2016 Opgjort i Mænd Og Dates #1

Jeg tænkte, at det var på tide at begynde at tale om nogle andre mænd end Fodboldfyren. Ikke at jeg er helt færdig med min fortælling, men da det I læser nu er en opgørelse over de mænd, jeg har mødt og kendt i 2016 tænker jeg, at det nok ville være en god ide at få den ud, mens det rent faktisk stadig er år 2016.

Så here goes; 2016 Opgjort i Mænd Og Dates Del 1.

 

Valdemar 33 aka. Tøsedrengen/Kællingen

Valdemar var min første rigtige Tinderdate. Vi begyndte at skrive sammen i slutningen af januar, og besluttede at mødes til en bid mad på Papirøen netop, da kalenderen skiftede til februar. Jeg var egentlig ikke meget for det, og slet ikke da manden skrev en time inden, vi skulle mødes for at fortælle mig, at han lige havde opdaget, at Papirøen først åbnede ugen efter, men at jeg da altid kunne komme hjem til et glas vin hos ham. Jeg ved stadig ikke, om det her var et trick, og the change of plans krævede da også et konfererende opkald til Bedsteveninden, da vi jo alle ved hvad “et-glas-vin-hos-mig-” egentlig betyder. Men afsted tog jeg altså. Jeg havde trods alt lige brugt en time på at gøre mig klar.

Valdemar var en rigtig voksen. Sådan en, der er færdig med at læse, har et rigtigt voksenarbejde, en lejlighed med møbler, der ikke hovedsageligt har svenske navne, billeder på væggen, en opvaskemaskine og vin fra Irma. Og det var interessant to say the least. Han var også ret pæn og vi snakkede godt sammen, så da han efter vinflasken var tom spurgte, om jeg ikke ville have en tour i lejligheden, havde jeg ikke noget imod, at den sluttede i soveværelset. Det viste sig dog desværre, at Valdemar slet ikke var så voksen, som han virkede. For da jeg rejste mig op fra hans futonseng (et møbelvalg, der i sig selv virkelig burde have været alarmerende nok) sagde han, at han virkelig gerne ville se mig igen, og spurgte om vi måske skulle lave noget sammen i weekenden. En udmelding jeg senere fandt ud af, at Valdemar slet, slet ikke mente, og som jeg ikke mindst blev overrasket over, da jeg ikke selv havde tænkt tanken, men som jeg alligevel blev glad for, da aftenen jo havde været hyggelig.

Så da jeg næste dag skrev for både at forhøre mig om den halskæde, jeg havde glemt hos ham, (og nej, det var altså ikke med vilje, men blot fordi den var ganske lang og i vejen, og fordi jeg er ret glemsom generelt) og i samme vending spurgte om vi skulle gøre alvor af det der med at ses igen, fik jeg Verdens Mest Nederen Besked:

Jeg hørte selvfølgelig ikke fra manden næste dag. Eller dagen efter den. Noget som jeg egentlig ville have været ligeglad med, hvis det ikke var været fordi, jeg havde glemt min halskæde, og så det lille bitte faktum, at det var ham, der havde sagt, at han ville ses igen, og ikke mig. Så jeg skrev til ham. Skrev, at han altså ikke havde behøvet at sige, at han gerne ville ses, når han egentlig ikke havde lyst, men at jeg stadig gerne ville have min halskæde igen. Og så kom den besked, der sidenhen har givet ham øgenavnet Tøsedrengen eller Kællingen blandt mine veninder:

Og så, så man lige mig kaste lidt op. Og derudover spørge, om der virkelig er cafeer, der er villige til at have folks engangsknalds efterladenskaber liggende omme bag disken?

Daniel, 32 aka Globetrotteren/Bilfyren

Daniel var min næste Tinderdate. Et åbenlyst booty call, men som viste sig at være en ganske glimrende date og underholdende fyr. På min Tinderprofil stod der på det tidspunkt, at jeg godt kunne lide chokolade, pingviner og gangsterfilm, hvilket fik den 32-årige techfyr, der viste sig også at have bygget sin egen bil og kørt fra Danmark til Sydafrika, til at skrive til mig og spørge om vi ikke skulle se en gangsterfilm sammen og eventuelt spise noget pingvinmix. Og da det der med “at se film” er et af mine gamle og højest succesfulde moves, og vi samtidig her var nået til marts og det dermed var over en måned siden, jeg sidst besøgte nogens soveværelse, tænkte jeg, at det da egentlig lød som en meget god ide. Og det var det også.

Daniel viste sig nemlig at være ret interessant. Han vidste en masse om blogs, hjemmesider, hvordan man promoverer sig selv online og serverede så vidt jeg husker også en ganske glimerende lemonade. Derudover var det også svært spændende at høre om hans rejser, når man som jeg er en stor rejsenørd. Og så lærte han mig tilmed også at spille backgammon. Win win. Derudover var han, i modsætning til Valdemar, ikke en fyr, der tænkte så højt om sig selv at han følte, at han blev nødt til at love noget efterfølgende, så den stakkels pige, der sandsynligvis nok allerede var tæt på at være forelsket i ham efter et knald, ikke blev såret, når vi skulle sige farvel.

Nej, Daniel han bryggede mig blot en kop kaffe og sagde pænt farvel, og jeg det samme. Altså ikke kaffen, men farvellet. Og vi har aldrig talt sammen igen = opskriften på et perfekt engangsknald.

