Serieanbefaling: 20 serier du skal binge i vintermørket

Jeg elsker serier. Som i virkelig elsker. Og jeg kan bruge alt for meget af min tid på at binge afsnit efter afsnit, hvis jeg ikke lige stopper mig selv. Faktisk er dette indlæg et forsøg på at få min hjerne til at tro, at jeg rent faktisk har været produktiv, så jeg efterfølgende med god samvittighed kan tænde for seriemaskinen igen. #SorryNotSorry

Og jeg synes ikke min kærlighed skal være skjult længere, og desuden er mine veninder vist lidt trætte af, at jeg hele tiden informerer dem om ny serier de SKAL se. Så derfor hælder jeg nu min seriekærlighed- og viden ud til jer, kære læsere. (I vilkårlig rækkefølge)

Her er de 20 bedste serier til når vintermørket lukker sig om Danmark:

1.  The Wire
En gammel kending, men ikke desto mindre noget af det bedste, jeg nogensinde har set. Jeg færdiggjorde femte og sidste sæson for lidt siden, og har siden da lidt af svære abstinenser. Serien gennemgår med et nyt tema for hver sæson, hvordan det amerikanske system har fejlet ift. narkotikalovgivning- og behandling, udsultningen af skolesystemet, korrupte politikere og politiets manglende viden og ressourcer til at kunne klare de problemer, der har fået lov at opstå. Den er ikke mindre en fantastisk, uhyggeligt realistisk og så er Idris Elba med. #KlikPåLinketOgSavl
HBO, 5 sæsoner 

2. Grey’s Anatomy
I en helt anden boldgade har vi den serie, jeg har fulgt med i længst. Serien handler om Meredith Grey, der starter i turnus som kirurg og vi følger hende og kollegaerne gennem vilde operationer, medicinske gennembrud og steamy hot sex i the-on-call-room. Det kan lyde sæbeoperaagtigt, og det er det måske også nogle gange, men jeg elsker virkelig den her serie. Den formår ofte at røre ved nogle vigtige og helt menneskelige problematikker, og så elsker jeg, at lægerne er portrætteret på en måde, jeg regner med er meget realistisk –  de elsker, når nogen kommer slemt til skade, så de kan få lov at være med til en vild operation. Altså, det er jo lidt sjovt.

Hulu, 14 sæsoner 

3. The Americans
En spionserie om russiske spioner forklædt som helt almindelige amerikanere. Serien finder sted i 80’erne og er både morsom og pisse uhyggelig i sin portrættering af den kolde krig og de mennesker, værdier og drømme, der måtte ofres for at undgå atomkrig. Derudover er det en mærkelig følelse at sidde og holde med de russiske spioner i USA, samtidig med at scenerne, der udspiller sig bag jerntæppet på ingen måde giver en lyst til at heppe på dem som vinderne.

Netflix, 4 sæsoner (I alt 5 sæsoner)

4. Jane The Virgin
En helt igennem fantastisk, velskrevet, velspillet og veludført serie, der lyder helt igennem vanvittig, når man læser beskrivelsen. Katolske Jane har gennem alle sine knap 25 år (tror jeg det er) afholdt sig fra sex før ægteskab, og bliver til et, hvad der skulle have været et rutinetjek hos gynækologen, ved en fejl kunstigt befrugtet med en rig hotelejers sæd = Det er næsten en bibelsk fortælling. Det lyder skørt og det er det også, men serieskaberne har gjort fortællingen så morsom og ikke mindst velfortalt og relevant, at det skøre passer perfekt ind. Derudover ser den rige hotelejer sådan her ud. #KlikPåLinketOgSavl

Netflix, 3 sæsoner (I alt 4 sæsoner) 

5. Boardwalk Empire
Den har et par år på bagen, og med år mener jeg virkelig kun et par, men er intet mindre end fantastisk, hvis man kan lide gangsters, de vilde 20’ere og kvinder i boaer. Serien handler om Nucky, der har bygget en god gangsterforretning op i Atlantic City i 1920’erne og beskriver først og fremmest, hvordan alkoholforbudet i USA gjorde det til god og big business and smugle og sælge drinks til folket. Derudover er det fantastisk at se Steve Buschemi i en reel rolle, hvor han får lov at vise sit talent og ikke blot er reduceret til ham den mærkelige, der siger skøre ting og har grimme tænder.

