Ghostingens fem faser fortalt i GIFs

Alle der har været på Tinder kender til det. Enten har de gjort det eller også har de været dem, nogle andre har gjort det imod. Vi taler om ghosting. Datingfænomenet som burde ophøjes til at være ordet, der beskriver min generation. I mine unge dage var jeg selv en ghoster ind imellem, fordi jeg den gang ikke havde nosserne til at sige tak, men nej tak. Og jeg skal da heller ikke sige mig for god til aldrig at have stoppet med at svare i en døende eller uinteressant Tindersamtale. For dem er der ved gud en del af.

Jeg har dog aldrig ghostet nogen, jeg har mødt i virkeligheden (altså efter jeg fik mig et par nosser, da jeg var omkring 22) og jeg har heller aldrig ghostet – og den helt onde – unmatchet nogen midt i en ellers velfungerende og behagelig samtale. Begge ting synes jeg nemlig, at jeg er alt for voksen til at gøre. Desværre er der en del, der ikke sætter sig selv op på den piedestal, og derfor bliver vi andre nogle gange ladt tilbage med en masse forvirrende og ikke særlig rare følelser. Og en del faser, vi skal igennem.

Her er fem af dem.

1. Hallo-er-du-der-du-kan-da-ikke-bare-forsvinde-fasen

confused pulp fiction GIF-downsized_large (1)

2. Ej-han-kom-nok-bare-til-at-trykke-unmatch-ved-en-fejl-fasen

not listening dumb and dumber GIF-downsized_large (1)

3. Jamen-så-fuck-da-dig-din-gigantiske-nar-fasen

kerry washington rage GIF by HULU-downsized_large

 

4. Jeg-kommer-til-at-dø-alene-og-blive-spist-af-min-egen-kat-fasen

sad how i met your mother GIF-downsized_large

5. Fuck-det-du-fortjener-mig-ikke-alligevel-din-amøbe-fasen

beyonce i slay GIF-downsized_large

Reklamer

Fortællingen om når veninder bliver til søstre

I går aftes cyklede jeg hjem fuld af øl og kærlighed. Jeg havde nemlig været på date. På date med Min Louise. En længeventet en af slagsen og en meget tiltrængt en. Louise kommer nemlig ikke særlig meget ud, og derfor ses vi oftes med hendes to dejlige børn løbene rundt mellem benene på os. Men i går var det bare os to, tre retter og en masse snak om alt og intet. Det blev ikke sent, hun skulle trods alt tidligt op med rollingerne, men da vi fnisende og lettere småtipsy cyklede fra Mikkelers og hjemad var mit hjerte alligevel allerede fyldt til bristepunktet af kærlighed og lykke.

Engang havde jeg meget få veninder. I dag har jeg en hel hær. Nogle ser jeg ikke så tit, men de er alligevel en fasttømret del af mit venindeensemble og de fylder mig hver og en med lykke og kærlighed, taknemmelighed og glæde. Jeg ved, at de ville komme løbenbe, hvis det virkelig gjaldt og også bare, hvis jeg har bagt en kage, jeg gerne vil dele ud af.

Andre er efterhånden igennem årene blevet til noget, der minder umiskendeligt meget om søstre. Hos dem føler jeg mig hjemme. Hos dem ved jeg, at jeg kan være både den bedste og den værste udgave af mig selv. Hos dem kan jeg lave ingenting og alting. Det er dem, jeg ringer til for at fortælle de mindste og de største ting. Det er dem, der kan tyde, hvad det er, jeg har allermest brug for og give det til mig. Det er dem, der næsten kan give mig forelskede sommerfugle i maven, samtidig med at en dyb, stærk og ubrydelig kærlighed flyder rundt imellem os.

På det sidste har jeg næsten hver eneste nat drømt om alle mine veninder. Forvirrede og lange drømme med skiftende scener og fokuspunkter. En ting har dog været gennemgående – jeg er aldrig rigtig en del af den store samling af veninder. Jeg bliver på en eller anden måde enten forhindret i at være med eller også bliver jeg valgt fra eller holdt udenfor. Nogle gange bliver jeg sågar fortalt, at jeg er elsket, men drømmeversionen af mig ved godt, at det der bliver sagt ikke er sandt.

