Ting Mine Veninder Siger #2

img_3589-2

– Jeg tror faktisk godt, at lige præcis du kan have hør på.

– Ej, undskyld. Jeg fik bare lige helt vildt mange dickflashes. Hvad var det, du sagde?

– Analsex er meget lækkert. Men første gang troede jeg, at der kom en lort ud. Men det var bare en pik

– Jeg har simpelthen bare vildt meget optur over, at du er døbt! Altså, så du kan være gudmor for den mindste.

– Du har slet ikke puttet nok fløde i den mælkeblanding. Det skal være meget mere gulligt. Og tykt.

– Jeg har simpelthen slugt så meget sæd for den mand! Og hvad har det givet? Nada!

– Dit hul i hjertet kan altså ikke blive fyldt ud af en stor pik. Også selvom det helt klart ville være at foretrække.

– Om at stemme til Eurovision: Hvis man er i tvivl, så har man det bare ikke i hjertet. Og så kan man altså ligeså godt lade være.

– Jeg håber, jeg kan finde en, der bare synes, at det er topdollar med kvinde, der har en to børn og en bred røv.

– Medina lyder jo egentlig lidt som et retarderet barn, når hun synger. Det er nok derfor, der er så mange børn, der godt kan lide hende.

– Jeg er jo egentlig bare en klat smør, der har ligget ude for længe. Alt for blød og eftergivende.

– Nå, men jeg ville altså ikke synes det ville være okay at date din ex. Kun måske, hvis det var Leonardo D, men selv der ville det være lidt iffy.

– Der mangler virkelig en “Om så du var den sidste mand på jorden” knap på tinder.

Taknemmelighedsrunden #60

1. Fik afsluttet et begyndende skænderi med Bedsteveninden blandt syrener og under solskin i Ørstedsparken. Et skænderi som nærmest ikke nåede at gå i gang, og i stedet blev afløst af søsterlignende kærlighed og en lyst til bare at sidde og glo lidt på hinanden. Tænk at man kan have det sådan med en veninde.

2. Har fået gjort et stort indhug i arbejdet med min virksomhed, også selvom jeg stadig mangler en masse og ikke helt har styr på alting. Specielt ikke min hjemmeside, som driller noget så voldsomt. Men det bliver godt, det er jeg sikker på.

3. Var til Kunsten at Flirte hos den seje og søde Marianna Demant, og selvom jeg fik det lidt stramt, da vi skulle danse en følelse, cyklede jeg alligevel derfra med kriller i maven og faktisk også en lidt større lyst til at danse.

4. Drak et glas velfortjent rødvin med Morher aka min Louise en sen aften, mens vi fnisede og lo af noget, jeg ikke rigtig kan huske, hvad var, men som stadig sidder i kroppen og lugter lidt af venindelykke- og kærlighed.

5. Var på gåtur, cafetur og på brudekjolejagt-tur med min mor, som også havde overskud til at finde en kjole til mig. Nu skal jeg bare lige forene mig med, at den er meget kvindelig. Som i femme fatal agtig kvindelig.

6. Den lilla-elskende Amalie har gloet forelsket på syrenerne og alle de andre blomster i denne uge, og må vist konstatere, at jeg er helt og aldeles forårskulret.

7. Lavede stegt flæsk med persillesovs til min kære mormor og min søde tante. Og det var præcis ligeså godt og hyggeligt, som det lyder.

8. Kage-Anne tog mig med i Tivoli for at se Medina til Fredagsrock, og selvom Medina besvimede på scenen, var det den hyggeligste aften i lang tid. Sommeraftener, Tivolis hvinende lyde og skrålsang am i arm.

9. Tilbragte hele dage igår i min mors have på en liggestol og med en bog i den ene hånd og en kold øl i den anden.

10. Og nu er det Bedstevenindetid igen. Den bedste tid, der findes.

Dag 301, år 2 – Lilla lykke

Fortællingen om Ikke At Være Helt Klar Til Sex 

Okay, det er lidt øh prekært emne. Og jeg har da også gået rundt om det rimelig længe og tænkt, at jeg slet ikke kunne skrive om det. (Min mor læser jo trods alt med) Men som det er hver gang, jeg får det sådan med et blogindlæg, så ender jeg altid med at tænke, at det netop fordi jeg har det sådan, er endnu vigtigere at skrive det, fordi der nok også er andre, der har det på samme måde som mig. Så here goes.

