2016 Opgjort i Mænd Og Dates #2

Vi fortsætter, hvor vi slap igår med dette indlæg. Jeg lovede jer jo noget lidt mere juicy, så vidt jeg husker. Velbekomme.

Bjarke, 34 aka. Penisen/”Don Draper”

Bjarke er en gammel kending fra den korte periode for fire år siden, hvor jeg og Fodboldfyren havde slået op (En periode, jeg nu ville ønske havde varet for evigt. Men mere om det en anden dag) og er altså derfor ikke en af dem, der har tilføjet et nyt hak i mit ikke eksisterende sengegærde. Læs mere om sådanne typer og andre her.

Ikke desto mindre er han den, som jeg har set allermest til her i 2016. Han fungerede som det, vi kalder en bolleven, deraf navnet Penisen.

Bjarke og jeg havde, udover at være facebookvenner, mistet kontakten indtil den dag han pludselig poppede op på min Tinder, fordi han var i København. Og ja, når man allerede en gang har givet hinanden bollehår, skal der åbenbart ikke megen flirt til før, man får mulighed får at give hinanden det igen. Det var i maj, og indtil oktober fungerede vores friendship with benefits nærmest upåklageligt. Og virkelig godt, hvis I forstår sådan en. I sommer til en solnedgang på taget af hans lejlighed i Odense og efter indtagelse af lidt meget hvidvin, var der dog en lille snert af noget, der kunne minde om en sommerfugl eller to, men efter et koldt brusebad og over en måned i hver vores by og ikke mindst land, var sommerfuglene fløjet deres vej igen. Pyha.

Og så var der oktober. Det var der, jeg ved hjælp af mine fantastiske stalkingevner, opdagede at hans ekskæreste ikke virkede, som om hun helt var klar over, at de var ekskærester. I hvert fald ikke, når man scrollede ned gennem hendes facebookvæg. Jeg konfronterede selvfølgelig manden, som først sagde at jo, de var ekskærester, men de sås stadig ret meget. Han var jo lidt ligesom Don Draper i Mad Men, sagde han. Dårlig til forhold. Og derefter var der radio silence i over en uge. Hvilket selvfølgelig resulterede i, at jeg skrev, at han mere eller mindre var en idiot. Og at Don Draper var meget pænere. Han fik dog, da han brød radiotavsheden og efter, at jeg først havde skældt ham huden fuld for at opføre sig som en kujon, alligevel overtalt mig til at vi burde ses igen. Jeg tror, det var kombinationen af liderlighed og det faktum at han ikke råbte tilbage og nægtede at høre, hvad jeg sagde, som er det, jeg er vant til sker, når jeg skændes med en fyr – der gjorde, at jeg endte med at sige, at han da godt kunne komme forbi, hvis det var det han ville. Og så selvfølgelig en venindes vise ord; Pizza er jo pizza. Og man har altid lidt lyst til pizza. Også selvom den har opført sig som en idiot.

Så ja. Vi ses stadig lidt en gang imellem. Men der er hverken solnedgange eller vin til pizzaen længere.

Marcel, 23 aka. Verdens Dårligste Engangsknald

Jeg har faktisk skrevet om Marcel før. Det var nemlig en alt for nederen oplevelse til at jeg kunne lade være. Også selvom hjertet sad helt oppe i halsen, da jeg trykkede Udgiv. Vi mødtes til en fest hos Bedsteveninden, og jeg var egentlig ikke interesseret. Jeg var i stedet meget mere interesseret i hans ven, som jeg derfor også brugte hele aftenen på at flirte med. Vennen var dog ikke klar på at gå, da jeg var, men det var Marcel. Og da jeg efterhånden var blevet ret fuld, og derudover også følte mig lidt forsmået, syntes jeg det virkede som den bedste ide nogensinde.

Det var det ikke. Den første grund til, at det var en dårlig ide, var at jeg jo egentlig ikke rigtig havde lyst. Altså, jo, jo, jeg havde lyst, men den lyst var mere generel og ikke rettet mod ham, hvilket jeg igennem tiden har lært er grund nok til at pakke lysten væk eller bare ordne den selv senere. Der er nemlig intet værre end at vågne op næste dag og tænke, at beslutningen om sex var en dårlig ide for derefter at tilbringe tre timer under bruseren. Men min erfaring var taget på ferie på det tidspunkt, jeg sagde ja til at følge med Marcel eller Verdens Dårligste Engangsknald med hjem. Og ja, det var virkelig dårligt. Ikke fordi han som sådan ikke vidste, hvad han lavede, men mere fordi han syntes, at det var helt i orden at skælde mig ud, fordi jeg insisterede på at kondomer er en god opfindelse og at man burde bruge dem, og derudover også fandt det at kritisere dem man har sex med som en ganske normal og helt og aldeles okay ting at gøre. Heldigvis vendte erfarne Amalie tilbage i det øjeblik, og besluttede sig for at skide på, at han endnu var umådeligt uforløst og skred hjem. Godt nok uden sine trusser, men med en ganske glimrende orgasme i baglommen.

