Taknemmelighedsrunden #30

1. I denne uge fik jeg minglet mig til en kaffeaftale med den seje Marie Holm, som gav mig en masse tips til, hvordan man som madjournalist kan få noget for hånden og penge i den. Det var rimelig nice.

2. Derudover fik jeg også talt med en masse andre seje kvinder til artikel, jeg skriver til Femina, blandt andet mega dygtige Julia Lahme og superseje Trine aka Lortemor.

3. Det var også i denne uge, at jeg opdagede glæden ved en spontan tirsdags-eftermiddagsøl, som jeg delte med min veninde Sara på et tilrøget værtshus på Nørrebro. Det var også rimelig nice.

4. Min besti, som normalt møder kl. 4 om morgenen for at rocke den inde på Radio 24/7, skulle først møde til normal-menneske-tid i onsdags, og inviterede mig derfor på aftensmad tirsdag aften. Og det var simpelthen så dejligt at se hende på et sådan et helt igennem normalt tidspunkt. Og generelt også bare sådan at se hende. Og få suppe.

5. Efter en, hvad der føltes som meget doven dag, hvor jeg ikke var kommet ud af mit nattøj og havde overspringshandlet min feminaartikel til døde, kom den søde Linnea forbi til the og træstammer og mindede mig om, at jeg jo faktisk havde nået en hel del i de tre dage, som ugen på det tidspunkt havde varet. Og det var også rimelig nice.

6. I torsdags fejrede min dejlige, og næsten eneste drengeven, Casper og jeg, at vi dette efterår har kendt hinanden i hele 10 år. Det gjorde vi ved at tage på Carlsberg og drikke øl, og klappe heste, mens vi snakkede om, hvor unge vi dog var den gang, og var gamle og travle vi lige pludselig er blevet. Dog heldigvis ikke så travle, at vi ikke allerede har sat tid af til at se de nye Gilmore Girls afsnit, når de kommer til november. Og da jeg cyklede hjem igen med efterårssolen i ryggen og maven (og blæren) fyldt med øl, blev jeg helt varm om hjertet over, at jeg har lige præcis ham som ven.

7. I fredags mødtes jeg igen med hende den søde Linnea der tog mig med til kollektivfest, hvor jeg både overså et nøgenløb og blev vidne til, hvordan man på ordentlig maner tager shots via et såkaldt shotbræt. Det var ganske underholdende.

8. I dag fik jeg besøg af min søde veninde Rikke, der kom for at drikke kaffe og spise mine cookies, og som derudover var behjælpelig, da jeg forsøgte at kategorisere fyre på Tinder. Tak for det.

9. Og som om det ikke var nok, tog jeg efter kaffen og cookies på besøg hos min mormor sammen med min mor, bror og min brors kæreste for at spise mere kage, hjælpe med at rydde op i hendes kælderrum, (hvor jeg fandt min fantastiske lysrøde barndomskuffert + noget meget underholdende 50’er kommunismepropaganda) og derefter afslutte aftenen med at spise indisk med hele bundet. Det var også ret så rimelig rart.

Dag 90, år 2 – 10 års vennedag ❤️

Reklamer

Fortællingen om At Være En Fattigrøv

Selvom sådan en freelancetilværelse krydret med lidt dagpenge til tider er meget lækker på grund af al den frihed og mulighed for at arbejde i nattøj der er, så er den for det meste eller i hvert fald for tiden, også meget, meget fattig. Jeg har pt. minus 7.354 kroner på kontoen, og som min irriterende og nye bankrådgiver lige har mindet mig om, må jeg egentlig kun have minus 5.000. (Noget som min gamle bankrådgiver aldrig villet have hidset sig op over. Jeg savner dig, Sydbank-Jesper)

Så som I måske kan regne ud fylder penge, eller mangel på samme, en stor del af min tankevirksomhed her for tiden. Og det har det egentlig gjort lige siden, jeg vendte hjem fra Asien ved nytårstid sidste år. Jeg har seriøst aldrig været så fattig, som jeg har været i 2016. Ikke engang da jeg var sådan en rigtig studerende, så det så tomt ud inde på min netbank. (Tak til SU, SU-lån, studiejob og min mor og mormors monetos. Det var rart at kende jer.)

Og ja, jeg ved godt, at jeg nok siger ja eller selv foreslår at gå ud lidt mere end mit dankort egentlig kan klare, men selv det er der blevet skåret makabert meget nede her på det sidste. Derudover er jeg også begyndt at spise meget mere tun, end jeg nogensinde har gjort før, og jeg har endda taget mit selv i at tænke, at det der sugardating da ikke lyder helt sindsygt slemt. Eller altså. Ej, det egentlig nok bare al den tungmetal i tunen, der taler.

