Fortællingen om At Stoppe Med At Stresse Over Kærligheden Og At Indse At Mit Hjerte Først Er Blevet Single Nu

Igår var jeg forbi min gamle psykolog, som jeg havde, da jeg gik i TUBA. Et virkelig godt sted, hvis man som jeg har en alkoholisk forælder. Jeg var egentlig stoppet hos hende, men efter al balladen med Fodboldfyren følte jeg, at det nok ville være en god ide lige at få vendt det hele med en, som ikke råber “Det fede svin!”, når jeg nævner hans navn. (Ikke at jeg ikke sætter pris på de mange øgenavne, mine veninder har været så elskværdige at give ham)

Og det var virkelig rart at tale med hende igen. Hun fik nemlig for alvor lagt mine bekymringer ned om, at jeg helt automatisk vil ende som en psykojaloux- og mistroisk kæreste, når jeg en dag møder en ny fyr. Hun forsikrede mig nemlig om, at hvis jeg bare ret hurtigt får fortalt hovedpointerne i min historie, og derefter ikke gemmer det væk eller prøve at skjule det, når min usikkerhed helt sikkert vil begynde at rive i mig, så skal det nok komme til at gå. Og at jeg altså ikke vil ende med aldrig at kunne stole på nogen igen.

Det vigtigste hun sagde handlede dog ikke om det, men om at jeg i hele det år, der er gået siden jeg kom hjem fra Asien og for alvor gik fra Fodboldfyren og til nu, nok ikke sådan helt rigtigt og med hele hjertet har været single. Og det har hun sandsynligvis ret i. Det har taget vildt lang tid, fordi vi jo blev ved med at se hinanden og være venner, og derfor er det først nu, hvor jeg for alvor har smidt ham ud i kulden og ud af mit liv, at jeg er helt alene. Mit hjerte er helet nu. Det fik lige et ordentligt slag her i slutningen af året, men der var det allerede blevet så stærkt og jeg var allerede så meget på vej videre, at slaget bare gjorde hjertet endnu stærkere. Men det har taget et år og lidt til, før jeg kunne gøre mig helt fri af ham.

Og det, at jeg først nu sådan for alvor ikke er en del af ham længere, har nok også haft betydning for min nærmest ikke eksisterende lyst og overskud til at give mig i kast med kærligheden igen. Jeg har ikke været åben, i hvert fald ikke nok, for jeg elskede stadig en anden. Også selvom den anden ikke var en, jeg ville være sammen med.

Hendes ord hjalp gevaldigt på den følelse jeg har gået med, der siger til mig, at jeg er langsom. At jeg burde have fundet en nu eller i hvert fald, at jeg burde have været tættere på det. Og det hjalp især, da hun efterfølgende sagde, at hun synes, jeg skulle give mig selv fri. Fri fra tanken om, hvad jeg burde og ikke burde gøre i forhold til kærligheden. De tanker fylder, på trods af min overbevisning om, at jeg egentlig har det ganske rart og dejligt alene, alligevel en del. En langt større del, end jeg har villet indrømme. For som jeg sagde til hende, så har jeg jo egentlig ikke rigtig lyst. Eller altså jo, hvis der tropper en dejlig mand op og viser mig interesse, så siger jeg næppe nej. Men jeg har virkelig, hverken lyst eller føler behov for selv at gå ud og lede efter ham. Og den mangel har jeg haft lidt svært ved at forlige mig med. For hvad nu, hvis jeg ved at have det sådan lukker alle potientielle mænd ude, uden at vide det? Hvad hvis jeg så aldrig møder en? Og burde jeg ikke også gå lidt mere hardcore i gang med søgningen efter Manden i Mit Liv, når nu der nu kun er 2,5 år til jeg fylder 30?

Men nej. Det skal jeg ikke, sagde hun. Jeg skal bare være. Være i mig selv og i mit liv. Jeg skal bare være single med alt, hvad det indebærer. Og så skal jeg mærke efter. Mærke efter, hvad jeg egentlig har lyst til. Hvad der gør mig glad. Hvad der gør mig tryg, men uden at holde fast i trygheden, hvis det i sidste ende er den, der holder mig tilbage fra at give mig hen til en, der står og gerne vil. Vil mig.

Tak. ❤

Dag 167, år 2 – Og indtil da køber jeg gladeligt blomster helt til mig selv.

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s