De Hemmelige Skriv #1 – Sommerfugle Og Bollevenner

Nogle gange skriver jeg noget, som jeg gemmer væk. Noget som jeg endnu ikke er sikker på skal frem eller noget, som jeg bare gerne vil holde lidt hemmeligt lidt endnu. Måske for altid. Efterhånden har jeg en del af disse hemmelige skriv, og nu hvor de fleste er kommet på afstand, føler jeg ikke længere at ærligheden i dem er ligeså skræmmende, som jeg gjorde, da jeg skrev dem. Og derfor deler jeg dem nu. De kommer ikke i kronologisk orden, og dette er derfor ikke det første hemmelige skriv, jeg skrev. I stedet kommer de, når jeg bliver mindet om dem, når noget af det, jeg tænkte den gang, kommer igen eller når jeg kan mærke, at jeg nu er så langt fra det, jeg skrev, at jeg kan dele det uden at føle, at jeg lægger et nøgenbillede af min sjæl ud på nettet.

Jeg håber, I vil læse med. Og at I vil huske Morten Svanes og Helsematildes kloges ord. 

Januar 2017

Han kysser mig og putter sit ansigt ned mellem min skulder og hals. Hans ånde kilder mit øre. Vi ligger nøgne i sengen og taler. Vores hænder glider ind og ud af hinanden. Fletter sammen. Håndflade mod håndflade i en stilfærdig klappekageleg støder de sammen, mens vi taler. Mens vi taler om ingenting. 

Mine veninder spørger om ting, jeg ikke ved. Ting jeg ikke har spurgt om. Ting jeg aldrig spørger om. Ting jeg ikke kan svare på. Jeg ved ikke, hvad han drømmer om eller om han overhovedet drømmer om noget. Jeg ved ikke, hvad han tænker, når han ikke kan sove eller, hvad han elsker allermest. Jeg ved ikke, hvad han er bange for. Jeg ved ikke, hvem han er. 

“Men hvad taler I så om?”, spørger de. 

Men vi taler egentlig ikke. Vi fortæller. Hver især fortæller vi historier, sjove historier om ting, vi har oplevet, ting vi lige er kommet i tanke om. Grinagtige og skøre anekdoter, som aldrig handler om noget, der betyder noget. 

“Vi skal jo have tiden til at gå med et eller andet, indtil vi begge er klar til endnu en omgang”, forklarer jeg. 

Jeg har aldrig hørt hans hjerte slå. Vi har kendt hinanden så længe, og jeg har aldrig hørt den velkendte lyd af et levende hjerte gennem et bryst. Mit hoved ender aldrig der. Der hvor trygheden og omfavnelsen finder sted.

Han hiver mig ind til sig og lader sine fingerspidser tegne streger på min ryg. Jeg lukker øjnene og kan mærke håret på hans bryst mod min næstetip. Jeg tror, han prøver at fortælle ting med sine hænder. Måske kan han mærke noget mere? Jeg ved det ikke. Måske er jeg bare en krop, der fylder de tomme huller inde i ham ud for en tid. Jeg ved det ikke. Måske er jeg noget midt imellem. 

Engang fløj der en sommerfugl rundt inde i min mave. Solen var ved at gå ned og jeg havde hvidvin på mine læber. Vi sad højt oppe på taget og kiggede ud over byen. Og så lagde vi os ned. Ham på ryggen og mig på siden. Mit hoved på hans bryst. Måske hørte jeg alligevel hans hjerte der? Resten af aftenen føltes det i hvert fald anderledes. Sommerfuglen svirrede rundt. Kildede mig med dens vinger. Pustede til mig indefra. 

Jeg trækker mig væk, lægger mig på ryggen. Han leger med mit hår, mens han fortæller endnu en anekdote. Jeg griner, selvom jeg ikke hører efter og lægger dynen ind imellem os. 

Om natten drømmer jeg om en, der holder om mig. Om dagen om en, der aldrig går. En der kigger på mig med forelskede øjne, og som får sommerfuglen til at yngle og fylde min krop med tusindvis af små blafrende vinger. Men jeg drømmer også om en pige, der sidder helt alene. En pige, der ikke længere har noget hjerte, fordi hun gav det væk. En pige, som ikke kan trække vejret. 

