Fortællingen om Pludselig At Leve Et (Næsten) Dramafrit liv

Der sker ikke så meget på bloggen for tiden. For der sker ikke så meget herude i virkeligheden for tiden. Eller altså, der sker en masse. Det er bare ikke særlig vildt og spændende eller bloggeragtigt. Jeg går ikke på en masse dates, jeg rejser ikke verden rundt, jeg skændes ikke med nogen eller står på the verge of a great change. 

Men jeg har det godt. Jeg elsker mit arbejde, og er ved siden af ved at udvikle mit helt eget koncept og firma, som jeg kommer til at fortælle en masse om, når det hele er lidt mere på plads. Jeg hænger ud med mine dejlige veninder, drikker en masse vin og prøver langsomt, men sikkert at arbejde med mig selv, give slip på alt det, der ikke gør mig godt og byde det modsatte velkommen.

Når folk, jeg ikke har set i noget tid, med spændthed i øjnene spørger, hvordan det går, ved jeg efterhånden ikke rigtig, hvad jeg skal svare andet end, at det går godt. Men jeg har ikke så meget at fortælle. Jeg er glad. Jeg trives. Jeg er nærmest lykkelig. Selvfølgelig er der ting, jeg gerne vil ændre, ting jeg ville ønske ikke var, som de var, ting som stadig er svære. Men generelt er det hele bare sådan rart. Dejligt. Godt.

En dag for noget tid siden slog det mig pludselig, at der slet ikke rigtig sker noget i mit liv. Altså noget dramatisk. Noget vildt. Og jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvordan det dog kunne være. Jeg kan nemlig nærmest ikke huske en tid i mit liv, udover da jeg var et helt lille barn, hvor der ikke har været en eller anden form for drama. Nogen gange helt udenfor min kontrol, andre gange helt eller delvist selvforskyldt. Og så slog det mig pludselig. Fodboldfyren er her ikke længere. Og selvom han selvfølgelig ikke er grunden til al det drama, der nogensinde har været i mit liv, er han den, der i de sidste 6 år har bidraget til det meste. Både med og uden min hjælp. Mest uden.

Og derfor giver det jo egentlig meget god mening, at det meste drama i mit liv automatisk forsvinder, når den person, der har bragt absolut allermest drama med sig, forsvinder ud af det. Og det er virkelig rart. At han er ikke er der. At han ikke forstyrrer. At han ikke sårer. At han er væk.

Helt væk er han dog ikke. Og det er derfor, at der er et “næsten” i titlen på dette blogindlæg. Jeg hørte nemlig fra en af de “andre kærester” for nylig. Fordi hun havde hørt fra Fodboldfyren. Han ville vide, om det var hende, der havde sladret om alle hans dobbeltliv. (Hvilket får mig til at tænke, at der jo må være mange flere “kærester”, siden han ikke kan regne ud, hvem det er, der har sladret)  Og da hun fortalte det, blev jeg helt kold indeni. Jeg begyndte at fryse, selvom jeg lå under min tykke dyne. Min mave snørerede sig sammen, og mit hjerte begyndte at hamre. For hvorfor ville han vide det nu? Så lang tid efter? Pønsede han på noget ondt? Noget, der skulle rode op i mit nu gode liv? 

Jeg ved det ikke. Det kunne hverken hun eller jeg få svar på. Men efterhånden tror jeg det ikke. Jeg tror bare, at han har et sørgeligt liv, og er fyldt med vrede over, at jeg har forvist ham fra mit, samtidig med, at jeg har råbt sandheden om ham til hele verden. Og jeg mener, hvis du følte sådan, ville du så ikke også gerne vide, hvem der var “skyld” i det?

Det er i hvert fald det, jeg har besluttet mig for er det, der ligger bag. For uanset om han så rent faktisk pønser på noget, (hvilket jeg slet ikke kan forestille mig, hvad skulle være) så fortjener han ikke, at det skal ødelægge min tilstedeværelse i mit udramatiske og rare liv. Jeg har nemlig travlt. Travlt med at være glad. Med at grine. Med at udvikle mig. Med at opleve nye ting. Med at arbejde med noget, jeg elsker. Og med at tage i Ikea med Bedsteveninden.

Dag 256, år 2 – Ikeakærlighed

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s