Peter, 29 aka. Iraneren/brætspilsfyren

Åh, Peter. Han var sød. Og nok en af mine bedste dates. Desværre mærkede jeg ingen synderlig gnist. Også selvom han var virkelig sjov, læste psykologi og generelt bare virkede som en ordentlig fyr. I ved, sådan en som ikke synes utroskab og flere kærester er the shit. Vi mødtes også på Tinder, og besluttede at gå en tur en kold og lettere stormfuld tirsdag i november. Og det var virkelig hyggeligt. Fra vi mødtes og til daten sluttede med et lettere akavet mormorkys, snakkede vi nonstop om alt, hvad der faldt os ind. Og da jeg nåede hjem sent om aftenen og kiggede på min telefon, havde han allerede skrevet og sagt tak for i aften, og spurgt om vi ikke skulle ses igen. Jeg var ret smigret, og fandt ham jo også ret interessant og ikke mindst sød, men kunne godt mærke, at jeg alligevel ikke var helt hooked. Men jeg besluttede mig alligevel til at give ham en chance til, da der jo egentlig slet ikke var noget i vejen med ham, andet end det faktum at han var nærmest ligeså høj som mig. Og jeg er altså ikke særlig høj.

Så ugen efter mødtes vi i Huset i Magstræde for at spille brætspil, og det var igen rigtig hyggeligt, sjovt og underholdende. Og så jeg shinede mit allerbedste, sådan som man kun kan shine, når man ikke rigtig er interesseret. Og således sluttede mit datingeventyr med Peter den aften med endnu et akavet mormorkys. Han skrev igen, at det havde været hyggeligt, og jeg skrev i lige måde tilbage. Og siden har jeg intet hørt og heller intet skrevet. Og det er nok for det bedste. Jeg bryder mig nemlig virkelig ikke om mormorkys.

Badar, 29 aka. Den Allergiske Skjorte

Badar skrev virkelig gode Tinderbeskeder. Og så glemte han, at møde op til vores date. Han var dog utrolig hurtig til at komme afsted, da jeg mindede ham om, at jeg stod og blomstrede foran Planetariet, men desværre havde al den løben lidt gjort, at han lugtede ret meget af karry, da jeg krammede ham goddag. Eller altså, jeg tror egentlig ikke det var løbeturen, men jeg kan ikke forklare hvorfor man ellers lugter som man lige har taget et karrybad. Derudover var han desværre heller ikke ligeså lækker, som han var på sine Tinderbilleder, hvilket ret hurtigt satte en dæmper på mit engagement. Men Badar var både sød og sjov, så vores tur rundt om søerne og det efterfølgende cafebesøg var ganske hyggeligt. Altså hvis man ser bort fra hans hvide og kortærmede skjorte, samt det øjeblik, hvor hans ansigt krympede sig sammen og han begyndte at lave mærkelige bevægelser med munden. Badar, viste det sig, var nemlig allergisk overfor æbler, og æble var præcis det, der var i den eksotiske smoothie han havde bestilt.

Det blev altså kun til en date med Badar.

Martin, 39 aka. Linkedinfyren

Martin var ligesom Thomas i sidste indlæg også en gammel en. Og meget voksen. Så voksen, at han på vores date både diskede op med bobler, rosé og øl, da vi mødtes på Vinhanen på Vesterbro. Og han var ret interessant, spændende at tale med og havde lige købt sig en lejlighed på Værnedamsvej.
Vores date varede knap fire timer og vi talte både om skøre tidligere Tinderdates, coaching, at være selvstændig og så selvfølgelig den lille krølle på halen, at han havde to børn med to forskellige kvinder. Ikke noget, der skræmte mig synderligt, da jeg mest bare så ham som den der “Ældre-Mand-Oplevelse”, man jo skal have med sig i bagagen. Jeg fik dog aldrig tilføjet ham til nogen som helst liste, andet end her selvfølgelig, for som han skrev til mig, da jeg dagen efter skrev og takkede for en hyggelig aften og alkohol, syntes han ikke vi var et match. Men han ville dog alligevel rigtig gerne holde kontakten, sagde han. Måske på Linkedin?

Det blev et nej tak herfra.

Og således afsluttes denne opgørelse af mænd, jeg har mødt, kendt, kysset og eller bollet med i 2016. Det har været sjovt, interessant, underholdende og til tider ret lækkert. Og jeg håber, at 2017 vil blive endnu bedre på den front.

Dag 154, år 2

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s