Taknemmelighedsrunden #51

1. Jeg har fået en masse fra hånden i denne uge, og bliver gladere og gladere for mit arbejde. Specielt fordi jeg får lov at sidde i det fineste hus i byen og udføre det. Sammen med de fineste mennesker.

2. Bedsteveninden kom hjem fra sin tre uger lange ferie i Myanmar i denne uge, og jeg tror vi var akkurat præcis lige så glade for at se hinanden, og det var jo heldigt.

3. Og efter at vi havde haft lidt tid til at se hinanden dybt øjnene og noget spise bacon, tog vi hinanden under armen og besøgte Kage-Anne, der havde brug for et kram og noget hvidvin. Så det gav vi hende. Og da vi på et tidspunkt fandt os selv liggende i en kluddermorbunke, mens vi alle sammen udførte det bedste hårnus, som vi havde lært på hinanden, følte jeg mig ret så heldig over at have så gode veninder i mit liv.

4. Jeg har været på det tredje modul af min Mastercoachuddannelse i denne uge, og jeg kan næsten ikke få armene ned over alt det, jeg har lært og alle de seje og søde mennesker, som går på mit hold.

5. Min søde chef inviterede mig og hendes ligeså søde kampagneleder på middag i onsdags, og det var ret så fedt at være med til. Både fordi det altså altid er rart at føle at ens chef godt gider at gøre noget for at lære sine medarbejdere bedre at kende, men også fordi det føles virkelig, virkelig godt at være en del af et firma, som er så enormt inspirerende.

6. Kage-Anne og jeg tog i biografen i fredags for at se Beauty and the Beast, og den var helt og aldeles ligeså Disneyagtig, som den skulle være. Og da vi var færdige tog vi på Lele for at spise vietnamesermad og sladre, og blev der enige om, at vi bare sådan generelt er rimelig fucking awesome. Og det er svært ikke at være glad for, at der ligesom var enighed om det faktum.

7. Igår tog jeg Ben & Jerry’s og pizza med til min veninde, der havde brug for en pick-me-up og et kram, og det var virkelig rart at se, at pick-me-uppet virkede, at se hende smile, joke og bare sådan generelt være mega sej.

8. I dag har jeg  været til min søde Annas fødselsdag, og det har været skønt at tilbringe denne forårsfine søndag i hendes og hendes veninders selskab. Og med kagen selvfølgelig. Meget vigtig med kagen.

9. Og lige om lidt, tro det eller ej, så skal jeg hjem til min kære moder, der har lovet at lave mad til mig, mens vi snakker om noget meget stort, der skal ske i hendes liv. Og jeg kan næsten ikke vente.

Dag 240, år 2 – Forår i luften

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s