Fortællingen om fucking bare gerne at ville kunne hænge hylder op selv

For nogle uger siden ringede en frustreret Louise til mig. Hun havde lige været i Silvan og var kommet afsted med to forkerte hængsler. Hun var sur og irriteret og spyttede ordene ud. Sagde at hun var så pisse træt af ikke at kunne finde ud af noget og hele tiden at have brug for hjælp. Jeg råbte amen og fortalte om mit to meter høje og 11 tons tunge køleskab fra start 90’erne, der vist nok var begyndt at synge på sidste vers og om min fuldstændige opgivenhed omkring, hvordan jeg dog skulle få det skide monstrum ned fra fjerde sal. Og kørt væk på en trailer.

Vi bandede frem og tilbage over vores spagettiarme og manglende forståelse for boremaskiner, lige linjer og rawplugs. Og jeg bander egentlig stadig lidt her knap tre uger efter. For seriøst, det er jo SÅ nederen ikke at kunne finde ud af en skid, når det kommer til praktiske ting. Og med det mener jeg, at jeg er stolt, når jeg har kravlet op på en stige for at skifte en elpære. Og er kommet uskadt ned igen.

For det meste gør det jo ikke rigtig så meget ikke at kunne finde ud af at sætte hylder op, ikke at kunne identificere en stjerneskruetrækker og ikke at kunne finde ud af at køre andet end absolut ligeud med en trailer bag på bilen. Men når det så gør noget, så gør det virkelig meget. Lige nu har jeg for eksempel cirka 120 ting, jeg gerne vil have banket op i mine vægge derhjemme, men som bare står og glor dumt på mig. (Og som sagt et svigtende køleskab, der brummer ondt) Jeg har også en boremaskine og en fin værktøjskasse, men det eneste jeg kan finde ud af at bruge er hammeren. Og når jeg står der og ikke aner, hvor jeg skal kigge hen eller hvad jeg skal kigge på for at finde ud af, om der er noget, der er gået i stykker eller for at beslutte, hvor skabet skal hænge, så føler jeg mig så ualmindeligt hjælpeløs. Og der er virkelig ikke noget værre. For jeg vil altså faktisk virkelig gerne kunne klare det selv. Jeg er bare, som jeg engang sagde til min sløjdlærer som forklaring på, hvorfor jeg endnu ikke havde færdiggjort det smykkeskrin, vi skulle lave; træblind. Og nok også maskinblind. Gardinophængningsblind. Og vaterpasblind.

Og jo, jeg kan sagtens spørge om hjælp. Jeg har bare snart ikke tal på, hvor mange gange min søde papfar har været forbi for at sætte hylder op, fixe toiletbrættet, hænge lamper op, tætne vinduet, male loftet og sætte tapet op. Og jeg tænker, at der alligevel snart må være grænser for galskaben. Så derfor må jeg altså få lært de der ting. I hvert fald det med boremaskinen. Det med køleskabet (og egentlig også vaskemaskinen, der lækker lidt) det må jeg nok blive nødt til at kunne holde ud at bede om hjælp til.

Jeg ville sgu bare så gerne kunne gøre det selv. Ligesom Pippi. Hun kan alt.


Følg med i trivialiteter og store tanker på instagram og facebook 

Reklamer

2 comments

  1. Janne · 14 Days Ago

    Flere af de steder hvor du køber nyt køleskab/vaskemaskine osv. Tager de den gamle med. Just saying 🙂

    • Amalie Frøkjær-Rubbås · 14 Days Ago

      Tak for info! Jeg har desværre bare ikke råd til at købe et køleskab fra nyt lige nu 😭

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s