Fordele og Ulemper ved Singlelivet

Fordele:

1. Jeg kan kysse alle de frøer, jeg har lyst til og jeg kan også helt lade være.

2. Man behøver ikke hele tiden at informere en significant other om, hvor man er, hvem man er sammen med og hvornår man kommer hjem.

3. Der er markant mindre vasketøj, der skal ordnes, og hvis jeg har lyst til at hænge hele lortet op i stuen, fordi det er mørkt og uhyggeligt at hænge det op på loftet, er der ikke nogen, der råber op om vigtigheden af et godt indeklima.

4. Der er langt mere vin involveret i et singleliv end sodavand. Hvilket nok er meget godt.

5. Der er aldrig andre end mig, der spiser det sidste stykke pizza.

6. Hvis jeg har lyst til at bruge min weekend på at ligge i sprut- og eller kagelage med en bunke veninder og selv lægge hus til, behøver jeg ikke at tjekke med andre end min sovebamse, og han er altid socialt anlagt.

7. Hvis jeg har lyst til at købe et vitrineskab og fylde det med farverige glas, er der ingen mandspersoner, der føler at deres maskulinitet bliver truet eller stiller irriterende spørgsmål som; Jamen, hvilken praktisk funktion har dette møblement og hvad skal vi dog med så mange glas?

8. Jeg har mulighed for at være komplet egocentreret og kun tænke på mig selv, på hvad jeg vil og hvornår jeg vil det, hvilket helt klart støtter op om mantraet; You Are A Strong And Independent Woman And You Dont Need A Man To Complete You!

9. Når man er sådan en stærk og uafhængig kvinde, der ikke har brug for en mand, har man også langt færre pigetanker om, hvornår han mon skriver, hvorfor han ikke skriver, om man sagde noget dumt og om hvad den der smiley egentlig betød.

10. Der er langt mindre kød involveret i singlelivets madlavningsseancer, hvilket nok også er meget godt.

Ulemper:

1. Man har ingen specifik person at dagdrømme om fremtiden om, hvilket nogle gange kan resultere i nogle lidt for seriøse kendiscrushes.

2. Mine pigearme og dårlig trailerkørselsevner kommer virkelig frem i lyset, når nye tunge møbler skal erhverves og bakses op på 4. sal. Kan man leje en kæreste for en dag?

3. Når man bliver spurgt om man har en kæreste og siger nej, føles det altid lidt som om man skal skynde sig at sige, at man enten lige er kommet ud af et forhold, hvilket implicit betyder, at man er fredet, eller at man altså er begyndt at se en fyr og håber på, at det bliver noget seriøst. Det eneste man dog ikke kan sige i denne sammenhæng er, at man har det helt fint alene.

4. Nogle gange bliver man så træt i ansigtet af Tinder og Happn, at man kommer til at kaste sin telefon ind i køleskabet og lukke døren.

5. Det er altid mig, der spiser det sidste stykke pizza.

6. Nogle gange hænder det, at man kommer i putteunderskud og derfor bliver nødt til at ligge i ske med en veninde, hvilket i princippet jo ikke er en dårlig ting, men bare heller ikke helt er det samme som at ligge med røven op af en mands øh, underliv.

7. Ting, der står højt oppe bliver aldrig længere brugt, hvilket i grunden er lidt synd. #Vimødesigenendagkærekagefad

8. Sådan nogle kønssygdomsrelaterede besøg hos lægen var bare aldrig et issue, da jeg var i et parforhold.

9. Byture som single sammen med singleveninderne er ofte noget mere anstrengende og noget mindre afslappede, når først vi-skal-alle-finde-en-mand-at-tage-med-hjem-agendaen bliver lagt frem på bordet. Specielt når det eneste, jeg i virkeligheden har lyst til at tage med hjem er en dressing-dryppende shawarma.

10. Der er sjældent nogen, der kan klø en på ryggen.

Dag 225 – Endnu en fordel; Der er ingen til at dømme dig, når du en aften bruger en time på at tage en milliard selfies.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s