Når han går, kysser vi hurigt farvel, og jeg skifter sengetøjet med det samme. Det skal ikke være ham, forklarer jeg mine veninder. Og måske skal det ikke være nogen. 

img_9587

Dag 103, år 2 

Reklamer

Taknemmelighedsrunden #64

1. I mandags stod der den flotteste buket fødelsdagsblomster til mig, da jeg mødte ind på arbejde i Sofias Hus. Fyldt med store liljer, roser og pæoner. Og den står stadig smukt og dufter på min nye bogkasse, jeg fik i fødselsdagsgave. #gaveregn

2. Min lillebror og hans kæreste var begge oppe og foresvare deres bachelor og fik begge virkelig flotte karakterer. Og det skulle selvfølgelig fejres med kage i haven og champagne i glasset.

3. Var til to gange foredrag hos hende her, sammen med to forskellige veninder, og begge foredrag var virkelig gode og indsigtsfulde. Og jeg kommer til at fortælle meget mere om dem lige om snart.

4. Spiste romkugler (fra den bedste romkuglemager i byen – Godthåb og Kaffe) med Drengevennen, som jeg har fået set alt for lidt til i den sidste tid. Og selvom han fortalte mig noget meget svært og hårdt, midt mellem alle grinene, gjorde det bare vores venskab endnu tydligere og elskværdigt for mig. #menneskertrængermennesker

5. Bedsteveninden trak mig med til højskolesang, øl og buffet, og det var akkurat lige så hyggeligt, som det lyder. Også selvom vi slet ikke fik sunget Linedanser, som er min absolute favorite af alle højskolesangene.

6. Min dejlige Louise skulle i denne uge også forsvare sin bachelor og blev færdig som lærer med et kæmpe og flot 10-tal. Og det skulle selvfølglig også fejres. Med cremant og store kram. Grin og masser af gaver. #stoltmedstoltpå

7. Det går fremad med min lille biks, og i fredags havde jeg et virkelig godt kundemøde, med en virkelig dejlig dame, som jeg glæder mig til at komme i gang med at arbejde med. #girlboss

8. Hjalp Pizza-Anne med at flytte hjem til sin kæreste igår, (dog uden kæresten, da han var stukket til Bruxelles) og selvom mine arme i dag gør en smule ondt, var det mægtig hyggeligt. Specielt fordi vi købte much needed M&M’s i Ikea.

9. Don Draper var forbi igår, og det er jo altid hyggeligt med en mand i huset. Specielt en, der tit siger, at man er rigtig pæn. Og som kan nå ting, der står højt oppe. #winwin

10. Jeg inviterede mig selv på aftensmad hos min mormor her til aften, men tilbød så til gengæld også at tage den med selv. Og der er altså intet som at hygge sig med sin gamle og søde mormor på en solrig og blæsende sommersøndag.

Dag 331, år 2 – Fødselsdagsblomster

 

Fortællingen om At Være Super Voksen Og Starte Sin Egen Virksomhed 

Jeg har skrevet en lille smule om det her på bloggen. At jeg har været ved at starte mit eget firma. Men udover det, har jeg ikke rigtig fortalt, hvad det går ud på. Jeg skulle lige have det hele klart. Lige være helt sikker. Lige føle, at det var rigtigt.

Og det gør jeg nu. Min hjemmeside er i luften, min facebookside ligeså, mit første nyhedsbrev ryger ud på mandag, og jeg har et kundemøde senere i dag.

Men hvad er det så, jeg laver, spørger du?

Jo, nu skal jeg fortælle dig det. I mit firma SoMeSoYou hjælper jeg hovedsageligt coaches, med tiden også psykoterapeuter og andre alternative behandlere, med at findes deres niche, deres vinkel og deres målgruppe. Og så skriver jeg deres tekster og står for deres markedsføring. Alt efter, hvor meget de har brug for hjælp, that is.

Derudover vil jeg i løbet af sommerferien også gerne i gang med et andet projekt, noget der har meget mere med coaching at gøre, end det her har. Men som de kloge hoveder råder en til, så tager jeg lige et projekt ad gangen. Det er nok alligevel smartest.

Min drøm er, at jeg kan bygge min karriere op på kommunikation og markedsføring, samt coaching, hvor jeg hovedsageligt holder workshops, foredrag og har et par en-til-en klienter. Samtidig med at jeg ved siden af, arbejder for Sofia Manning og står for hendes kommunikation. Og måske også en gang imellem skriver et par bøger, (i hvert fald en) og selvfølgelig blogger her på matriklen.