Uanset kan jeg ikke huske en tid, hvor økonomi har fyldt mere end det gør nu. Jeg har hede drømme om at vinde bare 500 kroner på et skrabelod, selvom jeg aldrig nogensinde har købt sådan et eller en lottokupon for den sags skyld, og jeg bliver efterhånden helt tør i halsen, når nogen spørger om jeg vil med hen et sted, hvor jeg ved, at jeg bliver nødt til at hive dankortet frem. Faktisk har jeg i denne uge haft hjertet siddende helt oppe i øjet, hver gang jeg har skulle bruge det, for tænk nu hvis det lige pludselig ikke virker og jeg så står der med alt mit billige toiletpapir og ikke kan betale. (Det er så også i præcis det øjeblik, hvor alle mine ekskærester ville træde ind i selvsamme butik med deres fantastisk flotte modelkærester og med selvglade smil spørge, om jeg har brug for et lån.)

Dag 89, år 2 – Jeg har hverken lavet penge eller damer.


Det er også i disse desperate øjeblikke at jeg begynder sådan oprigtigt og håbefuldt at tjekke jobindex for fast arbejde, men det er alligevel som om, at min fattighed ikke er blevet så livsødelæggende, at jeg kan få mig selv til at tænke at en kommunikationsstilling hos Beredskabstyrelsen oprigtigt ville give mig lyst til at stå op om morgenen. Og altså ikke i sidste ende ville få al livslysten til at sive ud af mig.
Så jeg lader være. Og i stedet prøver jeg ihærdigt at at samle mod nok til at sende alle mine tusindvis af ideer til redaktører landet over, mens jeg håber, at jeg ikke får lyst til at ligge mig ned under sengen, når de siger nej, og hvis de siger ja, at de så rent faktisk vil betale mig en ordentlig løn for mit hårde arbejde, så jeg kan få ham den nye sure bankmand off my back, og heller ikke vil være bekymret for om mit dankort svigter mig i Fakta fucking Q.

But oh the joys, of the freelance life.

Taknemmelighedsrunden #29

1. Som I kan læse her, har det ikke været den mest fantastiske uge i mit liv, men der har dog været ting at være taknemmelig for alligevel. Fx middag hos min søde veninde Anne, der til min store overraskelse lavede pasta med kødsovs til mig i mandags. (Anne laver oftest bare havregryn, så det var et stort step up, det her)

2. Tirsdag inviterede min søde mor mig på frokost, og det mindede mig om, hvor dejlig en mor jeg har. Også selvom den første sætning efter “Hej, min skat” var;
“Er du sikker på, at din nye frakke ikke er for lille til, at du kan have en trøje indenunder?”

3. Onsdag kom min anden veninde Anne på besøg, og hun havde taget den eneste mørke chokolade, som jeg rent faktisk nyder at spise, med. #saltkaramelftw

4. Torsdag var jeg inviteret til min søde veninde, Linneas fødselsdag, hvor den stod på fondue og 3 liter vin. En fantastisk kombination jeg for evigt vil være taknemmelig for at have opdaget.

5. Det var også torsdag, hvor min dejlige og seje veninde Louise skrev et blogindlæg, hvor hun takkede mig for at have sendt hende blomster på hendes fødselsdag. Tænk sådan at blive sat pris på i al offentlighed, det kan jeg sgu faktisk ret godt lide.

6. Fredag lå jeg og snottede, hakkede, hostede og nøs som var jeg med i en konkurrence om Verdens Værste Forkølelse. Heldigvis havde jeg både selskab af Verdens Længste Kat og min veninde Sofie, som kom til nachos med ost og Gilmore Girls. Det var rart.

7. Lørdag tog jeg til endnu en fødselsdag, denne gang hos min seje veninde Rikke, der havde bagt tre slags kager og to forskellige slags chokoladekugler, for ikke at tale om den lækre chili con carne hun også satte på bordet senere på aftenen. Madøret –  og ikke mindst – venindeelskeren- Amalie, var glad igår.