Jeg ved ikke helt, hvorfor disse drømme popper op så ofte. Måske er det fordi, jeg efter alt for mange barndomstraumer har svært ved at rumme, at de fleste af mine veninder jo også er veninder med hinanden og ikke kun med mig, og de får mig af en eller anden grund til at føle mig holdt udenfor og valgt fra. Måske er det fordi mine veninder er det allervigtigste i mit liv lige nu, og jeg derfor midt i kærligheden mærker rædslen for at miste den og dem. Og måske er det blot fordi, jeg nogle gange, trods hæren af veninder, alligevel kan føle mig ensom og helt og aldeles Malle Alene i Verden.

Jeg ved det ikke. Alt jeg ved er, at mine veninder er det allervigtigste holdepunkt for mig, og at hver eneste gang min tro på mig selv vakler en smule, vakler min tro på, at mine veninder ikke tænker de samme onde tanker, som jeg nogle gange kan tænke om mig selv også.

Samtidig ved jeg også, at jeg aldrig nogensinde før i mit liv har haft og følt så meget kærlighed fra så mange mennesker på samme tid. Og at den kærlighed, trods frygten for at miste den og ikke at fortjene den gør, at min familie føles større nu. Jeg har udvidet den op og gennem årene, uden helt at lægge mærke til det, tilføjet flere og flere mennesker til den kerne, som er mit hjerte og min familie.

Og det er noget af det største og fineste, der nogensinde er sket. Og nok også derfor, jeg så krampagtigt forsøger at holde fast i det.

veninder

 

 

Fortællingen om det der korte øjeblik, hvor Tinder faktisk ikke var nederen

En sen søndag eftermiddag, stadig iført nattøj og med en lidt tom følelse efter en weekend i Don Drapers selskab, oprettede jeg for 132. gang en Tinderprofil. Og siden den dag midt i februar er det faktisk gået overraskende godt. Så godt, at jeg så sent som for et par dage siden nåede at tænke og ytre, at der måske faktisk slet ikke havde været noget galt med Tinder, men bare noget galt med mig. Måske havde jeg rent faktisk været for afvisende og for “Dur ikke, væk” agtig. Måske var mænd slet ikke så nederen, som jeg troede.

Tanken opstod efter et yderst succesfuldt Tinderhook-up, der formåede at give mig lige præcis det selvtillidsboost, jeg havde brug for til rent faktisk at tro på, at andre mennesker end Don Draper synes, at jeg er værd at kysse på. Og derfor har jeg de seneste to uger også givet den ekstra gas med skriverierne med diverse fyre, især ham vi fra nu vil kalde Cykelmanden og ham, der får navnet Englænderen.

To virkelig underholdene og sjove mænd, der på hver deres måde fik mig til at grine og til at få lyst til at møde dem.

Og så blev det lørdag.

I mandags havde jeg aftalt med Cykelmanden, at vi skulle mødes og gå en tur lørdag eftermiddag, og jeg havde derfor også sagt “nej, tak til date i dag, men hvad med torsdag?” til Englænderen, der spurgte om vi skulle ses lørdag aften. Også selvom flere i min omgangskreds mente, at jeg da sagtens kunne tage på to dates på samme dag. Det mente jeg dog ikke selv, da jeg trods alt syntes, det var lige vovet nok efter min enormt lange periode, hvor de eneste dates jeg gik på foregik i Don Drapers seng.

Det kørte altså godt, der fredag eftermiddag, hvor jeg havde udsigt til fest om aftenen og to dates indenfor den næste uge.

Og ja, så blev det lørdag.

Jeg vågnede, solen skinnede og jeg skrev til Cykelmanden, som jeg havde skrevet med hele ugen og spurgte om, hvor vi helt præcist skulle mødes.

“Mødes?”, spurgte han. “Skulle vi mødes?”

Han havde glemt mig. Seri-fucking-øst.

