Taknemmelighedsrunden #40

1. Jeg fik i denne uge kontakt til en gammel folkeskoleveninde, som jeg lavede mere eller mindre alt med i 8. og 9. klasse, og det var virkelig hyggeligt og ikke mindst sjovt at se hende igen og opdage, at selvom mange år er gået taler vi nøjagtig på samme måde med hinanden. Og laver de samme dårlige, men virkelig sjove jokes.

2. Det var koldt og trist i tirsdags, så jeg besluttede mig for at give mig selv en pause fra Hovedbibliotekets eksamenssummen og tage i Rundetårn for at glo ud over byen. Jeg har ikke været der i årevis, og fandt til min store overraskelse ud af, at det er i tårnet at Museum of Broken Relationsships holder til, hvilket jeg alting taget i betragtning, fandt yderst passende. Så der gik jeg ind og læste alle historierne, mens guitarsange spillede fra min iPod og følte under gennemgangen af hele udstillingen, at jeg var præcis, hvor jeg skulle være på denne grå tirsdag i København. Og det var virkelig rart. Jeg skrev også i Bekendelsesbogen, så hvis I besøger udstillingen kan I jo prøve, om I kan finde mig i den.

3. Min veninde Anne kom forbi til morgenkaffe i onsdags, og havde taget Politikkens bezzerwizzer med, som vi morede os gevaldigt over ikke rigtigt at kunne finde ud af. Men efterfølgende  blev vi enige om, er vi jo nu simpelthen er blevet så kloge på journalistik, avisbranchen og kulturlivet, noget som vi jo egentlig allerede burde have været. Men never mind that!

4. Det var også onsdag, hvor jeg tog til fællesspisning og Nytårsquiz med tre-kløverveninderne, og selvom vi intet vandt var det både hyggeligt, sjovt og hjertevarmende at se dem igen efter al for lang tid.

5. Torsdag kom Bedsteveninden til aftensmad og sofanus. Need I say more?

6. Og det samme gjorde hun lørdag, hvilket bare cementerer vores efterhånden virkelig kæresteagtige forhold. #hvisbarevivarlesbiske

7. I dag overraskede jeg og den bedste Louises andre dejlige venner hende med et babyshower, og der var intet andet, jeg havde lyst til at bruge min søndag på. Hun er nemlig i sandhed en fantastisk veninde, mor og hustru, som jeg gang på gang bliver stolt af. Og derfor lavede jeg selvfølgelig også min helt egen citronmåne til Stjernen.

9. Og i aften bliver tilbragt hos min kære moder, der har lovet at bespise min bror og jeg. Need I say more?

PS. Det er faktisk lidt utroligt, at jeg egentlig kunne have færdigbrygget en hel baby, i så lang tid har jeg skrevet taknemmeligheder ned. I stedet har jeg dog brugt tiden på at spise kage, drikke mig fuld og kampgrine med mine veninder, og det er vel også noget, der burde tælle for noget. Og noget som jeg senere på ugen vil skrive lidt om i et lidt forsinket indlæg om 2016.

Dag 163, år 2 – En måne til Stjernen

Fortællingen om At Lide Af The Januarblues

Igår ringede Drengevennen til mig. Han var blevet bekymret, fordi jeg ikke havde skrevet noget på bloggen siden i søndags. Jeg forsikrede ham dog om, at der ikke var noget galt, at jeg var helt i okay, og at jeg blot havde haft brug for en lille pause fra bloggen og så, at jeg også var lidt ramt af nogle januarblues.

Januarblues. De plejer ikke at komme så tidligt, faktisk kommer de oftest først i februar. Men I kender det sikkert godt. Den der følelse af gråt med gråt og koldt på, når tanken om sommer og lys føles uendelig langt væk og alting er lidt kedeligt og du er lettere opgivende.

