Taknemmelighedsrunden #17

1. Min veninde og jeg aftalte, at vi i dag skulle være seriøse og kulturelle og tage i radiobiograf og derefter spise på et eller hipstersted. Heldigvis slog fornuften ned i os og sagde, at vi hellere burde tage på Jagger og spise ting stegt i friture og se Bad Moms i biffen. Det var godt, vi lyttede.

2. Tog i denne uge en smuttur til Odense, hvor jeg først og fremmest fik set min søde veninde og hendes seje søn Wille, som jeg introducerede for Snapchats hundefilter. Det var en succes, og det var resten af Odensebesøget også.

3. I onsdags hjalp jeg min seje veninde Sara med at flytte ud af hendes eks-kærestes lejlighed, og selvom det lyder trist, endte dagen fabelagtigt med masser af øl, blomster i ølflaskerne og kærlighed.

4. Jeg har lige købt nye øreringe, og de er herre flotte!

5. Jeg spiste frokost med Den Lyshårede Fodboldfyr og hans familie i mandags, og selvom det var på grund af nogle lidt frygtelige omstændigheder, så var det helt hyggeligt, rart og velkendt at se og snakke med dem igen.

6. Jeg har stadig ret meget biografslik tilbage. Nom nom.

Dag 3, år 2. Friturestegte ting på Jagger.

Fortællingen om 365 Dage

I torsdags den 28. juli gennemførte jeg The 365 Day Photochallenge. Den som jeg i tidernes morgen byggede denne blog op omkring. Det betyder, at jeg egentlig bare kunne lukke ned og sige farvel og tak. Challenge completed. Over and out. Men det gør jeg ikke. Det kan jeg slet ikke. Jeg elsker at blogge her på Mit Uperfekte År, og jeg elsker at tage billeder af livets små øjeblikke og bruge dem til at illustrere de emner, jeg skriver om her på bloggen. Derfor besluttede jeg for nogle dage siden, da udfordringen på Instagram langsomt lakkede mod ende, at jeg tager endnu en runde med et billede hver dag hele de næste år. Og så ser vi til den tid, om jeg også der vælger at fortsætte eller om der skal ske noget nyt.

Uanset har det været et vildt år. Der er sket så meget, og mange af tingene har jeg delt med jer herinde. Der er selvfølgelig også ting, som jeg har valgt at lade være helt mine egne, ting som er for svære at dele med hele internettet, ting som er for skrøbelige eller ting som ikke kun er mit at dele, og som derfor forbliver ubeskrevet herinde. Men jeg vil alligevel i løbet af det næste år forsøge mig med endnu mere ærlighed, og ikke mindst kærlighed.

Tak fordi I læser med. Det gør mig glad helt ned i tæerne.

Dag 365

 

Læs bloggens allerførste indlæg her.

 

Dumme Ting Jeg Har Gjort For Nylig 

– Kom til at spise chips til aftensmad. Igen.

– Fik skrevet Verdens Mest Snørklede Besked til en fyr om noget med et lægebesøg, hans egen sygdomshistorik og det smarte ved fremtidig brug af kondomer. #fuckmitliv #ikkemerepenis

– Formåede at låse mig selv inde oppe på loftet en søndag formiddag. Blev heldigvis lukket ud af to naboer, som samtidig informerede mig om, at mit råb om hjælp åbenbart lyder, som om det kommer fra en lille dreng.

– Sidst jeg var til yoga svedte jeg så meget, at min hånd gled midt i en Down-ward-facing-dog. Hverken min pande eller mit yogarygte kommer aldrig til at blive det samme igen.

– Sidste tirsdags drak jeg mig så fuld, at den veninde, som jeg har drukket absolut allermest med gennem årene, alligevel var helt chokeret.

– Kon også til at spise vingummier til frokost.

– Kom lige til at trække vejret idet jeg sprayede noget Rodalon ind i tætlukket skab. Mine lunger bliver nok heller aldrig de samme igen.

Dag 322 – #fuckmitliv

 

Læs lignende lister her og her og her

Fortællingen om At Se Game Of Thrones Med Sin Ekskæreste

Ja, det lyder lidt underligt, jeg er godt klar over det. At se Game Of Thrones med sin ekskæreste. Men det er det, jeg har gjort indtil den sluttede for nogle uger siden. Den Lyshårede Fodboldfyr og jeg har hver mandag siddet bænket ved siden af hinanden i min eller hans sofa og set på, hvordan det går med dragerne, Jon Snows man bun og den altid sjove Tyrion Lannister. (Wow, det lyder som en helt anden serie, når man sætter det op på den måde)

Jeg var ellers ikke sikker på, at det var en god ide, da fodboldfyren foreslog det. Også selvom hans argument var, at vi jo havde set alle afsnit sammen indtil videre, og det derfor næsten ville være blasfemisk at se dem hver for sig. Og i starten var det egentlig heller ikke en særlig god ide. Det var lidt underligt sådan at sidde der ved siden af hinanden, da det første afsnit kørte hen over skærmen. På det tidspunkt havde vi ikke set hinanden i knap to måneder, vi havde talt sammen, men ikke sets, og det var underligt. Det endte da også med, at vi blev uvenner og jeg gik i vrede, hvilket dermed virkede som enden på et seriemaraton, som aldrig rigtig nåede at begynde. Men vi blev gode venner igen, en evne vi åbenbart har, og siden da har vi altså set hele 6. sæson sammen.