8. Og som om jeg ikke havde fået nok mad, skal jeg hjem til min elskede lillebror og spise tærte i aften. Men først tror jeg lige, at jeg skal ud i efterårsvejret en tur.  #hvemsagdelykke

Dag 62, år 2

Den Helt Igennem Subjektive Liste Over Ting Folk Skal Holde Op Med At Sige

Som overskriften understreger, er det her mit helt eget, og eventuelt ikke særlig logiske, regelsæt for, hvordan man udtaler ord eller bruger dem i det danske sprog. For selvom jeg også til tider er en grammar hammer, der ikke kan holde ud, når folk siger bedte i stedet for bad og slet ikke en gang gider prøve på at sætte kommaer, så er dette altså ikke sådan en – “Husk nu, at det hedder yndlingsis og ikke ynglingsis, medmindre det altså er en meget ung is, du har med at gøre” – kind of liste, men mere en – “Stop dog med at udtale ordet på den måde, din idiot – liste”.

Så here goes: Den helt igennem subjektive liste over ting folk skal holde op med at sige:

1. Weekend med W’s lyd. Det lyder simpelthen som om, du prøver alt for meget. Stop med det. Det hedder “Ih, hvor bliver det dejligt at holde veekend.

2. “Jeg skal lige på toilet“. Nej, du skal ej. Du skal på toilettet. Du siger jo heller ikke, at du lige sætter dig ned på sofa.

3. “Vi skal på karmping til sommer.” Nej, det I skal ikke. I skal på camping med engelsk udtalelse (Og se – det er her, det bliver ekstra tydeligt, at denne liste er fuldstændig subjektiv, dobbeltmoralsk, ulogisk og uden grammatisk grundlag. Se evt. punkt 1.)

4. Samme regel gælder faktisk også for ordet trailer. I hvert fald, hvis du befinder dig på Sjælland, når du siger det. På engelsk, tak.

5. Du skal til gengæld ikke se Robinson med engelsk udtale, men med dansk. Det andet lyder bare ligesom weekend med W. Stop det.

6. “Jeg snakkede lige med mor“.  Nej, det gjorde du ikke. Medmindre du altså er min bror, min far eller min mormor, og du taler om min mor og ikke din, (medmindre du igen er min brors/søster og vi har den samme mor) Men ellers hedder det altså “Jeg snakkede lige med MIN mor.”  Altså jeg mener, du går jo ikke stadig i børnehave, vel?

7. Den samme regel gælder også for, når du nævner navne på venner/bekendte/kollegaer/hjemløse i bussen, som jeg ikke har mødt eller aldrig har hørt om før. Der slynger man heller ikke bare navnet Flemming ud uden lige at præsentere ham først. Nej, man skynder sig lige at putte en “Min ven, Flemming, han sagde også” – inden man fortsætter med at fortælle den tilsyneladende røvsyge historie, det kun kan være, når det har noget med en, der hedder Flemming at gøre.

8. “Ja, så endte det sgu med, at jeg bollede med ham der fra byen igår”. Niks. Medmindre du bor i en film fra 70’erne eller er hende fra Nana, så endte det sgu med, at du knaldede med ham der fra byen igår. På ægte 2016 maner!

9. Folk der siger alle bogstaverne i SAS. Sæt nu bare bogstaverne sammen og sig det som et navn. Det går meget hurtigere, og lyder meget mindre dumt.

10. Når efterretningstjeneste bliver udtalt med tryk på retning, som i; “Den danske efterretningstjeneste undersøger nu sagen.” Det hedder det altså ikke. For det første siger du jo heller ikke; “Det vil jeg tage til efterretning“, og for det andet må man, bare fordi man har været i militæret, ikke automatisk begynde at lægge trykket forkert på militæragtige ord med den begrundelse, at du ved bedst. Nej, du gør ej. Luk munden og gå ud og skyd til måls på et eller andet i stedet for.

11. Og så skal folk altså også bare generelt holde op med at udtale udenlandske navne og steder på originalsproget, når de samtidig taler dansk. Det er helt okay at fortælle, at du igår mødte Leonardo DiCaprio og udtale hans navn med amerikansk accent, hvis du fortæller hele historien på engelsk. Men hvis du bare spørger, om vi skal se en film med ham, mens du sidder henslængt i sofaen og spiser danske flæskesvær og i øvrigt spørger på dansk, så sig det bare, som man ville gøre, hvis man var i Danmark, som jo er der, du er.

