Fortællingen om at droppe stoltheden og tage et job i Imerco

Jeg har skrevet en del om kvalerne ved at være blevet selvstændig. Alle usikkerhederne, den vaklende tro og ikke mindst de meget få penge. Jeg har levet på en sten de sidste mange måneder, og selvom det har været hårdt og økonomien har givet mange søvnløse nætter, er jeg egentlig også ret stolt over, at jeg har formået at tjene mine egne penge i et helt halvt år nu. Men i oktober kunne jeg godt se, at det ikke længere kunne gå. Jeg havde brugt det meste af mine reserver og havde kun få kunder i pipelinen. Der måtte derfor gøres noget.

Dagpenge har ikke været en mulighed, da man ikke kan få sådan nogen, hvis man har et firma. Deltidsjobs hænger heller ikke på træerne, og selvom jeg indtil videre har søgt de fleste af dem, der trods alt har været, har det ikke mundet ud i nogle underskrevne kontrakter. Et par solgte artikler til diverse medier har hjulpet lidt på det, men har langt fra været nok til at dække de knap 9500 kroner, jeg i hvert fald skal have ud om måneden, hvis jeg skal kunne betale mine regninger og brødføde mig selv.

Så jeg gik på jagt efter et andet slags job. Et ufaglært et af slagsen. Og selvom det var med et lidt nedslået hjerte, at jeg måtte indse, at det var det jeg blev nødt til at gøre for en stund, så har valget om at bide i det sure æble og sluge min stolthed været det bedste valg, jeg har taget i lang tid.

For nu har jeg ro i sindet. Og i banken. Jeg har kunnet betale min moms og alle mine regninger, og jeg kan falde i søvn uden at tænke på om jeg mon ville have nok penge til de næste par indkøb, men det vigtigste har egentlig været, at selvom det at arbejde som juleassistance i Imerco på ingen måde er min drøm eller er noget, som jeg gerne vil blive ved med mere end højest nødvendigt, så har det givet mig en helt anden form for energi og gåpåmod. Roen omkring min økonomi og det at komme ud i verden hver dag og bruge mig selv har gjort, at jeg faktisk har fået flere kunder i min biks og flere kommende muligheder. Og det selvom jeg i øjeblikket har mindre tid til at styre min business end jeg nogensinde har haft.

Måske er det er rigtigt, det folk siger; at ting altid kommer oveni hinanden. Når man først får et job, så får man tilbudt et andet, og når der først er en mand, der synes man er for nice, så står der en anden lige bag ham, som også gerne vil kysse.

Dermed ikke sagt, at det ikke var lidt svært at acceptere, at det har været et blender-sælgende-job, der skulle til. Ikke at der er noget som helst galt med Imerco eller butiksjobs generelt, for det er der overhovedet ikke. Men jeg tænker, at de fleste mennesker nok allerhelst vil bruge den uddannelse de har brugt en masse år på at tage, når de skal tjene penge, og sådan har jeg det også.

Heldigvis kan jeg for tiden tjene penge på to måder. Og jeg sover så dejligt om natten.(Hvis vi altså ser bort fra, at jeg hoster på ottende uge, men lad det nu ligge)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s