Hej Solo-travel, jeg har savnet dig

Jeg sidder på min altan med en kop kaffe i hånden og glor ud på de grønne, nyudsprungne træer, der rammer Berlins sporvognsspor ind. Det er min anden dag i byen, jeg skal hjem med bussen i nat og jeg ville ønske at jeg kunne blive meget længere.

Det er snart tre år siden, at jeg tog alene afsted til Asien og opdagde, hvor fuldstændig fantastisk det var at rejse på egen hånd. Men siden jeg vendte hjem er det kun blevet til et par dage alene i New York og Washington før og efter min roadtrip med de sjoveste fyre i verdenshistorien. Og hvor har jeg dog savnet det.

Jeg har savnet at kunne gøre nøjgtig, hvad jeg vil i mit helt eget tempo, spise hvad jeg vil og kun, når jeg er sulten, gå langsomt, gå hurtigt, være doven, være ivrig. Men det jeg har savnet allermest, og som også er det absolut bedste ved at rejse alene, er følelsen af wonder.

Den følelse jeg får, når jeg går gennem gaderne og ser op mod himlen, den følelse jeg får, når jeg stiger opbord på metroen sammen med alle berlinerne og ingen ved, at jeg ikke er en af dem. Den følelse jeg får, når jeg snuser sommerluften ind i lungerne og byens duft fylder mine næsebor. Den følese af ivrig, fjantet, fnisende og lykkelig wanderlust. 

Det er det bedste i hele verden. Og den kommer med 100 gange mere styrke, end når jeg går hånd i hånd med en rejsemakker. Også selvom jeg elsker at rejse med andre. De grin, de indforståede jokes, der opstår. Det trygge i at vide, at man ikke er alene. Det vidunderlige i at kunne dele alle indtrykkene. Det er også på top 10 over ydlingsaktiviteter.

Men jeg ved bare nu, eller jeg er måske rettere blevet mindet om, at jeg må og skal mere ud på egen hånd. For det er der, uden at ville lyde cheesy, at jeg virkelig mærker at jeg lever.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s