Tanker fra Amalies verden

– Jeg kom forleden til at tænke på noget, som jeg tror alle singler, der bor alene har overvejet; Hvis jeg nu en mørk og stormfuld aften gik hen og døde, hvor længe ville der mon så gå, før nogen ville opdage det? Jeg mener, hvis jeg nu dagen forinden eller på selve dagen fx lige havde talt med min mor, og hvis dagen efter var en helligdag efterfuldt af en weekend, så kunne jeg jo i teorien, hvis jeg ingen faste aftaler havde, godt ende med at ligge og blive godt og grundigt ekstra stendød før nogen ville opdage det. Oh, the troubles. Well, i det mindste har jeg ingen kat.

– Jeg har opdaget, at tiden fra jeg lægger mit hoved på puden om aftenen og til jeg falder i søvn, åbenbart er det tidspunkt, hvor de fleste af mine geniale ideer til blandt andet fremtidige blogindlæg synes de skal give sig til kende. Problemet er bare, at jeg indtil for nyligt hver eneste gang har sagt til mig selv midt i trætheden, at jeg da sagtens vil kunne huske ideen næste morgen. Hvilket aldrig er lykkedes mig. Derfor forsøgte jeg forleden at skrive en af de pisse gode sætninger ned, som poppede op i mit hoved i den tro, at jeg da så bare kunne skrive videre næste dag. Fast forward til i dag: Jeg aner stadigvæk ikke, hvad denne sætning handler om. Men jeg er sikker på, at det ville have været et svært underholdende blogindlæg.

– Selvom jeg så småt har indset, hvorfor det er, at jeg cirka hver anden dag allermest har lyst til at pakke mit lort og i ly af natten snige mig afsted ud i verden igen, så har det desværre ikke hjulpet på lysten. Heldigvis har jeg slet, slet ingen penge, og da man desværre hverken kan betale for flybilletter eller aftensmad med gamle knapper eller lommeuld, så er jeg tvunget til at forblive i alt mit lort og mærke det hele. Og samtidig være sulten og dernæst forhåbentlig et par kilo lettere. Win win.

– Jeg er blevet nødt til at indse, at jeg nok er ved at blive gråhåret. Mit syn er dog åbenbart også så dårligt, at det alligevel har været svært for mig at fastslå om de hår, der pludselig ser meget lysere ud end de andre, bare ser sådan ud på grund af solen eller om det er min koloenormt høje alder, (26 år og 11 måneder) der er ved at ødelægge resten af mit liv. For et par måneder siden fandt ingen anden end Den fucking Lyshårede Fodboldfyr et gråt hår midt i alt det brune, men efter den første panik og pinlighed havde lagt sig, slog jeg det hen som en tilfældighed. Men nu hvor solen skinner så fandens meget hele tiden, at det jo nærmest er umuligt at skjule nogen som helst fejl må jeg nok erkende, at det slet ingen tilfældighed var. I’m going grey. Ville bare ønske at det så i det mindste var med ham der Christian.

Dag 294 – I kan selv få lov at lege Find Fem Grå, mens jeg stirrer fortvivlet hen mod alderdommen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s