Fortællingen om At Gå Ud I Verden Som Den Sejeste Udgave Af Dig Selv

Forleden læste jeg et nyhedsbrev, som beskrev en undersøgelse, der viste, at det kan gøre dig mere succesfuld, bedre til dit job eller hvad du nu end skal være god til og give dig styrke og balls, hvis du inden, du fx skal på scenen, til jobsamtale eller skal sige noget klogt til mødet på arbejdet, bliver en anden.

Ikke dermed sagt, at du ikke skal være dig selv. Du skal blot være den sejeste og stærkeste udgave af dig selv, og det kan oftest være nemmest, hvis du inden da tænker over, hvilke kvaliteter, du gerne vil have flere af, hvor du gerne vil shine og hvordan du gerne vil gøre det. Du skal altså ikke rende rundt og spille en anden end dig selv hele tiden. Du skal bare hive din alternative persona op ad lommen, når det virkelig gælder.

I undersøgelsen havde man delt en række mennesker ind i tre grupper, hvor den første gruppe blev bedt om at tænke på sig selv som excentriske digtere, den anden skulle se sig selv som stive bibliotekarer og den tredje gruppe blev ikke bedt om noget.

Herefter præsenterede forskerne almindelige ting for grupperne. Det kunne være en gulerod, et par bukser, en gaffel. Og derefter bad de dem om at komme på så mange forskellige måder, man kunne bruge tingene på som muligt. Og sjovt nok var dem, der “var” de excentriske digtere bedst til at komme på de fleste og de skøreste ideer. Og dem, der “var” stive bibliotekarer kom også sjovt nok på færrest.

Min pointe, og undersøgelsen konklusion, er, at det godt kan betale sig at lade som om, man er en anden i visse situationer. Man skal bare have fundet ud af, hvem den anden er. På instagram nævnte jeg, og det gjorde det gode nyhedsbrev fra Pernille Melsted også, at Beyonce fx har Sasha Fierce, Eminem har Slim Shady og Bono har The Fly, som alternative personligheder, de bruger, når de skal igennem med noget, på scenen eller udtrykke ting og fortælle ting, som de ellers ville synes var svært at gøre som dem selv.

For tiden vakler jeg mellem at tro på mig selv og det projekt, jeg har søsat, og til at tænke, at jeg selvfølgelig kommer til at fejle bravt. Når jeg cykler gennem byen med lækker musik i ørerne er troen på mig selv og min drøm kæmpestor. Og når jeg så skal til rent faktisk at sælge den til andre, bliver troen skubbet væk og fordømmelsen og angsten sætter ind i stedet. For hvem fanden tror jeg egentlig, at jeg er?

Well, det kan jeg så sige dig nu. Jeg spurgte nemlig ud på instagram om, hvad min alternative personlighed skulle hedde. Og der fik jeg det bedste bud.

Amelia Banks. Som i Amelia Earhart, der brød et stort tabu og blev den første kvindelige pilot, og som bogstavelig talt kunne se alting oppefra. Og Banks, som i Tyra Banks, der er essensen af, hvad der fierce, bossy, reel og uden omsvøb, men som stadig formår ikke at være en bitch, men faktisk ofte være enormt støttende og varm.

Og hende, Amelia Banks, vil jeg gerne være, når det virkelig gælder.

Hvem vil du gerne være?

Dag 312, år 2 – Amelia Banks

 

Kan Vi Lige Tale Lidt Om…

– Det sindssyge i, at halvdelen af højrefløjen mener, at hele venstrefløjen går ind for voldtægt af pigebørn, fordi de ikke synes, at Inger Støjberg må bryde loven, selvom hun er minister? 

– Det faktum at Nørrebro Bryghus med snobbet overlegenhed nægter at servere ketchup til deres burgere? 

– Udtrykket Pik-ramt? Det synes jeg vi skal tale ret meget om faktisk. 

– At der seriøst stadig lugter lidt af tis, når man kører nedad Nørrebrogade? Og at det derfor måske er bare en lille smule okay, at beboerne nogle gange bliver lidt trætte i ansigtet ved tanken om Distortion. 

– Vejret?! Kan vi lige tale lidt om lortevejret? 

– Og så til sidst kan vi så evt. lige hurtigt vende, hvad Trump mon synes om Francis Underwood? Jeg tænker umiddelbart BFF’s, men det kan selvfølgelig også bare være mig, der ja… nej. Totalt BFF’s. 

Taknemmelighedsruden #61

1. Var til den hyggeligste reunion med mit gamle coachhold, og var helt varm om hjertet og i kinderne, da jeg cyklede hjem i den lune sommeraften.

2. Fik taget billeder til min firmahjemmeside, som jeg nok skal skrive mere om, når hjemmesiden er helt klar. Og selvom det var lidt ubehageligt at få taget en masse billeder, er jeg nu ret godt tilfreds med resultatet. I kan forresten også få taget nogle fine billeder og samtidig støtte en god sag lige her.

3. House of Cards er tilbage på Netflix. Jeg gentager House of Cards er tilbage på Netflix.

4. Svingede forbi min Louise og hendes dejlige døtre til aftensmad og leg, også selvom jeg ikke egentlig ikke er særlig god til at lege. Spisning af Louises lækre aftensmad klarer jeg derimod altid til et 12-tal.

5. Var på 4. modul af min Mastercoachuddannelse og kørte hver dag derfra helt høj og helt træt. Men allermest bare inspireret.

6. Cykler for tiden rundt med et mærkeligt smil på læberne, mens jeg kigger op og rundt på alt det grønne, der gør København endnu smukkere, end den plejer at være.

7. Spontan vin, grin, mandesnak og fremtidssnak i fælledparken med min Anna.

8. Øl, burgers og kloge-åge-snakke med den dejligste lillebror igår på Nørrebro Bryghus, (der dog mistede lidt af min respekt, da de åbenbart ikke serverer ketchup til deres burgere – wtf?)

8. Regn på en søndag = Nattøj og Netflix.

Dag 308, år 2 – Grønne København 💚