HBO, 5 sæsoner 

6. This Is Us
Jeg tuder til næsten hvert eneste afsnit af den her serie. Og ja, det har helt klar noget at gøre med mine egne daddy issues. This Is Us er nemlig fyldt med mænd og fædre, der kæmper for at være der for deres børn og gøre det bedste de kan. Arhmen altså, jeg kan slet ikke ikke håndtere det. Derudover er den fantastisk velspillet og velskrevet, og har den helt rette mængde twists, du ikke havde set komme. Og de der twists er også derfor, jeg næsten ikke kan fortælle, hvad den handler om uden at afsløre det første. Så se den bare, du vil ikke fortryde det, medmindre du har glemt at købe lommetørklæder. Men så kan du altid glæde dig over, at Milo Ventimiglia er med aka Jess fra Gilmore Girls. #KlikPåLinketOgSavlHeltVildtMeget

Hulu, 2 sæsoner 

7. The Tudors
Kan du lide tortur, flotte renæssancekjoler og Henrik den 8.? Så er The Tudors lige noget for dig. Det er nogle år siden, jeg har set den, men den var intet mindre end fænomenal. I serien følger vi Henrik den 8. gennem alle hans mange koner og powerstruggles, men vi er også med på sidelinjen hos hans rådgivere og ja, hans mange skræmte damer. Den er god, velspillet, kostumerne er fantastisk flotte og så spilles Henrik den 8. af Jonathan Rhys Meyers, hvilket bestemt ikke gør noget.

Showtime, 4 sæsoner 

8. Insecure
Vil du have en serie med ufatteligt mange virkelig lækre sorte mænd? Eller en serie, der fokuserer på race+racisme, at være ung og forvirret og at tro, at man har nailet livet for så bare at opdage, at det hele lige pludselig er blevet noget lort? Med Insecure behøver du heldigvis ikke at vælge, og det elsker jeg den for. Vi følger Issa, der i starten er i et forhold, hun ikke er sikker på og i et job, der langsomt trækker livet ud af hende. Det genkendelige 20’er issue krydret med rapbattles i spejlet og utrolig sjove replikker gør Insecure til en ægte binger-serie.

HBO, 2 sæsoner 

9. Mindhunter
Hvis du har en ting for seriemordere, 70’erne og FBI, så er Mindhunter lige noget for dig. Jeg kan skrive under på alle tre ting, og slugte derfor serien, der beskriver FBI’s gennembrud ift. kriminologi og profilering af seriemordere. Vi følger den lettere akavede, men egentlig meget pæne Holden Ford i kampen for at få lov at studere, hvad han i starten kalder sekvens-mordere og forskellen på de forskellige typer og deres motivation. Den er underspillet uhyggelig og sindssygt spændende og interessant, og skildringen af 70’ernes USA gør kun Mindhunter endnu bedre.

Netflix, 1 sæson 

10. Scandal
“Du skal bare Oliva Pope’ dem!” er en sætning, man nemt kan komme til at sige, når man har set Scandal, og der er nogen, der er onde ved folk man holder af. Olivia Pope er nemlig den sejeste og toughteste kvinde i Washington D.C, og nok egentlig hele verden, og klarer derfor både præsidentens PR-kriser og en hemmelig efterretningstjeneste, der dræber alt for mange mennesker uden grund. Der er altså gang i dramaet i Scandal, og man skal kunne lide hurtige plots (der nogen gange ikke giver helt mening, hvis man tænker for længe over det) og ikke mindst steamy hot sex i The Oval Office. Men hvis man kan det, så er man også i den grad in for a treat!