I kender det nok godt. (Det håber jeg virkelig, så jeg ikke bare sidder og spyr intime detaljer om mit sexliv ud til ingen verdens nytte) Nogle gange er man vildt klar til sex. Som i han-puster-bare-på-dig-og-så-er-du-klar, klar. Andre gange tager det virkelig lang tid, og nogle gange bliver du slet ikke klar. Og så er der de gange, som det her blogindlæg handler om, hvor du tror, at du er klar, men når det så kommer til stykket, er du det faktisk ikke helt.

Det er de der gange, hvor det sikkert har været all hot and heavy, og fyren har gjort en god del forarbejde, og du derfor føler dig pænt med på at gå ordentlig i gang med at knalde. Men når I så går i gang, føles det faktisk alligevel ikke sådan vildt rart. Det gør ikke ondt, men det er bare heller ikke rigtig lækkert. For du var åbenbart ikke helt klar. Til sex.

Og hvad gør man så? Well, mine veninder kender åbenbart ikke rigtig til problemet. For da jeg nævnte det for dem, var den eneste respons jeg fik, at man da bare siger at fyren lige skal vente lidt.

Dag 299, år 2


Som I nok kan gætte er det altså ikke er det, jeg siger, når situationen opstår.
Jeg siger nærmere ikke noget. Og ligger i stedet og håber på, at det enten snart slutter eller bare bliver bedre. Hvilket jo oftest sker på et tidspunkt. Både det ene og det andet. Nok mest det andet. Men nogle gange også det første.

Jeg tror egentlig ikke rigtig, at jeg har tænkt over det før. Jeg har nok bare set det som noget, der desværre nogle gange skete, når man havde sex, men som man nok ikke rigtig kunne gøre så meget ved. Lige indtil det for nogle måneder siden slog mig, at man jo egentlig nok godt kunne sige, at man altså ikke var helt klar alligevel. For altså, hvis en fyr ikke er helt klar, så er der jo ligesom ikke rigtig andet at gøre ved det end at gøre ham klar eller at droppe showet. Og det er der vel sjældent nogen piger, der bliver irriterede eller sure over.

Og læg lige mærke til ordene der – irriteret og sur. Akavet og ødelæggende kan også komme med. Det er altsammen noget, man som pige (i hvert fald mig) tit tænker, at man (jeg) ikke så gerne vil have skal være noget en fyr skal blive eller føle, når man er i gang med the dirty stuff. Og derfor vil man (jeg) hellere holde mund end at råbe op. Man skulle jo nødigt være til besvær, right? Men faktum er jo desværre bare, at det bliver ødelagt for dig. Du får det akavet helt alene. Og måske bliver du endda også sur og irriteret. På dig selv.

Der er sikkert masser af piger og kvinder, der sagtens kan finde ud af gøre opmærksom på diverse problematikker under sex. Og det er da heller ikke fordi jeg selv slet ikke kan finde ud af at sige fra eller til. Jeg ejer skam også en nej-hat og en gør-som-jeg-siger-hat. Men jeg bruger nok mest tid på at sige til. Og ja tak. Eller lidt til venstre. Men ikke så meget nej tak. Eller vent lidt eller av. Medmindre det altså gør sådan ondt for alvor.

Men det skal jeg blive bedre til. For helt ærligt, sex skal ikke bare være okay. Det skal lækkert. Og vidunderligt. Og fantastisk. Og sex skal slet ikke være et område, hvor vi føler, at vi ikke vil være til besvær. Hvor vi siger ja, selvom vi nok egentlig mener nej eller i hvert fald vent lidt og, hvor vi ikke er helt med – altsammen fordi vi ikke vil gøre fyren sur eller tror, at det bare er sådan sex nogle gange er. 

For det er det ikke, har jeg fundet ud af. 

