Fortællingen om Næsten Ikke At Have Flere Sindssyge Feberdrømme

SÅ! Nu er jeg ved at have kæmpet mig op ad sofaen og ud af den feberdøs, jeg har været i de sidste fem dage. Noget som dem, der følger mig på snapchat (B-mennesket) har været så heldige at være vidner til. Velbekomme og undskyld.

Og det føles virkelig rart. Specielt fordi det der influenza seriøst er det ondeste i hele verden. Og nej, jeg er nok ikke den, man bør gå til, hvis man vil finde ud af, hvor meget noget gør ondt sådan helt objektivt set. Jeg synes nemlig alting gør lidt ondt, hvis nogen tager sig tid til at spørge, og jeg er derfor også sikker på, at jeg bliver den mest hysteriske og mest klynkende fødende kvinde i verdenshistorien, når den tid kommer. Hvilket også er derfor, jeg i sin tid pitchede ideen om en decideret rugemaskine ikke kunne være noget, vi kunne prøve at opfinde. Og derfor jeg aldrig rigtig kommer til at forstå de kvinder, der stopper med at tage p-piller, fordi de “bare ligesom gerne vil mærke deres krop. Og derfor jeg heller aldrig nogensinde kommer til at forstå dem, der går skridtet videre og beslutter sig for at føde naturligt med selvsamme begrundelse. For altså, hvorfor vil du dog det? Det gør jo ondt.

Anyways! Uanset om mit smertebarometer er alt for følsomt eller ej, så var det en ond omgang influenza, der slog mig lige i nakken (faktisk mest i halsen) i torsdags og dermed spolerede alle mine fantastiske planer. Både vigtige arbejdsplaner og vigtige sociale planer. Hvilket selvfølgelig har betydet, at mig og influenzaen har været dødeligt uvenner og derfor overhovedet ikke har talt sammen siden, andet end de gange jeg halvkvalt, ned i en pude, har råbt at den skulle fucke ud af mit liv.

Men nu er jeg ved at være ude på den anden side, og jeg må sige, at her altså er virkelig rart. Ingen kulderysteture, ingen sindssyge smerter, når man forsøger at synke sit eget spyt, ingen opkast, ingen crazy feberdrømme, der i korte, vågne øjeblikke får dig til at tro, at du snart bliver nødt til at tage dig sammen og finde din tryllestav, så du kan dræbe Trump, der pt. står ude på dit badeværelse og ler ondt.

Ja, det er sgu meget rart. Og jeg kan kun anbefale ikke at se The Magicians, når du har feber. Det bliver sgu hurtigt til noget rod oppe i hovedet.

Nå. Jeg undskylder hermed også for dette vrøvlende indlæg, men jeg har ikke talt med så mange mennesker de sidste par dage. Nu vil jeg rydde lidt op inden jeg skal til redaktionsmøde og lyde som en, der ikke har været alene i sin lejlighed i fem døgn og op til flere gange har været sikker på, at den amerikanske præsident befandt sig i badekarret.

God tirsdag!

Dag 221, år 2 – Velkommen til fredfyldte drømme

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s