Uanset har jeg i hvert fald hele ugen følt mig umådelig lad, ugidelig og en lillebitte smule depri. Jeg er altså på ingen måde ramt af “Nyt år – Nyt liv” gejsten, men mere følelsen af, at jeg ikke ved, hvad der dog skal blive af mig. For det der med at indse, at journalistik måske alligevel ikke er det, jeg skal vie mit liv til har faktisk ikke gjort det nemmere at eksistere. Tværtimod. For selvom jeg godt kender essensen af det, jeg gerne vil er det stadig ret vagt og flyvsk, og føles endnu meget som en dejlig dagdrøm og meget langt fra et rigtigt liv. Hvilket gør, at jeg ikke rigtig kan finde ud af at rykke på noget – hverken journalistikken eller Drømmen. Jeg sidder bare og glor ud i luften på Gossip Girl, og kan nærmest ikke en gang finde ud af at formulere en to-do-liste. (Noget jeg ellers normalt er ekspert i)

Så ja. Det står sgu lidt stille her i Vanløse, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre for at få det til at rulle igen. Eller altså, det ved jeg egentlig godt. Jeg skal bare tage hul på de emner, jeg trods alt har fået skrevet ned på min to-do liste, og så stoppe med at flæbe. Og spise chokolade. Og se Gossip Girl. Så kommer det hele nok lidt mere af sig selv.

Så. Det vil jeg gøre i dag. Og nu lover jeg det overfor jer allesammen, så I er velkommen til at spørge, hvordan det er gået med den der liste om et par dage. Og evt. sende mig en ond GIF, hvis jeg svarer undvigende.

God weekend!

img_2793

Dag 160, år 2  –  Blålilla januar 

Taknemmelighedsrunden #39

1. Endnu en pige kontaktede mig i denne uge for at fortælle mig om Fodboldfyren, og selvom det var hårdt, var det underligt nok også virkelig hyggeligt at tale med hende. Trashtalk er altid bedre, når man har helt og aldeles fælles referencerammer. 

2. Bedsteveninden kom i starten af ugen endelig hjem fra det mørke Jylland, der hvor nærmest alle mine veninder kommer fra, og valgte at tilbringe den første dag tilbage i København sammen med mig, butikkerne der havde udsalg og en overdådig vegetarbuffet. Og det var akkurat lige præcis det, jeg havde brug for. 

3. Drengevennen fik endelig nosset sig sammen til at arrangere et møde mellem mig og hans kæreste, en han har haft i snart to år, men som jeg alligevel ikke havde mødt endnu. Og det var virkelig hyggeligt, sjovt og meget voksent sådan at mødes til drinks alle tre. 

4. Hvis der er nogen, der er gode til at udtænke mere eller mindre hypotetiske hævnplaner, så er det min veninde Michala, der i torsdags gav kaffe og småkager og samtidig kom med virkelig mange og gode forslag. Jeg er dog, selvom det er sjovt at udtænke onde planer, mere eller mindre kommet frem til, at den bedste hævn nok egentlig bare er, at være helt og aldeles ligeglad og ikke mindst lykkelig uden ham. Så det arbejder jeg på. Og så er det bare en bonus, at min bog, som jeg skriver for at arbejde mig igennem alt det her, sandsynligvis vil gøre nas et helt andet sted end hos mig, når den bliver udgivet.

5. Jeg er ret god til bowling, af grunde jeg ikke helt forstår, og derfor var det en sand fornøjelse at være ude og gøre netop det med tre af de dejligste veninder. Også selvom det faktisk endte med, at jeg kom på anden pladsen. Heldigvis stod den efterfølgende på pizza og rødvin hos mig, samt Tina Dickowsange sunget i kor. Jeg har ikke rigtig nogle nytårsforsætter i år, men hvis jeg skulle have et, skulle det være at sørge for flere af sådanne aftener. 

6. Don Draper kom forbi i fredags, og havde mod alle nye regler taget vin med. Og det var en ganske glimrende og lækker en af slagsen at slutte årets næstsidste dag af med. #høhø 

7. Nytårsaften blev et brag af et konfettirør. Veninder, sjove mænd, lækker mad, champagne i stride strømme og grimme dansemoves fyldte aftenen ud. Og da jeg lidt over midnat stod på Bedstevenindens altan og kiggede på fyrværkeriet, mens dejlige veninde Anne lagde armen omkring mig, følte jeg mig helt og aldeles sikker på, at 2017 bliver endnu mere fyldt med kærlighed end 2016 har været. Og det har, på trods af alt, været proppet med love. 

8. Og i dag, 1. januar er blevet tilbragt på Bedstevenindens sofa med et orgie af mad og hårnus. Og som om det ikke var nok hygge, skal vi lige om lidt hjem til min kære moder og papfar og spise chili con carne og se Arvingerne. Det bliver godt. 

Tak for i år, kære læsere. Jeg håber, I har haft et fortryllende nytår. Everything is love. 

Dag 155, år 2. Nytårslove