Fortællingen om at blive træt i ansigtet af mænd, racister, fatshamers og manglende forståelse

Jeg ved godt, at man bare kunne lade være. Lade være med at læse bloggerne på Berlingskes forfærdelige holdninger til tykke mennesker, kvinder og kontanthjælpsmodtagere. Og at man bare kunne lade være med at læse kommentarsporene til artikler og debatindlæg, hvor kvinder fortæller om, hvor uhyggeligt det nogle gang kan være at være kvinde eller om, hvordan det bare ville være så rart, hvis nu de (kvinderne) først og fremmest blev set og bedømt som mennesker og ikke på, hvad de har mellem benene. For begge steder bliver der udgydt had, manglende empati og forståelse, racisme, mandchauvinisme og bare sådan generel nederenhed. Og jo, der er helt sikkert også kvinder i blandt hadudgyderne, tro mig. Men det er alligevel oftere mænd, (ud fra, hvad jeg har oplevet og set på facebook – jeg kommer ikke med en videnskabelig undersøgelse) der af en eller anden grund ikke kan rumme og holde ud at læse om, at det altså endnu ikke er ligeså fedt eller nemt at være kvinde som det er at være mand.

Der er sikkert en eller flere teoretikere og forskere, der kan forklare, hvorfor disse mænd reagerer med foragt, hån eller afvisning af de kvindelige skribenter og meningsdanneres tanker, følelser og oplevelser om emnet, og de ville sikkert sige noget i stil med, at det er hårdt at være en moderne mand, og at de ofte føler sig angrebet fra alle sider. Og det er ganske sikkert også helt rigtigt. Det gør det dog ikke mindre irriterende eller frustrerende at blive mødt af så manglende en forståelse.

I sidste uge debaterede jeg med to mænd, der med deres egne ord SIMPELTHEN bare ikke forstod, hvorfor den svenske journalist Kim Walls død kunne blive gjort til et kønsspørgsmål. Heller ikke selvom nærmest alle de kvindelige debatdeltagere gang på gang kom med fyldetsgørende forklaringer og argumenter. Og er der noget, der kan gøre mig træt i ansigtet, så er det, når folk siger, at de bare ikke forstår det. For helt ærligt, det er altså ikke særlig svært at forstå og sætte sig ind i andres tanker og følelser, hvis man bare gør sig en lille smule umage. Så kan man sagtens stadig være uenig og stadig ikke mene, at det er okay eller i orden, men det overhovedet ikke at ville forstå noget er bare pisse arrogant og ubrugbart i alle tænkelige situationer. (Og her skal det lige siges, at det som sagt hverken er alle mænd, der er sådan eller, at der heller ikke er kvinder, der bruger deres manglende forståelse som et argument)

Jeg forstår for eksempel godt, at der er nogen, der mener at vi burde betale mindst muligt i skat og dermed beholde de fleste af vores penge selv. For seriøst, det ville da være lækkert med flere penge i egen lomme. Jeg er bare ikke enig i, at det er den måde vores samfund skal indrettes på. Jeg forstår også godt, at det kan være skræmmende at se en masse flygtninge med tørklæder og halalslagtede pølser komme gående ind i Danmark og bruge af vores allesammens ressourcer. Jeg er bare ikke enig i, at vi ikke skal forsøge at hjælpe dem. Eller at de skal smides tilbage til, hvor de kom fra. Jeg forstår også godt, hvor irriterende det må være hele tiden at få at vide, at kvinder har det hårdt, hvis man selv synes, at det bare generelt er hårdt at være menneske. Men jeg er stadig ikke enig i, at kvindekampen er slut og at vi har nået målet for ligestilling og ligeværd mellem kønnene. Og sidst, men ikke mindst forstår jeg også godt, hvordan man kan blive frustreret, når man ser en masse tykke mennesker komme gående og bare være tykke uden at gøre noget ved det og samtidig vide, at de sandsynligvis kommer til at bruge sundhedssystemet mere end de almindeligt slanke mennesker vil. Jeg er bare ikke enig i (og det er videnskaben heller ikke), at det er deres egen skyld og at de bare burde lukke munden og lette røven.

Se, det er faktisk slet ikke så svært at vise forståelse for ting, man ikke er enig i. Der hvor det bliver svært er nok, når man ikke vil indrømme, at man ikke har nok argumenter tilbage efter man har forsøgt at forstå. Og så har man vel egentlig tabt, har man ikke?

Uanset så synes jeg, og det er nok her den egentlig pointe med dette blogindlæg kommer, at vi alle sammen burde forsøge at være lidt mere forstående. At tale pænt og at sætte os i andres sted. Så tror jeg nemlig alle meget hurtigt ville blive meget mindre trætte i ansigtet og at både verden og internettet ville være meget rarere steder at være. Og det ville sgu da være lækkert, ville det ikke?


Følg med i trivialiteter og store tanker på instagram og facebook 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s