Tænk hvor dejligt det ville være, hvis vi kunne se os selv gennem andres øjne

Jeg hader at blive filmet. Som i virkelig hader. Jeg kan heller ikke rigtig lide at få taget billeder, og jeg gruer altid inden jeg skal se, hvad videokameraet eller det almindelige kamera har opfanget. For jeg bliver ofte ked af det.

“Ser jeg virkelig sådan der ud?”
“Hvad fuck er det, mit ansigt har gang i?”
“Hvorfor smiler du så meget, din idiot?”
“Og hvorfor var der ingen, der sagde, at jeg lige burde trække maven lidt ind?”

Og selvom jeg godt er klar over, at størstedelen af de komplimenter jeg får for mit udseende nok ikke er løgn, så tænker jeg ofte, at de netop er lige præcis det, når jeg ser et candid billede af mig selv.

Igår kom jeg så forbi Megan Jayne Crabble, der har profilen Bodyposipanda på Instagram, hvor hun ligesom mange andre kæmper for, at vi alle sammen skal få det bedre med vores kroppe. Det gør hun blandt andet ved at shake kroppen (og dermed også dellerne) til god musik og skrive små tekster, der udfordrer vores tanker om den perfekte krop. Og igår lagde hun to billeder op – en selfie og et, som var taget af hendes veninde uden hun vidste det. Hun skrev, at hun selv plejede at hade at blive tagget på og se billeder af sig selv, som andre havde taget, og at hun altid lynhurtigt fandt tusind fejl ved den måde, hun så ud på. I dag prøver hun dog i stedet at lade være med at finde fejlene. I stedet forsøger hun at genkalde sig, hvordan hun havde det, da billedet blev taget. Hvem hun var sammen med, hvad de lavede, hvordan det føltes og på den måde se på billedet for, hvad det egentlig er – en lille historie om et øjeblik i livet. Og intet andet.

I kommentarfeltet til de to billeder, hun lagde op (som var en kilometer lang, da damen her har omkring 900.000 følgere) skrev vores egen Ida Rud, eller Idakys, som hun hedder på instagram, at hun også nu, efter flere års selv- og kropshad, forsøger at se sig selv og billedet gennem den person, der tog det’s øjne. For i de fleste tilfælde er det en person, der enten holder af hende eller har forsøgt at få hende til at se så godt ud som muligt.

Der er så meget mere end spejlbilleder
De to exceptionelle damer fik mig derefter til at tænke på en fuldesnak, jeg havde med Bedsteveninden i lørdags. Vi havde været sammen hele dagen, først i Dyrehaven, så til varm suppespisning og drinks og nu var vi ved at gøre os klar til fest. Vi stod og lagde makeup, mens vi sippede billige Gin&Tonics med autocitron (for mere voksne er vi åbnebart ikke blevet) og snakkede om, hvad vi skulle have på. Jeg havde prøvet bluse efter bluse og intet var godt nok, og noget af det var også lidt for småt. Og på et tidspunkt indrømmede jeg, at selvom jeg troede, at jeg for længst havde fået styr på det med maden, faktisk slet ikke havde det alligevel. Det er i stedet gået helt galt, og følelsen af nederlaget, følelsen af at jeg tit ikke har styr på mig selv eller hvorfor jeg spiser gør mig både flov og helt umådelig trist. For i mine øjne er det bare endnu et tegn på, at jeg generelt ikke har styr på noget som helst. Og at jeg ikke har rykket mig en meter fra den jeg var for 2,5 år siden.

Men så var det, at Bedsteveninden kiggede mig dybt i øjnene, dunkede mig i hovedet og nævnte alle de ting, jeg har gjort, opnået, startet, sagt, fortalt, oplevet og tænkt siden jeg som 26 år og tre måneder skred ud af Fodboldfyrens liv og ind i mit eget.

Jeg tog ud at rejse helt selv og var herre sej 
Jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle være en klassisk journalist og stod ved min beslutning 
Jeg tog en coachuddannelse og fik et job ud af det 
Jeg har ikke været bange for at gå ind i dybet og se mig selv og mine problemer, handlemønstre og selvopstillede forhindringer i øjnene 
Jeg har startet min egen forretning 
Jeg giver ud af mig selv – både til mine venner og til helt fremmede på internettet om alle de svære ting, der kan være ved livet 
Jeg nægter at gå på kompromis og “sælge min sjæl” i sikkerhedens og økonomiens navn 
Og jeg stod en gang for alle op til Fodboldfyren og alle hans løgne og stoppede dermed også med at holde mig selv for ører og øjne, så sandheden endelig kunne komme frem

Hun listede, som I kan se, altså rimelig mange ting op. Og jeg gjorde det samme for hende, da hun akkurat som mig kan have svært ved at se alle de gode, fine, smukke, kloge, seje, vilde og fantastiske ting, som gør hende til noget af det mest specielle i hele verden. Og efter vi havde rost hinanden til skyerne, tøret kærlighedstårerne væk og drukket endnu en drink blev vi enige om, at det faktisk er ærgerligt, at man ikke kan se sig selv gennem andres øjne. For hvis man kunne ville man se så meget mere, end det vi selv ser i spejlet. Og ærgerligt, det synes jeg stadig her et par dage senere, og især oven på de to førnævnte kloge damers tanker, at det er.

Nedenunder her er der et billede taget i dyrehaven i lørdags. Det er ikke grimt, men med mine selvkritiske øjne er der stadig masser af fejl. Jeg ligner lidt en mus, synes jeg. Jeg smiler lidt for bredt til, at det er pænt. Det ser lidt ud som om, jeg har nogle grå stænk i håret (hvilket nok er meget sandsynligt), mit tørklæde sidder dårligt, mine øjne er ikke til at se overhovedet og min skæve fortand står tydeligt frem.

Men hvis jeg skulle prøve at se mig selv gennem mine veninders øjne for eksempel, så ser jeg lykkelig ud, derude i skoven. Mit lange, smukke, trykke, krøllede hår falder ned over mit bryst, min skæve fortand giver mig karakter, mit store smil er smittende og min mussenæse får mig kun til at se overdrevet sød ud.

Jeg er alle ovenstående ting, men tænk hvor dejligt det ville være, hvis vi kunne se os selv gennem andres øjne. Så vi rent faktisk kunne se det hele. Det sande. Men måske kan vi godt. Hvis vi bare prøver lidt.


Følg med i trivialiteter og store tanker på instagram og facebook 

Reklamer

2 comments

  1. Kirsten · januar 19

    Så fint skrevet… fantastisk opfordring – du er blændende smuk både indvendig og udvendig👍

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s