Der er lang vej igen, men jeg kan se det for mig. Jeg tror for det meste på det, og jeg vil det rigtig gerne. Jeg føler for nok første gang i hele mit liv, at jeg har fundet min rette hylde. At det er det her, jeg skal. Og jeg elsker, at jeg gør det selv. At det er så frit og åbent, og at jeg kan præge det i nye retninger hele tiden, hvis det er det, jeg vil.

img_5460

Dag 330, år 2  – Girlboss

Dermed ikke sagt, at jeg nogle gange ikke er ved at skide lidt i buskerne. For hvad nu, hvis det ikke går? Hvad nu, hvis jeg ingen kunder får? Hvad nu, hvis der er ingen, der har brug for mig og vil lytte til mig? Og ved jeg overhovedet, hvordan man gør det her?

Nogle gange, når jeg læser det, jeg har skrevet på min hjemmeside, tænker jeg, at det lyder meget klogt og voksent. Og at jeg da på ingen måde rent faktisk kan finde ud af, at udføre de ting, jeg sælger. For altså, helt ærligt – hvem fanden tror jeg egentlig, at jeg er?

Men så er det, at jeg endnu engang læser, hvad det helt præcis er, jeg tilbyder. Deler det op, kigger på alle elementerne, og finder så ud af, at jo, det kan jeg faktisk godt. Jeg er nemlig mega dygtig. Mega klog. Og mega sej. Og jeg skriver pisse godt. Så nå!

Og heldigvis er det et meget omkostningsfrit virke, jeg har sat i gang. Jeg bruger min tid på det, men næsten ingen penge. Og selvom jeg er ret fattig lige nu, og virkelig ville ønske, at jeg havde nogle flere gryn at gøre godt med, så kommer jeg ikke til at gå nedenom og hjem, hvis det tager noget tid, før jeg begynder at tjene ordentlige penge.

Så alt i alt er jeg glad. Og spændt. Og håbefuld. Alle jeg kender er stolte. Det venter jeg dog selv lidt med. Sejheden derimod, den føler jeg. Voksenheden….. den kommer i hvert fald snigende. I hvert fald, når jeg tager min nyindkøbte businessbuks på.

 

 

Taknemmelighedsrunden #63

1. Min mor gav mig aftensmad, jordbær med fløde og en regnponcho, da jeg sidste mandag lagde vejen forbi Brønshøj til familiehygge. Og det var hyggeligt.

2. Var henne og prøve den frodige kvindekjole, som min mor har insisteret på at give mig, og denne gang tog jeg Bedsteveninden med som dommer. Hun dømte den perfekt, så jeg overgav mig.

3. Holdt endnu et oplæg om min business (som jeg stadig ikke har fortalt, hvad drejer sig om herinde. Undskyld. Skal nok) Og det gik rigtig godt, og jeg glemte slet ikke, hvad jeg skulle sige og fik endda ros. Og mange interesserede. #yayme!

4. Bedsteveninden og jeg tog på skulkeshopping (vi gik tidligt fra arbejdet for at shoppe tilbudsvarer, og med tidligt blev den nok 15.30, før but still) og der findes altså intet bedre end shoppekvalitetstid, som bliver efterfulgt af burgerkvalitetstid.

5. Er endelig kommet i gang med at læse bøger igen, og denne her er fantastisk, hvis man godt kan lide USA, gamle dage og forældreløse børn.

6. Jeg havde, som nogen af jer måske har opfattet, fødselsdag i søndags. Og det blev fejret med brunch sammen med min søde familie og derefter med middag sammen med de tætteste veninder, der alle kom med fine gaver, kærlighedsfyldte kort og masser af kram. Og dermed var det at fylde 28 slet ikke så slemt, som man kunne have troet. Specielt fordi, jeg havde lavet karamelbudding. Det var ret lækkert.

