Ting jeg hellere vil end at smalltalke

Som nogen af jer måske har luret, så er jeg ikke super glad for at smalltalke. Faktisk er det noget af det værste, jeg ved. Jeg er dog blevet bedre til det med tiden og alderen, (og nok også lidt med øvelse), men jeg hader det stadig lige meget. For jeg er simpelthen så ufattelig ligeglad med de informationer, jeg for det meste får, når jeg smalltalker. Det rager mig generelt en papand, hvor du bor, hvad dine børn hedder, hvordan du kom herhen, om det regnede, om du også godt kan lide gulerodskage og laver det tit. Og medmindre du arbejder som hemmelig agent eller er en jeg hemmeligt beundrer, så er jeg for det meste også ret ligeglad med, hvad du laver til daglig.

Dermed ikke sagt, at jeg er ligeglad med dig. For det er jeg sjældent, selvom jeg ofte ikke er sådan vildt god til at tale med andre og især fremmede mennesker i lang tid. Jeg vil bare gerne tale om de dybere ting. De sjove ting. De vilde ting. Og hvis vi ikke sådan ret hurtigt kommer derhen i vores samtale, ja så undskylder jeg mig nok rimeligt snapt og går ud og gemmer mig lidt på toilettet. For ja, jeg vil næsten gøre hvad som helst for at undgå at smalltalke. Bare se her:

Ting jeg hellere vil end at smalltalke

1. Spise mørk chokolade, selvom jeg næsten finder det ligeså kedeligt som at smalltalke

2. Lade være med at putte smør på min ostemad.

3. Se en virkelig lang sort/hvid dokumentar om udviklingen af landbruget.

4. Støvsuge et palæ.

5. Tilbringe dagen på Bispebjerg Hospitals kønssygdomsklinik.

6. Lade den syltede agurk blive i min cheeseburger.

7. Modtage en meget grundig tandrensning. Medmindre tandlægen altså også forsøger sig med smalltalk.

8. Cykle hele vejen til Amager i modvind.

9. Kun lytte til Rammstein i en hel dag.

10. Sidde i telefonkø hos Skat, der har den absolut værste ventemusik.

11. Holde mund og sidde på mine hænder, når Pernille Vermund siger noget racistisk.

12. Lave 20 burpees. Og burpees får mig altid til at græde btw.

13. Gå bag langsomtgående mennesker en hel dag uden at sige noget.

14. Tage på powershopping i Magasin – verdens mest forfærdelige stormagasin.

15. Betale regninger hver dag i en uge og dermed blive konfronteret med min egen saldo hele tiden.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s