Hulu, 7 sæsoner 

11. The Handmaids’ Tale
I en nær fremtid har psykoagtige kristne med et forfærdeligt kvindesyn overtaget magten i USA, og har i den forbindelse taget alle frugtbare kvinder til fange og givet dem væk til højtrangerende generaler og politikere, der i et sygt ritual, hvor deres ufrugtbare kone også er til stede, skal gøre dem gravide. Serien er bygget på romanen af samme navn, skrevet af Margrethe Atwood og er nervepirrende spændende, alt for relevant og fantastisk skrevet og spillet.

HBO, 1 sæson 

12. Riverdale
Hvis du holder af ægte cliff-hangende mysterie-teenageserier, så er Riverdale lige noget for dig. I en lille by bliver rigmandens søn myrdet, og de fire hovedpersoner bliver hurtigt involveret i efterforskningen og dens mange mystiske forviklinger. Tænk Beverly Hills møder Pretty Little Liars og du har Riverdale –  en serie, hvor skuespillerne rent faktisk kan ja, spille skuespil og hvor næsten hvert afsnit slutter med endnu en mystisk afsløring eller et gisp. Derudover er ingen mindre end Dylan Mckay med som hovedpersonens far, og så bliver det jo altså næsten ikke bedre.

Netflix, 2 sæsoner 

13. Big Little Lies
Reese Witherspoon, Nicole Kidman, Shailene Woodley, Alexander Skaarsgaard og Laura Dern. Big Little Lies er pakket med stjerner. Og de gør det virkelig godt. Serien havde mig hooked fra første scene, og starter med et flash forward, hvor en af en ovenstående personer er blevet myrdet til et event på deres børns skole. Igennem hele serien ser vi, hvad der leder op til mordet på skolen uden at vide, hvem det er af dem, der er blevet slået ihjel. Det er dog ikke engang mysteriet om mordet, der er det mest spændende i serien, men i stedet de livskriser, svære valg og kæmpe konflikter, som især kvinderne står i, både sammen og hver for sig.

HBO, 1 sæson 

14. Orphan Black
En hemmelig organisation forsker i kloning og gener, og har i den forbindelse kreeret et svimlende antal kloner, der til at starte med intet aner om deres virkelige oprindelse eller kender til det faktum, at der ude i verden findes hundredevis af andre kvinder, der ligner dem på en prik. I første afsnit møder vi seriens hovedperson, Sarah og følger hende opdage hendes “søstre” og sammen med dem kæmpe mod den organisation, der har skabt dem, men nu med al magt forsøger at styre deres liv. Det er en imponerende serie med et imponerende plot, og man sidder tit på kanten af sofaen og krydser fingre for, at ingen af klonerne dør. Derudover er alle klonerne spillet af den samme skuespiller, og hun gør et fascinerende godt stykke arbejde med udvikle alle deres karakterer, hvilket især er sjovt, når en klon i tilspidsede situationer bliver nødt til at lade som om de er en af de andre.

Netflix, 5 sæsoner 

15. Game Of Thrones
Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle sætte Game Of Thrones på listen. Ikke fordi den ikke er fabeagtig god, men fordi næsten hele verdens befolkning allerede følger med. Men den er simpelthen for god til at udlade uanset. Westeros er landet, hvor drager flyver og spyr ild, hvor iszombiers største ønske er at myrde alle i hele verden og hvor konger, dronninger, prinser og prinsesser kæmper om The Iron Trone. En veninde beskrev en gang Game Of Thrones som en blanding af eventyr og alt det frygtelige folk kunne finde på at gøre mod hinanden i middelalderen. Og det passer egentlig meget godt. Se den, hvis du elsker en god historie, spænding, humor, intriger og lækre mænd i rustning.