Dag 83, år 2

Fortællingen om Når En Lille Bunke Lort Forstyrrer Glæden

Jeg har skrevet ret meget om, hvor glad jeg er for tiden. Hvor glad jeg egentlig har været i ret lang tid. Og selvom der selvfølgelig har været svære ting, nederen ting og irriterende ting, så har de ikke fyldt særlig meget i det store billede, selvom det dog har fyldt ret meget, lige når det er sket. Der har det været, som om det omsluttede alting og fyldte mig helt op, og jeg har været virkelig dårlig til at håndtere det, hvilket har overrasket mig ret meget. For jeg synes egentlig, at jeg gennem mit voksenliv er blevet bedre og bedre til at håndtere, når tristheden kom forbi og sagde hej, når lort ramte mig lige ansigtet eller når tingene bare ikke gik på den måde, jeg gerne ville have dem til. Og det er nok fordi, jeg som jeg også har skrevet om tidligere, generelt har haft det svært.

For selvom jeg er en priviligeret hvid pige i et nordisk velfærdssamfund med en mor og en familie, der elsker mig og okay mange gode kort på hånden, har jeg alligevel modtaget alt for mange lortede kort også. Der har altid været et eller andet, der ikke var godt. Som var svært. Alt for hårdt. Og derfor er jeg også blevet nødt til at lære bare at være i det. Give det tid. Lade det fylde. Men det er som om nu, hvor jeg aldrig har haft det bedre i mit liv, slet ikke kan finde ud af at lade tristheden, det svære og det hårde være. Jeg kan ikke bare lade det fylde, og endnu vigtigere –  leve med det. Det tager over hele min tilstedeværelse og gør det næsten umuligt for mig at gøre noget, når det kommer. Jeg kan hverken finde ud af at mærke ordentligt efter og derefter lade lortet rulle igennem mig og lade det sidde der så længe, det er nødvendigt, og jeg kan heller ikke finde ud af at ignorere det og fortsætte med mit liv og de gøremål, der nu engang er i det.

 

Dag 73, år 2 – Pisselorte regnvejr hjælper i hvert fald ikke på noget.

Som for eksempel igår. Igår var en mega lortedag, der heldigvis blev bedre om aftenen, da jeg fik serveret pasta med kødsovs hos en veninde, der bagefter stoppede flødeboller ind i munden på mig og fik mig til at grine så tårerne trillede. Men før og også efter det sad der en tung krans af lortet tristhed rundt om hovedet på mig. Sådan en, der får hele kroppen til at bevæge sig langsommere, og som får næsten alting til at virke ligegyldigt. Og det værste er, at årsagen til tristheden i denne omgang, og egentlig også de tidligere, ikke er noget specielt. Lidt uro og usikkerhed på arbejdsfronten og en sms, der ikke er blevet besvaret. That’s it. Det burde sgu være til at overkomme uden at bruge nu snart to dage på at stirre ud i luften og føle, at jeg ikke dur til noget og heller aldrig vil gøre det.

Jeg ved ikke, hvad det er, der har ændret sig. Altså andet end det faktum, at jeg det meste af tiden smiler fjoget og er noget nær lykkelig. Måske er det bare smagen af lykke, der bringer angsten for at miste den frem, og derfor kategoriserer alle helt normale humørsvingninger som potientielle forstadier til depressioner. Måske er det bare PMS.

Uanset er det pænt irriterende med al den lort, specielt fordi jeg, mens jeg skriver det her, godt kan se, at det lyder ret First-World-Problem-agtigt. For jeg har det jo godt. Faktisk bedre end godt. Men det er åbenbart ret svært at huske, når man lige er gledet i en bunke indelugtende feces. Også selvom bunken var en lille en af slagsen.

Læs mere om lignende emner her, her og her. 

Taknemmelighedsrunden #28

1. Jeg har lavet mad hele to gange i denne uge, og det synes jeg bør fejres! Ikke fordi det var af gourmetagtige dimensioner, men fordi maden de dage, hvor det blot er mig, der indtager aftensmad på matriklen i Vanløse, oftest blot består af alt for meget rugbrød, alt for mange æg og alt for mange pinlige forårsruller fra frost. #hvemsagdemadjournalist 

2. Og udover mad har jeg sgu også bagt kage. En kage, som gjorde ret mange mennesker glade, inklusiv mig selv. 

3. I denne uge har jeg haft besøg af intet mindre end tre veninder, og jeg bliver sgu så glad, når folk har lyst til at besøge mig. Specielt når jeg har en kage i køleskabet, som jeg på ingen tænkelig måde selv ville kunne få til at forsvinde. #hvemsagdetungkage 

4. Jeg har dog ikke kun været heldig at få besøg, jeg har været heldig at måtte komme på besøg. Hos min veninde i Odense. Og hendes nuttede søn. Og så derefter hos øhm ham der, jeg aldrig fortryder med. 