Taknemmelighedsrunden #59

1. Jeg taler ret meget om coaching, selvudvikling og personlighedstyper til dem omkring mig, der gider at lytte. Og egentlig også dem, der ikke rigtig gider. I mandags talte jeg igen, igen om sidstnævnte, da min mor gav middag til min bror, hans kæreste og jeg. Og derfor var det en lille (stor) fryd, da både min bror og hans kæreste ikke længere kunne holde ud at høre mere om Enneagramtyper uden at vide, hvad de selv var, og derfor tog en test, som jeg længe har anbefalet dem at tage. Og en endnu større fryd var det, at jeg fik bekræftet, at jeg havde haft ret om bror all along. #muhahaha

2. Ja, jeg kan godt lide at putte folk i kasser. Så ved man jo, hvor man har dem. Og hvad, der er bedst at sige, når de er sure.

3. Jeg har arbejdet ret meget i denne uge, men på intet tidspunkt har jeg tænkt, at jeg hellere ville lave noget andet. #joblykke

4. Var til businesssparringsmøde i min fagforening og fik et “Det ser vist ud til, at du har meget godt styr på det” med på vejen. Og det var sgu meget rart. Lover forresten, at jeg nok snart skal fortælle jer om, hvad det er, jeg går og brygger på.

5. Spiste spontan toast og is sammen med Kage-Anne i torsdags, da sommeren fucking endelig kom til Danmark. Og da jeg kørte hjem med alle mulige forskellige slags kulhydrater i maven, og så på sommersolen, der gjorde himlen helt lyserød var jeg rimelig meget lykkelig. #venindeogsommerkærlighed

6. Fik også endelig set den dejligste Louise i denne uge. Og fik samtidig en glædelige nyhed, som jeg er virkelig stolt af og som fylder mig rimelig meget med kærlighed, når jeg tænker på det. 

7. Skulle holde møde med en kommende praktikant på arbejdet, og følte mig meget voksen og lidt mærkelig tilpas over at sidde på den anden side af bordet. Men så igen – det var også ret fedt lige pludselig at være blevet sådan en type.

8. Synes lige jeg endnu en gang vil nævne det der psykogode vejr, der ramte Danmark torsdag og fredag, og som stadig hænger lidt ved.

9. Min Sofie kommer om lidt og spiser aftensmad. Og vi skal have dahl. #lovemedlovepå

tak

Dag 293, år 2 – Sommer i København

Du Ved Du Er Socialt Akavet Når

– Du ofte kommer til at sige tak, når folk siger godmorgen til dig. 

– Du næsten aldrig siger tak, når folk giver dig et kompliment, men i stedet formår både at grine og mumle uforståelige ting på samme tid. 

– Du altid klapper folk på ryggen, når I krammer farvel som sådan en blanding af et tough-guy-homie-dunk og et det-her-kram-bør-slutte-når-jeg-har-klappet-dig-to-gange-i-ryggen-signal. 

– Du ofte glemmer, hvordan folk du ikke kender særlig godt ser ud. 

– Du altid vælger de værst tænkelige tidspunkter til at bringe eventuelle kønssygdomme op med din bolleven. Som fx midt i en lettere dirty SMS-udveksling om mandens veludrustede kønsorgan. 

– Du har svært ved at undertrykke impulsive og dårlige far-jokes 

Dag 292, år 2 - I-DI-OT

Taknemmelighedsrunden #58

1. Har fået trænet og lært en masse mere om coaching på masterniveau i denne uge, og det har både givet ro og har skabt tumult. Så det er præcis, som det skal være og altid plejer at være.

2. Har faret frem og tilbage til møder nærmest alle dage, og har derfor følt mig meget voksen og businessagtig. Også selvom det har betydet, at jeg på grund af alle møderne ikke rigtig har fået lavet så meget andet.

3. Var til et “Brug din stemme ordentligt” event hos Journalistforbundet tirsdag morgen sammen med søde Linnea, som efterfølgende over en kop kaffe spurgte om jeg da ikke ville holde tale på Røst festivalen næste weekend. Så det skal jeg nu. Du kan komme og høre mig lørdag d. 27. maj.

4. Havde Bedsteveninden til middag og vin tirsdag aften lige efter, at endnu en af Fodboldfyrens damer meldte sig på banen. Og det var rart at have hende ved hånden lige efter det. Specielt fordi hendes syn på hævn er meget… konservativt.

5. Apropos Fodboldfyren, så mødtes jeg med en af hans medstuderende fra dengang, han læste i Odense, og det var også ganske rart og hyggeligt. Specielt fordi hendes syn på Fodboldfyren…minder meget om mit eget.

