Fortællingen om være ved at skide i bukserne over at være en selvstændig girlboss

Jeg har nu været sådan for reals selvstændig med eget firma siden juni og har den sidste halvanden måned været helt uden fast indkomst. Og ligeså meget som jeg elsker det, (altså at være selvstændig, ikke at være uden fast indkomst) ligeså meget er jeg hele tiden ved at kaste en lille smule op. Og når banken ringer, ved at skide i bukserne.

For det er fandme ikke noget, man bliver rig af det her. I hvert fald ikke indtil videre. Og selvom jeg har indset og accepteret, at iværksættere for det meste må leve med at tjene 100.000 deres første år, og måske også andet, så hjælper den tanke ikke synderligt meget, når jeg endnu en gang kun har 1000 kroner stående på kontoen efter at alle regningerne er blevet betalt.

Men faktisk er økonomien ikke det største problem, selvom det fylder en del og også altid er det, der næsten får mig til at falde af cyklen, hvis jeg kommer til at tænke alt for meget over det, mens jeg ja, cykler. Nej, det er følelsen af måske alligevel ikke at være cut-out-for-it, ikke at være god nok, ikke vide, hvad det er, jeg har gang i.

Det er de følelser, der nogle gange gør det hele lidt for meget. For seriøst, hvad nu hvis det er rigtigt? Hvad hvis jeg faktisk ikke er lavet til det her? Og hvad hvis jeg ikke kan finde du af det – sådan rigtigt?

Jeg ved godt, at ja, så finder jeg jo nok noget andet, jeg skal. Verden går ikke under, hvis mit firma gør. Men jeg har jo virkelig følt, og føler det stadig sådan rimelig meget, at jeg endelige, fucking-finally havde fundet min rette hylde. Og jeg har været så pisse stolt. Fattig, men stolt. Og sådan har jeg i de sidste par dage ikke rigtig haft det. (Fattig jo, men ikke så stolt)

Ikke fordi noget er gået galt, tværtimod. Jeg har faktisk været enormt arbejdsom og det har kunnet ses. Men fordi jeg læste en bog. Noget vi alle jo ved, at man bare burde lade være med. (just kidding) Og i bogen, som er skrevet til mennesker, der gerne vil være selvstændige, stod der, at selvom man virkelig føler, at det her er det man skal med sit liv, så kan det godt være, at det ikke er det alligevel. Fordi det som de succesfulde iværksættere har, er noget de er født med. Et drive. En arbejdslyst og en selvdisciplin. Altsammen noget, man ikke kan få ved at øve sig på at få det.

Og jeg tænker, at det nok er rigtig nok. Og samtidig, at det har jeg ikke. I hvert fald ikke hele tiden og altid. Det sker i glimt, og i de glimt kan jeg arbejde til solen står op. Men imellem glimtende er jeg frygtelig god til at synes, at jeg har arbejdet længe, når jeg har arbejdet i fem timer. Og selvom jeg godt ved, at jeg nærmest fucking aldrig holder fri inde i hovedet, at jeg bruger mine weekender på at researche og blive klogere og ikke mindst, at fem timers koncentreret arbejde uden afbrydelser faktisk er mere, end de fleste lønmodtagere kan prale af på en almindelig hverdag, så føler jeg alligevel ikke, at jeg gør nok. Fordi jeg ved, at jeg kunne gøre mere.

Og det er faktisk det, der får mig til at skide allermest i bukserne.


Følg med i trivialiteter og store tanker på instagram og facebook 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s