Men altså, det er jo faktisk ikke første gang, at nogen har glemt, at de skulle på date med mig, dog er det første gang, at den der glemte det var totalt u-undskyldende over det. Der var altså ingen “Ej, det er jeg virkelig ked af, det må du sgu undskylde, jeg giver en kop kaffe”- sætning. Blot en, “Well, Tinder er et flygtigt medie, ligesom min personlighed”- sætning.

Hvilket i min bog does not fly well. Or at all = Cykelmanden kunne altså for min skyld gå sin  tur helt alene, kunne han.

Og så var det, efter jeg havde kaldt ham en nar i et par telefonsamtaler med et par veninder, at jeg besluttede mig for at skrive til Englænderen. Måske havde han allerede lagt planer eller måske var han frisk på en lille øl her på Saint Patrick’s Day?

Det var Englænderen dog ikke. Han havde tømmermænd, sagde han. Hvilket i mine øjne er en helt valid undskyldning. Desværre skrev han bare ikke rigtig andet end det. Ikke noget med “Rigtig godt tilbud, det gad jeg virkelig godt, men glæder mig til at se dig på torsdag”. Bare “Sorry, har tømmermænd, så er nok ikke så sjov at hænge ud med i dag”.

Og der, lige der var det, at jeg endnu en gang mistede troen på Tinder. Og egentlig også lidt på menneskeheden. Hvilket også betød, at jeg lige måtte ned og ligge lidt på mit stuegulv, mens jeg røg en cigaret og stirrede tomt op i loftet.

Jeg har dog ikke slettet appen endnu. Og måske skal jeg også på en date på søndag. Med en, der hedder det samme som Fodboldfyren, hvilket han jo selvfølgelig ikke kan blive ved med, hvis det bliver til noget. Det er klart. Men jeg er ikke ligeså optimistisk, som jeg var i fredags. Og som jeg skrev til Bedsteveninden:

Så ja. Tinder nåede at være sjovt i lige præcis tre uger. Men altså, det er vel også noget?

Taknemmelighedsrunden #99

1. Min søde veninde Anna gav middag og en god omgang dissekering af mande-relaterede sms’er. Altså dermed en sand ven.

2. JEG ER BLEVET KLIPPET. OG DET SER VIRKELIG PÆNT UD.

3. Hjalp Life-Saver-Anne med at gøre hendes og hendes Significant Other’s lejlighed ren til de nye mennesker, der skal bo i den, og til gengæld gav hun gode råd og hjemmebagte boller.

4.  Og senere gav jeg en kop kaffe og et stykke kanelknækbrød til min mor, der trillede forbi.

5. Mødte to af mine søde medstuderende i toget til Odense en meget tidlig morgen, og selvom jeg egentlig havde planer om at sove turen væk, brugte jeg den i stedet på at sladre med dem, og det var egentlig meget sjovere.

6. Don Draper gav burger. Og pizza.

7. Og min dejlige veninde Kristina og hendes ligeså dejlige søde søn Wille gav lasagne og grøn saftevand aftenen efter. Og gjorde mig samtidig helt varm om hjertet.

8. En af mine undervisere troppede op med hjemmebagt brød- og kage til vores sidste undervisningsgang og fik dermed os alle sammen til at klappe i vores små tykke hænder.

9. Bedsteveninden sendte mig et billede af min favorit hårolie, som hun havde købt til mig, fordi den var på tilbud i Netto. Og jeg begyndte næsten at græde lidt. #FriendshipGoals

10. Og senere købte Tipsy-Amalie en ananas som værtindegave til hende, som vi skulle til fest os, for hvorfor ikk? #ThePineappleIncident

11. I går havde jeg behov for noget at se frem til, så derfor købte jeg mig selv en omgang indisk fra JustEat. Og min aftenen blev straks meget bedre.

12. Og i dag gav min mor en biftur og et kram. Og så kunne man da vist ikke ønske mere for den her uge.

Mandehadelisten #1

Andre har været her før mig, og de har gjort det godt. Meget godt. Stadigvæk føler jeg, at jeg har ting at tilføje, og derfor laver jeg nu min egen. Så here goes;

1. Mænd der siger numse i stedet for røv. Numse er noget man siger til børn, når de skal sætte sig ned. Røv er noget man siger til voksne, når man bliver opstemt af at kigge på deres bagdel og har lyst til at fortælle dem det.

