10 Ting Jeg Hader Endnu Mere End Lakrids

Forleden kunne man på min snapchat (b-mennesket) opleve en frustreret Amalie, der netop har fundet ud af, at den chai- og vaniljethe hun lige har købt, indeholder lakrids. Det var et traumatisk (just kidding) og grænseløst irriterende øjeblik, for jeg fucking hader det lort. Og jeg hader at alle hele tiden putter det i min mad. Stop. Det. Nu. Ost og lakrids har og bliver aldrig en god ide, ligesom en hvid chokolade panna cotta smager ganske glimerende uden klamt lakridspulver strøget skødesløst ud over den. Flødeboller er også helt vildt lækre, og bliver automatisk helt vildt ulækre, hvis kokken lige pludselig synes, han skal være med på noderne og tilføje lakrids til marcipanen. Hold op med det. Stop jer selv. Og hvorfor i helvede skal det være så svært at finde en the, hvor der ikke er lakridsrod i?

Som I kan høre, har jeg et inderligt had til lakrids, men min skrækkelige the-oplevlese i søndags fik mig alligevel til at tænke over, hvad jeg egentlig hader endnu mere end lakrids. Og det lykkedes faktisk at finde et par ting – jeg er nemlig en anelse, hvad skal man sige, let at irritere, og den charmerende egenskab har derfor gjort kreationen af denne liste mulig. Og måske egentlig lidt for nem. You are welcome!

10 Ting jeg hader endnu mere end lakrids:

1. Fucking modvind. Især når det på uforklarlige vis blæser imod mig ligegyldig, hvilken retning jeg skal. Så hvis I en dag ser en bitter, bitter kvinde på en cykel, som skriger “Så hold dog op!” op mod himlen, så er det bare mig.

2. Folk der kommer for sent. Ikke med ti minutter, måske heller ikke en gang 15, men mere end det kan få selv mit mest zen-agtige jeg til at ønske, at jeg havde en virkelig tung hammer. Jeg kan ikke have det, og den der undskyldning med, at sådan er der bare nogle mennesker der er, den holder ikke i min bog. Hvis du kommer for sent, skal du have en fabeagtig god undskyldning, som fx at du blev kørt over på vejen eller at du mødte din eks, og derfor blev nødt til at gemme dig bag en busk. Ellers er du bare et røvhul, der spilder andre menneskers tid.

3. Sådan nogen teambuilding-agtige øvelser ude i en skov. Og egentlig bare alt, hvad der ufrivilligt bringer mig ud i naturen.

4. Kræsenhed. Godt nok kan jeg ikke lide lakrids, og af den grund er jeg også meget forstående overfor, at alle nok har en eller to eller tre ting, som de virkelig ikke kan lide. Men sådan nogle mennesker, der ikke kan lide løg af nogen art, rynker på næsen af alle slags oste og alle slags måder at tilberede en fisk på, sådan nogen der hopper lidt af forskrækkelse, hvis der kommer grøntsager på bordet – de skal blive voksne. Nu.

5. Folk der går langsomt og fylder hele fortovet. Og generelt bare folk, der er langsomme.#komnu

6. Trafikken. Jeg ved ikke, hvad det er, men det er som om, jeg med det samme, jeg går ud af døren og sætter mig op på cyklen eller ind i bilen og egentlig også nogle gange, når jeg bare går på fortovet, bliver til en raging lunatic, som hader alle andre trafikanter. Og som også ofte råber af dem. #jegersåsupervoksen

7. Forsinkelser. Hvis der er nogen, der kan blive indebrændt og arrig i et DSB Intercity tog, der står stille, så er det mig.

8. Folk der ikke griner, når noget er sjovt. Og her taler jeg ikke om, når de ikke griner af noget, jeg har sagt, som jeg selv synes er sjovt, selvom det da også er kende træls, men om når folk ikke griner af ting, som alle andre synes er sjovt. I ved, sådan nogen stramme-i-betrækket-mennesker.

9. Folk der aflyser, fordi der er noget andet de hellere vil, og især hvis de gør det over sms dagen før. Jeg er ikke som sådan tilhænger af Søren Pind-reglen i alle henseender, men for mig gælder den i hvert fald, hvis man ved, at personen man aflyser vil blive oprigtigt ked af det. #notokay

10. Når nogen siger, at de skal til at gå og derefter er fyrre minutter om at få skubbet deres egen røv ud af døren og render frem og tilbage og henter ting, pakker ting, putter ting på og tager ting af. Kom. Nu. Afsted.

img_1512

Dag 76, år 2 

 

Reklamer

3 comments

  1. Ellen · oktober 14, 2016

    Tak!
    Jeg har lige opdaget din blog, som jeg allerede nyder at læse … hvor er det skønt at se noget, der er både læseværdigt og velskrevet.
    Jeg plejer gerne at sige, at jeg er en af de fem danskere, der ikke kan lide lakrids, og nu har jeg ‘mødt’ en af de fire andre 😉 – jeg har aldrig brudt mig om det, og jeg er SÅ træt af, at det partout skal i alting og ødelægge den ellers gode smag.
    Dine 10 ting er jeg i øvrigt meget enig i, selv om jeg ikke kender nogen fra pkt. 10, og ang. pkt, 1, så har jeg investeret i en elcykel.

    • Mituperfekteår · oktober 14, 2016

      Hej Ellen, tusind tak for de søde ord. Og dejligt at vide, at jeg ikke er den eneste, der ikke kan fordrage lakrids! 😂

  2. Pingback: 10 Ting Jeg Virkelig Ikke Kan Lide | Mit Uperfekte År

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s