Taknemmelighedsrunden #35

Jeg var simpelthen så træt søndag aften, at jeg faldt i søvn og glemte alt om Taknemmelighedsrunder. Og opvask. Det var dog ikke træthed, der i går mandag, holdt mig fra at skrive alle taknemmelighederne ned. Og opvasken kan jeg heller ikke rigtig bruge som undskyldning. MEN, jeg var simpelthen bare så eddikesur hele dagen, at det var meget, meget svært for mig at formulere noget som helst taknemmeligt. Eller sødt. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte vente lidt til min surhed forlod min krop. Så det gjorde jeg. Og det går bedre i dag, selvom jeg stadig har lyst til at slå visse personer ihjel med en sløv, sløv kniv, men det kan I høre mere om en anden dag.

For nu, mine damer og herre, er Taknemmelighedsrunden her!

1. Min mormor synes det er ret synd for mig, at jeg er så fattig og har derfor købt en krukke på et af sine mange antikvitetsbutiksbesøg, som hun putter kontanter ned i, hver gang hun har nogen til overs. Denne procedure resulterede i, at jeg i sidste uge fik 450 kroner med mig, da jeg besøgte hende. Plus et honninghjerte. #mormødreernice

2. Jeg har været ret produktiv i sidste uge, både journalistisk og coachmæssigt = Jeg har skrevet mange artikler, scoret en ny kunde, mens jeg interviewede hende til noget helt andet og har holdt forretningsmøde med min nye coachingmakker. Rimelig sweet.

3. Min veninde Anne lavede en kold og stormfuld aften i sidste uge chili con carne til mig, og hjalp mig derefter med at skrive tilbage til diverse Tinderfyre, hvilket endte med at være hysterisk morsomt og meget lærerigt. #tinderveninder

4. Min mor lavede burgere til mig til frokost. #detvarrart

5. En af de andre mørke og stormfulde aftener i sidste uge brugte jeg på at tage til chantemøde med min veninde Sofie i lettere skumle Nordvest, for derefter at spise pizza og drikke os vinfulde i mindre skumle Vanløse, hvor vi snakkede om pinlige ekskærestemøder og om, hvordan alle andre hele tiden spytter børn ud, og får en til at føle, at det burde man nok også tage at gå i gang med. Også selvom det der med at tage ud i verden og sidde og kigge ud på noget nyt, noget vildt eller noget roligt, mens man ryger en stille cigaret bare lyder lidt mere som det, der er det rigtige lige nu. #aroomwithaview

6. Og derfor passede det også ret perfekt, at jeg senere på ugen tog med tre veninder til chokolade- og vinsmagning, hvor der var absolut ingen babysnak var, men i stedet nærmest kun var singlesnak. #detvarogsårart

7.  Og så kom min bror over til film og thaimad i søndags. Og det var virkelig, virkelig hyggeligt. Og rart. Og sjovt fordi vi så Sausage Party. #klammengod

Dag 128, år 2 – En udsigt


 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s