Fortællingen om Ikke At Være Helt Klar Til Sex 

Okay, det er lidt øh prekært emne. Og jeg har da også gået rundt om det rimelig længe og tænkt, at jeg slet ikke kunne skrive om det. (Min mor læser jo trods alt med) Men som det er hver gang, jeg får det sådan med et blogindlæg, så ender jeg altid med at tænke, at det netop fordi jeg har det sådan, er endnu vigtigere at skrive det, fordi der nok også er andre, der har det på samme måde som mig. Så here goes.

I kender det nok godt. (Det håber jeg virkelig, så jeg ikke bare sidder og spyr intime detaljer om mit sexliv ud til ingen verdens nytte) Nogle gange er man vildt klar til sex. Som i han-puster-bare-på-dig-og-så-er-du-klar, klar. Andre gange tager det virkelig lang tid, og nogle gange bliver du slet ikke klar. Og så er der de gange, som det her blogindlæg handler om, hvor du tror, at du er klar, men når det så kommer til stykket, er du det faktisk ikke helt.

Det er de der gange, hvor det sikkert har været all hot and heavy, og fyren har gjort en god del forarbejde, og du derfor føler dig pænt med på at gå ordentlig i gang med at knalde. Men når I så går i gang, føles det faktisk alligevel ikke sådan vildt rart. Det gør ikke ondt, men det er bare heller ikke rigtig lækkert. For du var åbenbart ikke helt klar. Til sex.

Og hvad gør man så? Well, mine veninder kender åbenbart ikke rigtig til problemet. For da jeg nævnte det for dem, var den eneste respons jeg fik, at man da bare siger at fyren lige skal vente lidt.

Dag 299, år 2


Som I nok kan gætte er det altså ikke er det, jeg siger, når situationen opstår.
Jeg siger nærmere ikke noget. Og ligger i stedet og håber på, at det enten snart slutter eller bare bliver bedre. Hvilket jo oftest sker på et tidspunkt. Både det ene og det andet. Nok mest det andet. Men nogle gange også det første.

Jeg tror egentlig ikke rigtig, at jeg har tænkt over det før. Jeg har nok bare set det som noget, der desværre nogle gange skete, når man havde sex, men som man nok ikke rigtig kunne gøre så meget ved. Lige indtil det for nogle måneder siden slog mig, at man jo egentlig nok godt kunne sige, at man altså ikke var helt klar alligevel. For altså, hvis en fyr ikke er helt klar, så er der jo ligesom ikke rigtig andet at gøre ved det end at gøre ham klar eller at droppe showet. Og det er der vel sjældent nogen piger, der bliver irriterede eller sure over.

Og læg lige mærke til ordene der – irriteret og sur. Akavet og ødelæggende kan også komme med. Det er altsammen noget, man som pige (i hvert fald mig) tit tænker, at man (jeg) ikke så gerne vil have skal være noget en fyr skal blive eller føle, når man er i gang med the dirty stuff. Og derfor vil man (jeg) hellere holde mund end at råbe op. Man skulle jo nødigt være til besvær, right? Men faktum er jo desværre bare, at det bliver ødelagt for dig. Du får det akavet helt alene. Og måske bliver du endda også sur og irriteret. På dig selv.

Der er sikkert masser af piger og kvinder, der sagtens kan finde ud af gøre opmærksom på diverse problematikker under sex. Og det er da heller ikke fordi jeg selv slet ikke kan finde ud af at sige fra eller til. Jeg ejer skam også en nej-hat og en gør-som-jeg-siger-hat. Men jeg bruger nok mest tid på at sige til. Og ja tak. Eller lidt til venstre. Men ikke så meget nej tak. Eller vent lidt eller av. Medmindre det altså gør sådan ondt for alvor.

Men det skal jeg blive bedre til. For helt ærligt, sex skal ikke bare være okay. Det skal lækkert. Og vidunderligt. Og fantastisk. Og sex skal slet ikke være et område, hvor vi føler, at vi ikke vil være til besvær. Hvor vi siger ja, selvom vi nok egentlig mener nej eller i hvert fald vent lidt og, hvor vi ikke er helt med – altsammen fordi vi ikke vil gøre fyren sur eller tror, at det bare er sådan sex nogle gange er. 

For det er det ikke, har jeg fundet ud af. 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s