Fortællingen om Bloggens 2-års fødselsdag Og En Ny Vej

I morges vågnede jeg op og tog rød læbestift på. Og så gik jeg tilbage i seng for at skrive. I dag har jeg nemlig blogget i to hele år.

Det startede ud her og var i de første fire måneder en rejseblog blandet med følelser, tanker, længsler, frygt, håb, sorger og kærlighed. Både til mig selv og andre. I dag er det meget af det samme, selvom rejserne er blevet færre og bloggens stemme noget mere klar. Men hvad der altid har været en fast del af bloggen har været billederne.

Billederne som er blevet taget som en del af The 365 Day Photochallenge, som alle og enhver kan gå i gang med på instagram, og som går ud på at tage et billede hver dag i et år.

Jeg har så i dag afsluttet den for anden gang. Da jeg startede vidste jeg ikke, hvad fremtiden ville bringe, og var derfor ikke sikker på, hvad der skulle ske, når jeg nåede dag 365. Sidste år, da den dag så kom, besluttede jeg mig for at fortsætte endnu et år. Jeg havde vænnet mig til det og syntes stadig det var rigtig sjovt. Og desuden var det rimelig smart at fortsætte, når nu min blog hed Mit Uperfekte År, netop på grund af instagramudfordringen, som varer i et år.

Men i dag, i år, fortsætter jeg ikke. Det billede jeg har lagt op i dag bliver det sidste i The 365 Day Photochallenge. Jeg fortsætter med at blogge, og bloggen kommer til at fortsætte med at hedde det, den hedder. Men jeg kommer ikke til at fortsætte med at tage et billede hver dag det næste år. Jeg har de sidste par måneder ikke haft den samme gejst omkring det, og har derudover også haft lyst til at prøve nye ting med min instagram, der ikke kan gå hånd i hånd med endnu et år med udfordringen.

Men jeg fortsætter altså her på domænet. Fortsætter med at skrive mit hjerte ud, fortsætter med at forsøge at være så ærlig, jeg kan, fortsætter med at forsøge at bryde med glansbilleder og i stedet bidrage med tanker, følelser, håb, længsler, sorger, frygt og kærlighed. Men også forhåbentlig en masse, masse glæde, lykke, sjov og rød læbestift.

Jeg håber, I fortsat har lyst til at læse med. Tak for jer ❤

Dag 365, år 2 

Reklamer

2 comments

  1. Sofie · august 3

    Kære Amalie.
    Jeg vil lige (en uge forsinket) sige stort tillykke med blog-fødselsdagen! Og så sige tak og hej. 🙂 Jeg har læst med det sidste lille års tid, og da jeg nu lige læste “Fortællingen om mig” for første gang, kunne jeg genkende følelsen af, at dine ord har gjort vores verdener til et lidt mere fælles og knap så uoverskueligt og ensomt sted (i hvert fald fra mit perspektiv), og bidraget i jagten på en tilværelse med mindst mulig glansbillede-stræben. Så jeg vil bare lige sige, at der i hvert fald er én herude, der sætter pris på dine ord og din ærlighed.
    Min vej til din blog har været lidt pudsig. Jeg faldt over dig på instagram, og fandt ad den vej ind til din blog. Her læste jeg med et stykke tid, indtil du en dag lagde et billede af bedsteveninden op. Og så blev det hele pludselig lidt mærkeligt – det er nemlig skønne Tinne, som jeg har delt et lækkert halvt år på højskole med! Derefter havde jeg det lidt mærkeligt med at læse med, da det pludselig føltes en smule som at snage i noget privat, der ikke vedkom mig. Men jeg savnede dine historier og betragtninger, så efter en del overvejelser blev jeg enig med mig selv om, at det måtte være okay at læse med. Jeg holder jo af Tinne, og nu også af dig, på den der mærkelige envejs-blog-måde, så uanset hvad du deler, vil jeg jo aldrig bruge det til at tænke noget grimt om nogen af jer. Nok snarere glæde mig på jeres vegne over alt det gode I har sammen, og føle med dig og jer når verden spænder ben. Hvis det på nogen måde er ubehageligt for dig eller Tinne, eller laver rod i følelsen af distance for din skriveproces på bloggen, at jeg læser med, må du endelig sige til – så går jeg udenom fremover. Det er helt fair. Og ellers vil jeg bare glæde mig til at være med dig i fremtiden også, lige her fra mit vindue i Odenses dejligste gade, og heppe på verden når den er god ved dig, og sende gode tanker når den er svær. Og håbe på mest af det første.
    Stort tillykke og kærlige hilsener fra Sofie.

    • Kære Sofie, sikke en dejlig kommentar at få! Hvor er det dejligt at høre fra dig, tusind, tusind tak for dine meget, meget søde ord.

      Og selvfølgelig skal du læse med, det gør mig bare glad! Der er allerede mange mennesker, der læser med, som jeg eller mennesker i mit liv kender, og det synes jeg bare er hyggeligt. Og jeg er bare glad, hvis nogle af dem kan bruge noget af det jeg skriver.

      Igen, tusind tak for dine søde ord. De varmer og lysner her midt i den efterårslignende regn ❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s