Taknemmelighedsrunden #44

1. Jeg har fået et job! Et rigtigt journalist- og kommunikationsjob med fast løn og en fantastisk chef. Og det bedste af det hele er, at det kun er 10 timer om ugen, hvilket betyder, at jeg stadig vil have masser af tid til alt det andet, jeg gerne vil lave og tjene penge på.#arbejdslykke

2. Og så har jeg været på arbejdsretreat. Oppe i nogle bjerge. Med nogle virkelig seje mennesker. Og virkelig god mad. Noget der altsammen får mig til at føle mig virkelig heldig. 

3. I tirsdags fik jeg besøgt den sejeste og bedste Louise og hendes lille bitte Elise, som jeg fik lov at snuse til og holde om, samtidig med at jeg endelig fik set og snakket lidt med hendes mor. Og det var tiltrængt. #babylykkeogveninde  

4. En omgang jobglæde er åbenbart slet ikke nok, for jeg er nemlig også kommet i stand hos Munchies på Vice, hvor jeg indtil videre har fået grønt lys (og en lovning på monetos) på hele to artikler.

5. Og selvom det mest har stået på arbejde i denne uge, så har jeg heldigvis også fået fyldt op på venindekontoen i form af  frokost med Bedsteveninden og senere middag med trekløverveninderne. Onsdag var en god dag. #ekstramegetvenindelykke 

6. Og nu sidder jeg i metroen, helt træt i ansigtet og i kroppen efter tre dage med masser af møder, skriverier, snakke og planer, og er ganske tilfreds med de rugbrødsmadder med tunsalat, der venter på mig derhjemme. Der hvor jeg lige kan nå at være lidt alene med mig selv og et karbad inden næste uge står for døren. Det bliver rart. #alenelykke

Dag 188, år 2 – Arbejdsudsigt

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s