Fortællingen om at være blevet bange for at date

Det er nu snart to år siden, at jeg tog mine ting og gik op i et fly til Hong Kong og dermed sagde farvel og tak til Fodboldfyren. Og til december er det et år siden, at alt faldt sammen omkring mig og alt med ét blev både tungere og mørkere og klarere og lysere. Jeg fandt ud af, hvad vores forhold virkelig var for ham, og fandt ud af, at alt det jeg havde troet var ægte og virkeligt, slet ikke var det.

På mange måder føles det som om, vi har slået op to gange, som jeg vist har også har skrevet før. Og selvom den anden gang var langt mindre tårevædet og fyldt med savn, er det alligevel den, der har slået mig allermest ned. Det er nemlig den, der for alvor har revet mit hjerte midt over, krøllet det sammen og smidt det væk, som var det en ligegyldig, vissen blomst. Det er den, der har slukket alt håbet i mig, det er den, der har gjort mig bange.

Det at vide, at Fodboldfyren bedrog mig så voldsomt, at jeg kunne falde for det gang på gang, at jeg ikke kunne se det, men især det at han igennem hele vores forhold ofte satte mig i en situationer, hvor den gennemgående følelse hos mig var “Nu dør jeg, jeg kan ikke mere” – har gjort, at jeg ikke tør noget som helst længere. For jeg vil ikke føle det igen.

Da jeg var i Grækenland, sad mine veninder og jeg en aften på en bar. Helt lækre og klar til drinks, sjov and what not, sad vi der og kiggede ud over havnen i Parga. Det tegnede til at blive en god aften, men da Bedsteveninden og Verdens Bedste Anne pegede over på en gruppe fyre på den anden side af baren, og spurgte om det ikke var noget, blev jeg helt kold inden i. Lige pludselig råbte alt inde i mig nej. Og så gik jeg. Jeg lod mine veninder blive tilbage i baren, og gik selv hele vejen op af bjerget og ned ad den anden side for at komme væk og tilbage til vores hotel. Og hele vejen ned græd jeg.

Det tog dog noget tid for mig rent faktisk at se lyset og forstå, hvorfor jeg var stukket af. Og hvorfor jeg havde grædt. Først sagde jeg til mig selv, at det blot var min introverte side, der havde brug for lidt space, og derfor ikke ville med i byen. Men langsomt gik det alligevel op for mig, at jeg jo rent faktisk ikke bare var gået hjem. Jeg var flygtet. Fordi jeg var bange.

Og sådan har jeg det mere eller mindre stadig. Jeg er pisse bange for at åbne mit hjerte, og kan faktisk slet ikke forestille mig, hvordan det dog skulle kunne ske. Jeg bliver overmandet af træthed og ugidelighed, som jeg nu har luret er en klar forsvarsmekanisme, når talen falder på dating, mænd og tinder. Og jeg har mere eller mindre overbevist mig selv om, at der jo alligvel ikke er nogen mænd, der ville synes, at jeg var nice nok til at blive forelsket i.

Og alt det ville måske ikke være lige så slemt, hvis ikke det var fordi, jeg efterhånden faktisk godt vil have en kæreste.  I de sidste to år har lysten ikke rigtig været der. Jeg har nydt at være alene. At finde mine egne ben i al det her rod, der har været mit sidste parforhold. Jeg har elsket at være fri, (og elsker det stadig) og jeg har slet ikke haft behovet for den romantiske kærlighed. Men nu er det der, og det hiver det i mig. Nu vil jeg faktisk gerne.

Jeg tør bare ikke. Jeg har fået mig selv overbevist om, at det uundgåeligt vil ske igen. At jeg er uelskelig. Og at følelsen – “Nu dør jeg, jeg kan ikke mere” – den endnu engang vil overmande mig. Og så er det jo nemmere bare at lade helt være. At købe en kat og så ligesom bare sige, at det var det. Også selvom alt indeni mig skriger på rigtig kærlighed. Også selvom jeg godt ved, hvis jeg bruger min logiske sans, at jeg er et fantastisk menneske. At jeg er klog, smuk, dejlig, sjov, empatisk og helt og aldeles lovable.

Det er bare som om den sans meget tit bliver overdøvet af noget, der råber højere. Og indtil forleden var jeg ikke sikker på, hvad det var, der blev råbt. Men nu ved jeg det.

“Du finder aldrig ægte kærlighed. Du vil altid blive såret. Og derfor kan du ligeså godt lade være”. 


Følg med i trivialiteter og store tanker på instagram og facebook 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s