Dag 353 – Og spist hjemmelavet smørrebrød sammen. (Fodboldfyren følte der var for meget mayo på æggemaden = godt vi slog op.

De første par gange efter skænderiet var det hyggeligt, men også svært. Det var svært at sidde ved siden af ham, som jeg havde gjort så mange gange før, og vide at alt overhovedet ikke var som det plejede. Det var også lidt svært at sige farvel, og det er det egentlig stadigvæk nogle gange. Vi har i hvert fald ikke fundet frem til den der vennemåde at sige farvel på endnu. Der er stadig ret mange lange kram involveret og til tider også et flygtigt kys. Men vi har ikke været sammen, og kommer heller ikke til det, også selvom vi hele vejen ned gennem de 12 afsnit, kom til at sidde tættere og og tættere og også på mystisk vis fik inkorporeret noget putning og noget hand-holdning.

Ja, det lyder underligt og ikke særlig “We-are-totally-over-each-other-agtigt”. Og det er vi nok heller ikke helt. Jeg kan dog mærke, at det er blevet lettere, at det ikke føles akavet eller mærkeligt, men vigtigst af alt, at jeg ikke bliver ked af det, når han går igen. Der er ikke nogle triste følelser, der sniger sig ind på mig, når jeg lukker døren efter ham, og jeg savner ham ikke eller har lyst til at sad-diale ham ind imellem vores serie-kigning.

Nej, i virkeligheden er det i øjeblikket bare rart stadig at have ham i mit liv, men det er rart fordi jeg er kommet så meget videre, at jeg ved, jeg ikke dør hvis vi pludselig skulle blive uvenner og dermed ikke snakker mere. Det er rart, fordi han efterhånden føles mest som en rigtig god ven, en som jeg holder af at ses med, at tale med, men også en som ikke er essentiel for min følelsesmæssige overlevelse. Det er rart ikke at have mistet både en kæreste og en ven, og det er rart at kunne holde fast i alle de minder og oplevelser, vi har haft sammen.

De fleste venner bliver dog en anelse stramme i ansigtet, når jeg fortæller at vi stadig ses, og at vi nu også har udvidet vores seriekigning med endnu en serie. Og det kan jeg også godt lidt forstå. Det er ret underligt, det er i hvert fald ikke normalen, og jeg har skam også selv været i tvivl om, om det nu virkelig var en god ide. Holder vi ikke bare hinanden fast? Betyder det ikke bare, at vi aldrig vil kunne komme ordentligt videre? Jeg ved det ikke, men jeg tror det ikke. Jeg tror dog heller ikke, at vores venskab vil forsætte med serier og burgere en gang om ugen i al evighed, men jeg tror og håber, at det sagtens kan fortsætte i den forstand, at det aldrig vil være mærkeligt, hvis jeg eller han ringer og spørger, hvordan det går, og vigtigst af alt, at vi aldrig en dag midt i fremtiden vil støde ind i hinanden i Netto og være to fremmede.

Dag 361 – Så hellere se Game Of Thrones trods alt.

Taknemmelighedsrunden #16

1. HAR I SET DET DER VEJR DER? Nå godt. I need no more words then.

2. Min lillebror og hans kæreste kom hjem fra Vietnam forleden, hvilket betyder enden på hønemoderen, (ups, var lige ved at skrive hønemorderen) altså min og min brors mor og hendes mange urolige spørgsmål som fx; “Jeg kan se, at de sidst var online på Facebook for 24 timer siden, tror du der er sket dem noget?” eller “Tror du han husker at bruge solcreme, og hvad nu hvis de bliver uvenner der midt i Vietnam, det går jo ikke?”

3. Udover det var det også exceptionelt rart at se dem begge igen, og sammen spise hjemmelavet kirsebærtærte og høre misundeligt på alle deres asiatiske oplevelser. #jegsavnerasien

4. Hvis man ser bort fra min mors hønemorspørgsmål, så har jeg faktisk nydt hendes selskab gevaldigt i denne uge, hvor jeg mere eller mindre har camperet hos hende og min papfar og misbrugt deres have og deres samtaleevner. (Og deres fjernsyn)

5. Jeg er stadig ved at komme mig over den famøse Bearnaisemiddag i tirsdags, men på trods af efterveerne var det en virkelig fantastisk aften sammen med nogle virkelig fantastiske veninder.