Dag 325, år 2

 

 

5 Af De Vigtigste Ting Jeg Har Lært Efter 28 År På Jorden

1. Ting som ikke er mad, er som regel en dårlig ide at putte i munden

Sand, jord, hår og andet klamt, som børn har en tendens til at putte i munden er ikke særlig lækkert at putte i munden. Og derfor bør man lade være med at putte ikke-spiselig ting derind. Man bør dog også lade være med at putte spiselige ting i munden, hvis man ikke er sulten eller i hvert fald lade være, hvis man gør det, fordi man føler noget, man ikke rigtig helt kan håndtere. Noget andet man også skal huske på angående spiselige ting er, at der ikke er noget mad, der er forbudt. Og at der ikke er noget mad, der sundt og noget, der er usundt. Der er bare mad. Og noget mad spiser man ofte, fordi det er hverdagsmad, og andet mad spiser man knap så ofte, fordi ja – det ikke er hverdagsmad. Det vigtigste er dog, at man spiser, når man er sulten og stopper, når man er mæt. Og at man mærker efter og beder om hjælp, hvis man hver gang, man bliver trist får ubeskrivelig meget lyst til Ben&Jerry’s. Aller vigtigst er det dog, at huske at være god mod sig selv. At tage kærlige valg og at minde sig selv og andre om, at det er okay at fejle.

2. Man får den kærlighed, man tror, man fortjener

Og derfor er det også en god ide at begynde at tro på, at man fortjener det bedste af det bedste. For hvis man ikke tror, man fortjener noget særligt, ender man oftest med noget, der er alt for dårligt. Og med at sige ja til alt for meget og nej til alt for lidt. Derfor skal man gøre op med sig selv, hvad man ikke er villig til at give fra sig, leve med og finde sig i, og hvad man ikke er villig til at leve uden. Og så skal den kærlighed, der er allerstørst inde i en selv, blive lige der. I hvert fald indtil man har fattet, at man fortjener al den kærlighed, der er i verden, og at man først og fremmest skal elske sig selv. For når man gør det, er det meget nemmere at se, om det man står overfor er ægte kærlighed eller noget, man i stedet burde løbe skrigende væk fra.

3. Det er okay at gemme sig ude på toilettet, når der er fest

Men det er endnu mere okay at sige højt og tydeligt og uden at skamme sig, at nu går man hjem. Fordi man er træt. Også selvom man godt ved, at klokken kun er 21.30
Det er okay og faktisk nødvendigt at stå ved sig selv og ikke gøre ting, blive steder eller sige ting, fordi flertallet gør, bliver eller siger det. Man skal nemlig huske at lytte til sig selv, men næsten ligeså vigtigt skal man også engang imellem huske andre folk på (uden at være sur eller bedrevidende), at mennesker er forskellige. Og at det faktisk er det bedste, der er nogensinde kunne være sket i verden. Og så skal man huske at gå hjem med stolthed i maven og ro i sindet, fordi man endnu en gang (eller for første gang) har stået ved sig selv og det, man havde brug for.

4. Det som man er mest bange for er ofte det, der er det vigtigste

De drømme, beslutninger og handlinger, som man er mest bange for at reagere på, som man føler en utilpashed omkring at føre ud i livet, som man tænker allermest over i forhold til, hvad der dog kan ske, hvis man rent faktisk gør noget ved det, er oftest det, der betyder allermest for en, og som netop er det, som man bør reagere på. Det er også derfor, man bør stoppe op og tænke og mærke efter, hvis man bliver ved med at gøre ting, der aldrig får en til at tisse lidt i buskerne. For hvis man altid gør det lette, det trygge og det, der føles rart, så snyder man sig selv. Man snyder sig selv for suset og lykkerusen, når det går godt og man snyder sig selv for lærerige erfaringer og livsvisdom, når det ikke går, som man havde håbet. Husk derfor på, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting, at du har ondt i maven og lidt er ved at kaste op, når du går mod drømmen. Og at det ikke betyder, at det er en dårlig ide. Snarere tværtimod.

5. Din soulmate kan sagtens være din bedste ven og ikke din kæreste

Den person, som du føler dig helt og aldeles in sync med, den person som du ville give begge dine arme for, den person, som forstår, hvad du siger, uden at du har sagt noget, den person som ved, hvad du har brug for, når du ikke selv ved det, den person som fylder dig helt op med kærlighed, og som kan få dit hjerte til at gøre ondt af lige dele kærlighed og smerte på samme tid behøver ikke nødvendigvis at være din kæreste. Det kan sagtens være din bedste ven. Hvilket måske faktisk letter lidt af presset i søgen efter den romantiske kærlighed. Du behøver nemlig ikke at finde en person, der kan give dig begge dele, og det kan give plads og rum i både venskabet og i kærlighedsforholdet. For når man ikke leder efter og kræver, at ens kæreste både skal være ens livsledsager og ens bedste ven bliver der automatisk plads til masser af den slags kærlighed, som oftest er den, vi allesammen går og leder efter. Den heftige og voldsomme, den som gør dig blød i knæene, selv efter flere år og den, der rummer, at du er som du er. Og som om det ikke var bonus nok i sig selv, har man, hvis man finder sin soulmate udenfor sit parforhold pludselig to mennesker, som forstår, hvad man mener, når man taler med mad i munden, og som ved, hvornår man har brug for et kram og når man har brug for et gok i nøden.

