Fortællingen om at stå fast på at skrive om den uperfekte del af mig – også selvom det kan have konsekvenser

Der er efterhånden flere der har spurgt, både helt fra begyndelsen, men særligt efter jeg er blevet min egen chef – om det nu er en god ide at skrive så personligt og ærligt som jeg gør her på bloggen. Om det ikke kan skade mig og min karriere, når alt der skal til for at læse intime og personlige ting om mig er at google mit one-of-a-kind-navn og så dermed finde frem til alle mine tanker, sorger, glæder og diverse rants af forskellig art.

Og i tirsdags var der endnu en, der spurgte bekymret og dermed gjorde mig bekymret. For dem der spørger har helt klart en pointe. Jeg kan ganske let og måske helt uden at vide det frastøde potentielle kunder, forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og sågar måske også potentielle kærester.

Det at jeg skriver om, at jeg nogen gange er ved at pisse i bukserne over at være blevet selvstændig, og dermed også inkluderer mange af de tvivl jeg har om, hvorvidt jeg er god nok, vil uden tvivl byde nogen imod og få dem til at tænke, at hvis jeg ikke selv tror på det, så gør de godt nok heller ikke – ergo bliver det ikke dem, der poster penge i min business.

Det at jeg skriver om, at jeg er usikker på kærligheden, at jeg er blevet såret dybt og hårdt og at jeg har svært ved at tro på, at det er muligt at finde en mand, der er til at stole på kan helt sikkert få nogle mænd til at tænke, at der er alt for meget arbejde eller crazyness i et forhold med mig.

Og det at jeg generelt skriver åbent og ærligt om mine tanker og følelser, både de gode og de dårlige, de lykkelige og de hårde og ikke mindst om nogle af de konsekvenser nogle af de følelser har haft for mig gennem tiden, får mig helt klart ikke til at fremstå som en all-around totalt fattet, hård negl, der kan modstå det meste.

For det er jeg heller ikke. Jeg er et menneske fyldt med fejl, fyldt med grimme følelser og tanker, fyldt usikkerhed og med en manglende tro. Jeg er også et menneske fyldt med kærlighed, empati, klogskab, tro og håb, humor og kreativitet. Og det er det menneske, det hele menneske, som jeg gerne vil kæmpe for.

Jeg oprettede bloggen fordi jeg var træt af hele tiden at læse om croissanter og champagne, om parforhold, hvor det eneste, der syntes svært var, når nogen glemte opvasken. Jeg var træt af perfekte glansbilleder og savnede at læse om alle de ting, jeg selv gik og tumlede med. Og derfor besluttede jeg mig for at være en af dem, der netop skrev om det. Fordi jeg vidste, hvor meget det betyder at læse noget, der rør dig i hjertet. Noget der føles som om, det er skrevet til dig. Noget som er helt og virkeligt.

For mig er det ikke nok at vente med at skrive om alt det, der var svært til, når det ikke er svært længere. Det er fint og forståeligt at mange ikke kan eller vil dele deres drama, mens det står på. Men i mine øjne er det også lidt letkøbt først at begynde at fortælle om, hvor hårdt det var at bygge sin forretning op, når man har fået succes. Det virkelige, det der rykker ved noget, det der lader folk vide, at heller ikke du er perfekt, er der hvor du fortæller om lorten, mens du stadig er smurt ind i den. Og det synes jeg, der er alt for få, der gør.

Og det kan godt være, at jeg vil miste kunder på at skrive om mine usikkerheder og tvivl, det kan godt være, at der er nogen, der ikke være venner med mig, fordi jeg skriver om det, der rør sig i mit hjerte. Og det kan godt være, at der er nogen, der ikke vil være kærester med mig, fordi jeg skriver om kærlighed og alt, hvad den gør ved mig.

Men så er vi nok alligevel bare ikke meant to be. Og det skriver jeg ikke med ro i hjertet, selvom det kan lyde sejt. For det skræmmer mig da. Jeg vil da gerne have en masse kunder, og jeg vil også ret gerne have, at alle skal kunne lide mig, men jeg ved godt, at det aldrig vil kunne lade sig gøre. Og desuden er min kamp vigtigere end penge og businesssucces. For uanset hvor meget, jeg gerne vil min forretning, så vil jeg kampen for det uperfekte, for det vilde, for det hele og for det virkelige mere.

Og jeg ville ikke kunne se mig selv i spejlet, hvis jeg ikke lyttede efter det.

img_8967

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s