5. Og som det ikke var besøg nok, er jeg pt. på vej hjem til bedsteveninden, som har lovet at bestille pizza og høre på alt min sladder og derefter lade mig høre på al hendes. Det bliver godt.

6. Og sidst, men ikke mindst var det sgu også rimelig nice sådan at få så meget positiv respons på min liste i fredags. Tak for det, I er sgu så søde. ❤️ #hvemsagdepenis 

Dag 75, år 2 – Kagelykke

Kvinde Kend Din Penis: 20 Piktyper Du Kan Støde På I Singleland

Såeh, her den anden aften sad jeg og drak vin med en veninde og talte om fyre. Og penis. Og som det jo kan ske, når man er tætte veninder og der er vin involveret gik samtalen fra at analysere en vis fyrs simrende engagement til pludselig at handle om alle de forskellige slags pikke, man kan støde på, når man bor i Singleland. Og her taler vi ikke nødvendigvis om form eller længde, selvom det også optræder på nedenstående liste, men egentlig mere om de situationer, man kan havne i og de penisvalg man kan tage, når man er ung, fri og single.

20 piktyper du kan støde på i Singleland:

1. Trøstepik. Når alt er noget lort, og penis virker som det eneste, der kan løfte stemningen en smule. (pun totally intended)

2. Erstatningspik. Når ham du havde udset dig går/afviser dig/har en kæreste/er for langsom, og du derfor finder en erstaning(spik)

3. Satsepik. Han har små hænder, men er høj, har en lys stemme, men har brede skuldre. Så du satser.

4. Kontinuerlig-pik. Sidder på en bolleven.

5. Ung-og-viril-pikken. En yngre fyr, der er v.i.r.k.e.l.i.g klar.

6. Gammel-og-erfaren-pikken. En ældre mand, der sikkert ikke kan to gange i træk, men som ved, hvad han laver.

7. Den-smukke-pik. Hænger enten på en, der på grund af pikken tager sin evner for givet og derfor ikke rigtig ved, hvad han laver eller ikke gør sig umage eller på en, der har styr på det hele, men også er billedet i ordbogen, når du slår op under douche, og som i slemme tilfælde kan få dig til at udbryde; “Hvorfor skal noget så smukt dog hænge på noget så dumt?!”

8. Den-grimme-pik. Hænger ofte på en, der imodsætning til ovenstående i den grad ved, hvordan man skal bruge den eller som i hvert fald kan kompensere med andre evner.

9. Jeg-vil-hellere-bruge-min-dildo-resten-af-livet-end-at-hoppe-på-den-der-pikken. Enten er den meget lille, meget deform eller har gevækster, der virkelig ikke burde være der.

10. Fortidspikken. Den der ligeså godt kan bruges, hvis der ikke er andet, da den jo allerede er med i beregningen.

11. Den-virkelig-gode-historie-pikken. Hænger gerne på en kendis af en art.

12. Hævnpik. Den du springer på alene for at hævne dig på en ekskæreste/eksdate/eks-et-eller-andet.

13. Ekskærestepikken. Den der sidder på en, du virkelig bare burde løbe helt vildt langt væk fra, men som desværre ofte er lidt for tiltrækkende, fordi du kender den og de der arme, der evt. holder om dig bagefter.

14. Forbedringspikken. En du har prøvet før, og som ikke var noget at skrive hjem om, men som, når du pludselig støder ind i den igen, er blevet meget, meget bedre.

15. Pornopikken. Enten en HELT vild stor en af slagsen, men ofte bare en, der hænger på en fyr, der har set alt for meget porno og derfor tror, at alle piger da altid og helt vildt gerne vil kommes i ansigtet og slås i hovedet med spidsen af den.

16. Ordpikken. Hænger på en, der desværre ofte kun har sine dirty moves i munden.

17. Klamydiapikken. Den du næsten med sikkerhed ved har i hvert fald en kønssygdom siddende på sig, når du scroller igennem ejermandens venneliste på facebook. Hej Melissa, og Randi, og Nicole-Karina.

18. Kan-ikke-finde-ud-af-at-bruge-kondom-pikken. Den der altså bare slet ikke kan mærke noget, hvis der kommer kondom på.

19. Følelsespikken. Hænger på ham, der blidt aer dig på kinden og som gerne bruger ordet elskov, om det I skal i gang med.

20. Pikken-der-ikke-ringer-tilbage-pikken.

img_1523-1

Dag 77, år 2 – Penis eller grøntsager?