Andre mindre ting, jeg også har lært;

Kondomer er mega smarte. Ingen kønssygdomme, ingen uønskede babyer og ingen sæd ned af benene. Win/win.

At drikke sig fuld og være oppe hele natten inden man stiger ombord på intercontinental fly mindsker jetlag med 80%. Risikoen for tømmermænd er dog væsentlig højere, end normalt, men stadig

Hvis man flirter maskulint, tiltrækker man feminine mænd. Derfor kan det være en ide ikke kun at lave hø-hø jokes og vise, at man sagtens både kan spise kebab og køre på cykel, når man er byen.

Dine venner elsker dig som regel også, når du ikke når at lave tre lagkager til din fødselsdag. Derfor kan det være en god ide at sænke ambitionsniveauet nogle gange, s å hverken du eller ovnen brænder sammen. Og hvis de ikke gør, er de alligevel nogle bitches.

At vi allesammen er meget sejere, end vi tror. Og vi burde huske at spørge vores venner og familie, hvad de synes vi er gode til noget mere. Svarerne vil nemlig altid overraske postivt.

Dag 324, år 2

 

Fortællingen om At Lukke Tristheden Ind For At Kunne Lukke Vreden Ud 

Jeg har snart brugt et halvt år på at være vred. Virkelig vred. Og jeg har slet ikke kunnet forestille mig, hvordan jeg kunne komme til at give slip på den og slet heller ikke, hvordan jeg kunne komme til at tilgive og slippe det hele.

For mig har det føltes fuldstændig umuligt. For hvordan skulle jeg kunne være ikke-vred? Det som Fodboldfyren har gjort er så voldsomt, så forfærdeligt og så gennem-utilgiveligt, at min meget veludviklede retfærdighedsans har været på konstant overarbejde lige siden, jeg fandt ud af, hvad der egentlig har foregået i alle de år vi var kærester.

Jeg har været så vred og så retfærdighedshungrende, at jeg har følt, at han burde komme i fængsel. At han burde dømmes for utroskab og generel nederenhed. For løgne og bedrag. For at have ødelagt og taget nogle af de hidtil vigtigste år af mit liv. For at have ødelagt mig. Og jeg har endda tænkt, at jeg næsten ville ønske, at han slog mig ud af frustration for det, jeg har skrevet og fortalt om ham her på bloggen, hvis vi mødte hinanden tilfældigt. Bare så jeg kunne melde ham til politiet, og han så rent faktisk ville blive dømt for noget.

Og selvfølgelig har jeg det. Det han har gjort er utilgiveligt. Og forfærdeligt. Og jeg har intet closure fået. Jeg har ikke råbt ad ham, jeg har ikke skældt ham ud. Jeg har ikke brændt alle hans ting eller tisset på hans playstation. Og det, der skulle have været mit afgørende “fuck-dig-moment” – at sætte de resterende af hans ting ud på gaden og sende en iskold sms om, at han nok burde skynde sig hen for at hente dem –  kom før jeg overhovedet vidste, hvor stort et svin han i virkeligheden var. På det tidspunkt vidste jeg så lidt, og selv det var alt for meget. Så jeg har været vred. Sydende og spruttende vred. Iskold- og jeg-håber-du-bliver-kørt-over-af-en-tank-vred.

Men jeg har nærmest ikke været ked af det.

Vreden har nemlig fyldt alt for meget til, at der overhovedet har været plads til tristheden. Og desuden har jeg heller ikke haft tid eller lyst til at deale med den. Eller har villet acceptere, at den overhovedet var der. I min verden har jeg allerede været ked af det længe nok. Jeg har faktisk brug seks år på det. Seks år på at være ulykkelig og uforstående overfor, hvorfor min kæreste var, som han var, og hvorfor jeg enten ikke kunne lave mig selv om eller bare gå min vej. Jeg har grædt, jeg har hulket, jeg har taget lykkepiller og alt for mange panodiler. Og han fortjener ikke en eneste tårer mere.

