Fortællingen om At Slette Tinder. Og Happn. Og Bumble.

Jeg har som bekendt været en del på Tinder. Ikke at den aktivitet har båret synderligt meget andet med sig end gode historier. Men jeg har været der, for det er man jo, når man er single. Det har dog godt nok været en noget halvhjertet tilstedeværelse, hvilket nok også er derfor, at det kun er blevet til et par gode datehistorier og to knald.

For jeg har ikke rigtig gidet. Eller haft behov for det. For det første så har jeg jo Don Draper, der når vi ses sørger for sex, indermad og nus på ryggen. (#bollevennegoals) Og så behøver man altså ikke så meget andet, når den anden grund til ikke rigtig at gide Tinder er, at udsigten til at få en kæreste for det meste bare gør mig helt træt. Derudover hader jeg, som i H.A.D.E.R jeg 1. dates. Det er jo noget af det mest forfærdelige i verden. Mig – der i forvejen ikke sådan umiddelbart holder vildt meget af at møde nye mennesker, når man efter at have sagt hej er tvunget til at tale med dem på bedste smalltalk maner og med ingen mulighed for at stikke af uden at det ville virke helt vildt mærkeligt – har det oftest ret stramt på 1. dates.

Dag 243, år 2 – Nej, tak!

Og ja, så er det sgu svært at holde Tindergejsten oppe, specielt når de fleste beskeder, jeg så får ikke består af meget andet end et Hej. Ja, faktisk så er gejst nok det, jeg har mindst af, når jeg befinder mig på Tinder. Irritation, surhed, afmagt og frustration derimod, det er der masser af.

Og så var det bare, at jeg en dag tænkte, at jeg jo egentlig har rimelig mange andre ting, der potientielt kan fylde mig med en eller alle af ovenstående følelser. Fx andre trafikanter, folk der stiller dumme spørgsmål og bloggere på Berlingskes hjemmeside. Så hvorfor ligesom bidrage til mere af den slags, ved næsten hver eneste dag at gå ind på Tinder og nærmest øjeblikkeligt få lyst til at kaste min telefon i toilettet?

Ja, det er der jo faktisk ikke rigtig nogen god grund til.

Så nu har jeg slettet lortet. Alt sammen. Alle apps og alle profiler. Og dermed også alle intetsigende beskeder. Og det er helt vildt rart. Og så kan det godt være, at jeg ender som en ensom kattedame eller enlig mor til et donorbarn, men det tror jeg nu ikke. Jeg tror faktisk godt på, at det er muligt at møde sådan en af de der mænd ude i virkeligheden. Jeg skal nok bare lige øve mig lidt på rent faktisk at kigge efter dem, og så også eventuelt lade være med automatisk at gå ud fra, at jeg har noget klamt siddende i mit ansigt, hvis der er en af dem, der kigger på mig.

Og hvis ikke, ja så er det jo meget heldigt, at jeg elsker både katte og donerbørn.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s