Mathias, 34 aka. Tagterrassefyren

Mathias var en happnfyr. En som i maj skrev til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at drikke noget vin med ham. Han var nemlig en vinkender, lod han mig vide. Naive mig, troede selvfølgelig at vi skulle mødes på en vinbar et sted, men da jeg dagen inden daten skrev og spurgte, hvor vi skulle mødes skrev han, at vi da skulle drikke vin hos ham på hans tagterrasse. Jeg var lidt nølende, da jeg efterhånden gerne ville lidt mere end booty calls med eller uden vin, men tænkte også, at det jo altså ikke er hver dag man møder en fyr med en tagterrasse. Så jeg tog til Østerbro og fandt, da døren blev åbnet, at Mathias kun har en god vinkel. Og at det er den, han benytter sig af på sin profil.
Men hvad skulle jeg gøre? Gå baglæns ned ad trappen igen? Nej, nu var jeg jo kørt hele vejen til Østerbro, og var derudover heller ikke en douche, så jeg pressede Ja-hatten godt ned over ørerne og fulgte med manden op på, hvad jeg fandt ud af ikke var hans egen tagterrasse, men hele boligforeningens.

Da vi satte os ned viste det sig også, at Mathias kun er sjov på skrift. Eller faktisk nærmere også kun er en rar person på skrift. Han begyndte straks en tale om, hvor nederen han syntes, at hans bedste ven var, fordi han var taget til Budapest med sin kæreste i Kristi Himmelfartsferien i stedet for at blive hjemme sammen med ham. Derefter nægtede han at fortælle mig, hvad det egentlig var han lavede som fuldmægtig i et af Danmarks mange ministerier, og sagde i stedet for; Det er bare noget med et kontor en computer og en telefon, du ved. En sætning der blev afsluttet med en latter, der mindede umiskendelig meget om den irriterende og heldigvis fiktive ejendomsmægler fra Danish Dynamite, Jeppe K.
Mathias var dog ikke færdig med ikke at ville fortælle noget om sig selv, og nægtede derfor også at svare på, hvor han var fra, da jeg spurgte. Til det spørgsmål kom der bare et; Syd fra København. Det er vist nok. 

På det tidspunkt havde jeg ikke flere spørgsmål til manden, der var ligeså dygtig til at tale udenom som vores statsminister, hvilket fik Mathias til at spørge om jeg kendte til den tagterrasse, vi sad på. Vores samtale lød nogenlunde sådan her:

Mathias: “Såeh, kender du egentlig den her tagterrasse? ”
Mig: “Øh, nej altså jeg har ikke været her før, hvis det er det, du mener?”
Mathias: “Nej nej, jeg mener bare, at den ligesom sådan er ret kendt.”
Mig? “Fordi, der bor kendte her eller?”
Mathias: “Nej, nej. Den er bare ret kendt. Du ved, i området.”
Mig. “Aha.”

Jeg tror, han kunne se, hvor ikke-imponeret jeg var over ham og tagterrassen, for efter cirka 10 sekunders tavshed imellem os spurgte han på en ikke særlig spørgende måde, om vi ikke bare skulle sige, at det var det. Jo sagde jeg, det synes jeg, vi skal og satte mig efter to minutter op på cyklen mod Vanløse, mens jeg rystede på hovedet hele vejen hjem.

Thomas, 41 aka. Verdens Hurtigste Date

Thomas var en gammel mand. Altså i hvert fald i forhold til mig. Men jeg tænkte, og tænker stadig, at man i løbet af sit liv skal have prøvet kræfter med sådan en. Så det gjorde jeg. Eller, det gjorde jeg egentlig ikke, da daten med Thomas, som hans øgenavn hentyder til, var ganske, ganske kort.

Vi mødtes ved Christianshavn for at gå tur rundt om kanalerne, og i løbet af vores cirka 30 minutter lange gåtur, lærte jeg intet om ham. Altså udover at han ved ufattelig meget om kastanjetræer og bor på Amager. (Overvejede derfor kort at kalde ham for Amagermanden, men tænkte, at det alligevel ville være lidt over the top) Udover det fortalte han, ligesom Mathias, intet om sig selv og spurgte heller ikke ind til mig. I stedet brugte han tiden på at kommentere på samtlige ting, vi gik forbi, deriblandt kastanjetræerne, og sagde derudover også en sjælden gang sådan nogle far-agtige ting såsom; Ja, det lærer du nok med tiden eller Ja, det er mange unge, der godt kan lide appleprodukter.

På et tidspunkt begyndte det at regne, så vi vendte om og gik tilbage mod Lagkagehuset, hvor vi havde mødtes. Han snakkede stadig om alle andre ting end sig selv, mig eller os, og jeg gik ved siden af og nikkede pænt og kom med de obligatoriske lytte-lyde. Og da vi nåede Lagkagehuset stoppede han pludselig op og sagde, mens han bankede hånden ned i en cykelsaddel; “Nå, det her er mig. Det har været hyggeligt, du må have det godt.”

Jeg, som til at starte med ikke havde opdaget, at han var stoppet op og derfor nu befandt mig cirka fem meter fra ham, stod lettere målløs og kiggede på ham. For godt nok havde det ikke været verdens mest interessante date, men hvis det ikke at tale om sig selv eller at spørge ind til den anden var hans måde at tage på date på, hvordan kunne han så overhovedet vurdere om den anden var værd at lære bedre at kende? Jeg endte med at mumle i lige måde, selvom jeg slet ikke mente det og stikke af ned af metroens trapper, mens jeg forbandede at have brugt to klip på en mand, der ikke havde stillet mig et eneste spørgsmål.

Læs med i morgen for at få 2. del af 2016 Opgjort i Mænd og Dates. Der bliver det nemlig for alvor juicy.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s