Fortællingen om At Elske København Lidt Mindre End Før

De sidste par dage har min veninde og jeg slæbt vores fælles britiske journalistven rundt i Københavns gader og stræder for at vise vores by frem. (Well, mest min by, veninden er trods alt fra Jylland) Og det har været fantastisk sjovt, selvom jeg stadig er helt træt efter al den socialisering og traven frem og tilbage.
Jeg har altid syntes, at det var sjovt at vise mit land og min by frem eller at fortælle om, hvordan livet er i Danmark og derefter tale om forskelle og ligheder. Jeg elsker også at høre, hvad folk fra andre lande tænker om Danmark, både hvad de elskede og hvad de synes var herre mærkeligt eller irriterende. Så at agere tourguide i denne uge har været lige noget for mig.

Dag 277 – Københavnermad

Tourguideriget har dog også fået noget andet frem, noget jeg slet ikke rigtig havde regnet med. At gå rundt i min by og vise alle de ting jeg elsker ved den frem, har nemlig i virkeligheden fået mig til at indse, at jeg måske faktisk slet ikke elsker København ligeså meget, som jeg gjorde en gang. Og med en gang mener jeg, før jeg rejste væk. Ikke at der er sket noget med byen, som jeg ikke kan lide. Snarere tværtimod. Men den føles alligevel anderledes og har på en eller anden måde mistet lidt af sin glans.

Jeg kan huske, da jeg under mit studie boede i Odense – der længtes jeg hjem. Jeg længtes efter Københavns lange gader, de store parker, de lækre cafeer og de glimtende neonlys. Jeg tænkte, og det tænker jeg egentlig stadigvæk, at jeg da på ingen måde sådan for alvor kan bo et andet sted i Danmark, end i København. Men hvor jeg på studiet længtes hjem, længes jeg nu væk. Også selvom jeg er lige der, hvor jeg altid gerne har villet være. (Eller altså, Vanløse er ikke the shit, men det er godt nok)

Jeg ved ikke, om det stadig bare er traveljitters og at nja-not-impressed-følelsen vil forsvinde, når jeg på et tidspunkt får lidt mere styr på min hverdag. Det tror jeg og håber jeg, da det altså trods alt vil gøre alting lidt lettere. Men måske er det bare mig, der er blevet en anden. En som har brug for at bo nye steder, store steder, steder hvor man kan blive væk i mængden og hvor neonlysene lyser endnu kraftigere. Måske er det slet ikke København, der er noget galt med, men bare mig, der er forandret. Jeg krydser dog fingre for, at det bare er førnævnte traveljitters eller den evigt tilbagevendende wanderlust, om man vil. For selvom jeg altid har drømt om, at bo et sted langt, langt væk fra det, jeg kender, har jeg aldrig drømt om ikke at vende hjem igen. Den drøm er nemlig langt mere livsændrende, end en ny tur ud i verden med en returbillet i hånden. Og det ved jeg alligevel ikke helt, om jeg er klar til.

Dag 278 – Lysende København

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s