HBO, 7 sæsoner 

16. How To Get Away with Murder
Som nogen måske har opdaget er jeg en sucker for Shonda Rhimes, der både står bag Scandal og Grey’s Anatomy. Og hun er også kvinden bag denne gisp-inducing serie. I How To Get Away With Murder følger vi Annalise Keating, der er en hot shot forsvarsadvokat og universitetsprofessor i jura og hendes fem disciple (praktikanter) gennem en masse mord og drama. Annalise bliver spillet af Viola Davis, hende fra The Help, og det er især hendes fantastiske skuespil, der løfter serien op på et højt niveau, men også hendes og praktikanternes ofte traumatiske baggrundshistorier fører serien videre fra, hvad der ved første øjekast godt kan virke som en simpel plotdreven serie.

Netflix, 3 sæsoner (I alt 4 sæsoner) 

17. The Affair
Noah Holloway er forfatter, gift, har fire børn og en svigerfar fra helvede. Han er også lidt et røvhul, men er ret lækker og ender derfor med at indgå en affære med Alison, tidligere sygeplejerske, nu servitrice på den eneste diner i den lille by, som Noahs familie holder sommerferie i. Allison, der er dybt traumatiseret over sin lille søns død året før, er gift med pæne og søde Cole, der dog ikke formår at rumme deres fælles sorg, og Noah bliver hendes redning, men også hendes downfall. Historien kunne i sig selv gøre det godt, især på grund af skuespillernes præstationer, men det er opbygningen af historien, der gør The Affair til en af de bedste serier, jeg længe har set. Hvert afsnits historie bliver nemlig fortalt to gange – først gennem Noahs øjne og dernæst gennem Allisons med alt, hvad der dertil hører af forskellige perspektiver, minder og opfattelser af, hvad der egentlig skete.

HBO, 3 sæsoner 

18. Suits
Hvis jeg var sikker på, at Harvey Spector kunne redde mig ud af en kriminel knibe og efterfølgende ville lade mig betale i naturalier, ville jeg måske faktisk næsten gøre noget ulovligt. Han er nemlig fucking lækker og ikke mindst en badass advokat. Suits følger Harvey og hans protege Mike, der er et juridisk geni, men ikke uddannet er advokat, selvom Harvey lader ham lade som om, han er det. Dette medfører selvfølgelig en del forviklinger, og det er disse blandet med en masse lækre mænd i ja, suits, der alle har en mappe med papirer, der kan knuse deres modstander, som gør serien til en virkelig underholdende en af slagsen. Harvey og Mike er dog ikke de eneste interessante karakterer, også sekretæren Donna og advokaten Louis, der elsker katte, mudbaths og Harvey gør Suits aldeles seværdig.

Netflix, 5 sæsoner (I alt 7 sæsoner) 

19. House of Cards
I kender den nok godt, men jeg vil alligevel heppe lidt for, at dem der ikke gør og muligvis læser med her, ser den. House of Cards er nemlig intet mindre end fantastisk TV. I serien følger vi Frank Underwood og hans kone, der mere eller mindre plotter for at overtage verdensherredømmet eller i hvert fald The White House. Og de gør det på snedige og samvittighedsløse måder, hvilket får seeren til at sidde med et dilemma; Skal jeg holde med dem eller dem, der forsøger at stoppe dem. House of Cards er uhyggelig, spændende, morsom og sindssygt interessant, og man er lidt en idiot, hvis man ikke giver den en chance.

Netflix, 5 sæsoner 

20. Better Things
En lille, fin semi-komedieserie, der følger Sam, en b-skuespiller i Los Angeles, som er alene med sine tre sindssygt mærkelige døtre og som har sin endnu mærkeligere, britiske mor boende ved siden af. Serien handler hovedsageligt om de problemer, der opstår, når man er alene med tre børn og samtidig skal leve et liv, passe et arbejde og tage sig af sin forvirrede mor, og den gør det på en aldeles underholdende og skæv måde, som gør disse forholdsvist almindelige hverdagstemaer alt andet end kedelige.


Følg med i trivialiteter og store tanker på instagram og facebook 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s