6. Igår fik jeg efter en rundtur på Nørrebro med alle damerne i min familie + min bror, også lige set min dejlige veninde herfra, hvilket var utrolig tiltrængt. Fire uger væk fra hinanden var alligevel lidt for meget synes vi, og vi har derfor allerede aftalt at ses igen på tirsdag. Hurra for sommerferie!

7. Igår fandt jeg en pakke kinder-maxi på tilbud i Netto. Min lykke er gjort.

8. Og i dag har jeg nydt solen med to veninder. Tæpper på græsset, pizza i maven, solcreme på kroppen og en højtlæsning af Jakob Olriks fantastisk dårligt skrevet erotiske roman. Jamen, hvad kunne man da egentlig ønske sig mere? Ikke rigtig noget, tror jeg.

Dag 357 – Damn good cherry pie.

 

Fortællingen om En Single Bearnaise-loge Og Tømmermænd På En Onsdag

I løbet af den sidste uge er tre af mine veninder blevet singler igen, og de er ikke de første, der inden for det sidste års tid er gået fra I-et-forhold til Single. Sidste sommer, da det stod klart for mig, at Den Lyshårede Fodboldfyr og jeg ikke skulle være sammen, havde jeg en eller to singleveninder, der var parate til at drikke vin og tale om mænd i flertal. I dag har jeg otte. Derfor er den New York-klub, som bestod af mig og tre andre veninder fra studiet og har taget navn efter en famøs tur over Atlanten, nu blevet gevaldigt udvidet og har skiftet navn til Bearnaise-logen.

Det startede i vinters, hvor mig og de tre andre veninder besluttede os for, at vi trængte til nogle bøffer og noget bearnaise. Siden da har vi ikke kunnet mødes om sovs, da den ene af de tre har været på samme rundtur som mig i Asien, og først for en måneds tid siden vendte hjem igen. Men nu skulle det være, aftalte vi og satte os fast på tirsdag, altså igår. Og så skete det, at de nylige singler faldt fra himlen, og vi besluttede derfor at udvide klubben. Og det var et godt move. For hold da op, hvor havde vi en god aften igår. Der var cirka 1,5 liter bearnaise, kød i massevis og endnu mere vin. Der var grin, der var sexede anekdoter, der var jeg-har-aldrig, der var cigaretter på sommeraltanen og der var store kram, når singleheden og kærestesorgen alligevel blev lidt for meget at bære selv. Det var en af de bedste aftener i meget lang tid, og mens jeg sad og blev fuldere og fuldere og mere og mere mæt, blev jeg også helt varm om hjertet over at have så mange skønne veninder at dele singlelivet med.

Dag 348 – Eller dele smukke solnedgange med.

Dette skal selvfølgelig ikke forstås, som om jeg er glad, fordi mine veninder ikke længere er sammen med deres kærester. Både de nyligt single og de lidt ældre, har været grueligt  meget igennem for og i deres forhold, nogle er blevet forladt og andre var dem der gik, og alle har grædt og hulket for den kærlighed, der ikke længere var. Og jeg har alle gange ønsket, at jeg kunne trylle deres smerte væk og gøre dem glade igen. Men det kan jeg ikke, i hvert fald ikke på tryllemåden. Jeg kan dog fodre dem alle med kærlighed, ligesom de gjorde med mig for snart et år siden. Jeg kan sørge for at vi ses, jeg kan få dem til at grine, jeg kan vise dem, at jeg er der. Og det synes jeg, jeg fik gjort igår, og det samme gjorde de for mig.

Flash forward til i dag: Meget mindre fuld, men med afsindige tømmermænd og en hel stak arbejde, der selvfølgelig skulle finde vej frem til mig præcis i dag. Dog er jeg stadig ret varm om hjertet, så det går nok det hele.

Dag 355 – Skål!

Taknemmelighedsrunden #15

1. Jeg har rånydt ikke at skulle på arbejde i denne uge. Og med rånydt mener jeg veninder, vin, Netflix, ribsplukning, lasagne, middage og kattenusning.

2. Jeg har også endelig fået erhvervet mig et par jeans og må herefter erkende, at jeg har en virkelig god røv. #winwin

3. Jeg har spist alt for meget kage i denne uge. Men de fleste var med bær, og bær er jo sunde og så noget.

4. Jeg har verdens sødeste mor og papfar, der kom hjem fra sommerhus for at hjælpe svagarms-og ikke-trailer-kørende-mig med at hente og bakse en ny seng op til 3. sal. #heldigemig

5. Jeg har købt nyt træningstøj og følte mig derfor både spændstig og lækker, da jeg kørte til crossfit igår. Lækkerheden blev dog hurtigt skyllet væk af al den sved, jeg fik produceret, men tænker at spændstigheden kun er blevet forbedret.

6. Har som sagt fået en ny seng. En singleseng. Og det føles virkelig rart.

Dag 349 – Sommerbær