Drop selvoptagetheden: Folk er alligevel totalt ligeglad med dig

Jeg står der også nogle gange. Der foran kassebåndet søndag eftermiddag og glor ned på de varer, jeg har lagt op, mens jeg prøver at udsende en energi, der fortæller, at den der dobbelt pakke med frysepizza akkompagneret med chips og dip, samt sodavand ikke er til mig, men til min 13-årige bror. (som jeg ikke har, eller altså jo, men han er 25, og han køber selv sit eget junk)

Jeg har også veninder, der altid råber “Pizzaen er her” inden de åbner døren og tager imod deres take-away bestilling, som ofte består af en mængde mad, der kunne brødføde en hel familie, men som egentlig kun er til dem selv.

Og jeg kender virkelig mange, der bekymrer sig over, hvad fremmede mennesker tænker om dem, hvis de bevæger sig udenfor i hyggebukser og ingen makeup, og ikke mindst får hjertebanken ved tanken om rent faktisk at møde folk de kender, mens de er iført den mundering.

Og det er desværre alt for normalt at tænke sådan. Jeg støder generelt på alt for mange mennesker, der er bange for, hvad andre tænker om dem og derfor bruger koloenormt meget tid på at tænke over det. Og selvom jeg nogle gange, som der foran kassebåndet også kan blive en smule flov over at tænke på, hvad andre mon tænker om valget af mine varer, så er jeg for det meste ret ligeglad. Og synes derfor, at det kan være enormt frustrerende at høre på andres usikkerhed over, hvad postmanden mon ikke tænkte, da de kom til at åbne døren i nattøj, selvom klokken jo var 11 om formiddagen. Men egentlig synes jeg mest, at det bare er trist, at der er så mange, der bruger tid og kræfter på at bekymre sig unødigt.

For det er mega unødvendigt at bruge så meget tid og så mange kræfter på at tænke over, om man nu godt kan tage den samme bluse på to dage i træk eller at bekymre sig om, hvad ens gamle kollega mon tænker om en, fordi man havde en fyldt bland-selv-slik-pose i hånden, da man stødte ind i hinanden på gaden. For seriøst, og nu kommer der en måske chokerende nyhed:

Folk er fucking ligeglade med dig. 

Der er ikke nogen, der kan huske, hvad du havde på igår, og hvis de endelig kan, så er sandsynligheden for, at de tænker andet en “Nå” ikke særlig stor.

Det er heller ikke særlig sandsynligt at folk vil tænke noget overhovedet, hvis de ser dig uden make-up eller hvis de spotter, at du har en Dr. Oetker pizza nede i indkøbsposen. Måske tænker de; “Gid jeg også skulle have frysepizza, men nu har lorte-Susanne igen lavet selleribøffer.” Eller også tænker de; “Ej, sådan noget gider jeg godt nok ikke selv at spise”, men straks efter begynder de sandsynligvis at tænke på, hvad de så gerne vil have at spise i stedet, og så har de glemt alt om dig igen.

Men jo, folk kan helt sikkert godt tænke åndssvage ting om dig, ligesom du også kan tænke åndssvage ting om dem. Men sandsynligheden for at du vil bruge mere end to minutter på at tænke på, at Bjarne fra regnskab spildte kage ned af sig selv til personalemødet er ikke særlig stor. For yes, her kommer den anden store nyhed:

Folk tænker kun på sig selv. 

Hvilket også er derfor, at vi bruger så meget tid på at tænke over, hvad andre tænker om os. Hvilket igen er grunden til, at der ikke er nogen, der tænker særlig længe over andre menneskers mærkeligheder, fordi de allerede har travlt med at tænke over, hvad andre tænker om deres egne mærkeligheder.

Så prøv lige at forestil dig al den tid, du kunne bruge på noget andet, men som du lige nu bruger på at ærgre dig over, at du til festen i fredags havde taget en lidt for fin kjole på i forhold de andre gæster.

Overvej om det virkelig er det værd at bruge så mange kræfter og tid på at føle sig forkert, pinlig, skamfuld over noget, som andre allerede har glemt alt om.

Og prøv at genkalde dig, hvad du selv tænker om folk du møder på gaden, i supermarkedet, på arbejdet eller til fester – og prøv så at huske, hvor længe du tænkte over, hvad de havde på, hvordan de så ud, hvad de sagde og hvordan de opførte sig.

De fleste af os, der prøver det vil nemlig sandsynligvis opdage, at du ikke kan huske en skid.

For du er fucking ligeglad. 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s