Fortællingen om Three Guys And A Girl 

Jeg er stadig på roadtrip i USA’s sydstater sammen med to fyre, jeg mødte i Chiang Mai i Thailand, og den ene af fyrenes venner. Jeg er altså den eneste pige, hvilket går overraskende godt, og kun i få tilfælde, som da vi kom forbi i økologisk makeupbutik i New Orleans, er lidt nederen. Men udover deres manglende lyst til at kigge på makeup, så går det strålende. De er stadig ligeså sjove og underholdende, som da jeg mødte dem i Chiang Mai, og jeg elsker den forskel der er på at hænge ud med fyre i forhold til piger. Vi snakker om nogle helt andre ting, og selv når vi taler om dybere ting, er det på en anden meget mindre navlepillende måde. Ikke at det er dårligt – for hvem elsker ikke at analysere en fyrs beskeder med veninderne? – men det er anderledes og spændende at tale om kærlighed, forhold, forældre, søskende, mål i livet osv. på en mere overordnet og generel måde. 

Dag 16, år 2 – En fyr og en stalkeragtig pige, der tager billeder bag hans ryg.

Jeg kan dog også samtidig mærke, at jeg nærmest har ødelagt mig selv ved at rejse rundt på egen hånd i så lang tid, som jeg gjorde i Asien. For selvom det er hyggeligt at rejse i en gruppe, altid have nogen at spise med og pege på ting af sammen med, så er jeg også nogle gange ved at blive lettere sindssyg af at være sammen med folk hele tiden. Heldigvis er fordelen ved en roadtrip, at der er masser af tid til at sidde og glo ud ad vinduet for sig selv, men alle aktiviteter bliver mere eller mindre gjort sammen. Der er også en del mere ventetid forbundet med en grupperejse, noget som jeg ikke er specielt god til at tolerere. Derfor ved jeg heller ikke, hvor mange af sådanne rejser, jeg kommer til at tage på i fremtiden. Jeg elsker at rejse sammen med folk, især de her drenge, men jeg er åbenbart blevet for vant til at kunne sætte dagsordnen selv, have mit eget værelse/seng og at kunne stå op og gå ud af døren med det samme, hvis det er det, jeg har lyst til. Jeg tror derfor, at jeg er bedre til at tage ud på egen hånd, og så støde til nogen en gang imellem, for derefter at tage videre selv. Det kunne jeg for alvor mærke, da jeg i går tilbragte første del af dagen alene i New Orleans. Alt blev gjort i mit tempo, jeg så kun på ting, der interesserede mig, jeg satte mig ned, så snart jeg havde brug for en pause, og fortsatte så snart jeg var klar igen. Det var skønt. 

Dag 21, år 2 – Alenetid i New Orleans


Men det skal nu ikke lyde som om, jeg ikke nyder turen her, for det gør jeg. Jeg elsker USA, og er helt vildt med sydstaterne, og de her drenge er nogle af de sjoveste, jeg har mødt, hvilket ofte resulterer i spontane grineflip, der får en til at hive efter vejret. Jeg fortryder derfor på ingen måde turen, og jeg håber trods alt, at vi mødes igen et nyt sted i verden på et tidspunkt. 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s