2. Mænd der enten ikke drikker kaffe eller vin eller øl eller alle tre ting. Bliv nu voksen altså.

3. Mænd der ikke læser bøger, men forsøger at forsvare det ved, at de jo gerne ser filmen, når den kommer.

4. Mænd der skriver lange, følelsesladede det-er-ikke-dig-det-er-mig beskeder efter vi har været på to dates. Seriøst, get over yourself, så vidunderlig er der ingen, der kan nå at synes nogen er, så de har brug for sådan en.

5. Mænd der klør deres boller og snuser til deres fingre bagefter. Ligemeget hvor diskret du forsøger at være, så ser vi det. Og vi synes, du er klam.

6. Mænd der synes Jensens Bøfhus, den lokale kinabuffet restaurant og Bones er acceptable date-venues. Det er det ikke.

Taknemmelighedsrunden #98

1. Bedsteveninden kom forbi til lasagne. Eller altså, hun troede, at jeg kom hjem til hende til lasagne. Og så vandt jeg, fordi jeg var nået længst med samlingen af Den Bedste Ret i verden. Og så grinede vi af os selv og mange andre ting, spiste ostedækket lasagne og så Big Little Lies. Og det var rart.

2. Solen skinnede på et tidspunkt i denne uge. Og man kunne tage sit halstørklæde af.

3. Min bror kom forbi for at crashe på min sofa, og i stedet for at se film, som vi ofte gør, talte og talte og talte vi sammen indtil klokken 2 om natten. Og det var også rigtig rart.

4. Den gode mayo fra Hellmanns er på tilbud i Netto i denne uge. Så jeg købte selvfølgelig to glas.

5. En træstammedate med den sødeste Linnea gjorde fredagens uendelige sneshow helt okay. Især når man kunne kigge på det indefra Grannys på Frederiksberg.

6. Bedsteveninden og jeg legede, vi var i USA og holdt Friturefredag med alt godt fra Føtex’ fryser. Og med vin selvfølgelig.

7. Min mormor fyldte 83 og inviterede på sushi og is. Og det var både virkelig smagfuldt og virkelig hyggeligt.

8. Og i dag inviterede Min Louise mig på hjemmebagte boller og leg med de sødeste rollinger, jeg kender.

9. Og nu, pizza ❤️

Ting man (jeg) tænker inden man (jeg) skal på date

1. Kunne jeg mon, som den første kvinde i verdenshistorien, lige nå at tabe mig ti kilo inden fredag?

2. Jeg er en smuk, selvstændig, stærk og fantastisk kvinde og alle burde være taknemmelige for at komme på date med mig.

3. Jeg ligner et æsel i ansigtet og mit shapewear er blevet for småt til at trække vejret i + jeg har intet lavet i denne uge, som på nogen måde kan spinnes til at lyde interessant. Jeg burde være taknemmelig, hvis han kun ligner en ork en lille smule.

4. Kommer man til at lyde tyk, hvis man siger, man laver god bearnaise?

5. Kommer man til at lyde spiseforstyrret, hvis man siger, man elsker grøntsager?

6. Kom så! Mand dig op! Du kan godt! Du er sej! Du er spændende! Og du kommer ikke til at dø alene!

7. Hvis man har en kat, kommer man jo teknisk set ikke til at dø alene + man slipper for at sidde mundlam og se på en mand, der i værste tilfælde kunne finde på kun at tale om sine frimærker.

8. Er det sjovt på sådan en quirky måde at sige, at man helst ikke bevæger sig unødigt medmindre det drejer sig om sex eller om at nå isbilen?

9. HVORFOR HAR JEG IKKE NOGET TØJ, DER BÅDE ER SEXET OG UNDERSPILLET?!

10. Whatever. Hvis ikke han kan lide din blå blazer er han jo alligevel en idiot.

PS. Daten gik godt.


Følg med i trivialiteter og store tanker på instagram og facebook