Taknemmelighedsrunden #53

1. Fordi jeg uopfordret kom med en række gode ideer til, hvordan den seje Roxana Padmini kunne markedsføre sig selv i Danmark, tilbød hun mig at komme gratis med på hendes næste retreat i juni. Følte mig sgu lidt stolt, da jeg med et stort smil sagde JA TAK.

2. Holdt en aldeles hyggelig middag med venindetrekløveret fyldt med grin i mandags, og fik derudover fyret en aldeles god dahl af med dertilhørende naanbrød. At jeg så ikke fik lavet mad resten af ugen er en mindre detalje.

3. Fejrede Bedstevenindens seje, nye radioprogram sammen med Pizza-Anne, champagne, pizza og en masse underbæltestedet-humor. Alle tirsdage burde være sådan.

4. Min artikel om sexet instagrammad blev publiceret i Munchies i denne uge, og jeg er svært stolt. Du kan læse den her.

5. Min mor lavede lækker, hvad-har-vi-køleskabet-mad til mig i torsdags, og efterfølgende hjalp jeg, som den store rejseguru jeg åbentbart er, hende med at få styr på resten af hendes Caminotur. Hun skal nemlig ned og møde min papfar. Så de kan tale om, at de skal giftes. Oh the feels.

6. Fredag var jeg ude at spise med Bedsteveninden, og selvom vi blev nødt til at skyde vores reservation to gange, fordi hun skulle dække den frygtelige terror i Sverige, havde vi en virkelig hyggelig datenight i sidste ende. Fyldt med lækker mad, dybe snakke og kærlighedserklæringer.

7. Igår var jeg hjemme hos min dejligste Louise, hvor vi spiste pizza, legede restaurant med hendes skønne Alma og talte babysprog til hendes ligeså skønne lille baby-Elise. Og så drak vi selvfølgelig rødvin, da børnene var faldet i søvn.

8. Og i dag skinner solen, jeg er lige blevet klippet og nu skal jeg ud til min kære mormor, der har bestilt blomkålsmos og bøf. Livet er godt.

Dag 254, år 2 – Der dufter af forår

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s