Fortællingen om At Være Glad

Jeg ved ikke rigtig, hvad det er. Først så troede jeg, at det var fordi, jeg havde så travlt. Og da jeg holdt op med at have det, så tænkte jeg, at det var fordi jeg lige skulle falde lidt ned og lande. Men siden jeg skrev om at være uinspireret sidst, er der ikke kommet mere af den, altså inspiration, også selvom travlheden er forsvundet og afslappetheden mere eller mindre har indfundet sig. Og så slog det mig pludselig i dag, at grunden til at alle de emner, jeg har stående i min notesblok og alle de ting jeg har tænkt, at jeg skal skrive om herinde på bloggen, ikke er uinspirerende fordi de er dårlige eller fordi jeg er træt eller travl, men fordi jeg er glad.

Altså ikke sådan glad, at jeg går og smiler fjoget hele tiden og ikke bliver irriteret, når andre mennesker går langsomt og samtidig fylder hele fortovet, men bare sådan grundglad. Sådan jeg-har-det-bare-godt-glad. Der er nu ikke sket noget, der sådan kan frembringe den lykkefølelse, men så igen er lykke måske også et forkert ord at bruge i den sammenhæng. For som sagt er jeg ikke on-the-moon, som man siger. Jeg er bare glad. Glad for mine fantastiske venner, mine dejlige familie, for at jeg endelig har fundet lidt ro inde i mig selv, for de uanede muligheder, der venter på mig i fremtiden og for mig selv.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan det er kommet dertil dog, og så snart jeg tænkte tanken, tænkte jeg lige bagefter, at det nok ikke ville holde længe. Og det kan måske godt være, at det ikke gør det, men jeg vil nu alligevel forsøge at nyde det, så længe det varer. Jeg vil nyde min glæde og forsøge at være ligeglad med, at jeg absolut ingen penge får i august, at der er meget lang vej hen til mit drømmejob, selvom det skrider lidt mere fremad på freelancekontoen og at Den Lyshårede Fodboldfyr endelig henter sine ting og tager dem med sig over i sin nye lejlighed, hvilket betyder at jeg skal ud og investere mine ikke-eksisterende penge i en ny seng, nye spisebordsstole og måske også et nyt køleskab.

Det tænker vi ikke på. Og med vi mener jeg selvfølgelig mig. Nej, i stedet nyder jeg full-on, at jeg har det grundgodt, og at min kalender er fyldt op med hyggelige ting, de næste par uger. Og så må vi se, det kan jo være at grundgodt-følelsen udvikler sig i en positiv retning, i stedet for en negativt. Det er vel sket før i verdenshistorien.

Dag 339 – Verdens Længste Kat og Lagkagehusets træstamme hjælper nu også ret godt på gladhedsfølelsen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s