Vreden derimod, den fortjener han.

Men efter et halvt år fyldt med vrede er jeg ved at være træt. Jeg kan ikke mere. Og jeg vil heller ikke mere. Det tager alt for meget af min energi, alt for meget af min glæde, og han fortjener heller intet af det. Jeg har bare ikke kunnet finde ud af, hvordan jeg skulle slippe den.

Det tror jeg dog, at jeg ved nu.

3393339333933393

Dag 306, år 2

Som jeg skrev her, var jeg i weekenden på retreat med denne fantastiske mand. Og også med lidt hjælp fra min fantastiske medkursister på min Mastercoachuddannelse, har jeg indset, at jeg bliver nødt til at lukke tristheden ind, så jeg kan lukke vreden ud. Og jeg bliver nødt til at tilgive mig selv, før jeg kan tilgive ham. Og at tilgivelsen af ham er nødvendig for at jeg for alvor kan slippe hele denne fortælling og den allersidste rest af vrede, der måtte være tilbage.

Som sagt, så vidste jeg godt lidt det med tristheden. Jeg har bare ikke villet tro på det. Har ikke villet åbne op for den pose fuld af lort og synke ned i det. Men nu, efter i søndags, har jeg en følelse af, at det behøver jeg heller ikke. Jeg behøver ikke at synke ned i noget. Tværtimod. I stedet skal jeg finde frem til det største inde i mig. Det sted, hvor tilgivelsen, forståelsen og medfølelsen sidder. Og så skal jeg bruge den og dele ud af den. Først til mig selv. Og til sidst til ham.

Efter retreatet gik jeg en tur. Jeg gik med musik i ørene og en følelse af at være kommet tættere på at slippe end nogensinde før. På at sige farvel til vreden. Og på oprigtigt at kunne vinke goddag, hvis jeg pludselig stod overfor ham på gaden. Jeg gik og duftede til sommeren og mærkede, hvordan min skuldre, der nærmest permanent har siddet oppe under ørerne på mig det sidste halve år, sank ned på plads. Jeg mærkede små dryp af regn på min næse og en følelse af ro.

Og så græd jeg.

Taknemmelighedsrunden #62

1. Jeg er begyndt at gå aftentur med god musik i ørerne, og det er noget af det dejligste i verden. Jeg går og går. Også midt ud i sommerregnen.

2. Pizza-Anne kom forbi og havde taget hvidvin med, fordi vi skulle fejre, at hun endelig har fået afleveret sit speciale. Så det gjorde vi. Med aftensmad, den førnævnte vin og et afsnit af Love. #perfekthed

3. Jeg slog vejen forbi min veninde Michala, som er den største shopper i verden, men også den største udsmider af tøj, hun ikke længere går med. Og derfor scorede jeg mig lige et skjorte og en nederdel, inden jeg gik hjem.

4. Holdt oplæg om min forretning, (som jeg lover at fortælle mere om lige om lidt. Jeg skal nok) og selvom jeg glemte alt, hvad jeg havde planlagt at sige og i stedet sagde noget andet, så gik det godt = der var fire, der kom hen og spurgte mere ind til, hvad jeg kan og vil og 10, der skrev sig op til mit nyhedsbrev. (Note to self; 1. Lav et nyhedsbrev. 2. Find på noget at skrive i dit nyhedsbrev) #bosslady

5. Hele ugen har vi prøvesmagt karameller på arbejdet, fordi der evt., måske, vistnok skal sælges karameller i kursistcafeen. #drømmejob

6. Min mor gav aftensmad i fredags. Og jordbær med fløde. Og en mandelcroissant. Og masser af ros, ikke mindst. #dejligtmeddejligtpå

7. Hang ud med de dejligste to, Bedsteveninden og Kage-Anne igår aftes, hvor fejrede, at vi endelig har fået bestilt vores ferie til Grækenland. Og det gjorde vi selvfølgelig med mad fra LeLe og rosé. Det der græske får vi jo, når vi kommer derned.

8. Har været på det mest vidunderlige kursus/retreat i denne weekend, med denne fantastiske mand, jeg lidt bare har lyst til at følge rundt i verden, så noget af hans visdom evt. drysser af på mig. Et retreat, hvor jeg endelig er kommet tæt nok på til at lugte friheden, tilgivelsen og det at kunne give endeligt slip. Mere om det i næste uge.

Dag 315, år 2 – Girls Night