan forblive ens egen.

Og det kan godt være, at det er lidt strengt, men det er sådan det er at være tæt på en, der skriver sit hjerte ud. Og det er også sådan det er, at være tæt på mig. Og derfor bliver jeg også nødt til at finde en, der er okay med det.

Derfor er det måske også meget fint at blive valgt fra allerede inden, man egentlig har nået at lære hinanden at kende. Men det er nu alligevel en smule ærgerligt, synes jeg. For jeg tror, at de tror, at jeg netop bare skriver alt og er ligeglad med, hvad de synes. Og det er jeg bestemt ikke.

Men hvad der er allermest ærgerligt med at være “kendt” på Tinder er faktisk slet ikke det, at blive valgt fra af nogen, der ikke vil skrives om. Det allerværste er, at jeg nogle gange slet ikke får muligheden for at vise, hvem jeg er, inden de allerede tror, at de ved det. Og det ved de altså slet ikke.

Taknemmelighedsrunden #105

1. Bedsteveninden inviterede mig til forpremiere for Sankt Bernards Syndikatet, og helt tilfældigt skulle min søde studdy buddy Elias også med, hvilket resulterede i en aldeles hyggelig aften med øl i solen, thaimad maven og en virkelig, virkelig sjov film.

2. DET ER BLEVET SOMMER.

3. Tog forbi Min Louise til en spontan flaske vin, sladder og en cigaret i gården.

4. Har hængt ud med førnævnte studdy buddy, Elias hele ugen og fredag nåede vi endelig næste i mål med vores eksamensopgave. Åh the joy.

5. Var til middag med trekløverveninderne i fredags. Og det var det hyggeligste.

6. Bedsteveninden kom forbi for at se Eurovision og spise bearnaise. Og mellem dårlige sange og sovs fik vi talt om alt det vigtige.

7. Har forsøgt at booke ferie med Bedstevninden, Verdens Bedste Anne og Dejlige Rikke hele dagen. Og selvom det ikke lykkedes os at finde noget var det sjoveste i verden alligevel.

8. Og om lidt skal jeg drikke øl med Don Draper.

23 tegn på at du er ved at blive voksen

scmifdt
1. Du død og pine ikke kan sove mere end 8 timer i træk. Og oftest ikke en gang det.

2. Mens du modsat på ingen måde kan komme igennem en arbejdsdag, hvis du har været ude at drikke til kl. 2 om natten aftenen inden.

3. Børn ser dig som et voksent menneske, der rent faktisk ved, hvad man skulle gøre i en krisesituation. Og ofte ved du det også godt.

4. Du bliver oprigtigt stjerneglad for hårde hvidevarer af god kvalitet, og vil oftest vælge en god opvaskemaskine frem for designersko.

5. Du har enten fået en rynke eller et gråt hår. Eller begge dele.

6. Der er nu flere tomme vinflasker end sodavandsflasker i bunden af dit køkkenskab.

7. Og du køber aldrig den billigste vin længere.

8. Du forstår sjældent, hvad teeenagere taler om længere.

9. Du vil faktisk tit virkelig gerne have en salat.

10. Du tager dig selv i at tysse på teenagere og tweens, der spiller musik i bussen.

11. Nogle gange vil du bare gerne høre noget Tom Waits og drikke en god kop stempelkaffe.

12. Den billige bustur ned gennem Europa er på ingen måde længere en mulighed. Og det er den billigste flybillet med 19 timers rejsetid til Rom heller ikke.

13. Du bliver ligeså glad for et tilbud på det gode toiletpapir som for et tilbud på Matadormix.

14. Du har mindst to forskellige forsikringer. Og gerne flere.

15. Du får det dårligt ved bare at kigge på folk, der prøver Vertigo i Tivoli.

16. Du tager dig tit i at sige; Det kunne jeg da sagtens have lavet bedre derhjemme, når du spiser på cafe.

17. Og netop lægger du hver måned penge til side til, når du skal ud og spise fint.

18. Du kan rent faktisk holde liv i planter.

19. Og nogle gange undersøger du sågar, hvad de hedder.

20. Der er ingen, der længere tror, at du er barnepigen til det barn, du står med i hånden. Også selvom du rent faktisk er det.

21. Du bliver glad, hvis du bliver spurgt om ID.

22. Du hører ofte dig selv sige; Nårh ja, hun er jo heller ikke så gammel, hvis en person fem år yngre end dig reagerer eksalteret over noget, du på ingen måde kan hidse dig op over.

23. Du har stadig ikke fundet ud af, hvem der er hvem i City Boys. Og du har accepteret, at det gør du nok heller aldrig.

 

Taknemmelighedsrunden #104

1. Verdens Bedste Anne skrev, at hun savnede mig. Og jeg skrev, at jeg savnede hende. Og kort tid efter sad hun i min stue og spiste spontan kødsovs, mens det silede ned udenfor.

2. Fejrede 6-årsdag med Bedsteveninden. Og vi spiste selvfølglig bøffer med bearnaise og skyllede det ned med rosé. #Venindekærlighed

3. Fik endelig mandet mig op til at fortælle verden og jer, at jeg har fået et job. Et drømme-et af slagsen. Hos Netflix.

4. Min dejlige Anna og jeg mødtes på halvvejen mellem os og spiste nudler, mens vi konstaterede, at man skal kysse mange frøer, før man finder en, der er ligeså sød som hendes Mads. #HeldigeKartoffel

5. Tog Drengevennen under armen og gik ind og så Tobias Dybvads Tindershow, som endnu en gang bekræftede min og Annas konklusion.

6. Min søde Studdy Buddy Elias kom forbi med morgenbrød, og jeg tror især spandaueren fik vores work-ethic op i gear. Og det var vist også lidt på tide. #Workworkworkworkwork

7. Havde Fodboldfyrens nedarvede ven og hans søde kæreste til middag i fredags, og det var det hyggeligste i hele verden.

8. Tog min veninde Kristinas søn, Wille med i Tivoli, mens hun selv hyggede sig til Comic Con. Og jeg nød i høj grad min status som tante og gav den derfor gas med candyfloss, pandekager og ballongyngeture. #TanteLivet

9. Og om aftenen kom Min Louise forbi med øl og forvandlede dermed min stue til en lille bitte mini Vallekilde højskole, hvor vi både mindedes tiden, da vi alle tre mødte hinanden for 7 år siden og fik vendt alt det vigtige, der betyder noget i vores liv nu.

10. Fik lige spottet mig et kirsebærtræ på vej ud til min mormor, som skal have frikadeller til aftensmad. #ForårErTheShit

Jeg har fået nyt job… Hos Netflix

Ja, du læste rigtigt. Netflix!

Det har været undervejs længe. Med tests, dummies, samtaler og prøveperioder. Og jeg har været så glad, stolt og lykkelig, men samtidig også helt enormt bange for at fucke up. For lige pludselige at få en mail med et tak for nu. For at endnu et job, der gjorde mig glad og stolt skulle blive taget fra mig igen. 

Men efter et par måneder med usikkerheder – usikkerheder på trods af masser af ros, har jeg fået flere timer end jeg startede ud med og en lovning på, at de timer er mine og ingen andens. Og selvom freelanceverden, også hos Netflix, er usikker uanset, hvor glad ens chefer er for en, så har jeg nu besluttet, at jeg godt tør sige det til andre end min tætteste venner. At jeg godt tør råbe det ud over facebook. Og at jeg godt tør fortælle jer det.

Jeg arbejder som community manager for Netflix Nordic. Og det er det bedste i hele verden.