6. Spiste mig mæt i burgers og sundaes sammen med Kage-Anne, i torsdags (som jeg btw lige vil pointere altså har en af de smækreste kroppe, jeg længe har set, også selvom hun elsker kage) og det var en af de aftener, hvor min perlelatter kunne høres langvejs fra. Altså fordi det var virkelig hyggeligt og sjovt.

7. Fredag fik jeg talt med Fodboldfyrens Kvinde Nummer 4, og det var som det plejer at være i sådanne situationer, både ganske brugbart og ganske hyggeligt. Så tænker umiddelbart, at jeg i det mindste må give ham det, at han indtil videre kun har formået at finde kvinder med både humor og intelligens at være mig langvarigt utro med….

8. Fredag var også dagen (eller aftenen) hvor jeg slog Drengevennen ikke en, ikke to, men tre gange i petanque. Hvilket var aldeles underholdende. Og hyggeligt.

9. Lørdagen tilbragte jeg mest på langs. Først i min egen sofa, mens jeg så Sense8, som seriøst bare er en monstergod serie, og derefter på Kage-Annes sofa, mens vi så Eurovision og spiste oceaner af slik.

10. Og i dag har jeg gået tur og nydt vejret. Tænkt gode tanker og glædet mig over, at jeg for det meste er glad, ja nærmest lykkelig. Og så har jeg også taget et billede af de her mælkebøtter.

Dag 289, år 2 – Mælkebøtteland 

Fortællingen om Et Velkommen Til Fodboldfyrens Kæreste Nummer Fire  

Eller kæreste og kæreste. Hun siger selv, at de var bollevenner. I citationstegn. Hvad end det så betyder. Jeg har ikke talt med hende. Kæresten/bollevennen altså. Hun skrev en kommentar til dette blogindlæg og fortalte, at også hun har haft et forhold til Fodboldfyren, og at hun har fulgt mig længe, og har været i tvivl om hun skulle sige noget eller ej.

Det har hun så gjort nu. Men som sagt har jeg ikke talt med hende, så jeg ved ikke mere, end hvad der står i hendes kommentar. Jeg har ellers svaret og sagt, at hun meget gerne må skrive en mail til mig, men har intet hørt endnu.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige eller mene efterhånden. Jeg havde jo allerede en ide om, at der måtte være flere forhold, siden manden ikke har kunnet regne ud, hvem det var, der havde fortalt mig sandheden. Og jeg har endda også håbet at høre fra flere, så jeg kunne stykke endnu mere af dette umulige puslespil sammen. Men at sidde der midt i et strategimøde på arbejdet og læse sådan en besked, det var…hårdt. Og irriterende.

Jeg blev nemlig ked af det. Selvfølgelig vil de fleste nok sige, men ked-af-det-heden overraskede mig. For jeg ved jo godt, hvem han er nu. Jeg ved jo godt, hvad det er han har gjort. Jeg ved godt, at alt var løgn. Så hvorfor bliver jeg ked af det? Hvorfor gør det ondt?

Jeg ved det ikke rigtigt. For oftest så hader jeg ham bare. Og samtidig er jeg taknemmelig for, at jeg aldrig behøver at se ham igen. At jeg slap væk. Og så fylder vreden. Lysten til at lade alle, der kender ham og holder af ham vide, hvilket menneske han i virkeligheden er. Og den lettere beroligende tanke om, at han sandsynligvis aldrig kommer til at opnå noget i sit liv, men i stedet kommer til at ende ensom og alene på en lædersofa købt med kontanthjælp.

Men selvfølgelig fylder sorgen også. Sammen med ked-af-det-heden. Især når jeg i glimt husker øjeblikke, som indtil for et halvt år siden altid har været forbundet med kærlighed. Øjeblikke og glimt fra det liv, vi levede sammen og som jeg troede på. Minder om ham, som jeg troede elskede mig.

Så derfor skriver jeg nu. Drikker et glas vin og ryger en cigaret. Alt imens Beyonce kører på fuld smadder. Jeg skriver, så jeg kan forstå – ikke ham, det kommer jeg aldrig til – men mig selv. Forstå og lytte til alt det, der rumsterer lige nu. Både hadet, vreden, tristheden, men også kærligheden. For den var der, og den var ægte. Den var ægte for mig. Og det er jo derfor, det gør ondt.

Dag 284, år 2 – Skriver hjertet ud